Angela Merkel og ødelæggelsen af tysk demokrati

Jared Peterson

I striden for at bevare Vestens civilisation mod interne fjender der ville dæmonisere historien, fjerne eller uslette vor kulturelle fortid, og lade os overvælde at millioner af fjendtligt indstillede og ikke assimilerings egnede fremmede - en kamp præsident Trump nu fører an i - har Amerika brug for allierede.

Tyskland det vigtigste land på kontinentet, hvor Vestens civilisation stod frem, skal bare være blandt dem. Merkels lovløse handlinger i den seneste uge, hendes kritik af tapre kritikere og hendes øgede undertrykkelse af tysk frihed og demokrati fortjener fordømmelsen af enhver amerikansk konservativ.

Diss tanker afspejler skribentens bekymring over de stadig værre politiske og sociale forhold i Tyskland, en nation hvis vigtighed for - Amerika, Europa og verden - burde være oplagt for en læserskare af politisk sofistikerede amerikanere.

Det som sker i Tyskland i dag er svært bekymrende.

Og det er ikke af den grund som mange amerikanere, herunder mange konservative kunne tro baseret på informationen der kommer fra de førende engelsk sprogede medier. Modsat disse fortalere for globalistisk multi-kulturel propaganda er grunden til bekymring over Tyskland ikke at finde i det tyske parlament (Bundestag) men den stadig større styrke som vælgerne giver til  "Die Alternative für Deutschland" (eller AFD) — der helt uden undtagelser, imod alle kendsgerninger og konstant latterliggøres af Vestens medier som værende - ultrahøjrefløjs AFD - som man betegner alle politiske partier i Vesten der går ind for at bevare de nationale kulturer.

Den dybe bekymring for Tyskland fremstår ved to forskellige, men dog relaterede fænomener.

For det første, Angela Merkel's ødelæggelse af center-højre kristendemokraterne, den kristne sociale union altså CDU og den kristne sociale union i Bayern, altså CSU og hendes radikale transformation af tilknyttede partier, der sammen skabte de fleste af efterkrigstidens regeringer, der igen førte Tyskland ud af det psykiske, fysiske og moralske kaos i ruinerne af 2. Verdenskrig. Gennem Merkels politik, har CDU/CSU forkastet deres konservative principper og er næsten ikke til at skelne fra Tysklands ekstreme Die Grünen ("De Grønne") og landets hensygnende Sozial Demokratische Partei Deutschlands ("SPD"). 

For det andet, og langt mere bekymrende Merkels grundløse dæmonisering, og stadig mere direkte forfølgelse af alle de tyskere, hovedsageligt tidligere CDU/CSU vælgere der har følt sig tvunget af Merkeliseringen af CDU/CSU til at give det eneste tyske politiske parti der i dag faktisk kan karakteriseres som konservativt deres stemmer nemlig AFD.

* * *

Lidt om mine kvalifikationer som er som følger:

Jeg har været interesseret i Tyskland siden jeg var 14, da jeg første gang fik kendskab til det tyske sprog. Efter tre års studier i tysk, og jeg slugte bøger om tyske histori fuldførte jeg et år i tysk ved U.C. Berkeley og derefter, eftersom min advokatpraksis tillod, yderligere studium af tysk sprog og historie.

Da jeg var i midt 30’erne rejste jeg ofte til Europa og Tyskland. Jeg havde fået tyske venner og mestrede sproget udmærket. Jeg kan samtale om vanskelige emner på tysk næsten så godt som på engelsk. Dagligdagssamtaler er intet problem

Når man kan tale et sprog får man en forståelse af kulturen der ellers ofte ikke er mulig. Under mine rejser og ophold i den tysktalende verden fra 1981 har jeg muligvis talt med hundreder af tyskere i alle samfundslag, med medlemmer af Bundestag og virksomhedsledere, tjenere, chauffører, studerende og butiksassistenter.

Her fornylig har jeg også været i stand til at få adgang til to andre kilder med information som ikke tyskere ikke har - for det første, de få eksisterende alternative, hovedsageligt konservative tysksprogede nyheds- og politiske kommentar websites. Disse omfatter jungefreiheit.de, journalistenwatch.com, og epochtimes.de.  For det andet har jeg lyttet til, set snesevis af YouTube — muligvis 100 — af taler fra Bundestag, herunder af de fleste AFD ledere og medlemmer, når de citerer kendsgerninger og præsenterer fornuftige argumenter der ellers ignoreres af regeringen og medier,

Disse alternative informationskilder er vigtige for at forstå dagens Tyskland, fordi de ensidede tyske medier, både Tv og aviser - der stadig er vigtige i Tyskland, mere end de amerikanske tilsvarende - får de amerikanske førende medier til at godt ud. De tyske medier ligner mere Sovjetunionens eller DDR’s propaganda end et moderne demokrati i Vesten ved at de nærmest ensidigt taler  Merkels regering efter munden, især om den muslimske masseindvandring og undgår at dække hændelser og kendsgerninger der ikke passer med regeringens propaganda. 

* * *

Dagens AFD får i overvældende grad sine medlemmer, ledere og stemmer fra tidliger tyske konservative der er blevet politisk hjemløs ved Merkels venstredrejning og transformation af CDU/CSU — AFD er det eneste tyske politiske parti der ville kunne genkendes  i dag af post krigs CDU/CSU ikoner som Konrad Adenauer, Ludwig Erhard, og Helmut Kohl.  AFD er konservativ, patriotisk,  for det frie marked, for Israel og støtter jødisk tilstedeværelse i Tyskland, man er imod masseimmigrationen fra Den Tredje Verden, især muslimsk immigration til Tyskland og Europa og man er helt med på at være parlamentarikere, demokrater, hyldere af ytringsfrihed og lade lov styre -  disse absolut ubestridelige holdninger betyde intet for den stadig mere desperate regering og de førende mediers tilsvining af partiet.

Når du møder betegnelsen “ultra-højrefløjs AFD” eller “ekstremistiske AFD” så fald ikke for det.

Det er den store løgn i tysk politik i vor tid.

Den virkelige grund til dyb bekymring om nutidens Tyskland har intet at gøre med de førende mediers svining af AFD men har alt at gøre med følgende to kendsgerninger

1. Angela Merkel har forvandlet CDU/CSU, gennem 50 år et center-højre parti til et venstre-parti gennem to større beslutninger. For det første hendes fuldstændige omfavnelse af de de tyske Grønnes ekstreme klimahysteriske holdninger a la Greta Thunberg og med dens efterfølgende konsekvente krig mod tysk økonomi, især atomsektoren, mod kul, mod diesel og mod tysk autoindustri førende til de højeste energiomkostninger i Europa for gennemsnitstyskeren. For det andet - og uden tvivl den mest katastrofale af alle beslutninger siden krigen af en tysk kansler - hendes beslutning om at tillade adgang til Tyskland, og således ved EUs åben grænser at mindst 1 million fuldstændig ukontrollerede muslimske “flygtninge” et tal der i dag er svulmet op til over 2 millioner gennem fortsat indvandring og “familiesammenføringer” og det fortsætter med at vokse.
2. Angela Merkel, støttet af de statsdrevne tyske medier og af en frygtsom, kortsigtet selvoptaget elite der har svaret nærmest tyrannisk - intet andet ord ville passe - mod de som vover at kritisere den nuværende politik især om “flygtninge” invasionen. Hovedmålet for Merkels galopperende undertrykkelse har været AFD.

Som det så tydeligt vil fremgå ved den seneste politiske vignette herunder så har denne undertrykkelses kampagne nået et niveau af en sådan anti-demokratisk karakter at det er tvivlsomt om Tyskland stadig fortjener at blive betragtet som et frit land regeret ved lov.

 

* * *

Hovedsageligt og voldsomt på grund af den Merkel støttede “flygtninge” invasion i 2015 er AFD stormet ind i Bundestag ved valget i 2017 med næsten 13% af stemmerne, og 94 medlemmer, og dermed det tredjestørste parti i Tyskland efter CDU/CSU (32.9%, 246 medlemmer, voldsomt fald fra 41.5% i det tidligere valg) og SPD (20.5%, 153 medlemmer, også tilbagegang fra 25.7%).

I Bundestag var der efter valget i 2017 også tre mindre partier der var vigtige for at danne en koalitionspregering: FDP ("Freie Demokratische Partei," et gammelt og respekteret frihandelsmarkeds parti, 10.7%, 80 medlemmer optur fra 5.9% "Die Linke," faktisk reminiscens af det ikke helt uddøde tyske østkommunistiske parti (9.2%, 69 medlemmer, lille fremgang til 8.6%); det virkelig verkeligsfjerne tyske parti Die Grüne (8.9%, 67 medlemmer også marginal fremgang til 8.5%).

Siden 2017 valget har Merkel regeringen gjort alt for at knuse AFD og gøre partiet og dets repræsentanter nogen man ikke skal ‘røre’ ved - man mangler blot at ulovliggøre partiet og fængsle lederne. Det kan komme. 

Regeringen og dets medie- og institutionelle allierede har anvendt fire metoder til at knuse AFD.

Først den store løgn ved at man regelmæssigt kalder AFD vælgerne og deres valgte repræsentanter “fascister og nazister.” Meget effektivt for at terrorisere en nation hvis folk er blevet bombarderet og traumatiseret fra spæd med ondskaberne der fandt sted i årene 1933-1945.

For det andet ved at udstøde og ignorere -som blot et eksempel, får lederne af AFD sjældent om nogensinde en stemme i landets statsstøttede tv stationer - som tyskerne er tvunget til at betale til gennem lov.

For det tredje, trusler om og direkte vold ved Antifa, tidligere allieret med den tyske venstrefløj, men det beviser hvor langt Merkel er gået i substans og metoder -og så at sige aldrig kritiseret, eller gjort noget ved af hendes “centrum-højre” regering. Faktisk er Antifa i Merkels kamp for at udslette AFD blevet hendes stormtropper.

Og for det fjerde, en blank afvisning af Merkel CDU/CSU til at arbejde med, og slet ikke forme en koalitionsregering med AFD. Den sidste taktik tvang CDU/CSU efter valget i 2017 at forsøge sig med en besynderlig koalition med de radikale Grønne og prokapitalisterne hos FDP, en oplagt tåbelighed der blev kvalt af FDPs mangelende vilje til at være i samme rum med de Grønne. I den seneste tid har CDU/CSU's Merkel-dikterede afvisning af at arbejde sammen med AFD endog ført til det utænkelige - men mulige - ideen om at danne regering med "Die Linke" og det kan ikke understreges tydeligt nok - de er en aflægger af østtyske kommunister.

Det man sådan set har brug for at vide om Angela Merkel kan ses ved hendes præference for at regere med "Die Linke" eller De Grønne (som hendes parti allerede gør i Baden-Würtemberg) hvor de nedgør deres land. Hellere det end samarbejde med AFD, et parti der i stor udstrækning ledes af tidligere medlemmer af hendes eget parti og får stemmerne..

Således er Tyskland i dag - dybt splittet, forvirret og bange. regeret af en lille gruppe karrierepolitikere, der er beredt til, af forskelllige grunde, til at bruge metoder, herunder anti-demokratiske, anti- forfatningsmæssige og direkte ulovlige til at yderligere at undertrykke den eneste organiserede politiske modstand mod regeringens immigrationspolitik, som en stor procentdel af tyskerne mener vil ødelægge tysk civilisation.

Jeg vil lade læserne selv afgøre hvor langt Merkels bølletyranni er gået og mod den tyske forfatning.

De seneste hændelser i Thüringen

Delstaten Thüringen, en af de 16 tyske delstater (Bundesländer) og den stat der ligger mest mod vest i det gamle DDR afholdt valg i oktober 2019. Før valget var Thüringens ministerpræsident (svarende til en U.S. guvernør) Bodo Ramelow, medlem af venstrefløjspartiet "Die Linke,"  Ramelow var blevet valgt af det tidligere parlament i Thüringen (Landtag) med stemmer fra hans eget parti, Die Linke, plus fra SPD og De Grønne. En lige så ødelæggende politisk koalition man kan forestille sig i dagens Tyskland. Faktisk var Ramelows ministerpræsidentskab det første tyske statsregering siden genforeningen der havde gamle østtyske kommunister med.

I oktober 2019 afholdtes et nyt valg i Thüringen, og Ramelows stinkende politiske trojka, og kanslerens nu mere og mere venstreorienterede CDU fik store tab navnlig over for AFD. Efter valget blev sammensætningen af Thüringens Landtag som følger:

Die Linke: 29 medlemmer

AFD: 22 medlemmer

CDU: 21 medlemmer

SPD: 8 medlemmer

FDP: 5 medlemmer

De Grønne: 5 medlemmer

At AFD blev næststørste i Thüringen, foran kanslerens CDU sendte chokbølger gennem tysk politik.  

Efter valget i 2019, og ifølge sædvanlig parlamentarisk praksis valgte Thüringens Landstag en ny ministerpræsident. Det blev endnu et politisk jordskælv. Den 5. februar 2020 med stemmer fra de fleste CDU repræsentanter, plus de fra FDP og AFD blev, Thomas Kemmerich fra FDP valgt som ministerpræsident. Medvirkende til dette resultat var at de fleste af Thüringens CDU repræsentanter nægtede at følge Merkels diktat om aldrig at støtte eller stemme med AFD. Kendsgerninger er, at det valg viste at de fleste lokale CDU repræsentanter i Thüringen foretrak at have en ledelse med et patriotisk parti end yderligere at underlægge sig et styre ved Tysklands destruktive venstrefløj.  

Men så trådte Merkel til med andre præferencer. Da hun var på rejse i Sydafrika meddelte hun at valget til  Thüringens parlament var “uacceptabelt” og skulle “annulleres.” Bare sådan uden videre.

Britiske Remainers og American Trump-hating Deep-Staters kan blot med misundelse stirre på Merkel.

Merkel's ord fra Afrika vil for evigt være berygtet i europæisk politisk historie, fordi de signalerer begyndelsen til enden på parlamentarisk demokrati i Tyskland.  Hendes vigtigste budskab var at Thüringens parlamentsvalg var “utilgiveligt” ("unverzeihlich") og at det “må laves om”  (muss ruckgängich gemacht werden).

Og således ved diktat af Kansleren latterlige påstand om at ville beskytte demokratiet blev et demokratisk valg erklæret ikke acceptabelt. Laves om. Annulleres. Og det hurtigt.

Thomas Kemmerich, ikke skabt af samme materiale som Trump trak sig 25 timer efter han blev valgt, dermed blev han den ministerpræsident der har siddet kortest tid som ministerpræsident i Bundesrepublikkens historie.

Situationen i Thüringen er vild forvirring, men sandsynligvis vil kanslerens diktat føre til en gendannelse af en venstredrejet regering.

Det er skammeligt at diktaturet i Tyskland har sejret.

Tysklands nye diktator in spe, Angela Merkel, sagde i sidste uge er, at det tyske folk kan stemme på AFD, men under ingen omstændigheder, uanset hvor mange stemmer partiet får, vil det få lov til at regere, at deltage i en regering, eller endog deltage i valget af en regering. 

Frihed, styre efter loven og demokrati er i ægte fare i Tyskland. Vi bør som amerikanere være bekymret over det.

I striden for at bevare Vestens civilisation mod interne fjender der ville dæmonisere historien, fjerne eller udslette vor kulturelle fortid, og lade os overvælde at millioner af fjendtligt indstillede og ikke assimilerings egnede fremmede - en kamp præsident Trump nu fører an i - har Amerika brug for allierede.

Tyskland det vigtigste land på kontinentet hvor Vestens civilisation stod frem, skal bare være blandt dem. Merkels lovløse handlinger i den seneste uge, hendes kritik af tapre kritikere og hendes øgede undertrykkelse af tysk frihed og demokrati fortjener fordømmelsen af enhver amerikansk konservativ.  

https://www.americanthinker.com/articles/2020/02/angela_merkel_and_the_destruction_of_german_democracy.html#ixzz6EC8KuJCo