Menneskearten foragtelig?

Menneskeracen: Foragtelig?

John Glynn

Da Hillary Clinton kaldte halvdelen af Trumps støtter for en “basket of deplorables,”begik hun politisk harakiri. Ikke desto mindre artikulerede hun det, dog på værste vis, at hun var inde på noget.

Om du støtter eller ej Trump er ikke pointen her. Læg politik til side, og mange af os er ‘ynkelige.’ Vi lever trods alt i et ‘smid-væk-samfund’ en forbrugskultur hvor alt, og jeg mener alt - kan erstattes, skiftes ud til noget bedre. Vor ‘smid-væk’ kultur gør os ikke blot ufølsomme. den gør os overfladiske og usympatiske. 

Denne kultur kan beskyldes for at være “relaterende til overflødighed,” hvor den måde vi ser på tingene former den måde vi opfatter vore relationer. I bund og grund har vi udviklet holdninger til overflødigheden og til genstande, møbler, bøger, udstyr, kæledyr og endog mennesker. 

Denne ynkelige holdning til overflødigheden gennemsyrer enhver afkrog i samfundet, fra Paris gader til de snedækkede bjergtoppe i Peru.

Når nu Peru nævnes...

Om morgenen den 24. juli 1911 snublede Hiram Bingham, en eventyrer, opdagelsesrejsende fra Yale University, over et af de største arkæologiske fund i det 20. århundrede: Machu Picchu.

Indhyldet i tåge og omgivet af frodig vegetation og på særdeles stejle bjergskråninger lå Inka Citadellet, et af verdens største undere. Men Machu Picchus storslåethed trues nu af grådighed og dumhed.

Machu Picchu (Anton_Ivanov/Shutterstock.com)

Perus regering ønsker at fremme turismen ved at bygge en ultra-moderne lufthavn i nærheden.

Bygget i det 15. århundrede befinder Machu Picchu sig i Andesbjergene i 8000 fods højde. Berømt for sine sofistikerede stenmure der består af enorme blokke uden brug af mørtel er citadellets spændende bygninger opført efter astronomiske målinger og med en storslået udsigt.

Som et af verdens mest spektakulære stykker ingeniørarbejde er Machu Picchu en påmindelse fra fortiden proppet med kunstværker og mystik.

Perus regering tror helt klart at en avant-garde lufthavn, proppet med Starbucks og KFC vil glæde Inka guderne. Opførelsen er indledt. Mens jeg skriver er bulldozers i arbejde i Chinchero, en lille landsby nær Machu Picchu.

Man kan så spekulere på om Bingham efter hans udfordring om at udforske et af de mest storslåede steder på planeten også forestillede sig den dag da mennesker fuldstændig skulle smadre dette spektakulære mindesmærke over menneskets opfindsomhed. Machu Picchu består af bygninger, plazas, og platforme forbundet med hinanden med snævre stier og gyder. Og nu vil det meget snart også have en velassorteret Duty Free butik.

Hvad er det dog med os mennesker? Hvorfor skal vi insistere på at tilføje et “menneskeligt aftryk” hvor der ikke er brug for et sådant? Hvorfor ødelægge noget så helligt? 

Er der ikke allerede tilstrækkeligt med naturens Undere i verden der egner sig til Instagram? Har vi ingen respekt for storhed?

Uansvarlighed og hensynsløshed.

Ifølge en 2018 undersøgelse udgivet i the Proceedings of the National Academy of Sciences, svarer den samlede vægt af alle 7,6 milliarder mennesker til sølle 0,01% af hele biomassen på planeten Jorden. Bakterierne, udgør til sammenligning op til 13% af al biomasse. Planter står for 83%. Alle andre livsformer udgør op til 5% af den samlede vægt. I betragtning af at vi sådan set er letvægtere helt bogstaveligt så ved vi så sandelig, hvordan vi skal sætte vore aftryk.

I de 70000 år det moderne menneske har betrådt denne planet har vi gjort os bemærket. Kunst, videnskab, teknologi, kultur, bliv selv ved, er menneskets aftryk. Men lad os være ærlige, vi er blevet for luksusprægede for komfortable.

Vi er skrøbeligere end nogen sinde, federe og dovnere. Denne ladhed, dovenskab er ikke blot fysisk, der er også mental. 

Hvis du tvivler så se blot på hvad der sker i Frankrig. I april blev taget og spiret på Notre Dame Katedralen skadet af en meget omtalt brand. Mens nogle opfordrer til at det engang så glorværdige stykke arkitektur skal genopbygges til sin oprindelige skønhed, så har et arkitektfirma foreslået at erstatte taget med en swimmingpool. Jo, en swimmingpool. Det mennesker urinerer i.

Kort tid efter branden sagde Emmanuel Macron at han var åben for “midlertidig gestus” der ville gøre bygningen “smukkere end nogensinde før.” Da den franske præsident ytrede disse ord - mon han havde en swimmingpool i tanke? Måske kan arkitekterne installere en stor rutschebane til børnene? Det er da en udmærket måde at hylde et af de fineste stykker middelalderarkitektur mennesket har skabt, ikke sandt?

Ved brug af sproget, kunsten, kundskaben og arkitekturen efterlader menneskeheden udødelige spor fra en svunden fortid. Diss spor hjælper med til at definere vor civilisation. Vore handlinger og attituder definerer vort eftermæle. De definerer den måde, hvorpå vi vil blive betragtet af fremtidige generationer. 

Machu Picchu og Notre Dame, i deres mest oprindelige former er eksempler på organisk kultur. Vi ser på disse forbløffende manifestationer af menneskets kunnen og kunst med en blanding af beundring og ærefrygt. Sådanne arkitektoniske værker afspejler på beundringsværdig vis kulturer fra årene der er forløbet. Om få hundrede år, mens vi fortsætter med at “modernisere” store ingeniørværker hvad vil vore “præstationer” sige om os? Hvad ønsker vi at blive husket for?

https://spectator.org/the-human-race-a-basket-of-deplorables/

Forskelle Den Franske- kontra Den amerikanske Revolution

Forskellen Den Franske- kontra Den Amerikanske Revolution

Mike Konrad

Jeg betragter mig som amatørhistoriker, skønt nogle af mine læsere nok vil lægge mere vægt på amatør end historiker. En ting der forundrer mig er, hvorfor der kom forskellige udgange af Den Amerikanske- og Den Franske Revolution. Der ligger måske noget oplysende for os i dag.  

På overfladen kan det se ud som om de to revolutioner har ens idealer. Liv, Frihed, Stræben efter Lykkke er altså ikke særlig langt fra Liberté, Egalité, og Fraternité.  Og hvis man siger det amerikanske slogan ikke nævner lighed jamen så gør the Declaration of Independence i sandhed.

We hold these truths to be self-evident: That all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable rights[.]

Mange hævder at forskellen er at Den Franske Revolution ikke har Gud med er gudløs. Imidlertid nævner såvel the American Declaration of Independence og Den Franske Erklæring om Menneskets Rettigheder det guddommelige. 

Og som støtte for denne deklaration, med en stærk tillid til beskyttelsen fra et guddommeligt forsyn.   And for the support of this declaration, with a firm reliance on the protection of Divine Providence ... –Declaration of Independence, 1776

Derfor erkender og erklærer nationalforsamlingen i det hø­jeste væsens nærværelse og under dettes forsyn følgende ret­tigheder til menneskene og borgeren –Declaration of the Rights of Man, 1789

Der kan ikke være tvivl om at det var en indflydelse fra det guddommelige der øvede motivation på nogle af de intellektuelle bag begge revolutioner. Faktiske var Thomas Paine den mest indflydelsesrige gudstroende til alle tider, kritisk indstillet overfor de to revolutioner. Paine skrev, “Common Sense” - der cementerede den offentlige mening i Den Amerikanske Revolutions favør - og han skulle senere vælges til Nationalkonventet i Revolutionsfrankrig. Thomas Jefferson skrev the  American Declaration og blev konsulteret om det franske dokument.

Så hvorfor var revolutionerne så anderledes med resultaterne af dem?

Nogle siger Den Franske Revolution fremhævede at rettighederne kom fra Staten mens Den Amerikanske Revolution sagde disse rettigheder stammede fra Gud. Helt klart er det dog ikke. Det franske dokument vurderer at sådanne rettigheder er naturlige og ukrænkelige, og en af skribenterne bag den franske deklaration var Abbé Sieyès, en fransk katolsk gejstlig.

Målet for al politisk association er bevarelsen af menneskets naturlige og umistelige rettigheder.

Vi har således to dokumenter der ligner hinanden og det samme med revolutionerne, ofte med de samme deltagere involveret (Lafayette og Paine etc). Dog blev den ene en succes - den anden et sandt mareridt, der måtte gentages nogle gange indtil Frankrig fik styr på det, eller i det mindst lidt mere styr på det.

Andre forfalder til konspirationsteorier og at Frimurerne stod bag. Navnet Adam Weishaupt og Illuminati slænget dukker op. Alt for mange hævder at Weishaupt var jøde, og deres teorier udbreder sig om dyster jødisk galskab. I Virkeligheden, selvom Weishaupt havde jødisk herkomst blev han opdraget katolsk.

Født i 1748 i Ingolstadt, en by i Bayern, (nu del af det moderne Tyskland). Weishaupt var efterkommer af jøder der var konverteret til Kristendommen. Han blev forældreløs som meget ung, hans lærde onkel sørgede for hans uddannelse og indskrev ham på en Jesuit skole.

Hvis det nu ikke standser galskaben og konspirationsteoretikerne, hvordan forklarer vi så at Washington var Frimurer og dog fungerede vor revolution fint?

Basissvaret er, at de nederste grene af frimureriet blot er en klub for fritænkere. Ikke alle der er involveret i the Knights of Columbus er samtidig jesuit infiltrator for Paven, og ikke enhver frimurer er på den okkulte fløj af samfundet. Det var ofte blot en undskyldning for at komme en tur i byen væk fra fruen, og mødes med drengene i den lokale klub. Der kunne der diskuteres aktuel politik, mens der blev slynget øl ned - uden at hustruen bad om hjælp med børnene.

Det simple svar på vort spørgsmål er mere fundamentalt: Det amerikanske folk anså deres revolution som stammende fra bibelske principper. Paine vidste han måtte appellere til Skrifterne for at vinde det amerikanske folk på sin side i sine skriverier. Faktisk citerede Paines “Common Sense” fra Det Gamle Testamente hvor monarkier blev fordømt. Han cementerede pointen med denne udtalelse: “Monarkiet er i alle tilfælde pavelig regeringsførelse.”  

Det må have afgjort udfordringen for amerikanerne, det helt store flertal af dem var fromme Protestanter dengang. Den Amerikanske Revolution var en udløber af Kristendommen, ikke en fordømmelse af den. Den var næste skridt i samfundets kristengørelse.

Selvom der var fritænkere blandt lederne af Revolutionen anså de ikke Kristendeommen som en hindring i kampen, men snarere en partner. Nogle af de mere seriøse denominationer tog den patriotiske sag til sig. De var blevet forfulgt under England anglikanske hegemoni og gik fuldt ind for de friheder som blev stillet i udsigt af Revolutionen.

Således ikke med den Franske. Det helt store flertal af franskmændene var romersk-katolske, og Den Katolske Kirke og gejstlighed var ofte fjendtlig indstillet overfor Den Franske Revolution. Den Katolske Kirke hældede mere mod monarkier. Kirken holdt af stabilitet og konkordater.

Denne indstilling førte til at de franske Revolutionære helt forkastede Kristendommen. De oprettede den konkurrerende Fornuftens Kult og Kulten for det øverste væsen

Robespierre organiserede en “Festival for Det Øverste Væsen” i sommeren 1794. Han havde netop fået elimineret sine modstandere Hébert og Danton, Robespierre gav hovedtalen. I den forklarede han sin ide om en borgerlig religion, hvor en guddom “øverste væsen” kunne tilbedes, samtidig med at man modstod den ekstreme tendens hos nogle til helt at eliminere åndelighed gennem en ateistisk “fornuftens kult.”

Den store forskel er at det amerikanske folk appellerede til Bibelens Gud. Da den ikke forkastede Kristendommen, var der en bremse på hvad der var acceptabelt i deres Revolution.

De franske ledere følte afsky mod Kristendommen. Måske skyldtes dette den korruptionen i Den Katolske Kirke og kirkens stillen sig på monarkiets side. Deres løsning var se bort fra kristen etik og de overgav sig til Terror.

Det er ikke sådan at det amerikanske folk ikke også havde korrupte gejstlige. Den Anglikanske Kirke var meget stærk royalistisk. Men det amerikanske folk mente ikke at løsningen var at forkaste Kristendommen - snarere mente af de mere seriøse sekter i Kristendommen, at den var svaret.

Dette er den helt store forskel mellem Den Amerikanske- og Den Franske Revolution. Efter den amerikanske blev Amerika helt klart mere oprigtig over for Kristendommen, mens den franske Kristendom blev styrtet. Med tiden, i Europa, fik Kristendommen, både den Lutheranske som den Katolske tro læsterlige klø.

Naturligvis nævnes dette meget sjældent i historieundervisningen i dag. Vi hører at Den Amerikanske Revolution var gudløs, hvilket den ikke var, eller at den var sekulær. Jo, det er sandt at på patrioternes side appellerede man til det man ville kalde principperne for religiøse rettigheder i dag. Undertiden vil en god historiker betone den ægte baggrund.

 (Se "Was the American Revolution a holy war?")

Dette udgør også hovedforskellen mellem the Republican og Democratic Parties i dag. The Democrats har afvist enhver antydning af bibelsk etik, og Democrats har styrtet sig ud i et vanvid der er værd Robespierres.

Den ene side anser Bibelen som værende essentiel for friheden, mens den anden betragter den som en fjende.  The Democratic Party har adopteret den europæiske model og dermed følger resultater som i Europa.

Mike Konrad is the pen name of an American who wishes he had availed himself more fully of the opportunity to learn Spanish better in high school, lo those many decades ago.  He runs a website, Latin Arabia, about the Christian Arab community in South America.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/03/why_the_american_revolution_worked_and_the_french_revolution_didnt.html#ixzz5jjSvSXx2

Myg opklarer forbrydelse

Myg opklarer forbrydelse 

Hvis din bil bliver stjålet vil politiet i de fleste lande gøre en indsats for at finde den - og så er sagen afsluttet. Når det drejer sig om at finde, hvem der stjal den så er chancerne for at politiet har nok ressourcer eller tid nok til en grundig efterforskning meget begrænset. Jo, hvis man pågriber tyven på fersk gerning kørende i bilen, og hvis politiet formoder bilen har været benyttet til anden forbrydelse. Men normalt skal du ikke forvente, at politiet finkæmmer din bil for at finde spor efter hvem tyven kunne være.

Men det gælder ikke myndighederne i Seinäjoki, Finland. En sag fra 2008 er beviset.  

Seinäjoki ligger cirka fire timers kørsel fra Helsinki inde i landeti (Her er et kort) I kommunen bor lidt over 60000 mennesker. I 2008 fandt politiet en bil der stod parkeret ved byens togstation. Det viste sig at bilen var blevet stjålet adskillige uger forinden i byen Lapua, cirka 39 minutters kørsel borte. Politiet fandt naturligvis bilens rette ejer, men før de lod ham få den igen, kiggede de i bilen for at finde spor efter tyven.

De fandt så at sige intet - men de fandt en myg,

Myggen havde ifølge BBC, "fornylig suget blod" Og den eneste person der kunne have været i bilen på det tidspunkt var tyven og mulige medgerningsmænd. Blodet indeholder DNA, og også det blod en myg suger til sig. Derfor lod Seinäjoki politiet blodet DNA teste og i deres database fandt de et match.

Man offentliggjorde ikke straks navnet på den mistænkte, der var jo ikke faldet dom. Ifølge the Telegraph, "insisterede den mistænkte, at han ikke havde stjålet bilen, han sagde han var blevet taget op som blaffer og fået et lift af manden der kørte bilen.” Men myndighederne var overbevist om man havde fundet tyven.

Sakari Palomaeki, politikommissær for sagen nævner det er første gang finsk politik har burgt et insekt til at løse en forbrydelse.

Bonus fakta: Hvis du bliver stukket af en myg er det næsten altid en hun. Myg æder normalt nektar, som fleste andre insekter. Men for at formere sig, for st lave æg, kræves der ressourcer som nektar ikke indeholder. Det før de ved at stikke og suge blod. Ifølge Scientific American, "er det kun hunmyg der stikker, for at få protein til deres æg."

Diskrimination og uligheder - er der en sammenhæng?

'Diskrimination og uligheder'

Walter Williams

Min ven og kollega gennem rigtig mange år Dr. Thomas Sowell har netop fået udgivet en revideret og forbedret udgave med flere sider af hans bog "Discrimination and Disparities."

Den piller myterne om årsagerne til menneskets forskelligheder fra hinanden. Ikke kun i the United States, men over hele kloden. I bogen viser Sowell at socioøkonomiske resultater har meget forskellige udfald afhængig af individet, grupper og nationer og det på måder der ikke så let kan forklares ved blot en faktor, uanset om det er genetisk, køn eller racediskrimination eller en historie om grov mishandling der omfatter udstødelse og folkedrab. 

I hans bog "The Philadelphia Negro" (1899), stillede forfatteren W.E.B. Du Bois spørgsmålet, hvad der ville ske dersom de hvide gav slip på deres fordomme i løbet af natten. Han nævnte at det ikke ville udgøre nogen særlig forskel for de fleste sorte. Han nævnte: “Nogle få ville få fremgang, nogle få ville få nye steder at bo - massen (de fleste) ville ‘være’ som de “er” indtil den yngre generation begyndte at “være mere ihærdige” og racen “gik bort fra den alle steds værende undskyldning for fiasko: Fordomme.” 

Sowell påpeger, at hvis historiske uretfærdigheder og forfølgelse skulle være brugbare forklaringer på at en gruppe ikke kan få fremgang da ville jøderne være blandt de fattigste og dårligst uddannede mennesker i verden i dag. Gennem historien har kun få grupper været udsat for forfølgelse og været ofre som jøderne. Trods det jøderne historisk set har været målet for fjendtlighed og dødbringende vold, kan ingen argumentere mod at jøderne er et folk, hvor alt har været imod dem.

Jøder er heller ikke alene om at blive forfulgt. Antallet af kinesere der blev slagtet af pøbel i Vietnam og antallet af armeniere slagtet af Det Osmanniske Imperium på blot et år overgår antallet af sorte amerikanere lynchet gennem USA’s historie.

Fra 1882-1968, fandt der samlet 4,743 lynchings sted i the United States, hvoraf de 3.446 var sorte ofre. Sowell konkluderer i denne sektion af hans bog, at det er betænkeligt for et samfund at benytte forskelle som et bevis eller kendsgerning på ondsindede handlinger som der skal gøres op med eller hævnes. Politikere og andre der nu går ind for erstatninger til sorte for slaveriet burde lægge nøje mærke til Sowells argument.

Blandt “uddannelseseksperter” er der rigtig megen hændervridende fortvivlelse over kløften mellem den akademiske formåen hos sorte/hvide. En del af skylden for den vedholdende ‘kløft’ kan lægges for fødderne af underviserne der så bort fra deres jobs formål og i stedet arbejder ud fra det ‘der lyder godt.’  

Et bemærkelsesværdigt eksempel på succes er det som de studerende på det udelukkende ‘sorte’ Dunbar High School i Washington, D.C., fra 1870 til 1955 har opnået.

 

I den periode overstrålede de studerende på Dunbar ofte hvide studerendes i tests og eksaminer i Washington, D.C., området. Sowell, der studerede Dunbar og andre sorte skoler der klarer sig fremragende siger at, “Dunbar havde skånselsløse standarder for såvel skolearbejdet og for de kvaliteter i opførsel som man anså som gode, punktualitet og sociale egenskaber. Dunbar's krav om at lektier skulle laves var højere end de fleste andre offentlige skolers. Nogle forældre til børn på Dunbar klagede til the D.C. Board of Education over mængden af det krævede hjemmearbejde."

Dunbar High School var ikke den eneste sorte skole med succes, som ville gøre nutidens offentlige skoler misundelige. Skoler som de Frederick Douglass (Baltimore), Booker T. Washington (Atlanta), PS 91 (Brooklyn), McDonogh 35 (New Orleans) og andre var ledere af havde et lignende excellent niveau. Forresten var de udgående elever, studerende, ikke udelukkende medlemmer af den sorte ‘elite,’ de fleste havde forældre der var arbejdere, tjenestefolk, viceværter og håndværkere.

Ved at observere den historiske succes med disse og andre sorte skoler kan man undre sig over, spekulere over fyndordene i Chief Justice Earl Warren's udtalelse om at adskilte skoler er “i enhver henseende er ulighed.”

Den vision førte til, at den racemæssige integration gik fra at være et værktøj til at gøre en ende på den racemæssige integration og til at være selve målet. Sowell siger ikke det, men efter min mening, er det at integration bliver selve målet det der har gjort diversitet og inklusion til endemålet for nutidens underviser på mange plan.

Dr. Thomas Sowell's "Discrimination and Disparities" er spækket med visdomsperler, hvorfra vi alle kan høste gavn, og som følge heraf, vil dette ikke være den sidste omtale af hans mesterværk.

Walter E. Williams is a professor of economics at George Mason University.

https://www.frontpagemag.com/fpm/273631/thomas-sowells-discrimination-and-disparities-walter-williams

Er det på tide at slå alarm over for 5G?

Robert Arvay

Min bedstemor lavede mad på en brændekomfur, indtil hun døde som 92 årig. Brændekomfuret er slet ikke så simpelt som man skulle tro. Vi kommer nok til at lære det hele igen. Her er grunden:

Jeg læste for nylig en online artikel om noget der kaldes 5G, og blev klar over at denne nyskabelse i stærk grad vil gøre det muligt for enhver stor regering og vore modstandere at spionere mod os, at hacke, at sabotere eller på anden vis skabe kaos i hele verdens kommunikations infrastruktur og sikkerhed. 

Dette er ikke en overdrivelse. Det er så reelt som en atombombe, dog ikke ligeså ødelæggende men så udgør den dog næsten en dødbringende trussel alligevel. Faktisk kunne 5G cyberkrig meget vel igangsætte en kernenedsmeltning.

Netværket som mobiltelefoner arbejder på skal opgraderes. Den nyskabelse, vil som de siger, igangsætte en ny tid med enormt potentiale. Den kan også benyttes som våben mod os. En fjende kunne vælte os tilbage i dystre tider.

Er det så noget der er reelt? Åbenbart, for bekymringerne hos ansvarlige myndigheder er udtalt. De største internet teknologivirksomheder er allerede i færd med at skabe overvågningsmetoder der er rivaler til vor egen regering, og vil nok højst sandsynligt overgå dem.

Værre er det at mange af de virksomheder er fjendtligt indstillede over for vor nation, nægter at assistere vort militær, mens de ivrigt hjælper diktaturer der truer vore friheder.

Det er vanskeligt at påpege problemet uden at lyde som ‘lille kylling, himlen falder ned’ eller som Rep. Alexandria Ocasio-Cortez (D), der hævder verden vil gå under om 12 år.

Det er muligt, men ikke på grund af klimaforandring, som vi kan gøre noget ved, men fordi Kinas diktator for livet metodisk udvikler teknologiske metoder der skal diktere verden. Hvis han lykkes med det, vil verden ikke gå fysik under, men tæt på. 

Bag ved eller dog tæt på denne geopolitiske storm er det kinesiske selskab Huawei. Det man skal erindre er at i Kina, er der ingen ægte privatejede virksomheder. Der er kun regeringsbureauer forklædt som virksomheder. Huawei marcherer i gåsegang med landets diktator og hans militær, og det politiske- og politistatsapparatet. Ingen i Kina vover at afvige en tomme fra partilinjen. At gøre det er den sikre død.

Huawei fremstiller den hardware der det muligt for 5G netværket at fungere. Helt bevidst er der i den hardware indbygget en Trojansk Hest, altså evnen til at spionere, til at overvåge, og faktisk hacke ind i vore mest følsomme agenturer. Værre er det at Huaweis hardware kan sabotere vore systemer, for eksempel, i en krise, ved at “slukke for” vor mulighed for at kommunikere mellem vore agenturer, herunder militærets enheder rundt om i verden. 

Huawei benægter enhver intention, eller enhver evne til at gøre dette. “Vort ansvar” siger de, “hvad vi lover, er at vi ikke gør noget skadeligt. Vi vil ikke gøre noget skadeligt....Lad mig sige det helt klart, så klart som muligt: Huawei har ikke og vil aldrig plante ‘bagdøre.’ Og vi vil aldrig tillade nogen at gøre det i vort udstyr. Vi tager vort ansvar meget seriøst!”

Naturligvis gør de det (sarkasme skal benyttes).

Der gøres forsøg på at lukke Kina ude fra adkomst til at kunne penetrere vort internet, men bestræbelserne for dette er meget ukoordinerede og halvhjertede.

Angstfremkaldende er det, at the US regering lukker sig selv ude ved at overlade indsatsen til private virksomheder, såsom teknologivirksomehder - du kender dem, de som nægter at låse terroristers mobiltelefoner op, så FBI kan forhindre yderligere massemord mod vore borgere. Jo, netop de virksomheder. Vi kunne ligeså god udlicitere NORAD, det militære agentur der opererer vore  Intercontinental Ballistic Missiles, fordi cyberkrigs truslen er, uden overdrivelse, lige så dødbringende som missiler med kernevåben.

EU og dermed også NATO er ivrige efter at købe Huawei produkter. Priserne, er ser du, meget favorable. Omkostningen fremover er en helt anden sag. Vort problem med det er at vore millitære kommunikationer overlapper EUs, hvilket betyder at Kina har adgang som på en motorvej til vore signalteknologi.

Det er ikke kun nationalstater vi skal være opmærksom på. Terroristgrupper, kriminelle organisationer, og individuelle hackere vil have en ukendt grad af ødelæggende adgang til 5G netværker.

Nogle alarmister vil hævde at teknologien allerede er gået forbi os. Det vil være umuligt at kontrollere internettet og dets muligheder siger de. Det er ikke kun et fantasifuldt science fiction scenario om at med et fingerknips (tryk på en knap) vil ethvert automobil i US kunne “standses,” motorerne lukker ned, radioerne fungerer ikke, alt sammen ved en ondsindet sabotør. Og det ville kun være begyndelsen til dommedags brandudsalget."

Hvis det sker, kommer vi alle til at vende tilbage til brændeovnskomfurerne, men uden at bedstemor viser os hvordan det skal håndteres.

https://www.americanthinker.com/blog/2019/04/time_to_sound_the_alarm_about_5g.html#ixzz5mkNXa1mc 

Afgifter gjorde America og andre nationer Great

Afgifter gjorde America Great

Patrick J. Buchanan 

Mens limousinen førte ham til Det Hvide Hus, kunne Larry Kudlow ikke have været tilfreds med overskriften i: "Kudlow modsiger Trump om afgifter."

Historien er: "National Economic Council Director Lawrence Kudlow anerkendte søndag at amerikanske forbrugere ender med at betale for administrationens afgifter på import fra Kina, og går imod præsident Trumps gentagne, ikke korrekte, påstand om at kineserne kommer til at betale.”

Som frihandels forkynder har Kudlow indrømmet på Fox News at forbrugerne betaler afgifterne på produkter der er fremstillet i udlandet som de køber i the U.S. Dog er det under nogen omstændigheder ikke hele fortællingen.

En afgift kan beskrives som en skat på salg eller forbrug som forbrugeren betaler, men afgifter er også en skatte- og reguleringsmulighed.

Hvis du ikke køber kinesiske varer og  i stedet køber varer fremstillet i andre nationer eller i USA, så betaler du ikke afgiften. 

Kina taber på salget. Det er derfor Beijing, der har et årligt handelsoverskud over for USA på mellem $350 til $400 milliarder, og som vi altså betaler, hyler allerhøjest. Dersom Donald Trump indfører en afgift på 25% på den $500 milliarder samlede kinesiske eksport til USA - se det vil forkrøble Kinas økonomi. Virksomheder, fabrikker der ønsker sikker adgang til U.S. markedet ville flygte i panik fra Riget i Midten.

Det var afgifter der gjorde America Great. Det var de skatter som vore første og største statsmænd havde tiltro til før globalister som Woodrow Wilson og FDR kom til.

Afgifter for at beskytte producenterne og sikre arbejdspladser var Det Republikanske Partis vej til magt og velstand i det 19.  og 20. århundrede, før fremkomsten af the Rockefeller Eastern venstreorienterede establishment og at man omfavnede det britisk fostrede kætteri med uhæmmet frihandel.

The Tariff Act of 1789 blev indført med det erklærede formål, “opmuntre til og beskytte virksomheder.” Det var den anden lov vedtaget af den første Congress under ledelse af Speaker James Madison. Den blev udformet af Alexander Hamilton og godkendt af Præsident Washington.

Efter the War of 1812, indførte President Madison, støttet af Henry Clay og John Calhoun og ekspræsidenter Jefferson og Adams the Tariff of 1816 for at holde britiske tekstiler ude af konkurrencen så amerikanerne kunne bygge egne nye fabrikker og komme ind til den eksploderende U.S. marked. Det fungerede fint.

Afgifter finansierede Mr. Lincoln's War. The Tariff of 1890 bærer navnet af Ohio Congressman og fremtidige præsident William McKinley, der sagde at en udenlandsk producent “ikke har ret eller hævd på lighed med vore egne ...Han betaler ingen skatter. Han udfører ingen borgerlige pligter.” 

Det er økonomisk patriotisme at sætte America og amerikanerne i første række.

The Fordney-McCumber Tariff gav Presidents Warren Harding og Calvin Coolidge overskuddet til at iværksætte at Wilsons indkomstskatter kunne sættes ned, og dermed igangsætte det mest dynamiske af årtier - De Brølende Tyvere.

At the Smoot-Hawley Tariff var årsag til Depressionen i 1930’erne er en New Deal myte som amerikanske skolebørn er blevet indoktrineret med i årtier.

The Depression begyndte med kollaps af aktiemarkendet i 1929, NI måneder før Smoot-Hawley blev til lov. Den ægte Slyngel: The Federal Reserve, der svigtede med at understøtte den tredjedel af pengemængden der var blevet udslettet ved tusinder af bankkrak. 

Milton Friedman lærte os det.

En afgift er en skat, men formålet med den er ikke blot at skaffe midler, men at gøre en nation økonomisk uafhængig af andre, og få borgerne til at stole på hinanden frem for udenlandske foretagender. 

Princippet bag en afgift er den samme som benyttes af U.S. colleges og universiteter der opkræver højere betaling fra udenlandske studerende end deres amerikanske studerende.

Hvilken patriot ville overlade den økonomiske uafhængighed i sit land til den “usynlige Hånd” hos Adam Smith i et system skabt af intellektuelle, hvis troskab gælder en ideologi ikke et folk?

Hvilke ‘store’ nationer har frihandelens fortalere nogensinde opbygget?

Frihandel er en politik af falmende og fejlslagne kræfter der er udover deres storhedstid. I det halve århundrede der fulgte efter vedtagelse af the Corn Laws, beviste briterne det tåbelige i frihandel.

De indledte den anden halvdel af det 19. århundrede med en økonomi der var dobbelt så stor som USA’s og de sluttede med en økonomi det halve af vores og på samme niveau som Tysklands, der under Bismarck havde adopteret det der var kendt som Det Amerikanske System.

Af de nationer der er gået frem til økonomisk fortrinsstilling i de seneste århundreder - Det Britiske før 1850, the United States mellem 1789 - 1914, Japan efter 2. Verdenskrig, Kina i de seneste årtier - hvor mange af dem gjorde det gennem frihandel? INGEN. De praktiserede alle økonomisk nationalisme. 

Problemet for President Trump?

Når først en nation er afhængig af de billige varer, som netop er det narkotikum frihandelen giver, er det sjældent i stand til at gøre sig fri igen. Tabet af landets økonomisk uafhængighed følges op af tabet af politisk uafhængighed, tab af landets storhed, og i sidste ende tabet af den nationale identitet. 

Brexit var det britiske folks Råb om at komme fri af kvælergrebet, at man havde mistet sin uafhængighed og var desperat for at få den tilbage.

Patrick J. Buchanan is the author of "Nixon's White House Wars: The Battles That Made and Broke a President and Divided America Forever."

https://www.cnsnews.com/commentary/patrick-j-buchanan/tariffs-taxes-made-america-great