søndag den 5. januar 2020

Iran på afgrundens kant

Iran på kanten af afgrunden

Opstande i Iran er forekommet regelmæssigt, dog uden den store succes. Hvorfor? Fordi Iran styres af en totalitær islamisk ideologi, lig Nazismen og kommunismen.
I Iran har folket ingen suverænitet. I stedet er der en opfattelse af Ummah i Shia teologien “rMahdi styret”, vogteren over folket. Med andre ord tilhører Iran “Imam Zaman” (den skjulte Imam) og i hans fravær en øverste leder i spidsen. I dette tilfælde er det Ayatollah Ali Khamenei. Enhver revolte mod Staten anses som et direkte angreb mod den kommende “Tidsalderens Herre.”
Ved det mindst tegn på protest igangsætter regimet sine vilde hunde (Mahdi soldater) og de går i færd med en drabskampagne. Iranerne har deltaget i mange protester over hele landet midt i en svigtende økonomi, med systematisk regerings korruption, og en udbredt frustration over manglen på politiske og sociale friheder. Som altid reagerede systemets apparat mod disse protester med massearrestationer og juramæssige krænkelser. Lærde og eksperter mener “Khamenei’s barske svar kunne føre til endnu mere vrede.”
Siden den islamiske invasion i 1979 har mullaherne hersket over et ikke bevæbnet iransk folk, og gjort det med en jernnæve og med absolut magudøvelse samtidig med nationens velstand er blevet drænet. Resultatet er at millioner af iranere ikke havde andet valgt end at flygte fra deres fædreland. I de nyeste protester har Irans herskere igen afsløret deres ægte sindelag for verden - om at de ikke sætter pris på et menneskes liv. De er modbydelige mordere.
U.S. Sanktioner
Efter the U.S. tilbagetrak the Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA eller Iran atomaftalen den 18. maj 2018 indførte the U.S. straks adskillige nye sanktioner mod Den Islamiske Republik Iran (IRI).
The U.S. fulgte op med yderligere sanktioner mod Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, hans ministerium og de som var tæt forbundet med ham og de store finansielle ressourcer. I juli 2019 indførte the United States sanktioner mod regimets Udenrigsminister Mohammad, Javad Zarif.
The U.S. indførte også sanktioner med otte ledende militærfolk i flåden, luftvåbnet og landstyrkerne - dele af IRGC. I april 2019 betegnede præsident Donald Trump Irans elite Revolutionsgarde (IRGC) som en udenlandsk “terrorist” organisation.  
Resultaterne
I løbet af de seneste måneder er Irans eksport af råolie faldet med næsten 80%. Trods massiv propaganda fra præsident Rouhani’s side, der hævder disse snaktioner ikke berører landet og man er blevet vant til dem. Imidlertid har denne dosis virkelighed ramt regimet hårdt. Regimet mangler penge og er ikke i stand til at betale lønninger til deres militære apparat og til terroristgrupperne de støtter, såsom Hezb’allah, Hamas, Houthi oprørerne i Yemen, Bashar al-Assad i Syrien og andre lejede banditter. I november 2019 var regimet gået fallit og måtte finde på en løsning for at redde sig.
Af ren desperation spillede den øverste leder Ayatollah Khamenei højt spil og forhøjede prisen på benzin med 50% (nogle siger 300%) for at konsolidere budgetunderskuddet. Det var præcis det der satte gang i demonstrationerne i mindst fem byer samtidig, og bragte millioner af mennesker på gaderne. Næsten alle slogans var imod Ayatollah Khamenei.
Dødshøsten
Den 15. november 2019 blev flere end 100 protesterende dræbt og over 1000 anholdt på blot en dag. Det præcise tal over tilskadekomne siden demonstrationerne begyndte er ukendt, men uofficielle rapporter indikerer at cirka 1000 er døde og tæt på 10000 sårede eller arresterede. Af frygt har regimet afskåret al kommunikation, herunder internettet, med verden udenfor. Regimet frygtede at verdens opmærksomme øjne skulle være vidner til, endnu engang, overgreb fra mullahernes side mod Irans folk, der med nød og næppe overlever i et land der bruger 80% af indtægten fra olien på terrorisme rundt om i verden
Business som vi plejer
Uden for al tvivl er den civiliserede verden klar over at Den Islamiske Republik virkelig er foragtet af dets eget folk. Dog ignorerer den civiliserede verden dette og fortsætter med at lave forretninger med Iran. Politiske analytikere og kommentatorer ved at hverken mullaherne eller Revolutions Garden (IRGC) fredsommeligt vil gå væk. Hvorfor? Tre grunde. Den første, Iran er et rigt land og mullaherne er af natur grådige tyve. De vil ikke give slip. For det andet, ved de at Shia Islam sandsynligvis ville gå i opløsning. For det tredje, er de til døden bange for at hvis de lader Iran være frit, ville det iranske folk hævne sig mod dem, og det uden nåde. Trods alt har de i de sidste fyrre år begået alverdens forbrydelser mod Irans folk. Afdøde Ayatollah Khomeini advarede dem om dette før hans død.
Hvad nu?
Regimet er klar over man er fastlåst. Det befinder sig som en lus mellem to negle. Grunden til man stadig har magten er på grund af de grådige og pengebegærlige politikere der vil gøre hvad som helst for billig olie og bestikkelse. Jeg husker Ayatollah Khamenei’s ord på denne fredag under Den Grønne Revolution i 2009. Han gav direkte ordre til sit Bassij, gennemført bøller, og til IRGC styrkerne om at skyde og dræbe , uden hensyn, enhver der udfordrede hans Ummah (Shia Islam samfund).  
I en anden tale slog han åbenlyst fast at han havde lært noget værdifuldt af afdøde Shah af Iran. Han sagde, “Han ville aldrig opgive magten så let som Shahen.” I 1978, befandt jeg mig stadig i iran og jeg kendte Shahen personligt og ved at han aldrig personligt beordrede at soldater skulle slå mennesker ihjel på kort afstand. Faktisk beordrede han aldrig drab på nogen.
Shahen var en venlig og følsom mand trods alle beskyldningerne fra de venstreorienterede medier der havde slået sig sammen mod ham. Det er præcist derfor han forlod sit elskede land fremfor at blive og stå over for et blodbad.  
Fyrre år med islamisk terror
I de sidste fyrre år, er tusinder af dissidenter, intellektuelle og journalister systematisk blevet arresteret, fængslet og torteret for at tale imod mullahernes undertrykkende regime. Mange hensygner stadig i fængsler, nogle er døde, og nogle er ganske enkelt forsvundet uden spor efter sig. Ikke kun har regimet terroriseret sit eget folk, det har også udvist stor velvilje for at støtte global terrorisme.
Mange iranere følger ømhyggeligt det der sker i Iran. Trods en voldsom nedlukning af internettet af regimet er det lykkedes det iranske folk at forsyne verden med videobevis på Mullahernes brutalitet. “Vi ser Jer, vi hører Jer, som Udenrigsminister Michael Pompeo slog fast, the U.S. med Jer.”
Selve lovligheden af Den Isamiske Republik betvivles nu meget seriøst. Protesterne der begyndte for et stykke tid side i Iran er anderledes end de forrige. Disse protesterende dækker et større areal, selv i mindre byer over hele landet. Man har også tiltrukket mere end 16 millioner som deltagere i over 100 byer, langt flere ende Den Grønne Revolution i 2009, i Teheran.
Er vi nu endelig vidne til afslutningen af Den Islamiske Republik? Jo, men ikke lige med det samme. Det er blot et spørgsmål om tid - en ikke lang tid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar