Hvordan Kina kan udnytte Corona for at knække USA

Hvordan Kina kan udnytte Coronavirus for at knække USA

Chad Bayse and Robert Delahunty

The United States og det kommunistiske Folkerepublikken Kina er rivaler engageret i en konkurrence om indflydelse og magt i Østasien og over hele verden. Spredningen af COVID-19 coronavirus og dennes ødelæggende virkninger burde skærpe vor årvågenhed om dybden, intensiteten hos denne rival, og de forhold der er på spil. Hvis ikke the United States er årvågen, risikerer vi at overlade Kina en afgørende sejr. 

Hvordan kunne en virus der stammede fra Kina, og dræbte så mange tusinder af kinesere, fremprovokerede brutal undertrykkelse og utallige menneskerettighedskrænkelser fra regimet mod sit eget folk opstå? En virus der hæmmede den kinesiske økonomi, og bragte den kinesiske kommunistiske ledelse i dårligt ry globalt set - hvordan kan det vise sig at være en strategisk sejr for Kina? Gennem sofistikerede informations handlinger og propaganda, kombineret med, relativt set, administrative begrænsninger på bekostning af menneskeliv.

  

Kinas kommunistiske ledere vågner hver morgen med to ting i tanke. Først og fremmest, hvordan Kommunistpartiet kan fastholde magten og undgå en revolution, et oprør.?  For det andet, hvordan kan kommunistpartiet få Kina forenet om at inkludere den frie stat Taiwan i sit domæne som man har fastlagt som mål i 2049? 2049 er 100 året for den kommunistiske revolution, og hvordan kan man få endelig dominans over regionen? Hvordan kan man blive den globale modpol, få overherredømmet uden direkte at møde the United States militært?

Virus kan tjene alle disse formål. Kina har stadig rundt regnet halvdelen af sin befolkning på over 1.4 milliard, der lever i fattigdom. Fot det brutale kommunistiske lederskab - hvad betyder det så om der er færre mennesker, selv i et økonomisk dynamisk område som Wuhan? Ikke noget problem så længe den kommunistiske propagandamaskine lægger skylden på alle andre end regimet. Massedød skaber større økonomisk mulighed for de mange migrantarbejdere der bliver tilbage. Virus slår de svageste ihjel, de som er en økonomisk belastning for systemet. Indenlandsk propaganda om regimets succes med at bekæmpe sygdommen kan genforstærke regeringens popularitet ved at nationalistiske følelser mobiliseres om at det er the United States der skal have skylden.

På måder der må overgå selv den kommunistiske ledelses forhåbninger har virus også sat fart i kommunisternes planer om at overhale the United States og etablere en ny regional og global orden der passer til deres interesser. Den statistik der kommer fra Wuhan regionen er ikke troværdig, og gør det vanskeligt at vurdere det sande antal af døde der. En vurdering er at tallet overstiger 40,000. Det er endnu vanskeligere at afgøre, hvilke ressourcer Kina har brugt på at kvæle virus indenfor landets grænser. Men med god rimelig kan siges at Kina ikke har ‘tømt’ banken i forsøget på at redde liv. Man lukkede Wuhan regionen og andre regioner ved at bruge brutale metoder i nogle uger, blot for genåbne og meddele at man er tilbage på sporet.

Samtidig, takket været i store træk Kina sløring af oprindelsen til virus, hvor smitsom den er, og hvor dødelig den er (en sløring assisteret af Kinas kammerater i the World Health Organization), spredtes den til Mellemøsten, Europa og endelig the United States og resten af verden. Hvad var modtrækket fra US regeringen, anbefalet af vore offentlige sundhedseksperter? At lukke så meget ned af vor økonomi som muligt, den største økonomi i verden, lige netop som Kina var ved at genåbne sin egen, der er verdens næststørste.

De økonomiske konsekvenser ved lukning af the United States var og er - katastrofale. Selv med en enorm regerings stimuluspakke har over 16 millioner mistet deres arbejde. Arbejdsløsheden, omend måske kortvarig kan lande på rystende depressionslignende niveau på 32%. Industrigrene og brancher herunder vor energiindustri er i fare. Mange mennesker er ikke i stand til at betale husleje eller medicinudgifterne. Små virksomheder, såsom familieejede restauranter er blevet tvunget til at lukke. Markeder falder sammen, i det mindste et stykke tid. Opsparinger og pensionsmidler falder hele tiden. Virksomheders gældsbyrder er snart ubærlige, og mange virksomheder står over for konkurs. Private lånere kan ikke betale deres huslån tilbage, og studielån ligeledes.

For at dæmme op for panik og forhindre uigendriveligt kollaps har Congress vedtaget stimuluspakker/midler så langt, langt større end vi nogensinde har oplevet, og sprøjter et sted mellem 2 to 6 billioner dollars i amerikansk økonomi. Forhåbentlig vil i det mindste en portion af disse summer kunne hjælpe virksomhederne så kan de klare sig indtil pengene skal tilbagebetales. Disse summer vil svare til en fjerdedel af det årlige United States Gross Domestic Product (GDP, BNP) og lægges til den allerede  20-plus-billioner -dollar nationale gæld. Denne nationale gæld er nu enten på niveau med eller overgår størrelsen af the United States økonomien målt efter BNP, som man betragter som en rettesnor for hvor økonomisk sund en nation er. Dette er kun sket to gange i moderne historie — i 1947, efter 2. Verdenskrig og i 2011 efter den the Great Recession.  Hjemmenes og forretningers gæld er også øget ganske betragteligt.

Den økonomiske skade der allerede er påført the United States er betragtelig, alvorlig og vil kræve en genopretning og forvandling af vor økonomi, hvilket vil tage tid, måske år. 

Denne økonomiske disruption kombineret med de enorme stimulus midler risikerer at være blive en strategisk mavepuster til  the United States.  Den enorme udvidelse af den nationale gæld der allerede var uheldssvanger tung, kan true the United States' lånemuligheder, underminere vor kreditværdighed, eller kvæle private virksomheders muligheder for at få lån. De følgende højere forbundsskatter, statsskatter og lokale skatter der skal betales for at komme fuldt på fode igen vil være en belastning for the United States økonomi i en periode hvor vi er i knæ. Omkostningerne til grundlæggende medicin og arbejdsløshedsunderstøttelser vil lægge mere på disse byrder.  

Økonomisk tilbagegang hæmmer den militære styrke og øger den kulturelle (såkaldte “soft power”) indflydelse rundt om i verden. Som tidligere formand for the Joint Chiefs of Staff Michael Mullen advarede for næsten et årti siden, da den nationale gæld på lignende vis var ved at eksplodere, “den eneste større trussel mod vor nationale sikkerhed er gælden.” Kinas ledere ved dette. Vi kan forvente at de vil udnytte de andre muligheder pandemien giver.

  

Det 21 århundredes krigsførelse med alle dets domæner, herunder land, hav, luft, cyber, efterretning og nu det fremherskende bio-forsvar er voldsomt dyrt at føre. The United States har valgt at sætte billioner af dollars af i et forsøg på at beskytte os mod en virus der synes at have lav dødelighedsrate for det store flertal af vor befolkning, og at den måske vil dukke op igen.

Vi er helt sikkert ikke et kommunistisk diktatur og burde ikke reagere så brutalt som Kinas kommunister gjorde med virussen i deres land. Men det betyder ikke at at vi skal handle uden stor ansvarlighed såvel privat som på regeringsplan og klogskab i kampen mod virus eller nogen anden trussel.

The United States kunne indlede en række initiativer uden de store omkostninger inden for diplomatiet, handel, finans og militære områder for at imødegå ethvert forsøg fra Kina på at tiltvinge sig fordele ud af pandemien. For eksempel, som professor Charles Lipson  for nylig argumenterede, kunne the United States skabe en alternativ organisation til det kinesisk dominerede WHO ved at benytte egne og allieredes ressourcer for at samle og indsamle pålidelig information om fremtidige pandemier.  

Som Japan, kunne the United States benytte sine stimulusmidler til at få amerikanske virksomheder hjem, tilbage fra Kina, støtte amerikansk beskæftigelse på dette kritiske tidspunkt og øge skatten.

The United States kunne stå bag en United Nations Security Council resolution med opfordring til at Kina lukker sine ‘våde markeder,’ som man mener har skabt konditionerne for spredningen af virus til mennesker. Lad Kina, et permanent medlem af Sikkerrådet nedlægge veto.  

The State Department kunne foranstalte en uafhængig undersøgelse om oprindelsen til udbruddet af virus i Wuhan sidste år. Kinas præsident Xi har masser af spørgsmål at svare på. 

The Department of Justice kan og burde fortsætte sit netværk mod Kinas spioneri der foregår i the  United States.  

Selvom det ville kræve en betragtelig investering kunne the United States øge det biologiske forsvarsprogram og oprette en militær afdeling som den nye Space Force, til forsvar mod potentielle angreb på de mikrobiologiske domæner, som man gør på land- hav- luf- og rumdomæner, og yde assistance i katastrofetiderr.  

Vor opgave er ikke blot at redde liv hvor vi kan, men at leve i en verden der respekterer menneskelivet, værdighed og frihed.

Om virus skulle vise sig, efter stor sandsynlighed, blot at være et midlertidig fænomen, da vil vor vision for verden konkurrere med Kinas og vare det meste af det 21. århundrede og måske længere. Kina kan meget vel føle sig tilskyndet af det Kina anser som et svaghedstegn eller økonomisk uansvarlighed, og vil være klar til at udfylde det hulrum som vore omstændigheder eller vore svar på virussen skaber. Vi kan og skal finde metoder til at bekæmpe virus uden at overdrage Kina en endelig sejr.

Robert Delahunty is the LeJeune Professor of Law at the University of St. Thomas School of Law in Minneapolis, Minn.  Chad Bayse is a Navy judge advocate and former counselor to Attorney General Jeff Sessions and attorney at the National Security Agency.  The views expressed in this article are his own.
https://www.americanthinker.com/articles/2020/04/how_china_can_exploit_the_coronavirus_to_defeat_the_usa.html