Da McGovern kasserede Eagleton
“Jeg talte ved Dartmouth om sundhedssektoren ved lægeskolen - eller gjorde jeg - jeg var faktisk var på campus, men mennesker fra lægeskolen var der — jeg ønsker at sige helt tydeligt, jeg er ikke ved at blive skør.” Således talte præsident kandidaten Joe Biden på et kampagnestop for leden dag. Den tidigere vicepræsident har givet støtterne god grund til at formode, mistænke han netop er ved at blive skør, eller som præsident Trump siger: “not playing with a full deck.” (Kan man bruge udtrykket “ikke den skarpeste kniv i skuffen.”)
Biden har offentligt sagt at “vi vælger sandhed frem for kendsgerninger” og at “fattige børn” er “lige så talentfulde som hvide unger.” Han er ikke helt sikker på hvornår han var vicepræsident og synes også usikker på, hvor han nu tilfældigvis befinder sig i et givent øjeblik. I denne tilstand minder Biden om en tidligere kampagne, hvor mental sygdom førte til at en Democrat måtte droppe sin kandidat som vicepræsident.
I 1972 var Democat kandidat som præsident George McGovern, en veteran med 35 missioner i 2. Verdenskrig. Efter krigen holdt Stalins USSR halvdelen af Europa i et jerngreb, og i 1948 var McGovern blevet en fredsforsoner, en due. Det år, i stedet for at føre deres egen kandidat frem støttede Communist Party USA tidligere FDR vicepræsident Henry Wallace fra the Progressive Party.
McGovern var imod det han kaldte præsident Trumans “aggressive anti-Soviet politik,” som han anså for “farlig” og McGovern blev en begejstret Wallace støtte. Wallace vandt ingen valgmandsstemmer, og 2,4% af de samlede stemmer, men som Ryan Cooper bemærkede i The Nation, “forlod McGovern aldrig sin tro på det grundlæggende korrekte i Wallaces indenrigs- og udenrigspolitiske ideer.”
I 1962, vandt McGovern et sæde i Senatet i South Dakota. Omkring den tid var Sovjet i gang med at flytte a-missiler til Cuba, og McGovern betragtede ikke dette som en aggressiv handling. Hans første tale skulle blive offentliggjort af the New York Times Magazine under overskriften “Er Castro en besættelse for os?” McGovern betragtedeCastro som sin “ven”og foretog syv rejser til Cuba mellem 1975 og 1994.
McGovern kritiserede så at sige aldrig Castros Sado-Stalinist regime. På lignende vis heller ikke Sovjets undertrykkende politik interne, knusningen af demokratibevægelserne i Ungarn og Tjekkoslovakiet, og det at lande udvidede deres besiddelser gav kun ringe bekymring for senatoren der kæmpede for nedskæringer i U.S. militær budgettet. Trods denne venstreorienterede forkærlighed bedømte Democrats McGovern for den bedste kandidat til at stå op mod Richard Nixon i 1972.
Som National Public Radio betoner,lykkedes det McGovern at “gøre partiets gamle ‘garde’ til sine uvenner” og principfaste som Abe Ribicoff, Gaylord Nelson og endog undslog sig for at være hans medkandidat. McGovern “gjorde sig også uvenner med fagforeninger og arbejderklasse katolikker,” så den kandidat han vendte sig mod blev Thomas Eagleton. Senatoren fra Missouri, med en Harvard juraeksamen, en “hengiven katolik og stærk modstander af abort.”
McGovern betragtede Eagleton som den perfekte medkandidat og støttede ham “1000%.” Så fulgte en anonym opringning om Eagletons baggrund. Det kom frem at ved tre lejligheder i løbet af 1960’erne havde Eagleton være indlagt for depression og fået elektrochokbehandling. Som Eagleton forklarede havde han kørt sig selv for hårdt, og det havde resulteret i nervøs udmattelse og træthed.
Under Den Kolde Krig måtte dette medføre stor bekymring over stabiliteten hos en person der havde adgang til at trykke “på den røde knap.” Eagleton viste dog aldrig tvivl, eller forvirring over hvor han befandt sig, valgte aldrig sandhed frem for kendsgerninger, og kom aldrig med fortalelser. Trods det, efter blot 18 dage, dumpede McGovern Eagleton til fordel for Sargent Shriver, ægtemand til Eunice Kennedy og del af ‘de royale’ i Democrat Party.
Nixon knuste McGovern med 23 points, den hidtil største margin, og den venstreorienterede fra South Dakota vandt kun Massachusetts og the District of Columbia. McGovern forsøgte igen i 1984, men trak sig efter New Hampshire primærvalget. I 2011 besøgte han igen sin “gamle ven” Fidel Castro og kaldte de flygtede anti-kommunist cubanere “tåbelige” og demonstrerede mod U.S. embargoen kaldte den “dum.” McGovern døde i 2012, en trofast venstreorienteret lige til det sidste, og nu da 2020 nærmer sig, har hans parti et problem der ligner det fra 1972..
De deltagende inkluderer socialisten Bernie Sanders, hvis bryllupsrejse gik til USSR, støtter AOC’s Green New Deal, og ønsker at påtvinge regeringsmonopol på sundhedssektoren. Ifølge falske Cherokee Elizabeth Warren, hvis man har en virksomhed, ja så har du ikke selv bygget den op. Og Beto O’Rourke der læggerskylden på United States for borgerkrige i Centralamerika og tørke i Guatemala. Og så vdere, og så videre.
Joe Biden er formodentlig den førende og mest centristiske kandidat, den der skal slå Trump. Dog ved den tidligere vicepræsident knap hvilken stat han befinder sig i, vælger sandhed frem for kendsgerninger, og kan ikke huske hvornår han faktisk var vicepræsident.
Selv lidende af depression og chokbehandling hævdede Thomas Eagleton aldrig af Sovjets var “ikke dårlige mennesker,” og advarede derpå om den trussel de udgjorde mod the United States. Biden skiftede her fornylig holdning til Kina. Det er så manden der siger til enhver der vil lytte, “jeg er ikke ved at blive skør.”
Trods tale om at reducere i hans offentlige optrædener er der ingen der opfordrer partiet til at dumpe Biden, som da George McGovern smed Thomas Eagleton ud i 1972, Eagleton tjente i yderligere to perioder i Senatet, men gjorde som national personlighed ikke særlig væsen af sig. Han døde i 2007, og man kan vist godt sige af fromme katolikker og stærke modstandere af abort føler sig ikke længere hjemme i Democrat Party.
I 2020, som præsident Trump holder af at sige - Vi får se hvad der sker..
Lloyd Billingsley is the author of Barack ‘em Up: A Literary Investigation and, most recently, Sexual Terrorist, about the Golden State Killer. Lloyd’s work has appeared in City Journal, the Wall Street Journal, Washington Times, California Globe, and many other publications. Bill of Writes: Dispatches from the Political Correctness Battlefieldis a collection of his journalism. His crime books include A Shut and Open Case, about a double murder in Davis, California.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar