London Calling – Nogen der lytter?

Brian C. Joondeph

Min hustru og jeg havde for nylig mulighed for at rejse til London og Tyskland i forretningsøjemed kombineret med fornøjelse. Da det er min natur betragtede jeg disse dejlige steder gennem politiske briller, sludrede med taxichauffører, turguider og andre lokale for at fange fornemmelse af det politiske landskab.

Hjemme hører jeg radio og de større nyhedskanaler der nonstop tordner mod præsident Trump fortællende deres stadig mindre publikum og læsere at verden hader Trump, at Amerika burde efterligne EU landene, og at hvis Brexit indtræffer, vil det være afslutninget på United Kingdom som vi kender der.

Der er grund til at vore medier kan kaldes “fake news.” Hvis man ser bagved de glimtende nyhedsværter dukker der et mere klart billede frem. Som et eksempel - sammenlign mediernes meningsundersøgelser der hævder Trumps popularitet ligger i 30’erne samtidig med hans rallies er for propfyldte arenaer, tilhørerne venter en dag eller længere i kø for at få chancen for at se Trump in person. Jeg vil gerne dele mine observationer blottet for sludrechatollerne i medierne.

Photo credit: Brian C. Joondeph

London’s Borgmester Sadiq Kahn forhåner præsident Trump, men hvad med Londons befolkning? Faktisk ikke. Londonere fortalte mig, at de beundrer Trump. Hvorfor? Af de samme grunde som timillionvis af amerikanere.  Trump siger hvad han mener og mener hvad han siger. Ulig de fleste politikere, om det er i US eller UK, der siger en ting når de er på kampagne og gør noget helt andet når de er blevet valgt. Trump gør det han sagde han ville, en forfriskningen forandring fra den sædvanlige politiske verden både i UK som andre steder. 

Vil Brexit ske? UK har sin egen deep state, politikere og bureaukrater der er afhængige af deres donorer og globalister. Den nye premierminister Boris Johnson lover at respektere de britiske vælgeres afgørelse og at trække sig fra EU, meget ligesom Trump lover vælgerne at bygge muren, for blot at se Parlamentet og Kongressen kaste hindringer på vejen, og dermed knægte folkets vilje.

Den konsensus jeg fornemmede er at Brexit vil ske, som det var vælgernes valg for nu nogle år siden. At regere mod folket kan føre til endnu en Peasants' Revolt, lig den i 1381, hvor folket stormede the Tower of London fulgt op med en masse hængninger og halshugninger.

Britisk regeringsopbygning er interessant, med en lovlig Suveræn som en del af regeringen, ulig vor selverklærede royale familier, Clintons, Obamas og Kennedys der mener de står over valgt regerng.

Deres House of Commons svarer til vor House of Representatives, hvor det meste lovgivning stammer fra. Uheldigvis har vor House spildt næsten tre år jagende en forestilling om russisk indblanding og forsøg på rigsretssag, frem for at gøre deres forfatningsbaserede pligt, at udforme lovgivning.

The British House of Lords er mere et rådgivende organ. Lords arver deres titler, i visse tilfælde bliver de nomineret grundet deres indsats i forretningsverdenen eller akademiet, men deres rolle er kun rådgivende. De ligner vort Senate, de selverklærede valgte der ikke gør meget andet end at tale, nogle får deres sæde i Senate ved deres blotte navn såsom Hillary Clinton eller i sin tid Ted kennedy.

Britisk historie er rig på erobringer, forræderi, intriger og drama strækkende sig tusind år tilbage, sammenlignet med den noget kortere amerikanske historie. Den royale familie nyder en del respekt. På gaderne er det en almindelig opfattelse af Charles med tiden skal være konge, dog kun kortvarigt for han er 70 år, og har måttet leve i skyggen af sin mor der har været Queen i 65 år, den eneste monark de fleste briter nogensinde har kendt. Dianas død kan være en slags konspiration, men de fleste tror at hun døde ved en kombination af spiritus, for hurtig kørsel og dårlige beslutninger.

Hendes søn Prince Harry betragtes som en del af den kongelige blodlinje trods hans nærmest skræmmede lighed med Dianas rideinstruktør James Hewitt, men er nu langt nede på liste da Prince William har tre børn og i arverækkefølgen betyder det noget, og bliver høfligt ignoreret.

London er en enorm by, og trafikken er direkte grusom. Kraner og skyskrabere præger byen, og hvis Brexit indtræffer, om mindre end to måneder vil det nok ikke ændre sig. Hvis Brexit var skafottet for U.K. hvorfor så al denne byggevirksomhed?

Goldman Sachs advarede for få år siden om den ulykke der ville indtræffe ved et Brexit, dog er de ved at flytte deres nye faciliteter til London, 300000 kvadratmeter kontorer. Hvorfor bruge penge hvis man står over for en katastrofe? Følg altid pengene i stedet for nyhederne. 

Følg ikke kun pengene men også ejerskabet. Harrods London ikoniske stormagasin ejes nu af Qatar..

Videre til Tyskland og nogle betragtninger. Trods den konventionelle formodning om at deres “økonomi er solid,” observerede jeg nogle beviser på det modsatte. Lange strækninger af Autobahn hvor vi kørte var under ombygning, kilometer efter kilometer. Hvem betaler for dette? Er det den solide pengekasse der betaler?

Det så også ud til at næsten hvert eneste køretøj på Autobahn var en lastvogn. Handlen er spillevende med langt flere lastvogne end vi ser på vore amerikanske motorveje. Vindmøller var der en overflod af, mindst halvdelen kørte mens vi kørte forbi.

Hvor ironisk at Tyskland en af verdens førende økonomier, har vindmølleparker overalt i landskabet, dog er halvdelen af køretøjerne på Autobahn store benzinslugende firhjulstrækkere. Ingen af dem er drevet af vind eller sol. Budskabet hos Democrat præsidentkandidater er at fossile energikilder ikke sådan lige vil forsvinde uden at sende landet tilbage i det 18. århundrede.

Til sidst besøgte vi et indkøbscenter i Tyskland og observerede langt flere unge mænd der kunne hedde Abdul eller Mohammed fremfor Kurt eller Frederick. Demografien er skæbneafgørende.

Vindkraft og grøn energi kan være det mindste af Tysklands udfordringer om en generation eller to. Når det er sagt, så nyd alligevel Europa, folkene, historien, maden, kulturen.

Og hvis dit hotels fjernsyn har CNN International som eneste nyhedskanal, så sluk for det og afgør selv hvad ægte nyheder er.

London forsøger at komme til orde, men medierne lytter ikke, i stedet fortsætter de deres dagsorden uden hensyn til virkeligheden.

Brian C Joondeph, MD, is a Denver based physician, freelance writer and occasional radio talk show host whose pieces have appeared in American Thinker, Daily Caller, and other publications. Follow him on Facebook,  LinkedIn, Twitter, and QuodVerum.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/09/london_calling__anyone_listening.html#ixzz60EXENHU0

Den globale opvarmnings Børnekorstog

Bruce Thornton

I 1212, drog tusinder af børn og teenagere i Frankrig, Tyskland og England afsted til Det Hellige Land for at omvende muslimer til kristendommen i et Børnekorstog. Anført af ‘hyrder’ var disse, for det meste fattige og udfordrede unge på vej til Middelhavet i troen på, at det ville være en mirakuløs rejse, vandre tørskoet over Middelhavet  og gå på land tørskoet. I stedet blev børnene, der var lovet fri passage af nogle skrupelløse købmænd solgt som slaver eller døde ved skibbrud.

 

Sidste uges Klima Strejke ved skolebørn for at “redde planeten” er en grotesk parodi på denne legende om tro og mod,og sandsynligvis opnås ikke noget brugbart.

Strejken var første handling i denne uges FN “Global Climate Week,” sammen med blokeringen af trafikken i DC (med hjælp af Antifa og Black Lives Matter), et “Youth Climate Summit,” og et orgie af hykleri ved FN Generalforsamlingen. Ingen tvivl om at vi vil se “verdensledere” der på dramatisk vis opfordrer til “global aktion,” derpå vedtage symbolske resolutioner som det er sket ved hvert eneste “klima topmøde” siden 1979, og som absolut intet gør for at sænke temperaturen nok til at standse varmisternes hævdede apokalypse.

Men i stedet for unge pilgrimme der risikerer og mister livet på deres tros vegne, er Klima “Pilgrimme” de mest forkælede og velhavende der nyder en fridag fra skole mens de blærer sig og prædiker om et emne de ikke kender særlig meget til, og nyder opmærksomheden og smigeren fra ‘vigtige “voksne” som Hollywood stjerner og bestikkelige politiske og økonomiske kræfter på bekostning af os Folket. 

Dette globale offentlige stunt viser, hvorfor fornuftige mennesker ikke tager voksne alvorligt - og hvorfor progressive ønsker at sænke stemmeretsalderen - når det drejer sig om komplekse udfordringer og handelstiltag i et deltagende demokrati. Mange teenagere er af natur narcissister og drama queens, og mener at teatralske følelser er vigtigere end kolde kendsgerninger, sunde argumenter og grænserne for realiteterne i verden, alt sammen for at behage deres smålige krav om Utopia.

Og de holder mest af at have formodede voksne personer til at validere deres følelser med opmærksomhed og diagnoser af psykologiske lidelser der dækker over deres uforfalskede umodenhed. Derfor overrasker det ikke at vi nu hører om en dødbringende “øko-ængstelse” forårsaget af truende “miljø dommedag,” der igen opfordrer til at afværge den dødbringende “klimakrise” som the Economist havde en hel særudgave om, hvor man fremhævede ‘klimadommedagen’ og med advarsler om at “det er på høje tid med panik” ifølge Salon.

De progressive ved at opmærksomhedssøgende teenagere er de perfekte stødtropper for at fremme venstrefløjens socialistiske mål, ligesom de er blevet benyttet i anti-våben lobbyen. Og voksne giver dem en enorm scene, herunder foretræde for den Democrat kontrollerede Congress ved øko-maskotten den 16 årige svenske aktivist Greta Thunberg og Seattles 17 årige Jamie Margolin, hvis kommentarer beviser de gamle visdomsord om at børn bør ses og ikke høres:

“Jeg ønsker hele Kongressen - faktisk hele U.S. regeringen - husker den frygt og rædsel min generation lever med hver dag, og ønsker I skal holde fast ved den. Hvordan skal jeg dog formidle for jer hvad jeg føler ved at vide at i min levetid vil den ødelæggelse vi allerede ser ved klimakrisen kun bliver værre og værre. Det som fremhæver det er den kendsgerning at vi hele tiden bliver lovet noget der ikke findes. På college applikationer bliver jeg hele tiden spurgt ind til hvad jeg vil være når jeg bliver voksen.... Enhver der træder hen til mig efter dette vidneudsagn og fortæller mig at jeg har en lys og god fremtid foran mig lyver mig direkte op i ansigtet.” 

Som Oscar Wilde sagde om Dickens ‘Little Nells’ tårevædede død, så har man altså et stenhjerte hvis man kan læse om dette sentimentale Hjertensråb (cri de coeur)  og ikke bryde ud i latter.

Hvis en forkælet, afslappet amerikansk teenager i god foderstand - blandt de rigeste der har levet på kloden - mener hun lever i ‘frygt og rædsel’ burde hun pakke sammen og drage til Congo eller Iran eller Somalia, eller Venezuela og erfare hvad ægte “frygt og rædsel” er. 

At republikanske kongresmedlemmer sad og lyttede til dette sludder er endnu et tilfælde af deres refleksive dækken, krympen sig når progressivt sludder og forhånelse serveres.  

Og hvorfor lade denne optræden for Congress dog give et skær af legitimitet, selv indirekte, som den lignende skrupskøre klimapolitik der foreslås af Dems kandidater som præsident? Ifølge the New York Post’s Jonathan Lesser.

Bernie Sanders, ønsker for eksempel at al vor elektricitet skal komme fra bæredygtige ressourcer på blot 10 år. Hvad? I 2018 var den eneste og største kilde til bæredygtig energi vandkraft, som mange miljøforkæmpere ønsker skrottet. Vind og sol gav cirka 370 terawatt elektricitet, rundt regnet 9% af de samlede 42.00TWH. Hvordan forventer han at kunne skabe 10 gange mere vind og solkraft på 10 år?

På lignende vis Paul Driessen der også påpeger den fantastiske tåbelighed hos Dems “klimakrise” løsninger der er med baggrund i vind- og solenergi:  

Lad os formode at vi overstrør the Unted States med tilstrækkeligt store vind og sol faciliteter som erstatning for de 3,9 milliarder megawatt timer amerikanerne brugte i 2018 - og vi fremstiller og installerer nok king-sized batterier til at lagre tilstrækkeligt med elektricitet til 7 dage i træk uden sol og vind. Vi skulle så bruge i omegnen af 1 milliard 100-kilowatttimer, 1000 pund litium og koboltbaserede batteripakker - lig dem Tesla benytter i deres elektriske køretøjer. (Dette omfatter ikke det ekstra batterilager til opladning af biler, lastvogne og busser som vi formoder skal erstattes af elektrisk drevne køretøjer.)

Læg dertil omkostningerne til materialer som jern, beton og sjældne jordmetaller der skal udgraves i lande der bruger børne- og slavearbejdere: Som Driessen påpeger, “Kobolt alene - siger UNICEF og Amnesty International - har over 40,000 congolesiske børn, helt ned til fire år der slaver i minerne, fra solopgang til solnedgang, seks eller syv dage om ugen. Sådan er det i dag. Forestil dig, hvor mange der så skal til for at ‘tjene’ “det etiske grønne utopia.” Læg dertil udgiften til at behandle udslidte komponenter som solpaneler og vindturbinevinger, og den forurening som minedriften, konstruktionen og transporten af alle disse materialer fører med sig, og det må være soleklart for enhver, udover en halvuddannet teenager eller en regering der er besat af subsidier at “gratis, ren og bæredygtig” er en drømmefantasi. 

Undtagen naturligvis vandkraftelektricitet og atomkraft, der også er bæredygtige og helt fri for CO2 emissioner. Men klima katastroferåberne forkaster disse helt oplagte og omkostningseffektive energikilder: Damme og dæmninger, fordi de griber ind i naturen og dyreliv; kernekraft på grund af den stadig hærgende antikernekraft hysteri fra 70’erne, den æras store hit krise. Anti kernekrafts Dems hævder at brugt kernemateriale er for farligt at lagre. Det betyder absolut intet for katastrofisterne at f.eks. Finland - en af de progressive forbilleder der er vort eget rød-hvid-blå kapitalistiske helvede så overlegen - bygger en sikker kerneaffaldsfacilitet i undergrunden. I mellemtiden har vi siddet på Yucca Mountain kerneaffalds stedet siden 1987 takket været miljølobbierne der har brugt milliarder på at nære deres naturelskende følelser på bekostning af deres medborgere.

Men vi ved alle hvad hele dette show går ud på. “Klimakrisen” fodres af gamle kulturelle stereotypier om naturen som en godhjertet mor som vi onde moderne mennesker har voldtaget og tilsvinet med vor industrielle kapitalisme og forurening. 

Dette narrativ tjener som en pseudo-religion for velhavende sekulariserede vesterlændinge der tager kulkraftdrevne industrier og teknologier som noget givent og gør det muligt at idealisere naturen. Og, ulig de fleste religioner, kræves der på belejlig vis kun at man signalerer gode hensigter, fremfører moderigtigt sludder, giver politiske støtte til politik som hoi polloi (det almindelige folk) skal bære byrden af, og “grønne” ritualer som at genbruge flasker og dåser, og købe “organisk” til overpris og “Ingen GMO!” fødevarer, der ikke er mere nærende eller sikre end alt det traditionelle.

Det er en sølle og billig måde at hævde en overlegen status som en af de økologisk “frelste,” og fordømme til fortabelse de onde, grådige “forbandede” selv om de retfærdige nyder et komfortabelt liv støttet af billig kulbaseret energi. 

Mere dystert er det med de talrige grønne ‘smånussere’ der omfordeler milliarder af dollars af skatteydernes penge til forskellige institutitoner og industrier gennem subsidier og forskningsydelser, og til politikerne og lobbyister og fonde der faciliteter dette fup, samtidig med de tager deres andel. De må arbejde dag og nat med at propagandere for melodramaet om den menneskeskabte, katastrofale globale opvarmning for at holde deres kilder, pengestrøm, flydende ved at udøve censur og fordreje de daglige beviser om at deres 100 år gamle “drivhus” hypotese sådan set er så langt, langt fra at være en bevist kendsgerning. Det er derfor de manipulerer med klimadata og ‘leger’ med computermodellerne - således at der altid vil være uforudset opvarmning af gøre opmærksom på.

For eksempel the National Oceanic and Atmospheric Administration har ‘masseret’ temperatur data til at forsvinde fra de seneste koldeste vejrperioder i 20 år. Samtidig ødelægger Canada og andre lande data om råtemperaturer, fordi disse ikke passer med de ‘justerede’ tal der altid, altid ender med at vise det bliver varmere.

Endelig er der den snigende afmontering af the Constitution der skal holde øje med koncentreret magt for at hindre at denne yderligere ikke knægter individets rettigheder og staternes suverænitet. Progressive har i over 100 år været utålmodige over for disse barrierer af deres grandiose teknokratiske ambitioner. Lyt blot til tidligere Udenrigsminister John Kerrys tweet om “klimakrisen”: “Vi kan ikke blot sidde på vore bagdele og overlade den politiske proces til Neandertalere der ikke ønsker at tro på fremtiden,” fortalte han et publikum i Australien. Det siger alt:

Den arrogante foragt hos den selverklærede “kloge” over for borgerne som the Constitution har givet ukrænkelige rettigheder som regeringen ikke må røre, og som den har skænket en “politisk proces” hvis primære formål er at holde øje med de små ynkelige tyranner in spe, som John Kerry er markant.

Fald endelig ikke for denne udnyttelse ved umodne, dramafikserede børn der kun vil føre os så vi ikke holder øje med svaghederne i den hævdede videnskabelige “konsensus” eller camouflerer motiverne hos de pengebegærlige forskere og magthungrende politikere der for at parafrasere Petronius. “ville trække en dollar ud af gødningen med deres tænder.”

Den eneste måde at håndtere enhver ægte krise er at bevare den frie tænkeevne, tænke selvstændigt og stole på sig selv, vore familier, vore samfund og vor sunde fornuft.

https://cms.frontpagemag.com/fpm/2019/09/global-warming-childrens-crusade-bruce-thornton

Argentina: Et unikt og tragisk tilfælde

Mike Konrad

Som amerikaner er jeg til stadighed fascineret af Argentina. Vinderen af 1971 Nobel Prisen i økonomi Simon Kuznets sagde engang, "der er fire slags lande i verden: Udviklede lande, underudviklede lande, Japan og Argentina.”

Argentina forundrer historikere og udgør en unik kategori i økonomiens verden. Intet andet land har potentialet til at være så rigt, og alligevel fejler man og går helt til bunds - ikke blot en gang, men regelmæssigt og ofte. Da de fleste amerikanere nok ikke er klar over Argentinas potentiale så lad os repetere nogle af landets plussider.

1. Pampas: Det største og mest velegnede regionale område til dyrkning af korn på planeten. Strækkende sig fra de  tropiske temperaturer til moderate. Ulig Amerikas kornområder der kan fryse til, er vintrene i Argentina milde i det meste af Pampas, der samtidig giver en lang vækstsæson.

2. Bøf (okse): Argentina var engang verdens største eksportør af kvægprodukter og det potentiale har man stadig..

3. Lithium: Lithium bruges i batterier til vore elektroniske redskaber, og Argentina er stor leverandør.

4. En relativ lille befolkning, 44 millioner, på et relativt stort landområde (cirka 33% af USAs).

5. Rig på naturressourcer herunder olie, zink, jern og kobber..

6. Masser af biodiversitet og klimazoner gående fra Sydpolen til det tropiske i nord.

7. Et højt udviklingsindeks, med en uddannet befolkning svarende stort set til det europæiske.

I 1895, ifølge Visual Politik, slog Argentina endda the United States i per capita GDP (1m52s). Kunne lyde som opskriften på en succes. I det første årti i det 20. århundrede konkurrerede Argentina med succes mod USA om højkvalitets indvandrere -  Tyskere, italienere, franskmænd, og spaniere (især fra Galicien og Basquere fra nordspanien).

Efter 2. Verdenskrig stod selv Storbritannien med en gæld til Argentina.

Men fra tid til anden gik Argentina konkurs. Og verden undrer sig såre. På papiret burde Argentina kunne præstere på niveau med USA eller Vesteuropa, endda bedre, når man tager landets ressourcer og befolkningstal i betragtning.

Skylden placeres som regel på Peronismen og den overdrevne socialistiske politik, der uden tvivl er en større årsag. Men Peronismen kom ikke ud af den blå luft. Peron var et modsvar på en korrupt højrefløjsregering der havde solgt ud af Argentina, og de højrefløjsoligarker der havde misbrugt de fattige som var de slaver. 

Under Den Store Depression blev Argentinas kvægproducenter nærmest lukket ude af det britiske marked - en besparelse - hvor briterne gav præference til canadiske produkter. For at vinde noget af den indkomst tilbage fik Argentinas kødproducenter højrefløjsregeringen til at forhandle en rædselsfuld handelsaftale med briterne der tillod briterne af dumpe billige produkter i Argentina som betaling for at Storbritannien åbnede op for en sølle andel af deres marked til Argentina.

Roca-Runciman Aftalen, en treårig handelsaftale mellem Argentina og Storbritannien blev underskrevet i maj 1933 og garanterede at Argentina fik en fastlagt del af det britiske kødmarked og fjernede afgifter på korn fra Argentina. Som betaling gik Argentina med til restriktioner i handel og valuta, og man fastholdt Storbritanniens kommercielle interesse i landet. ...

Roca lovede briterne at Argentina ikke ville bygge motorveje som konkurrence til jernbaner. Men de britiske virksomheder levede ikke op til at erstatte forfaldent materiel og forbedre servicen. Præsident Agustín Pedro Justo (tjente 1932–38) igangsatte et program der øgede antallet af motorveje i Argentina med 100%. Sent 1940’erne og tidligt 50’erne havde præsident  Juan Perón's program til at frisætte Argentina for udenlandsk gæld og udenlandske ejerskab til virksomheder og fremme industrialiseringen i begyndelsen god succes, men den førte til økonomisk tilbageskridt.

Langt værre var det at Argentinas nationale konti skulle (ved krav) være i britiske banker. Den almindelige argentiner var rasende. Argentinas spirende industrialisering og økonomiske uafhængighed blev smidt til jorden af briterne blot for at fastholde de kødproducerende kvægavleres privilegier. 

Det var denne frustration der bidrog til at Peron steg op på magtens tinde.

Efter 2. Verdenskrig da Peron forsøgte at få Argentinas handelsoverskud ud af de britiske banker (resultatet af the Roca-Runciman Treaty) nægtede briterne - og Amerika og Storbritannien arbejdede for at forkrøble Argentinas økonomi.

Hovedudfordringen i dag er, at Argentinas regeringsforbrug er så voldsomt at det at skære ned på det med det samme ville gøre livet for befolkningen yderst svær, den er blevet afhængig af ydelser fra regeringen. Derfor har præsident Mauricio Macri foretrukken en gradvis tilpasning frem for at gribe fat om problemets rod, en tilpasning der ikke fungerer.

Problemet var at følge en økonomisk politik med gradvis tilpasning for at rette op på de større økonomiske ubalancer som Macri arvede efter årene med grov økonomisk uansvarlighed under Kirchner. Dette gælder især når budgettet skal balancere og reduktion af landets nuværende pengemangel og underskud.

Det er ikke fordi regeringen ikke har indført nedskæringer for at spare. Disse er imidlertid ikke tilstrækkelige og der er stor modstand.

Titusinder argentinere protesterede mod præsident Mauricio Macri's besparelsestiltag tirsdag efter fagforeninger indledte en 24 timers delvis strejke der fik lufthavne, banker og skoler over hele landet til at gå i stå.

Der er et stadig øget krav blandt de fattige for at vende tilbage til  Kirchnerismo.

I årtier har Argentina været fastlåst i en situation, hvor enhver nødvendig reform ville blive forhindret grundet den sociale ustabilitet på grænsen til revolution. Derfor ‘hoster’ Argentina videre med de samme gamle, gamle dårligdomme.

Al denne dårligdom kan man ikke blot definere som værende ‘ kapitalisme versus socialisme.’ Var det blot således ville kapitalismen med lethed have sejret. Argentina har nok potentiale til at alle ville få velstand.

Udbredt, ødelæggende korruption på olympisk niveau hersker i Argentina. Macri selv bliver konstant anklaget for fup kapitalisme.

 

Det er det der gør Argentina så ustabil. Jovist er socialismen et problem, men korruptionen er så alvorlig i Argentina, at selv en højreregering vil få svært ved at få bugt med den. Når korrupte ledere bliver populære så svigter demokratiet.

Det var netop det der skete i Argentina. Peron var populær. De inviterede endog Peron tilbage til magten i 1973. Det som står klart er, at Argentina er resultatet af det som ethvert samfund bliver når korruptionen bliver så almindelig at ingen regeringsledelse kan rense ud, udover en hensynsløs administration. I for mange tilfælde set i historien er den eneste løsning blod i gaderne.

Hele systemet skal nødvendigvis forvandles, og med en ny forfatning. Men den fattige arbejder er blevet misbrugt så meget at han muligvis ikke vil tolerere reformer der er nødvendige, da disse i begyndelsen vil gøre ondt på ham.

Jeg håber Argentina vil få ryddet op. Hvor ville det være dejligt at se landet få fremgang og velstand. Jeg tvivler dog på det kommer til at ske. .

Desværre har de skiftende diktatorer der har forsøgt at rense ud i det kaos Argentina er været lige så korrupte som de politikere de fik væltet.  

Mike Konrad is the pen name of an American who wishes he had availed himself more fully of the opportunity to learn Spanish better in high school, lo those many decades ago.  He runs a website, Latin Arabia, about the Christian Arab community in South America.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/06/the_unique_and_tragic_case_of_argentina.html#ixzz5r8X2U88M 

Den britiske kongefamilie og Epsteien skandalen

Den kongelige familie og Epstein skandalen

Monica Showalter

Pædofiliskandalen fra præsident Clintons kammesjuk Jeffrey Epstein og Lolita Ekspressen, er som et sumpuhyre, der trækker andre ellers urørlige fra eliten med sig ned i dybet.

Mens vi venter på nyheder om, hvor mange Democrats det kunne berøre. er det ganske åbenbart at een person fanget i Epstein slimet er prins Andrew fra den britiske royale familie.

Ifølge Fox News:

En kvinde der påstår Jeffrey Epstein betalte hende for at have sex med Prins Andrew siger i sit første TV interview at the Duke of York takkede hende efter deres første seksuelle møde. 

“Han var en krænker. Han var medvirkende" siger Virginia Roberts Giuffre om Andrew i et  interview med NBC Dateline der sendes fredag aften. Interviewet med Giuffre omfatter fem andre anklagere ved Epstein affæren, herunder tre der udtaler sig offentligt for første gang.s

Giuffre gentager de beskyldninger hun har fremført i retspapirer om at da hun var 17 år gammel i 2001, blev hun tvunget til sex med prins Andrew. Et foto frigivet af en appeldomstil i New York i august viser Andrew med armen rundt om Giuffre's nøgne talje. Giuffre siger det blev taget i en lejlighed hos Epsteins veninden gennem lang tid Ghislaine Maxwell i 2001.

"Første gang i London var jeg så ung,” fortæller Giuffre Dateline. "Ghislaine vækkede mig om morgenen og sagde - i dag skal du møde en prins.”

"Jeg anede ikke på det tidspunkt at jeg skulle sælges til den prins”

...og...

"Ghislaine sagde han kommer tilbage til huset, og jeg ønsker du skal gøre det samme for ham som du har gjort med Epstein,” siger hun i interviewet. “Jeg kunne ikke tro det.”

Hvis sandt er det virkelig afskyvækkende. Jeg har aldrig haft noget mod prins Andrew eller de royale i U.K,, men tror jeg på hende? Ja, såmænd.

 

Hermed er der opstået en hoben problemer i den britiske kongelige familie.

Hvis anklagerne mod Andrew er sande, så er det vel ikke meget værre end hvorledes kongelige i århundredenes løb har handlet - tænk Henrik 8. - der gjorde præcis det han havde lyst til, med hvem han begærede, pyt være med borgerlige værdier. 

Det kunne måske have været accepteret i forgangne århundreder i Europa eller en eller andet Orientalsk satrapstat, men for den britiske royale familie er det problematisk, da landet er blevet til et demokrati, med de royale som markante kransekagefigurer. De royale får deres ‘udkomme’ i offentligheden ved i det store og hele at agere som et fint forbillede for mellemklassens værdier, som et middel til at repræsentere et demokratisk folk, - og indtil nu har det fungeret. De er symbolet på ægte ‘klasse.’ 

Skandalen med Andrew lader formode at det måske, ude af spotlyset, ikke er sådan, men helt anderldes. Han er en trods alt en noget nytteløs mand, sikkert dødtræt af velgørenhedsarbejde og andet af den slags der glæder mellemklassen. Den kendsgerning at hans hævdede gerninger blev udført i dyb hemmelighed, og at han ihærdigt fornægter dem viser snarere det hele har været facade. Og han forsøger at holde fast ved status quo.

Kombiner denne genopblussende guddommelige ret hos royale med de ellers brudte konventioner om at deltage i politik - klimapolitik - der kommer fra Prins Harry og hans Hollywood opdragne hustru Duchess Meghan, og den royale familie har udstillet hykleri. Et antal af dem agerer som stenrige overforbrugende mens de lader som om de holder fast ved mellemklassens værdier.  

Det er ikke det bedste image for de royale, hvis indblanden i politisk debat i U.K. er i vækst. De fleste briter holder af at have den kongelige familie som symbol, men kun for at have en fin standard for deres egne mellemklasseværdier og for at give indtryk af en vis ‘klasse.’ Det er et ægte problem for dem.

Når den standard deler sig op i kongelige særrettigheder og direkte spirende forkærlighed for venstrefløjssynspunkter så falmer rationalet for at de fortsat skal have status.

Man kan kun håbe dronning Elizabeth er stærk nok til at intervenere på en eller anden vis. Det må vist stå soleklart hvorfor hun har holdt sig på tronen så længe.

https://www.americanthinker.com/blog/2019/09/whats_the_british_royal_family_going_to_do_about_that_epstein_problem.html

Børn som redskaber for grønne aktivister

Monica Showalter

Børn, unge mennesker, er gode værktøjer for Big Money og magthungrende der lurer i baggrunden og forsøger at indføre en politisk dagsorden.

Det seneste eksempel, og det er et fremragende, er den unge Greta Thunberg, det svenske barn og klimaaktivist der kommer til Staterne (med et kæmpe CO2 aftryk i bagagen, ifølge artiklen af Thomas Lifson) for at overtale os alle til at gå med i den globale opvarmnings kavalkade af grønne love for at indskrænke vore friheder - der helt tilfældigvis vil gøre den grønne elite endnu rigere. 

Det kan ikke undre det er ’skygge kræfter’ der betaler for hendes rejsen rundt - udflugter. Ifølge en rapport der kan læses i The Times med overskriften "Greta Thunberg og skabelsen af en klima kriger” står grønne energivirksomheder bag forsøg på at profitere af grønne kontrakter og har stået bag den unge Gretas megen sensationsprægede omtale - og det lige fra begyndelsen. Så langt fra at være et karismatisk og tungt argumenternde barn der er ude på at redde Jorden, som pressen hævder, fandt the Times found at:

“Greta fænomenet har også omfattet grønne lobbyister, PR opportunister, øko-akademikere og en tænketank oprettet af en velhavende tidligere minister hos Sveriges socialdemokratiske regering med tråde til landets energiselskaber, Disse virksomheder forbereder sig på den største bonanza af nye kontrakter fra regeringen; at Vestens økonomier skal gøres ‘grønne.’ Greta, uanset om hun og hendes forældre er klar over det eller ej, er ansigtet ud af til for deres politiske strategi.

Der er nogen der har øjnene rettet mod en god betaling, og helt sikkert har nogen fundet præcist det mest nyttige redskab i planen for at ‘blive hurtig rig’ og fylde egne lommer i den unge Greta. Denne Greta, som det fortælles i pressen, blev “opdaget” af Ingmar Rentzhog, en entreprnør i sociale medier på et socialt medie site kaldet “Vi har ikke tid nok.” Han modtog hendes navn fra en anden aktivist der havde  ledt efter “friske grønne ansigter.”

Det viser sig at, han har været under oplæring af Al Gore's ‘grønne energi grupper’ og ønskede at tjene penge på samme måde som Gore gjorde med grønne energi kontrakter. Og ganske belejligt, tilfældigt ønskede Gretas mor at sælge en bog om hvordan grøn klimaaktivisme “reddede hendes familie.” Rentzog fik det hele til at gå op og Banko: Dukker Greta sådan helt spontant op af ingenting for at sælge verden med budskabet om global opvarmning.

Her følger hvad Times rapporterede om hvem Rentzhog virkelig er:

Trænet af tidligere US vicepræsident Al Gores miljøgruppe Climate Reality Project, oprettede Rentzhog Vi har ikke tid nok sent 2017 for at gøre “ledere og virksomheder ansvarlige for klimaforandringen,” ved at benytte “de sociale medier styrke som instrument” .

Han selv og hans medofficer David Olsson, har baggrund i finansverden, ikke i miljørelateret aktivisme. Rentzhog som grundlægger af Laika Consulting, et investeringsrelateret virksomhed, og Olsson med Svenska Bostadsfonden, en af Sveriges største ejendomsselskaber, hvor Rentzhog kom i bestyrelsen i juni 2017. Platformen investorer omfatter Gustav Stenbeck, hvis familie har kontrol over Kinnevik, et af Sveriges største investeringsselskaber.

I maj 2018 blev Rentzhog bestyrelsesformand og Olsson, bestyrelsesmedlem af en tænketank kaldet Global Utmaning (Global Udfordring). Dens grundlægger Kristina Persson, er arving til en industriel skabt formue.

Listen over virksomhedskoryfæer og grønne opportunister der følger med i baglandet af denne Global Challenge vinkel er forbløffende. Disse mennesker går alle efter at tjene penge efter Al Gore modellen. De lagde mærke til hvordan Gore blev milliardær på det grønne, og den del af kagen ønsker de også. 

Hvor er det dog belejligt og nyttigt at have en lille ung pige som spydspids i dette projekt i form af den unge Greta.

Nu om stunder er det netop det børn/unge kan bruges til. Virksomheder og fonde og endog globale supermagter er interesseret i at bruge dem, ved at sælge dem som “stjerner,” som ‘tilfældige sensationelle talenter  til de ikke særlig godt informerde vælgere. Det er foregået i et stykke tid, men hastigheden synes af være øget med de sociale medier og det er blevet en skabelon.

Vi oplevede et tidligt eksempel på dette fænomen hos Sovjetunionen i 1982, da den unge Samantha Smith skrev et brev til Sovjetlederen Yuri Andropov, en tidligere chef for KGB, og hun blev inviteret til USSR for at virke som et propagandaværktøj for Sovjet i et højdepunkt i Den Kolde Krig præcis på det tidspunkt hvor præsident Ronald Reagan var ved at lægge ekstra pres på.

Illegale indvandreres børn er nemme instrumenter for det foretagsomme kompleks og fortalere for åbne grænser , og at staten skal give “services.” Jeg har skrevet om det her og her.  Når nogen befinder sig illegalt her og man intet gør for at sende dem tilbage til deres hjemland, bliver man letformeligt ler i aktivisternes hænder.

The Parkland Kids, high-schoolers der organiserer sig mod våben i kølvandet på et masseskyderi blev lette og anvendelige værktøjer for Soros frontgrupper. Penge blev tjent. Tilskud til Harvard sikret.

Som The Times konkluderer:

For energititaner i Sverige, som andre steder betyder det at ‘redde’ planeten det samme som regeringskontrakter for at få fat i det ‘skønne grønne’ (dollars). Grønne energi lobbyister benytter populistisk skræmmetaktik og et barn i et korstog for at gå uden om valgte repræsentanter. Men destinationen er teknokrati, ikke demokrati, profit ikke omfordeling. Greta, et barn af fæl kapitalisme benyttes for at lette overgangen til grøn statsstyre. 

Børn opnår ikke en sådan berømmelse ved egen kraft, ikke uden enorm mediedækning, ikke uden masser af penge fra fonde eller magtfulde særinteresser.

Greta fænomenet er lige så falsk og fup som alle de andre tilfælde hvor børn manipuleres, På et tidspunkt vil denne udnyttelse for at få dollars blive forhånet i historiebøgerne, som en særlig afskyelig form for misbrug af børn sent det 20., tidligt det 21. århundrede - udnyttet af grådige og skurpelløse røverbaroner.

Lige nu ligner det mere og mere top udnyttelse af pengemænd der står i baggrunden. Endnu en boble der med tiden vil springe.

https://www.americanthinker.com/blog/2019/08/swedish_child_climate_activist_reportedly_a_tool_of_big_green_corporate_energy_interests.html#ixzz5x7p4n6Zj