Om morgenen den 11. spetember 2001 befandt en vinduespudser ved navn Jan Demczur sig i the World Trade Center ifærd med sit arbejde, som på en hvilken som helst anden dag. Men som vi alle ved var det ikke en hvilken som helst dag.
Kl.8:47 gik Demczur ind i en elevator sammen med fem andre. Han nåede til 44. etage i Nordtårnet, man skulle ellers til 67. etage. Det nåede man aldrig. Som Shivam Iyer, en af de andre i elevatoren fortalte the New York Times, "mærkede vi et dumbt slag. Bygningen rystede. Elevatoren svang fra side til side, som et pendul.” Og så begyndte elevatoren at gå nedad, helt uventet - og hurtigt. En af passagererne fik rørt Stopknappen og passagererne synes, for et øjeblik at være i sikkerhed - dog var de strandet i elevatortårnet - og dermed i alvorlig fare.
De erfarede så hvad faren gik ud på cirka et minut senere, da rør stak ind i elevatorvognen og en stemme over samtaleanlæget meddelte, at der havde været en eksplosion. Demczur og de andre begyndte at lede efter en udvej. De fik presset elevatordøren op og opdagede de befandt sig på 50. etage, men der var ingen åbning så de kunne komme ud. Foran dem var en betonvæg - ca 20 centimer tyk.
I begyndelsen forsøgte de sig med en lommekniv som en af dem havde med, men som Smithsonian beretter, skulle der ske flere uheld. “Og så - med kun denne ene chance - faldt kniven ud af Demczurs hænder lige ned i elevatorskakten dybt nede.” Men ikke alt håb var ude. En af dem så hans h squeegee --håndtaget - og det faldt dem ind at de kunne benytte det som en mejsel.
Langsomt, meget langsomt men dog sikkert fik de arbejdet på sagen. 45 minutter senere havde de fået banket skåret, sig hul gennem væggen, en åbning gav dem adgang til 50. etage. Da de kravlede ud af hullet gav brandmænd der var kommet til bygningen dem besked på at benytte trapperne så de kunne komme ud. Derpå som the LA Times fortalte, "hastede mændene ned at trappen i sikkerhed, før tårnet kollapsede.”
De overlevede alle seks.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar