'Diskrimination og uligheder'
Min ven og kollega gennem rigtig mange år Dr. Thomas Sowell har netop fået udgivet en revideret og forbedret udgave med flere sider af hans bog "Discrimination and Disparities."
Den piller myterne om årsagerne til menneskets forskelligheder fra hinanden. Ikke kun i the United States, men over hele kloden. I bogen viser Sowell at socioøkonomiske resultater har meget forskellige udfald afhængig af individet, grupper og nationer og det på måder der ikke så let kan forklares ved blot en faktor, uanset om det er genetisk, køn eller racediskrimination eller en historie om grov mishandling der omfatter udstødelse og folkedrab.
Den piller myterne om årsagerne til menneskets forskelligheder fra hinanden. Ikke kun i the United States, men over hele kloden. I bogen viser Sowell at socioøkonomiske resultater har meget forskellige udfald afhængig af individet, grupper og nationer og det på måder der ikke så let kan forklares ved blot en faktor, uanset om det er genetisk, køn eller racediskrimination eller en historie om grov mishandling der omfatter udstødelse og folkedrab.
I hans bog "The Philadelphia Negro" (1899), stillede forfatteren W.E.B. Du Bois spørgsmålet, hvad der ville ske dersom de hvide gav slip på deres fordomme i løbet af natten. Han nævnte at det ikke ville udgøre nogen særlig forskel for de fleste sorte. Han nævnte: “Nogle få ville få fremgang, nogle få ville få nye steder at bo - massen (de fleste) ville ‘være’ som de “er” indtil den yngre generation begyndte at “være mere ihærdige” og racen “gik bort fra den alle steds værende undskyldning for fiasko: Fordomme.”
Sowell påpeger, at hvis historiske uretfærdigheder og forfølgelse skulle være brugbare forklaringer på at en gruppe ikke kan få fremgang da ville jøderne være blandt de fattigste og dårligst uddannede mennesker i verden i dag. Gennem historien har kun få grupper været udsat for forfølgelse og været ofre som jøderne. Trods det jøderne historisk set har været målet for fjendtlighed og dødbringende vold, kan ingen argumentere mod at jøderne er et folk, hvor alt har været imod dem.
Jøder er heller ikke alene om at blive forfulgt. Antallet af kinesere der blev slagtet af pøbel i Vietnam og antallet af armeniere slagtet af Det Osmanniske Imperium på blot et år overgår antallet af sorte amerikanere lynchet gennem USA’s historie.
Fra 1882-1968, fandt der samlet 4,743 lynchings sted i the United States, hvoraf de 3.446 var sorte ofre. Sowell konkluderer i denne sektion af hans bog, at det er betænkeligt for et samfund at benytte forskelle som et bevis eller kendsgerning på ondsindede handlinger som der skal gøres op med eller hævnes. Politikere og andre der nu går ind for erstatninger til sorte for slaveriet burde lægge nøje mærke til Sowells argument.
Blandt “uddannelseseksperter” er der rigtig megen hændervridende fortvivlelse over kløften mellem den akademiske formåen hos sorte/hvide. En del af skylden for den vedholdende ‘kløft’ kan lægges for fødderne af underviserne der så bort fra deres jobs formål og i stedet arbejder ud fra det ‘der lyder godt.’
Et bemærkelsesværdigt eksempel på succes er det som de studerende på det udelukkende ‘sorte’ Dunbar High School i Washington, D.C., fra 1870 til 1955 har opnået.
I den periode overstrålede de studerende på Dunbar ofte hvide studerendes i tests og eksaminer i Washington, D.C., området. Sowell, der studerede Dunbar og andre sorte skoler der klarer sig fremragende siger at, “Dunbar havde skånselsløse standarder for såvel skolearbejdet og for de kvaliteter i opførsel som man anså som gode, punktualitet og sociale egenskaber. Dunbar's krav om at lektier skulle laves var højere end de fleste andre offentlige skolers. Nogle forældre til børn på Dunbar klagede til the D.C. Board of Education over mængden af det krævede hjemmearbejde."
Dunbar High School var ikke den eneste sorte skole med succes, som ville gøre nutidens offentlige skoler misundelige. Skoler som de Frederick Douglass (Baltimore), Booker T. Washington (Atlanta), PS 91 (Brooklyn), McDonogh 35 (New Orleans) og andre var ledere af havde et lignende excellent niveau. Forresten var de udgående elever, studerende, ikke udelukkende medlemmer af den sorte ‘elite,’ de fleste havde forældre der var arbejdere, tjenestefolk, viceværter og håndværkere.
Ved at observere den historiske succes med disse og andre sorte skoler kan man undre sig over, spekulere over fyndordene i Chief Justice Earl Warren's udtalelse om at adskilte skoler er “i enhver henseende er ulighed.”
Den vision førte til, at den racemæssige integration gik fra at være et værktøj til at gøre en ende på den racemæssige integration og til at være selve målet. Sowell siger ikke det, men efter min mening, er det at integration bliver selve målet det der har gjort diversitet og inklusion til endemålet for nutidens underviser på mange plan.
Dr. Thomas Sowell's "Discrimination and Disparities" er spækket med visdomsperler, hvorfra vi alle kan høste gavn, og som følge heraf, vil dette ikke være den sidste omtale af hans mesterværk.
Walter E. Williams is a professor of economics at George Mason University.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar