Danse epidemien der slog ihjel

Danse epidimien der slog ihjel

Midt det 1300 århundrede hærgede Den Sorte Død Europa, Nordafrika, og Mellemøsten og mange steder i Asien, og kostede så mange som 200 millioner menneskeliv.Cocoliztli Epidemic fra 1545–1548 reducerede Mexicos befolkning med cirka 80%. Og to hundrede år senere døde rundt regnet 75 millioner af Den Spanske Syge på blot to år. Epidemier skal man ikke spøge med.

Udover, måske, Danse Pesten i 1518.  

Nej, den var heller ikke en ‘spøg’, lignede blot en.

I dag på Frankrigs side af grænsen til Tyskland ligger en by ved navn Strasbourg. Der bor cirka 250000 personer, men for 500 år siden, mindre end 5% af nutidens antal.

En af byens indbyggere dengang var en kvinde ved navn Frau Troffea, og en dag i juli 1518, gik hun på gaden for at danse en smule. Det var nok noget besynderligt at betragte - ikke alene var hun den eneste dansende, der var heller ingen musik. Vi får aldrig at vide, hvorfor hun begyndte at danse, og hvad tilskuerne syntes, når de så hende hvirvle rundt og dreje sig eller hvad hun nu gjorde i 1518. Men vi ved dog at Frau Troffea påbegyndte en tendens - en skræmmende en.

Hun dansede hele dagen og de seks efterfølgende dage uden ophold - uden musik, uden hvile - før hun stoppede. Og af en eller anden grund sluttede andre sig til hende. Som History Channel bemærker, "inden længe havde op til 60 Strasbourgeois sluttet sig til” i løbet af de seks dage. Og selvom hun stoppede, fortsatte de andre, og der kom stadig flere til. "I august," fortæller History Channel fortsætter “danseepidimien som krævede så mange som 400 døde.” Og selvom Frau Troffea overlevede hendes dansemaraton, var alle ikke så heldige. Ifølge the BBC, "på højdepunktet af dansemanien døde der 15 mennesker om dagen af udmattelse, slagtilfælde.”

De lokale myndigheder anede ikke hvad de skulle gøre - og læger dengang var ikke til megen hjælp heller - derfor besluttede man at lade de dansende få musik til. Byen hyrede musikere for at hjælpe de dansende med at komme ud af trancen. Men det hjalp ikke, og gav sådan set bagslag, ved at der kom flere dansende til. Som dagene gik syntes der ikke at være nogen løsning. Men så en dag stoppede dansen - pludselig og uden forklaring, ligesom da den begyndte to uger før.

Vi ved ikke helt præcist hvad der var årsag til Danse Pesten, der er en håndfuld troværdige teorier. Nogle mener at en svampeinfektion forekom i området; svampesporerne gjorde at folk fik spasmer, som om de dansede. Andre mener at hele hændelsen, minus måske Frau Troffea's seks-dages dans var et tilfælde af massehysteri uden nogen psykologisk årsag. De historiske detaljer om Pesten er udmærket dokumenteret i dag, men lægekunsten i samfundet dengang var ikke avanceret nok til at udføre prøver som der er brug for at at kende årsagen helt præcist.

Bonus fakta: Som nævnt krævede Den Spanske Syge rundt regnet 75 millioner menneskers liv fra 1918-1920. Men den skulle nok ikke være kaldet Den Spanske Syge.Epedimien var global. Spanien var såmænd ikke hårdere ramt end resten af verden. Og sygdommen kom ikke derfra. Grunden til fejlen: 1. Verdenskrig.

Som Slate bemærker, rapporterede kombattanterne i 1. Verdenskrig ikke hvor slem sygdommen havde ramt deres nationer. “Ingen af parterne ønskede at den anden skulle finde ud af hvor syge de var - ej heller ønskede de at deres tropper mistede kampmoralen eller offentligheden gik i panik.”

Tyskland, the U.S., UK, Frankrig m. flere censurerede nyhedsrapporter om influenzaens virke. Spanien - en neutral nation fortalte åbent og frit om sandheden. Set udefra kunne det således se ud til at influenzaen ramte Spanien meget værre end nogen andre steder, og “Den Spanske Syge” ‘fejludlægningen'” var født og holdt ved og ved.