Den 6. december
1917 hærgede en eksplosion Halifax, Nova Scotia, med 2,000 døde og
9000 sårede til følge. Men denne kæmpekatastrofe var ikke en
naturskabt katastrofe.
Eksplosionen
skyldtes udelukkende mennesker.
Kl.8.45 om morgenen kolliderede SS
Imo, et tomt norsk passagererskib med fragtskibet SS Mont Blanc fra
Frankrig. Mont Blanc var lastet med ammunition der skulle bruges i Frankrigs indsats i 1. Verdenskrig. Der gik ild i Mont Blanc
og selvom mandskabet sikkert kom i land betød sprogbarrieren -
søfolkene talte fransk og Halifax borgerne engelsk - og muligvis
derfor kom der ingen advarsler om det der kunne ske. Tyve minutter
senere, mens hundreder så på eksploderede Mont Blancs last. Hele
skibet eksploderede som billedet viser.
Eksplosionens
voldsomhed var sådan cirka en femtedel at den atombombe der ramte
Hiroshma. Moint Blanc fordampede så at sige, en ildsøjle skød
næsten to kilometer i luften. Sådan cirka 400 meter rundt om
sprængområdet blev fuldstændig ødelagt og gjort ubeboeligt.
Skader på bygninger blev registreret så langt som cirka 20
kilometer fra eksplosionens epicenter. En jordskælvslignende
rystelse blev registreret cirka 100 kilometer væk og eksplosionen
kunne høres 150 kilometer nord for og 400 kilometer vest for
uheldsstedet.
Sprængningen var så voldsom at 2,5 tons af skibets
ankerbefæstning røg op i himlen og landede cirka 5 kilometer borte.
Fragmentet er nu del af et monument der befinder sig cirka der hvor
det landende. Som det kan ses her på billedet)
Følgerne og
eftervirkningerne var betragtelige. Eksplosionen igangsatte en
tsunami der ramte kysten med 60 fod høje bølger. Den var også
årsag til en sort, sodfyldt “regn” i ti minutter efter
eksplosionen. De overlevende var dækket af sod. Og Canadas militær
mistede en af sine hovedkvarterer da Royal
Naval College of Canada blev ødelagt ved
eksplosionen.
Katastrofen
betragtes i så store træk som den værste menneskeskabte af slagsen
i historie når man tager omfanget af døde og sårede og selve
eksplosionens størrelse, det område den dækkede og tabet af
ejendom, i betagtning. Dødstallet var så stort at der døde flere
Nova Scotians ved eksplosionen end der døde borgere fra Nova Scotia
i 1. Verdenskrig.
Bonus fakta: Mont Blanc (fragtskibet) er opkaldt efter bjerget af samme navn. Theodore Roosevelt stod i spidsen for en ekspedition til toppen da han holdt ferie i Europa på sin bryllupsrejse.
Vi er nu nogle dage inde i “Government Shutdown” — eller som jeg foretrækker at kalde det, the “Trump Filibuster.” Er Himlen så faldet ned? Er havene begyndt at stige? Er vor planet ved at komme sig?
’Det er sandt at the U.S. Postal Service ikke omdeler post - men det er ikke på grund af the “shutdown.” Det er fordi det er Jul og Nyt År. Posten vil blive omdelt og the TSA og lufthavnskontrollørerne vil arbejde som de altid gør, ICE vil være ved grænsen, regeringens månedlige betalinger fra Social Security til fødevaremærker vil blive sendt ud. Vore mænd og kvinder i militærer vil få betaling, ligesom deres materiel vil blive vedligeholdt. 75% af the Government har penge til det meste af 2019.
Da Republikanerne ‘shut down’ the Government under Obama, opsatte han kynisk barrierer for at hindre folk i at besøge the World War II memorial og the Martin Luther King monument. Det var i overensstemmelse med hans ondsindede narcissisme der fik mobiliseret så mange i the Lost Decade fra januar 2009 til at Trump blev indsat i 2016.
Der var ingen grund til at Obama skulle lukke ned for de nævnte ting, blot kynisk smålig politik. De steder krævede ikke penge for at holde åben. Præsident Trump kan holde dem åben. Og mange andre nationale skatte kan også forblive åben, det er blot the Tourist Welcome Centers der lukkes, da nationens sikkerhed kan være i fare.
Denne Trump Filibuster er virkelig nødvendig og uden ulemper. CNN og MSNBC - Fox News også - vil skulle fylde deres programmer med “nyheder” 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, så de vil fremstille the Trump Filibuster fuldstændig latterlig og unødvendig og hele skylden skal lægges på Trump. De vil give den globale opvarmning skylden. Snestorme vil få skylden. Tornadoer, orkaner og Kevins Hart’s tweets om the shut down. De vil give the Trump filibuster skylden for at Michael Moore tager på i vægt, og at Ocasio-Cortez ikke er i stand til at huske om hun blev valgt til Kongressen, Senatet eller the New York State Assembly. Det hele vil være fyld og sludder. Intet af det betyder noget. Hvert tredje minut på Fox, vil der være en alarmklokke fulgt af “Fox News Alert.” Fox aficionados har for lang tid siden lært at overhøre det.
Intet er ændret og intet vil blive ændret. De midlertidigt ledige federal arbejdere vil alle få deres løn, ligeså snart regeringen åbner igen. Mueller vil blive ved med det han nu gør. Pengene til det er der - helt til januar 2014.
Husets Demokrater vil ikke få noget problem med at få federal betalinger til deres dusinvis af efterforskere og advokater mens de gør klar til de næste to års non-stop efterforskninger i Trumps skatter, hoteller, golfbaner, og Trumps hårspray. Demokraterne vil stadig have penge til at flyve til D.C. hver mandag morgen og tilbage i weekender. The shutdown er faktisk ingenting. Eller i bedste fald humbug.
Her er hvad der ikke er humbug, Hvis præsidenten giver sig med at bygge en Mur, vil der var en stor Demokratisk fremgang i 2020. Vær sikker på det, og det uanset hvilken rente Forbundsbanken fastlægger. Etniske ‘kaukasiere i blåt arbejdstøj, vælgerne fra the Rustbelt stater som Pennsylvania, Ohio, Wisconsin, og Michigan —stemte på ham i 2016, fordi de følte han ville være en anden slags politiker, nemlig en der opfylder sine løfter. På så mange andre områder har han indgyt tillid hos sine vælgere. Men Muren er det allerstørste, hans kardinal løfte: “Read my lips. Ikke flere ulovlige grænseoverskridelser, Hvis vi holder af vor grænse, så kan du beskytte din grænse.” Den Wall er hans ultimative forpligtelse.
Dersom han trækker sig fra løftet om the Wall, selv om et år, vil det signalere over for de som har stemt på Trump, de som ikke har stemt i årevis, mennesker der boykottede valg, fordi “de er alle svindlere og løgnere,” at han er endnu en charlatan.
Dersom han står fast vil han erfare en enorm trofasthed fra mennesker der vil stemme på han i 2020 med den faste overbevisning at “han har kæmpet for os, og nu må vi slås for ham.” Det er så enkelt og en fortælling som dette lands hjerteblod elsker: Mr. Trump Goes to Washington. Forkæl dig selv og bliv inspireret, og se den film igen. Eller forkæl dig selv, med disse tre minutter.
Der kan ikke være tvivl om at vi har brug for en grænse Mur. Demokraterne — Obama, Hillary, Schumer, alle deres ledere — krævede en mur for år tilbage ....indtil de indså at en porøs grænse er adgangsbilletten til at få enhver Republikansk rød stat til at blive en California blå.
Vendepunktet der har overbevist mange tidligere ubeslutsomme amerikanere om at der ikke er nogen erstatning for en Mur kom med den seneste Caravan. For at benytte Al Gore frasen;, “Debatten er forbi. Videnskaben er afgjort.” Vi kan ikke kontrollere pøbler på tusinder der samler sig for at komme over grænsen blot med droner og elektroniske sensorer. Amerika har brug for en Wall. Mure fungerer. Hvis de ikke fungerede, ville Obama og Eric Holder have bygget nogle stykker som et “shovel-ready job” når de skulle finde andre metoder udover Solyndra for at få brugt “stimulus money.”
I to år har Democrats været Modstandsbevægelse. De har bekæmpet Trump på alle fekter, om hver eneste detalje som det er latterligt at være imod. De blokerede for selv de mindste og ubetydeligste udnævnelser fra præsidenten. Med de mere betydningsfulde nomineringer som dommer Brett M. Kavanaugh, skabte de et cirkus med en direkkte løgner der under ed fordømte sig selv, og dermed så alle de klovne der slugte det råt, for at de kunne “modstå” Trump og skabe en platform for at fremme deres aspiranter som præsident. Cory Booker kom til at spille Spartacus. Kamala Harris benyttede lejligheden til at få folk til at glemme at hun ‘sov sig op’ op af den politiske stige med Californiens Democrat Willie Brown. Amy Klobuchar klarede sig bedre end så mange af de andre og dermed har hun diskvalificeret sig selv i denne Modstandsbevægelse.
Fysikkens love viser at mange reaktioner genererer lige så mange mod-reaktioner. Det Democrats har gjort ved at “modstå” præsidenten så tomhovedet i to år er at de dermed har fremstillet præsident Trump med en særdeles god grund til at gå videre for fuld speed uden at begynde at finde på et kompromis med dem.
De vil ham det ilde, og han opnår intet hvis han spiller med efter deres regler. Han vil i stedet ved at stå op imod dem og bare være Trump effektivt “modstå” dem. Efter to år med obstruktioner fra deres side på hans indsatser på at opfylde valgløfter han afgav, kan de så nu erfare to år med kontrol over the House, samtidig med at de sådan set er lammet og heller ikke er i stand til at opnå noget.
Lad derfor blot Regeringen være ‘lukket ned’ et år eller to. Lad the House Democrats efterforske i to år mere, det vil de gøre alligevel. Dersom de vover at indlede en Rigsretssag, vil denne aldrig gå gennem the Senate, og vælgerne vil lade dem betale for at spilde to år ved at de har blokeret for the Wall og intet opnået.
Og hvis ‘Gud forbyde det’ nogen krydser grænsen mod syd og forårsager ulykker i løbet af de næste to år - flere dødsfald som følge af narko, flere trafikdræbte, fler våben benyttet til terror, eller terrorister - så vil manglen på the Wall ramle ned over dem.
3 søjler hos den globale elitære medieverden har æg i ansigtet med skandalen der har ramt Tyskland mest hædrede nyhedsorganisation, Der Speigel.
Dette er med til at uddybe det udtryk der stammer fra tysk nemlig “Schadenfreude.” Den, indrømmet, noget perverse glæde ved at mennesker kommer i ulykke.
De fleste læsere af American Thinker er klar over at det stolte og mægtige Der Spiegel "bragte fake news til et rent 11 tal” da man udgav en ondsindet omtale af Fergus Falls, Minnesota der har proppet med sladder og nedværdigelse man selv havde fundet på. Der Spiegel har en særlig plads i tysk journalistik, kendt for undersøgende rapporter (falske ved vi nu), kendt for sin imponerende hovedkvarter ved Hamburgs havnefront.
De formodede ‘dummernikker’ i Fergus Falls lykkedes det helt og aldeles at afvise løgnene pålagt dem af Class Relotius, som CNN efterfølgende så måtte tage den pris tilbage han fik: "Journalist of the year, 2014." Det som gør denne ‘straf’ endnu mere berettiget for konservative er, at Columbia Journalism havde udøst en form for helgenkåring af Der Spiegel i 2010 ved at erklære det "Verdens største fact checking organisation." De gode mennesker i Fergus Falls fik ved at udstille de nederdrægtige standarder som anvendes af tre prominente og pompøse og selvglade, Der Speigel, CNN, (og Columbia Journalism) min schadefreude til at ryge helt til himmels.
Er det ikke på tide for CJR at vedkende sig denne erkendelse?
Der Spiegel forsøger nu at fremstille sig som et offer. Deres egen indblanding i at udgive det som synes at være nyheds kriminalitet udstilles, hvor Relotius’ arbejde endelig får den kritik den aldrig ellers fik, nu da hans løgne ‘forurener’ hans udgivers overdrevne fordomme.
Der Spiegel sagde søndag man have afdækket information om at Class Relotius angiveligt omdirigerede bidrag efter han skrev en artikel om syriske unge knægte der bor på gaderne i Tyrkiet - bidragene havnede på hans egen bankkonto.
"Der Spiegel vil give al den information vi indsamler til de offentlige anklagere som del af en sag om påstået kriminalitet,” sagde magasinet på sit web site ifølge Agence France-Presse.
Den indflydelsesrige publikation sagde man ikke var klar over en formodet velgørenheds kampagne på det tidspunkt og ikke kendte til hvor mange penge Relotius, dengang 33, kan have rejst, hvilket åbenbart skete i et svar til læsere der havde emailet til ham efter at have læst hans rapport i juli 2016.
En tyrkisk fotograf der arbejdede med Relotius har efterfølgende hævdet, at artiklen har meget store unøjagtigheder og Der Spiegel sagde Relotius åbenbart opfandt de to unge søskende der var hovedpersonerne i den.
Han skrev senere om forsøg på at hjælpe de unge til at blive adopteret af en tysk familie, som Der Spiegel også sagde forekommer at være løgn.
Når man tager i betragtning at Der Spiegel i årtier har understreget man er fremragende til at fakta-tjekke, synes deres åbenlyse samarbejde med en svindlers appel til finansiel støtte at kunne have civile eller dirkete kirminelle komplikationer, dog er jeg ikke advokat hverken i U.S. eller Tyskland. Det lyder dog som en af de klager vi har set i amerikanske domstole hvor den sagsøgte “burde have kendt eller vidst” noget om svindlen.
The Z Man blog har interessante kommentarer om de bredere aspekter for de tyske medier:
I Tyskland er dette noget af en skandale i mediekredse, fordi Der Spiegel er som deres udgave at the New York Times. Det vil sige man positionerer sig som den officielle budbringer af sandhed, og for den offentlige morals hensyntagen. De ikke kun afgør hvad der er sandt, de afgør hvilke sandheder der kan fremføres. Værre for dem er dog at de praler med deres fakta checking og det i meget lang tid. Resultatet er at dette nu er ved at vælte, og tyske medier er i færd med at overbevise alle om, at det er et isoleret tilfælde, ikke noget grundlæggende ved systemet.
Det pudsige ved dette er at de tyske medier ser så forpjuskede og forvrirrede ud. Hvordan kunne det selvhævdende fakta-checking system dog fejle. Det er trods alt de bedste personer der kontrollerer medierne, ikke sandt? Hvordan kunne de bedste personer dog begå en sådanne grundlæggende fejl? Som det er tilfældet i Amerika, når sådant sker, vrider medierne sig, men blot for at det skal forsvinde. Det som i sandhed bekymrer dem er hvor let det var for to bondeknolde fra et møgland, at lade kendsgerninger fordufte fra fortællingen i denne særlige artikel.
Det er altid det der sker med skandaler. Mediernes store ‘kanoner’ slipper altid afsted med det, som om de er blevet krænket ved de narrestreger der bliver åbenbaret. I dette tilfælde, står de andre medier klar til at forsvare Der Spiegel. I den frygtede private sektor, er konkurrenter altid parat og hurtige til at drage fordel af en konkurrents fejl. I de førende medier, er det altid det modsatte der sker. De samler sig som i en vogncirkel og begynder at belære hoi polloi (masserne) om farerne ved at stille spørgsmål ved medierne.
Det er selv kerne ved disse skandaler. I rigtig lang tid, har massemedierne i Vesten været en monokultur. Man kan ikke få en karriere i medierne medmindre man ikke har alle de rigtige meninger. At kalde medierne et ekkorum for venstrefløjen er at undervurdere problemet. En bedre analogi er en fiskestime. Ethvert individ reagerer på de som er rundt om vedkommende, og gør som de andre. Det som kunne se ud som aftalt spil er blot resultatet af ens tankegang, erfaring og tilhørende en social klasse.
De tyske medier og den herskende klasse ønsker uden tvivl at denne skandale bare skal forsvinde og vil forsøge at begrave den. Den udstiller det lemfældige og uansvarlige snobberi rettet mod the United States der er så almindelig i Europa, snobberi der ikke må udfordres og sådan set holdes skjult for de lokale. Men ambassadør Richard Grenell, vil ikke sådan lige lade sagen gå upåtalt hen:
Fordi mine rødder er fra samme del af Minnesota, og jeg har en kærlighed til de gode mennesker der bor i disse små byer. Jeg ville gerne se redaktørerne og topledelsen af Der Spiegel flyve til Fergus Falls og fremsætte en formel undskyldning til byen for deres manglende vilje og uvidenhed ved at de tror på falsk sladder uden baggrund i virkeligheden eller kendsgerninger. Update: I denne Spiegel rapport, "En fantastisk by” fortæller om reporteren Christoph Scheuernmann's rejse til Fergus Falls for at sige undskyld. Det er da en begyndelse:
Byen er også en illustration på i hvilken grad en redaktion, der så gerne vil fremstå skeptisk, mistænksom og skarp nærmest havde vist blind tillid til Relotius. Redaktionsholdet jeg arbejder for. Det er smerteligt for mig bare at skrive det.
Ser det ikke ud til at være det man kalder “for godt til at se nærmere på?”
"Jingle Bells" har været fast repertoire i juletiden i masser af årtier, om ikke længere. Dusinvis af kunstnere har indspillet sangen -- ofte som del af Julealbums -- og dermed betonet dens popularitet. Og mens listen af kunstnere omfatter the Beatles, Andrea Boceilli og endog The Three Stooges, så er ingen af deres optagelser at så historisk betydning som den der blev fremført den 16. december 1965.
Den dag blev, Jingle Bells den første sang der blev sunget i rummet.
Den 4. december det år satte NASA Gemini 7 rumkapslen i kredsløb. Den 15. december blev Gemini 6A et identisk rumfartøj sendt afsted. De to Gemini søstre, hver bemandet med et par astronauter, mødtes i rummet, med blot en 30 centimeters afstand. (De kunne godt være koblet sammen, hvis de havde haft udstyret) Dette var det første succesrige bevidste møde i rummet, og skulle udgøre grundarbejdet for fremtidig rumforskning.
Da opgaven var fuldført lod de to Gemini rumkapsler sig glide fra hinanden for at undgå et sammenstød og mandskaberne gik til ro. Men før det skete dukkede astronauten Walter Schirra op i radioen med en rapport. Han lod som om han netop havde set noget besynderligt - et uidentificeret objekt på vej ind i Jordens atmosfære som det fortælles af logbogen:
Vi har set objekt, der ligner en satellit der går fra Nord til Syd fra pol til pol. Han ligger i en meget lav kurs i rejsen fra nord til syd og stiger kraftigt. Det ser ud det kunne være en ... Meget lav. Ser ud til han kunne snart går i kredsløb. Mere følger.....Lad mig lige finde ud af hvad den tingest er.....
Ifølge Boing Boing, begyndte Mission Control at blive nervøse - men det var storm i et glas vand. Gemini var ifærd med en joke, som meget snart skulle blive meget tydelig, da Schirra fortsatte. Han tog en mundharmonika og seks bjælder som han og hans medastronaut Thomas Stafford havde smuglet ombord. I de næste 15 sekunder serverede han så for Gemini 7 og Mission Control sin version af Jingle Bells.
Genstanden han hævdede at have set var Julemanden og heldigvis for alle involverede, parret i Gemini 7 og myndighederne på Jorden faldt joken i god jord. Denne minikoncert må være den første musikoptræden (med et instrument) i rummet.
Harmonikaen og bjælderne er udstillet på Smithsonian.
Bonus Fakta: Jingle Bells er blevet en ikonisk Juletids melodi, men det var ikke oprindeligt hensigten. Den blev skrevet i 1850’erne (det er uklart hvornår og hvor komponisten James Lord Pierpont skrev den) og ifølge Reader's Digest, var det meningen den skulle benyttes ved Thanksgiving højtiden.
American Thinker læsere blev advaret mod General Mattis for over et år siden i denne artikel. Kort fortalt var Mattis, og vedbliver at være, en støtte i kampen mod global opvarmning.
Problemet med global opvarmning fortsætter med at være en pålidelig og enkel lakmusprøve. Hvis nogen tror på global opvarmning, så kan du være sikker på han er globalist der forhåner Vestens civilisation. .
Så var der hans støtte til islamisten Anne Patterson, der af det egyptiske folk blev foragtet for hendes støtte til Det Muslimske Broderskab.
Så var der sagen hvor han tillod en af sine underordnede i 2007 at udnytte Fox Company, of Task Force Spartan i Afghanistan for at fremme sin egen karriere.
Siden den artikel er Mattis’ karriereforløb blevet en del mere omfattende. Trump ønskede at få transkønnede ud af militæret, og det på grund af de omkostninger der følger med. Mattis var imod, og forsinkede ordren. Depression over køn tilhørsforhold er en af de værste mentale sygdomme, med en selvmordsrate på 50. Hvem med en fornuftigt sind ville lade mennesker lide af denne kondition i nærheden af våben eller maskineri? En der sætter ideologi over effektivitet og fælles indsats.
Mattis argumenterede for at blive i Afghanistan og så bort fra Trumps ‘mavefornemmelse.’ Der er ingen mening i at blive i Afghanistan. Når nogen holder inde med at betale for det importerede korn der tillader Afghanistans befolkning af fordobles hvert 25. år, så vil Afghanistan kollapse. Mattis grunde til at blive i Afghanistan er at enten bekæmper dem der eller bekæmper dem her..Det omvendte er sandt. Ved at fortsætte med at give dem næring, mad, skaber vi fremtidige terrorister. Metoden til at holde vort land sikkert er ved at forbyde dem at komme hertil.
Mattis indgik en "selvmord pagt" med Steve Mnuchin og Rex Tillerson der gik ud på, at hvis en af dem blev fyret så skulle den anden også trække sig. Normalt ville en arbejdsgiver der hører om en sådan pagt, afskedige dem alle lige med det vuns. Det gjorde præsidenten ikke, og Tillerson viste, hvor ineffektiv han var. Tillerson vil ikke kunne bruge megen tid på at være leder for the Boy Scouts of America fra nu af: Han tillod at der kom homoseksuelle troppeledere, for Boys Scouts og nu overvejer den hæderkornede institution at erklære sig konkurs som svar på påstande om voldtægt. Som Mattis steg Tillerson i graderne ved at fremstille sig positivt. Realiteten viste det var et falsk billede.
Så gjorde Mattis noget der ‘åndrigt’ viser at han har et besynderligt syn på virkeligheden. Han beordrede at jetkampflyenes kampberedthed skal øges med 80% i september 2019, og samtidig skal omkostningerne til operationer og vedligehold reduceres. Mattis's ordre virker helt forkvaklet. For eksempel havde F-35 en rate på 15% med "fuld kampberedthed” i 2017. Når det drejer sig om the USAF's F-35s, sagde Lt. Gen. Jerry Harris i en kongres høring i marts, at “den nyere F-35 med 3I eller 3F software vil være i stand til at være i luften 60-70% af tiden, der er ganske flot, men at the Air Force's 100-block 2b og ældre F-35s' er nær på eller lidt under 40 Han sagde at operationsomkostninger varierede baseret på produktionsserier og brug, men var cirka $50,000 per time."
Det ser ud til at Mattis gav ordre til øgningen i brugbarhed uden at se nærmere på årsagerne til, hvorfor anvendeligheden for flyene har været så lav.
Hvad har vi brug for med den næste forsvarsminister? Til en begyndelse, en der kan se behovet for at sparke Tyrkiet ud af NATO. Alle de penge der er brugt i Syrien er blevet brugt på at bekæmpe proxy styrker hos vor formodede allierede.
En der aldrig har aldrig privat har fløjet med et fly tilhørende en virksomhed der har indgået kontrakt med forsvare, og heller ikke vil gøre det. En der kan fortælle præsidenten at han skal skille sig af med chefen for Air Force, der er en agent for Lockheed Martin. Den som vælges skal heller ikke tro på global opvarmning.
Hver dag bliver 19 børn skudt i Amerika ifølge en undersøgelse. Næsten 1300 unge under 18 dør hvert år af skudsår og næsten 6000 kommer på hospitalet for behandling for skudsår. Så hvorfor blev disse børn og unge så skudt, og hvordan kan den viden hjælpe os til at forhindre disse dødsfald?
Det er vigtigt at forstå alle aspekter, årsagerne til skader som følge af skydevåben blandt børn, og de forskellige tiltag der er blevet gjort for at reducere dem.
Statistikker lader formode, at når det drejer sig om skydevåben, selvmord og hverdags vold—såsom uoverensstemmelser, skænderier, kampe mellem voksne og teenagere, eller skud affyret under kriminelle handlinger - det er det der dræber de fleste børn. Og børn af forskellige racer berøres forskelligt.
Amerikanske indianere og hvide teenagere har en overvægt i antallet af de som slår sig selv ihjel med skydevåben: Flere end 400 13-17 årige af disse racer begår selvmord med et skydevåben hvert år ifølge en 2017 undersøgelse udgivet i tidsskriftet Pediatrics. Samtidig er det sorte børn der lider mest under vold med skydevåben, de udgør hele 35% af ofrene i the United States, selvom kun cirka 13% af amerikanerne er sorte. Uligheden i hvor ofte sorte børn dræbes med skydevåben kan skyldes den kendsgerning, at de er langt mere udsat for at blive ofre for manddrab med skydevåben. Cirka 400 sorte børn under 18 menes at blive dræbt i skudvekslinger hvert år. Faktisk er sandsynligheden for at dø ved skydevåben hos sorte 10 gange højere end for hvide og asia-amerikanere.
Den mest almindelige årsag til drab blandt børn som analyseret i undersøgelsen ved Pediatrics, er ikke ligefrem overraskende. I detaljerede data fra 17 stater der strækker sig over årene 2003-2013, fandt forskerne at, selvmord var i top, derpå fulgte død som følge af skænderier, anden kriminalitet, og bande-realterede aktiviteter. I disse data opgørelser vises at mindre end 1% af børn der døde som følge af skydevåben blev skudt i skolen.
A student takes part in a protest against gun violence at Marjory Stoneman Douglas High School on March 14th, 2018, in Parkland, Florida.(Photo: Joe Raedle/Getty Images)
Hvad betyder alt dette for forslag til våbenkontrol? I kølvandet på tragedierne, som skoleskyderierne, følger ofte opfordringer til forskellige lovgivningsmæssige tiltag. Nogle går ud på udvidet baggrundsundersøgelser/kontroller af de som vil købe skydevåben og forventes at reducere vold med skydevåben over en bred kam, fordi det hjælper med til at holde våben væk fra at falde i kriminelles hænder. Sådanne baggrundsundersøgelser/kontroller vil hjælpe med til at dæmme op for hverdagens vold med skydevåben selvom de dog ikke ville kunne forhindre de individuelle masseskyderirer, hvor gerningsmanden har tilegnet sig skydevåben på ulovlig vis, som the Guardian påpegede i 2016 undersøgelsen af vold med brug af våben i Amerika.
I tilgift vil tiltag for at gøre det umuligt for personer der kæmper med psykiske udfordringer eller selvmordstanker at erhverve sig et skydevåben være gunstigt.
Der er ganske gode beviser for at hævde, at jo flere der ejer et skydevåben des flere selvmord med disse. Psykologer mener at selvmordsforsøg sædvanligvis er impulsivt betinget. og personer benytter hvad der nu er nærmest tilgængeligt. Derfor vil det hjælpe at sikre at personer ikke kan få adgang til skydevåben - der netop er mere dødbringende end andre metoder - når de er i en personlig krise.
I den seneste tid har endog den skingre Natioanl Rifle Association der er imod våbenkontrol støttet forslaget om tiltag til “restriktioner for vold med våben,” hvilket tillader familiemedlemmer og lovens håndhævere at indgive en anmodning til en domstol for at få fjernet en persons skydevåben hvis denne indikerer at være en trussel mod sig selv eller andre. Sådanne love ville især ramme mulige masseskyderier og også selvmord.
Men nogle andre vigtige løsningsforslag har intet med våbenkontrol at føre. At reducere tilfældigt indtræffende vold - de fleste manddrab er på grund af skænderier, andre forbrydelser og bande-relaterede aktiviteter - ville udgøre en stor forskel for mange af de børn der lider mest under død her i landet med relation til skydevåben.
Adskillige programmer er blevet foreslået for at reducere drabsrater i byerne, som ProPublica's Lois Beckett kunne fortælle i 2015. De kræver ikke at loven ændres, kun penge og hårdt arbejde hos de involverede i samfundet, men som ProPublica fastslår mangler der midler og politisk interesse.
Beckett antydede senere i en artikel for the Guardian at problemet var Amerikas intense fokus på masseskyderier. der ganske naturligt skal give opmærksomhed, men hvor omstændighederne for disse ikke afspejler de største risici Amerikas står overfor.
For at kunne gøre noget ved Amerikas problem med død som følge af skydevåben kunne det se ud til at lovgiverne har brug for først og fremmest af få sig et overordnet billede af situationen.
