Grønt lys for US konsulat på Grønland
Den globale interesse i Arktisk er øget ganske dramatisk i de seneste år. Således også interessen i de politiske kredse i USA. Grønland har vital vigtighed for USA for vor nationale og internationale sikkerhed på grund af øens strategiske geografiske beliggenhed og det amerikanske militærs tilstedeærelse og infrastruktur i løbet af de sidste 80 år.
The U.S. anerkender og er klar over at Grønlands enorme ressourcer, især i relation til sjældne mineraler giver et potentiel langtrækkende alternativ der kunne hjælpe med til at begrænse mineraler fra Kina.
Ved den kendsgerning at en hvilken som helst gengældelseafgift Kina kunne indføre ville blive ganske alvorlig for U.S. teknologi og forsvarsvirksomheder, er det ikke overraskende at U.S. burde have en så stor interesse i Grønland, midt i handelskonflikterne med Kina.
At kinesiske virksomheder har lagt bud ind på lufthavns infrastrukturprojekter i Grønland i de seneste år - dog er de indtil nu blevet afvist - det rejser også muligheden for at en af U.S.’s hovedrivaler kan øge deres økonomiske og politiske fodaftryk i et område der ligger ganske tæt på os. Et område der meget længe har været en integreret del af amerikansk national og regional sikkerhed, og i stigende grad relevant for landets økonomiske sikkerhed.
The U.S. har tidligere i år foreslået at man vil overveje at støtte infrastruktur investeringer i Grønland, men dog er the U.S. klar over, at man skal afbalancere sådanne ambitioner med de stadig større krav inden for landets egen (ofte glemte) arktisk beliggende stat, Alaska. En støtte investering i infrastruktur der ville være vital for de lokale samfund og interesser i Arktisk.
Det er indenfor denne kontekst at Trumps noget bombastiske interesse for at ‘købe’ Grønland bør forstås.
Det vil være ikke korrekt og også ufuldstændigt at formode, at det var et resultat af, eller modsvar på, den diplomatiske uoverensstemmelse med Danmark at U.S. besluttede at åbne et konsulat i Nuuk. Planen om at oprette et konsulat på Grønland er ikke en PR strategi beregnet på at imødegå dårlig presseomtale eller en diplomatisk måde at redde ansigt over for en nær allieret.
Faktisk var der allerede givet meddelelse om det af the U.S. State Department og Grønlands regering i maj 2019. Den meddelelse var et forslag der blev budt velkommen, og begge parter håbede det ville styrke båndene mellem Grønland og the U.S. yderligere og sætte gang i en større U.S. investering.
Tidligere i år havde the U.S. State Department allerede udnævnt en embedsmand på vores ambassade i Danmark med fokus på grønlandske forhold, og i den større politiske verden var man klar over at det kan være første skridt mod at oprette en permanent diplomatisk tilstedeværelse på Grønland.
På lignende vis forventede vi i maj måned at Mike Pompeo gav en formel meddelelse om oprettelsen af U.S. konsulatet på Grønland under hans planlagte stop der på hans vej fra Arctic Council Ministerial Meeting i Finland. Pompeo måtte imidlertid haste tilbage til Washington for at tage sig af Iran udfordringen, og besøget blev annulleret.
I den forstand er denne nye historie om at U.S. planlægger at åbne et konsulat på Grønland som resultat af den diplomatiske uoverensstemmelse med Danmark ikke ny, det udelader også vigtige detaljer og repræsenterer ikke på konsekvent vis situationen ved antyde et sammenfald mellem to separate udviklinger.
Man tager ikke tidspunktet, hvor de fremstod i betragtning og dermed gives næring til den ikke korrekte formodning at Trumps seneste bemærkninger førte til planen om at genoprette en permanent U.S. diplomatisk tilstedeværelse i Grønland.
Man tager ikke tidspunktet, hvor de fremstod i betragtning og dermed gives næring til den ikke korrekte formodning at Trumps seneste bemærkninger førte til planen om at genoprette en permanent U.S. diplomatisk tilstedeværelse i Grønland.
Kunne denne uoverensstemmelse mellem U.S - Danmark gøre embedsmænd i the State Department forvirrede over, hvordan de skal komme videre med deres oprindelige planer? Jovist. Kunne det foranledige embedsmænd i the State Department til at fremskynde oprettelsen af U.S. Konsulatet så stormen kan dæmpes, så at sige? Jovist. Var det den seneste overensstemmelse der gav næring til planen om at åbne et konsulat i Nuuk? Helt sikkert ikke, og at hævde noget andet er vildledende.
Dr. Dwayne Ryan Menezes is the Founder and Managing Director of Polar Research and Policy Initiative (PRPI), a London-based international think tank dedicated to Arctic, Nordic, North Atlantic, North Pacific, and Antarctic affairs. He read Imperial and Commonwealth History at the LSE and the University of Cambridge, graduating from the latter with a Ph.D. in History. He is currently an Honorary Fellow at the UCL Institute of Risk and Disaster Reduction at University College London, as well as a Fellow of the Royal Historical Society, Royal Geographical Society, and Royal Society of Arts. For more about Polar Research and Policy Initiative, see www.polarconnection.org.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar