Trump's barske Kina diplomati ryster Kinas pandadiplomati
Relationerne mellem Taiwan og Kina (også kaldt Cross-Strait relations) har altid været komplekse og kontroversielle. Nu er der uro i Hong Kong og Kinas handelsforhold dominerer nyhederne og så er et eftersyn af, hvordan U.S. har det med Taiwan værd at se på, især når man tager præsident Trumps robuste holdning til Kina i betragtning. Og nyhederne er gode.
I 1949, blev Kina delt på grund af en borgerkrig - hovedlandet Kina (Folkerepublikken Kina) og Taiwan (Republikken Kina). Borgerkrigen blev afsluttet uden en formel underskrivelse af en fredsaftale og de to parter er teknisk set stadig i en krigstilstand. Siden da er relationerne mellem Beijing og Taipei blevet karakteriseret ved begrænset kontakt, spænding, og ustabilitet.
I løbet af disse år har kommunist Kina benyttet sin traditionelle “panda diplomati” over for Taiwan (tilbyder Pandaer som gaver). Pandagaverne er forsøg fra administrationen i Beijing på at trække regeringen på Taiwan ind i Kinas “forenede front” trods den kendsgerning at administrationerne i Taipei ofte har støttet taiwanesisk uafhængighed og været imod sammenslutning med Folkerepublikken Kina.
Når man sammenligner Taiwan og Kina i international politik så kommer helt naturligt tanken om at den ene er den anden underlegen. Men i amerikansk kultur bliver der tagetstor hensyn, til den underlegne. Her følger man den jødisk/kristne lignelse med David og Goliat, og det afspejler også idealet bag Den Amerikanske Drøm, hvor den fattige og svage gennem hårdt arbejde kan opnå sejr.
Det er derfor relationerne mellem Taiwan-USA altid har været stærke og vedholdende, trods op og nedture.
I 1979 under Democrat administrationen ved Jimmy Carter normaliserede USA de diplomatiske relationer med Beijing regeringen under Kinas Kommunistparti. Under the Taiwan Relations Act of 1979,blev relationerne mellem Taiwan-United State uofficielle og uformelle.
I 1982, under Republican administrationen (1981-1989) ved præsident Ronald Reagan, blev relationerne med United States-Taiwan yderligere uformelle grundet i de Six Assurances som svar på det tredje communiqué om oprettelsen af relationerne mellem U.S.-Folkerepublikken. Garantierne havde til hensigt at forsikre såvel Taiwan som the United States Congress at the United States ville fortsætte med at støtte Taiwan selvom man havde ophævet de formelle diplomatiske forbindelser.
Donald Trump gik hastigt i færd med at gøre U.S. relationerne med Taiwan mere robuste, begyndende før hans indsættelse i januar 2017. Den 2. december 2016 accepterede den kommende præsident Trump en lykønskningsopringning fra Taiwans præsident Tsai Ing-Wen, hvilket var den første gang siden 1979, at en kommende præsident offentligt talte med en leder af Taiwan. Trump fastslog at opringingen var af hensyn til “de tætte økonomiske, politiske, og sikkerhedsmæssige bånd mellem Taiwan og the U.S.”
Den 16. marts 2018 underskrev præsident Trump Taiwan Travel Act, hvorved relationerne mellem the United States og Taiwan siden er kommet op på et officielt og højt niveau.
I juni 2018 blev en ny institution til $250 million for the American Institute i Taiwan indviet. De kinesiske myndigheder betragtede denne handling som en krænkelse af “et Kina” politikken og insisterede på at the United States standsede enhver relation med Taiwan, kun med godkendelse af Kina.
Den 17. juli 2018 meddelte Taiwans hær officielt at alle de Apache Angrebs helikoptere købt af the United States, til en pris af $1.94 milliarder, var blevet leveret og man havde aflsuttet pilotuddannelsen og verifikationen af flådens kampevne. Taiwans præsident Tsai sagde at afslutningen af handen med Apaches var en vigtig “milepæl” for at leve op til øen “mangesidede afskræknings” strategi for at imødegå en invasion og modstå Beijings pres med støtte af Washington, der var blevet stadig mere bekymret over Beijing stadig større militære opbynng i Det Sydkineiske Hav og andre steder.
I september 2018, godkendte the United States salg af reservedele og andet udstyr til en værdi af $330 millioner til Taiwans luftvåben.
I juli 2019 godkendte Udenrigsministeriet salg af M1A2T Abrams tanks, Stinger missiler og relateret udstyr til Taiwan, anslået værdi $2.2 milliarder.
Her fornylig har Trump administratioen, som Kina verbalt har angrebet i ugevis, nu meddelt planer om at sælge til en værdi af $8 milliarder nye F-16 kampfly til Taiwan. F-16V er den mest avancerede version af flyet, der allerede udgør hovedbestanddeln af Taiwans luftstyrke. Taiwan forventes at benytte F-16V som erstatning for Northrop F-5E/Fs der skal udfases i løbet af de kommende år.
I august 2018 overdrog Udenrigsministeriet planen til Kongressen for godkendelse, og den forventes ikke at møde modstand. Det vil være den største og mest betydningsfulde salg af våben til Taiwan i årtier. Der er en 30 kalenderdages godkendelsesproces før man kan lade tilbuddet være i kraft, og Taiwans accept af salget. Taiwan er under stadig større pression fra Folkerepublikken Kina, så derfor er dette salg vigtigt for at forbedre landets evne til at forsvare sin suverænitet og territorium. Salget sender også et tydeligt budskab om at U.S. er forpligtet til at sikre demokrati og sikkerhed i hele det Indo-Stillehavs regionen.
Kina forventes at være voldsomt imod denne sidste aftale, da Kina aldrig har brudt sig om våbensalg fra USA til Taiwan. I maj 2019 truede Beijings kommunistregime allerede med at gøre gengæld mod United States for at begrænse dollars der bruges på kinesiske produkter.
The People’s Daily, det kinesiske kommunist partis offcielle avis antydede at Kina ville standse eksport af “sjældne jordmineraler” til United States og man skrev: “Sig ikke vi ikke advarede Jer!” Den frase er historisk set blevet brugt af Kinas kommunist parti til at true med væbnet krig. Svaret kom hurtigt. Den 5. august 2019 meddelte, the U.S. Treasury Department at man havde erklæret Kina som en valuta manipulator.
For nylig, ifølge en talsmand for the United States Pacific Fleet, forbød Kina to U.S. krigsskibe at besøge Hong Kong, og anklagede medlemmer af Kongressen i begge partier for at være “den sorte hånd,” bag demonstrationerne i Hong Kong mod regeringen i kommunist Kina.
Det er lykkedes Taiwan i årenes løb ikke kun at overleve, men at give alvorlig hovedpine til det uhyre som Kina vitterligt er. Det de siger om “små læk sænker store skibe” eller “slå slag fælder store egetræer” kan så aldeles udmræket anvendes om forholdet Taiwan-Kina.
Det er et tegn på at Kinas “panda dilomati” ikke mere er så ufejlbarligt.
TIBERIU DIANU has published several books and a host of articles on law, politics, and post-communist societies. He currently lives and works in Washington, DC and can be followed on MEDIUM. https://medium.com/@tdianu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar