I rummet går man også i strejke

I rummet går man også i strejke

I maj 1973 sendte United States deres første rumstation, Skylab, i kredsløb. I løbet af de cirka næste syv måneder drog flere tremandsbesætninger til stationen og udførte dusinvis af eksperimenter om mikrotyngdekraft. Når man ser tilbage må Skylab siges at være en succes, man indsamlede data og information der  hjalp med til at fremme udforskningen af rummet, men også om andre videnskabelige emner og i medicinens verden.

Og på sin egen pudsige måde havde det også indflydelse på relationerne mellem arbejdsgiver-arbejdstager.

Den tredje bemandede tur til Skylab, med navnet Skylab 4 Missionen (den ubemandede tur blev betragtet som Skyblab1) varede længere tid end de øvrige, nemlig hele 84 dage.

 

Det kan se ud til at være rigeligt med tid til at få lavet det der nu skal laves, men de tre astronauter, Gerald P. Carr, Edward G. Gibson, og William R. Pogue, havde fået en mængde opgaver og arbejde. Fra da de kom til Skylab, i november 1973, kunne det se ud til de allerede var bagefter arbejdsskemaet. Retrospektivt gav The Los Angeles Times, et glimt af problemet:

De var klar over, før de drog afsted, at turen ville være anstrengende - 84 dage med en 16 timers arbejdsdag uden pauser, fem minutters intervaller mellem observationer af solen og Kometen Kohoutek, medicinske prøver, foto af Jorden under dem og fire rumvandringer.

Andre astronauter i Ground Team, herunder kommandører fra de tidligere to Skylab missioner nævnte for NASA at planerne var ufornuftige, uladsiggørlige. Ingen af de 3 astronauter på Skylab 4 Mission havde været i rummet før, men NASA havde ikke beregnet nogen tid for dem at blive akklimatiseret til forholdene deroppe. De var ganske enkelt overbelastede. Astronaut Pogue begyndte næsten med det samme af lide af voldsom, hæmmende kvalme.

Til en vis grad var det oppiskede program en nødvendighed - dette skulle nemlig være den sidste mission til Skylab, og altså sidste chance for at indsamle data. På en måde var Skylab 4 blevet et offer for Skylab 3 succeserne. Forgængeren fik afsluttet deres opgaver i løbet af dens 59 dage i kredsløb. Men dette mandskab kunne ikke klare det belastende arbejdsprogram.  

Mandskabet kom bagefter programmet, og da deres helbred samtidig kunne være bedre blev deres klager til Mission Control stadig mere inderlige. På daglig basis udtrykte de deres kollektive utilfredshed med arbejdsbyrden, og det at alt skulle være på klokkeslæt. Men tilbage på Jorden var NASA ledelse tilsyneladende upåvirkede af klagerne. Programmet var programmet og Skylab holdet havde bare at følge det.

Derfor, den 28. december 1978 forsøgte astronauterne på rumstationen med noget nyt. De gik i strejke. Som the New York Times berettede, fortalte Carr (kommandøren) "holdet nede på Jorden at han og hans hold holdt en fridag, og den indledte de ved at slukke for radioen” i cirka 90 minutter. Carr fortale the Times at holdet “så ud af vinduet, tog brusebad, og alt sådant” alt imens hans ‘arbejdsgivere’ på Jorden nok var glødende af raseri og måske endog var ved at gå i panik.

Da holdet så kom online igen erfarede det at holdet dernede var langt mere modtagelige for deres behov og krav -- per the LA Times, "gik Houston med til at holdet skulle have hvilepauser og måltidspauser og erstatte de stramme minut for minut programmer med det som holdet selv anså som mulige at gennemføre.” Og siden dengang har programmerne for bemandede missioner i rummet givet tid til hvile, afslapning.

Bonus fakta: Nummeringen af Skylab Missioner synes en smule mærkelig. Der var ingen besætning med på Skylab 1 Missionen. Hvis det forvirrer dig  - så erdet helt i orden - NASA var også konfus. Da administrationen lagde planer for Skylab 2 og Skylab 3, brugte man også Romertal - og begik en fejl. Skylab 2's mærke kan ses her, og lyder "Skylab I," mens Skylab 3's mærke her, lyder "Skylab II." Og selvom NASA gik bort fra romertallene for Skylab 4, lykkedes det alligevel at få skabt forvriring også her.