fredag den 4. oktober 2019

Hvorfor Pave Frans ikke besøger Argentina

Hvorfor Pave Frans ikke har besøgt sit hjemland Argentina
Sidste lørdag landede jeg i det kølige Buenos Aires. Jeg er sikker på det blot er et tilfælde, men min ankomst faldt dog sammen med at pesoen styrtdykkede i værdi. Man kommer langt med en dollar. For 40 dollars kan man bosætte sig på et firestjernet hotel, for 4 dollars en lækker bøf. Tegn på at Argentinas økonomi har det rigtig elendigt ses overalt, fra de ynkelige bydele lige udenfor Buenos Aires til hjemløse der sover på møgbeskidte madrasser i bymidten. Argentinerne elsker de ‘rå’ dollars, og tilbyder virkelig gode ting for kontanter i dollars.
De kan se ud til at Peronistas er på vej til sejr. Brasilien rykker mod højre. Argentina mod venstre som var det nærmest en afhængighed af landets socialistiske traditioner.
Hovedformålet med mit besøg til Buenos Aires var at lære mere om landets ikke så populære søn Jorge Bergoglio, der stadig ikke har besøgt Argentina siden han blev Pave Frans. I løbet af de få dage jeg var der spurgte jeg enhver katolik jeg mødte og bad vedkommende forklare den uoverensstemmelse, og jeg fik meget oprigtige, direkte, ja brutale svar.
“Vi ved alle han er en skiderik,” sagde en tidligere anklager til mig. “Vi skammer os over ham. Han repræsenterer vore værste sider.” 
Hans ven supplerede med at katolikker faktisk anser Frans for at “være en falsk, en indbildt Pave,” for ikke at nævne, føjede han til, “en dårligt opdraget, udannet nar.” 
Den tidligere anklager havde virkelig foragt for Frans. “Han aner ingenting - ikke om moral, ikke om teologi, ikke om historien. Intet. Kun magten interesserer ham.” 
Beskrivelsen af Pave Frans som en magtgal ideolog er meget udbredt, fandt jeg. Jeg talte længe med Antonio Caponnetto, der er argentinsk advokat med adskillige bøger om Pave Frans. “På seminariet kaldte hans klassekammerater ham for Machiavelli,” bemærkede han.
Billedresultat for pope francis and evita peron
Caponnetto giver to grunde til at Pave har undgået at besøge sit hjemland. Den ene at mindst halvdelen af landet hader ham, og to at Frans ikke bryder sig de formodede borgerlige i det “konservative” pro-kapitalistiske Macri regime. Sidstnævnte er ganske absurd da Macri næppe kan kaldes konservativ, som også konservative argentinere er de første til at sige.
Onsdag morgen mødtes jeg med Santiago Estrada, Argentinas tidligere ambassadør til Den Hellige. Han har været tæt på Bergoglio i årtier, men indrømmer at Bergoglio “hader forretningsmænd.” Han bryder sig ikke om Macri, ikke fordi Macri skulle være en konservatismens søjle, men mere fordi Macri ikke er lige så meget imod “forretning” som han selv. Estrada var ikke meget for at kritisere sin ven, men han indrømmede at Pavens behandling af de biskopper der har misbrugt børn er “uforklarlig.”
Pavens forgængere besøgte deres hjemlande. Selv den forsigtige Pave Benedikt XVI talte med sine tyske kritikere og kom hjem.
Er det virkelig muligt at Pave Frans kan boycotte Argentina resten af hans tid som Pave?
Muligvis ikke. For det første siger engagerede katolikker, hvis de hårdnakkede venstreorienterede kommer tilbage til magten “så kommer han.” Estrada mener han “helt sikkert vil komme næste år” hvis Macri taber, men han vil kalde det et “pastoralt besøg.”
“Frans har arbejdet bag scenen for at hjælpe Macris modstander, fortalte en politisk kommentator mig. “Han ønsker at Macri taber.”
Borgerlige frygter udsigten til en Peronista sejr. En der har en politisk blog sag, “Jeg vil forlade landet. For os vil det ikke være et sikkert sted.”
Billedresultat for pope francis and evita peron
Jeg fik en lille forsmag på det torsdag da jeg gik forbi et kontor for en af Argentinas venstrefløjspartier. Der gik kun et øjeblik efter jeg havde taget mit kamera frem for at tage nogle billeder og et par Peronista wannabees slynger sprintede ud af kontoret og udspurgte mig. “Hvad har du gang i?” Jeg ignorerede deres ytringer, mens et andet medlem af partiet forsøgte at dysse dem ned, med en dygtig gang smiger og sludder.
En konservativ der i frustration rullede med øjnene fortalte mig at Peronismen i Frans verden er så stærk at nogle ‘proselytter’ hos Paven taler om at helgenkåre Evita.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar