Pseudo-Grøn venstreorienteret ideologi
Venstrefløjen kan synes af bekymre sig om miljøet. Det lyder nærmest som om Bernie Sanders vil benytte denne falske interesse i at beskytte miljøet som et vigtigt emne i en 2020 præsidentkampagne. Faktisk er det venstrefløjen, både den økonomiske del og den sociale del, der er den primære årsag til miljøproblemerne.
Sanders der var på bryllupsrejse i Sovjetunionen overså åbenbart den forfærdelige ødelæggelse af naturen i Sovjettiden, der var langt mere dramatisk for miljøet end under zarerne. Faktisk er marxismen i hvert land har man har forsøgt sig været en miljømæssig rædselsberetning.
Hvad så med det frie økonomiske markeds system og statsstyrede økonomiske systemer? Kan regeringen gennemtvinge renere luft og vand, flere grønne steder, omsorg for dyrene og de andre “grønne” udfordringer? Tvang er næsten altid den værst tænkelige metode til at opnå ønskede mål, og det gælder også med miljøspørgsmål.
Frie markeder er bedre end statsstyre på alle områder, og ikke blot i de snævre definitioner af økonomiske valg - det betyder at virksomheder og enkeltindivider konkurrerer med hinanden om at blive “grønnere.” Hvis det lyder mærkeligt så tænk på en købmandsforretning og hvor mange varer der hyldes som gode for miljøet. Når først folk er velstående har de overskud til at vise andre værdier opmærksomhed, og miljøbevidstheden er ‘smart’, populær og oprigtig.
Statsstyre er ligeglad med de udfordringer og værdier som man hævder at beskytte. Faktisk har ‘statsstyrets folk’ en indbygget interesse i at de problemer de lader som om de behandler fortsætter. I tilfældet med Marxismen - den største skamplet på miljøet som mennesket nogen sinde har påført - er naturen noget der skal underlægges mennesket.
Jeg beskriver rædslen ved den økonomiske venstreorienterede ideologi for den ægte miljøbevidshed i min bog Pseudo-Green Leftism and True Green Conservatism. Bogen fortæller, hvordan to stærke og konservative forretningsmænd, Walt Disney og Henry Ford, de som ellers er blevet udnævnt som fjender af miljøet faktisk har været miljøets mest lidenskabelige forkæmpere.
Men frimarkeds konservatismen udgør blot det halve af konservatismen. Social konservatisme overses konsekvent i debatten om den bedste holdning til grønne udfordringer. Venstrefløjen har i modsætning hertil knyttet social venstreorienterethed til de grønne udfordringer. Tænk på et af de ældst ‘grønne partier’ Die Grüne i Tyskland. Partiets platform omfatter emner der intet har med miljøet at gøre.
At forsvare homoseksualitet kan eller kan ikke være god offentlig politik - dog har det intet med miljøet af gøre. Offentlige skoler og læreanstalter, som Die Grüne i Tyskland virkelig går ind for, falder igennem når de sammenlignes med hjemmeundervisning og vor afhængighed af colleges. Grønne partier over hele kloden er gennemsyret af støtte til offentlig sundhedshjælp, statsfinansieret radio og TV, at få afsluttet “indkomst ulighed,” ophævelse af studielån og så videre osv. Se blot på den platform vor egen nations grønne parti bygger på se hvor mange “grønne” prioriteter der er diffuse, intet har med miljøet at gøre.
Venstreorienterede erkender en nominel bekymring for udfordringer de ikke kærer sig om. Magt er altid, motivationen hos venstrefløjen i alt den foretager sig. Det værste mareridt ved den pseudo-grønne venstreorienterede ideologi er den aktuelle og naturlige løsning på miljøproblemer. Skarerne skulle så udføre virkeligt arbejde og de dele af den private sektor der fremstiller varer og tilbyder services - det folk ønsker.
Social konservatisme - traditionelle kernefamilier, der blot kræver et hjem, måske hjemmeundervisning, der i det store og hele kan gøre en ende på den enorme menneskeskabte sump af offentlig uddannelse; produktivt arbejde frem for venstreorienteret bureaukrati, der inficerer regeringen og uddannelserne og medfører enorme omfordelinger; jægere og fiskere der holder dyrebestanden i dens naturlige niveau, og den generelle af industrialisering af livet - ikke kun udgør en kur for miljøproblemerne, men også en kur til et organisk livssystem (det er konservatismen, ikke venstrefløjen der i sandhed er “organisk”) hvilket igen gør åbenlys bekymring over miljøet overflødig.
Det mennesker, der faktisk bekymrer sig om naturen, burde ønske sig er lige præcis den form for “organisk” tilgang til naturen, hvor individer, familier, samfund og virksomheder agerer for miljøet, sådan set uden at tænke over det, men på måder der bevarer og beskytter miljøet. .
Konservative - frimarkeds - udgaven og de social konservative - burde kræve at stå først om et problem der oprindeligt var noget kun konservative bekymrede sig om: Miljøet.
Dette ville kunne være en vindersag for konservative - trække stemmer fra de forførte der tror på venstrefløjens fortælling om miljøet, og det ville tvinge venstrefløjen til at tage stilling til deres grumme u-grønne holdninger i de velstående demokratier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar