Kursivskrift - hvorfor hades det i skolerne?
Moderne uddannere er noget forbeholdne over for kursivskrift. Faktisk er mange af dem så meget imod, og det i en grad at man straks burde få mistanke om de har ‘gang i noget.’
Her er en uddannelsesjournalist med en holdning: "Kursivskrift er en anakronisme. At bruge tid på den i klasseværelset er at sammenligne med at undervise i brug af en regnestok, det kan være interessant set ud fra et historisk perspektiv og giver muligvis nogle fordele, men det er så gennemført upraktisk i dagens verden i den moderne forbundne verden.”
En professor i uddannelse argumenterer: "Kursivskrift skal få lov til at dø. Faktisk er det allerede døende, trods det der er blevet undervist i den i årtier.” (Ak ja, her forveksler professoren årtier med århundreder.)
Når man læser sådanne svulstige angreb mod kursivskrift kunne man formode at sagen var afgjort. Det gamle ‘fjols’ er død, så fjern det dog fra livredningen. Man ser sjældent oprigtig hyldest til kursiv. Selv mennesker der er sentimentalt indstillede til støtte for kursiv kan ikke rigtig komme på grunde til at være det.
Jeg lancerer nu en større sandhed: Hele uddannelsesetablissementet er altid en pålidelig guide til hvad der er godt. Hvis vore socialistiske professorer tordner mod X, så ved du at X er det rene guld uddannelsesmæssigt. Her følger så 8 gode grunde til, hvorfor kursivskrift er noget der bør værdsættes og kæmpe for bevares i undervisningen:
1) LÆR AT LÆSE HURTIGERE. Et stort gode ved at lære kursivskrift er at det sætter gang i læsehastigheden. Blot denne ene fordel ville være en kæmpefordel. Kursiv gør helt klart det lettere for et barn at skelne bogstavernes form, og hvordan ordene staves. Don Potter, guru indenfor fonetik fastslår: “Ethvert forsøg på at uddanne amerikanske børn der overser den direkte udvikling af en flydende håndskrift dømmes til at fejle. De små afbrydelser når der benyttes blokbogstaver sammen med de typiske fonetiske programmer er LANGT fra optimalt.”
2) HØJERE IK: Det at kunne læse har i sig selv kæmpefordele. Man bliver klogere. Nogle forskere har teorier om at forbindelserne i hjernen forstærkes når man bliver bedre til at læse. K-12 er fyldt med elendige metoder, der lader børn være dårlige læsere i årevis. Deres IK stiger ikke, deres akademiske evner forbedres ikke. I modsætning hertil accelerer kursiv læseevnen, hvilket så igen accelererer alt det andet.
3) PRÆCISION: Kursiv kræver at de unge elever gør noget helt præcist. Ikke sjusket, ikke ufuldstændigt, ikke blot efter egen ide. Kursiv er: Dette er et m, skriv det præcist som det står. Øv dig til du kan gøre det korrekt. At skrive smukt er den perfekte vej til præcision.
Præcision - det omhyggelige - er en meget gunstig egenskab for unge mennesker at opøve. Derpå vil de lære at læse hurtigere, tænke hurtigere, og det vil påvirke alt andet de foretager sig. Når du staver et ord, skal det staves på en bestemt måde.
Meget af det der sker i offentlige skoler nu til dags er en blankocheck til at sjuske, Børnene kan bare gøre som de synes. Det er ikke uddannelse. Det er “akademisk misbrug af børn.”
4) FINE MOTORISKE EVNER: Endog de som ikke ellers er begejstrede for fonetik anerkender at kursiv giver fine motoriske evner. Blot det at holde om en blyant kan være noget vanskeligt for små børn. Vi ved fra erfaring at små unger er i stand til extraordinære smukke arbejder. Hvis børn arbejder i familiens kontekst kan dette arbejde være meget gavnligt. De lærer, hvordan man skaber noget kompliceret, og så er en masse praktisk regning påkrævet.
Men hvor får børn i dag en chance for at udøve noget præcist, endog i blot 10 minutter? Få børn bygger modeller i dag. Videospil kræver de samme handlinger igen og igen. Kursiv kræver både fysisk og mentalt adræthed.
5) KALLIGRAFI. Dette ord der stammer fra græsk betyder smuk skrift. At lære kursiv introducerer barnet til bogstavernes verden, til forskellige skrifttyper og grafisk design. Børn kan sammenligne kursivskrift med de skrifttyper de ser i avisen. De kan designe deres eget navn på forskellige måder - som et logo. Mange produkter har skriftlogoer: Vor tids studerende kan ofte ikke læse disse smukke navne.
6) HISTORIE. Når børn kan læse kursiv kan de læse Declaration of Independence og mange andre historiske dokumenter. De kan læse breve fra ældre slægtninge.
7) INDIVIDUELLE SIGNATURER Kursiv åbner op for personligt særpræg. En persons underskrift er næsten lige så unik som fingeraftryk. Nu til dags lærer børn at skrive deres navn, det er ikke særlig forskelligt, og giver muligvis en masse anledning til spørgsmål i det juridiske system. Muligvis holder vore kollektivistisk indstillede undervisere af den ide, at alle mennesker ser ens ud og har næsten samme underskrift. Den verden vil være dødkedelig.
8) TAGE NOTER. Det at skrive i hånden er hurtigere end tryk. Det var netop hovedårsagen til at man udviklede håndskrift. Hvis de studerende ønsker at tage noter i klasseværelse, må kursiv være det oplagte valg.
Den førnævnte uddannelsesjournalist påpegede skingert: “Jeg ryster ved tanken om den tid jeg brugte på at lære kursiv: 15 minutter i skolen hver dag.”
Tænk lidt over det. Hvad opnås der i en typisk offentlig skole på en hel dag? Næsten ingenting at dømme ud fra læsefærdigheden og andre prøver. Men vi formodes at tro at “næsten alting” reduceret til 15 minutter er et stort problem.
Lad os se det hele på hovedet. Det tager altså cirka 15 minutter om dagen at lære kursiv. Det er da en ‘god handel’ det er muligt for ethvert barn i Amerika. Sølle 15 minutter om dagen vil resultere i højere IK, hurtigere og bedre læsefærdighed, en større værdsættelse af skrifttyper, man bliver hurtigere til at tage noter, den underskrift man har er ens egen, bedre koordination i fingrene og så lige evnen til at finde ud af hvad Thomas Jefferson er berømt for.
Quod erat demonstrandum (Hvilket skulle bevises) Mønstret jeg ser er at vor uddannelsesystem har tendens til at gå ind for metoder der ikke fungerer. Hvis du er optaget af “den bevidste fordummelse af Amerika” så er kursiv din naturlige fjende.
Muligvis er den ægte grund til at eksperter fordømmer kursiv at det faktisk fungerer.
Bruce Deitrick Price explains theories and methods on his education sites Improve-Education.org. For info on his four new novels, see his literary site Lit4u.com.