tirsdag den 5. marts 2019

Vogne i krig - søge ly i Laager

Søge ly i Laager - vogne i krig

Robin Lamplough

Alle der har læst bare lidt op på den britiske hærs Tank korps under 2. Verdenskrig vil være klar over, at når man afventede ordrer om indsats blev de armerede køretøjer ofte placeret i den forsvarscirkel man kaldte Laager.
 Laager
Sydafrikanere der er velbevandret i litteraturen og historien om konflikten mellem Boerne og briterne genkender naturligvis ordet “Laager” der er blevet til et låneord fra Afrikaans, som boerne talte. Også ordet “commando” der er en fast bestanddel af moderne sprogbrug i militæret stammer fra Afrikaans.

Går man dybere i sin undersøgelsen bliver det klart at i diskussionen om tanks i de tyske og amerikanske hærstyrker da benyttes ordet “Laager” også her. Det var sandsynligvis et ret almindeligt ord både hos general Erwin Rommel som hos Montgomery.
Det som ikke umiddelbart åbenbares er at konceptet med en vogncirkel strækker sig langt længere tilbage end sent det 19. århundrede.

Da britiske tropper første gang kom til Sydafrika ved slutningen af Napoleonskrigene i det 18. århundrede erfarede de at Boerne helt ude i ødemarken benyttede “Laager” både offensivt som defensivt. Laager var ideelt egnet til krigsførelse i kolonierne. Den gav det ridende infanteri i Boer kommandoen en sikker base, hvorfra den kunne trække sig tilbage når de var under voldsomt pres, eller hvorfra de kunne gå til modangreb og efter en flygtende fjende.
Forfinet og perfektioneret gennem over tusind konfrontationer i pionerlandet beviste Laager sin værdi i the Great Trek, da utilfredse Boere forlod Kapkolonien for at begynde et nyt liv i landets indre.  Man kan også se at vogncirkler blev brugt i Nordamerika, hvor de første kolonister benyttede dem i deres modstand mod de oprindelige amerikanere som havde jaget og boet i de områder de drog ind i.
I Sydafrika beviste Laager sin værdi ved Vegkop, nær Winburg i den nuværende Free State i 1836, hvor 35 mænd, støttet af deres hustruer og børn, som ladede deres musketter og blandede krudt holdt stand mod en Matabele styrke der var sendt ud for at drive dem ud af iMzilikazi’s territoriet. Mere end 40 år senere gav Paul Kruger, der som 11 årig havde været involveret i det slag, Storbritanniens Lord Chelmsford råd om dennes kampagne i Zululand. Boerpræsidenten opfordrede Lorden til altid at placere sine vogne i Laager, et råd som Chelmsford ikke fulgte i slaget ved Isandlwana januar, 1879, som han tabte..
THE GREAT TREK højdepunktet i beretningen om Laager. Imidlertid var der en generation tidligere en forløber ved slaget ved Blood River i 1838, hvor en stor Boer Commando sammen med 64 vogne oprettede en  Laager ved bredden af Income River, et sted man i de senere år har fundet, og der slog Zulu hæren forud for Dinganes fald. Laager blev derpå det hædrede symbol for Boer stædigheden og beslutsomheden og uafhængighed, udødeliggjort først ved Voortrekker Monumentet, indviet i 1949, og senere i en ring af bronzevogne ved Blood River, rejst i 1971. Det var meget let, i denne atmosfære at national stolthed, at blive overbevist om at Laager var en særlig Afrikaaner opfindelse, som man udviklede for at sikre den nationale overlevelse midt i et fjendtligsindet Afrika.  
Men virkeligheden er, at denne forsvarsmur af vogne går langt længere tilbage end Boernes - hollændernes) bosættelser i Sydafrika. Den forrygende historiker Barbara Tuchman henviser i sin beretning om det 14. århundrede A Distant Mirror,s.. 591) til en “ny militær taktik” benyttet af Tjekkiske hærenheder under Hussiter krigene.  Tjekkerne skabte et ‘bevægeligt fort’ af trænvogne der blev kædet sammen som forsvar mod kavaleriangreb. Når man forsker lidt i emnet kan man se at det muligvis var Hussiterne der begyndte at koble deres forsyningsvogne sammen, og inden længe konstruerede de særlig vogne som hjælp i deres kamp mod den professionelle hær bestående af soldater fra Det Hellige Romerske Kejserdømme, der ville udslette Hussiterne på grund af deres “protestantiske” religion. Dette fandt sted 50 år før Martin Luther trådte frem på verens skuepladsen.  
Hjemmesiden www.allempires.com giver en hurtig dog kreativ opfindsom beretning om stridsvogne i aktion. Her åbenbares at disse tunge træ konstruktioner havde hængslede træsider med skydehuller, hvorfra bueskytter og musketerer kunne beskyde fjenden. Ballastvogne med sten blev benyttet til at styrke de svage dele af forsvarsmuren.
På www.myweb.tiscali.co.uk finder man information om Jan Ziska, den enøjede Hussiter general der på effektiv vis benyttede stridsvogne, mens Wikipedia på “War wagon” giver information og illustrationer om en moderne rekonstruktion af vognene.
Slaget ved Konstantinopel
  
Kejser over Det Hellige Romerske Kejserdømme, Sigismund, var imidlertid ikke den første europæiske hærførerr der skulle komme til at stå over for stridsvogne. Den ære tilfalder en Østromersk kejser, Valens, der stod over for en invasion af Gotere, og forsøgte at hindre barbarerne i at nå Konstantinopel i 307 A.D. Idet han håbede at sikre sig et godt militært ry besluttede Valens at angribe fjenden uden at vente på støtte fra Vest. Goterne under Fritgern, var stillet op på en bakkeside foran en forsvarscirkel af vogne. Valens drog straks mod fjenden men blev senere indesluttet da barbarernes kavaleri kom og han faldt på slagmarken.
Hændelsen er nedskrevet af den romerske militærhistoriker Ammianus Marcellinus ii hans magnum opus om romersk historie under fem kejsere fra Constantius til Valens. Det er meget muligt at en læser fra Vesten der tænker over hvad der er sket vil få sine fordomme om Østen bekræftet, og nå frem til den typisk eurocentriske konklusion at genialiteten med brugen af vogne som et krigsværktøj var noget oprindeligt europæisk
Det er dog helt forkert. Der er beviser på at i Kina, for mere end to tusind år siden blev ‘stridsvognen’ regelmæssigt anvendt. Pudsigt er det at i ‘krigsspil’ til computere erfarer man om denne brug,  
Wei Quing
The Book of Han, en kinesisk kilde fra tidligt det 2. århundrede fortælles at general Wei Qing benyttede armerede vogne i ringformation mod fjendens kavalleri.
Over tusind år senere, i det 15. århundrede benyttede en general i Ming dynastiet, Chi Kuang,  store tohjulede vogne trukket af muldyr. I stedet for faste sider havde disse vogne hængslede kraftige træsider der kunne sænkes således at soldater kunne stige på eller af når man kæmpede mod mongolske ryttere. Hver vogn medførte to små kanoner og musketter og blev betjent af ti mand, hvis opgave det var at manøvrere vognen, mens fire musketer skød, og seks benyttede sværd og lanser. I slaget fik soldaterne ikke lov til at gå frem mere end 8 meter fra vognen som gav dem sikkerhed.
Således, selvom læserne måske ikke bryder sig om det var Laager ikke en sydafrikansk opfindelse. Hvad denne korte gennemgang åbenbarer er, at mennesker over hele verden, når de står overfor udfordringer med ressourcer benytter løsninger der er ligetil, og dermed også har meget til fælles. 
Der er intet nyt under solen, mens årtusinderne skrider frem..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar