Hotellet midt på grænsen
På grænsen mellem Frankrig og Schweiz ligger byen La Cure. Som det kan ses af kortet skal “på grænsen” tages helt bogstaveligt - den deler de to nationer og La Cure i to dele, med cirka to tredjedele af byen i Frankrig og resten i Schweiz.
Sådan har det været siden 1862 som resultat af forhandlinger på at gøre op med Napoleons erobringer 50 år tidligere. Men resultatet er nu en geografisk kuriositet - en der hjalp Den Franske Modstandsbevægelse med at holde sig i skjul fra de tyske besættere under 2. Verdenskrig.
Det manifesterer sig i form af et hotel som kan ses her.
Tidligt i 1780’erne strakte Frankrig sig, under ledelse af Napoleon, over Vesteuropa. Frankrig annekterede en del af Schweiz i denne periode, men efter Napoleon blev besejret måtte Frankrig levere de annekterede territorier tilbage. Blandt disse områder var et lille, men militært vigtigt område som Frankrig gerne ville beholde, og i de næste 50 år forsøgte Frankrig at få Schweiz til at gå med til at få det tilbage til Frankrig. Endelig i december 1862 gik Schweiz ind på en aftale - i bytte for en lige så stor del af Frankrig. Den del af La Cure der nu er i Schweiz er det Frankrig lod indgå i handlen.
Men aftalen drejede sig ikke kun om jord. Der var allerede nogle få bygninger i området, så det måtte aftalen også tage højde for. Eksisterende bygninger, ifølge aftalen, skulle bevares og markere grænsen. Der var dog et smuthul - “eksisterende” blev defineret som på den dato, hvor landet blev overdraget. Og det var ikke før februar 1863.
Som Conde Nast Traveler bemærker, “den vinter besluttede en foretagsom lokal jordejer ved navn M. Ponthus at bygge en bar og købmandsforretning præcis på den nye grænse, i håb om at tjene kassen ved en halvvejs illegal handel med sprut, tobak og chokolade.”
Om dette økonomiske fif fungerede kan man kun gætte om, men Ponthus tjente penge på aftalen på anden vis. I 1921 solgte han halvdelen af baren og halvdelen af købmandsbutikken til en mand ved navn Jules-Jean Arbez.
Den nye ejer lavede så hele bygningen om til et hotel og kaldte det Hotel Arbez efter sig selv. Som Wikipedia forklarer, “går grænsen lige gennem de to bygninger, Muren og alt på højre side er i Schweiz, det øvrige til venstre i Frankrig.” Med andre ord, når man er inde i bygningen kan man let komme til at krydse fra det ene land til det andet uden man er klar over det.
Da Tyskland besatte Frankrig under 2. Verdenskrig blev det en anvendelig kendsgerning for franske modstandskæmpere. “Tyske soldater kunne gå ind på hotellet,” fortæller Amusing Planet, “men dog kun den del der lå på fransk jord. For at komme op på de øverste etager var det nødvendig at klatre op af en trappe, men denne var i Schweiz.”
Tyskerne ville ikke krænke Schweiz neutralitet så derfor gik de ikke ind på hotellet. Resultatet blev som Amusing Planet fortsætter med at fortællem, at “de øverste etager blev et tilflugtssted for flygtninge og modstandsbevægelsen.”
År senere skulle Frankrig igen drage fordel af hotellets beliggenhed, efter krigen i Algier. Frankrig og Algier forhandlede betingelserne om fred i den schweiziske del af hotellet. Det passede franskmændene fint, og for algierne var det neturalt område.
I dag kan man drage til Hotel Arbez selvom det ikke er på diplomatisk mission - man kan bestille et værelse via de fleste rejsekontorer for 150 dollars for en nat.
Bonus fakta: Da Napoleon indtog Nederlandene indsatte han sin bror Louis Bonaparte som hersker. Louis var sådan set en omsorgsfuld konge, men havde visioner om langt mere. Han lærte sig hollandsk for at integrere sig med de nye undersåtter. Uheldigvis gik det ikke så godt - i begyndelsen. Ifølge Wikipedia, “var hans hollandsk i begyndelsen så dårligt at han fortalte folket han var ‘Konijn van ‘Olland’ (‘’Ollands Kanin’)i stedet for ‘Koning van Holland’ (‘Konge af Holland’).” Fejlen fulgte ham resten af livet og han blev ofte kaldt “Kaninernes Konge.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar