tirsdag den 30. juni 2020

Læge går i rette med epedimiologer

Læge går i rette med epedimiologer

Jeg er pensioneret læge. I løbet af min karriere, arbejdsliv, har jeg haft en del kontakt med epidemilogi. Nu vil jeg være helt oprigtig: Epedimiologiområdet imponerede mig ikke. Her følger hvorfor:
Renowned Canadian epidemiologist to lead coronavirus study team ...
1. Når en pandemi slår ned, har jeg aldrig nogensinde oplevet en epidemiolog være beskæftiget med at give patientomsorg. Så under en pandemi, hvor beskyttelseshandsker skal bruges - så er ubrugelige.
2. Deres modeller og derfor deres rådgivning er baseret på deres bedste gætteri, fra tidligere pandemier. Det har været ganske åbenbart under COVID-19, at i næsten i alle sagerne har deres ‘præcision’ været meget lidt imponerende.  
3. Det er ganske typisk at rækkevidden af deres modeller er meget ‘bred’ og bred nok til man kunne køre en Mack Lastvogn gennem åbningen. Derpå, når de faktiske resultater så viser sig at falde inden for denne ‘brede port’ slår de sig selv på skulderen’ godt gået’ som om de har opnået noget godt. Helt ærligt mener jeg at du og jeg kunne komme frem med lige så præcise modeller ved at kaste med dartpile  mod et dartbræt.
4. Det kan se ud til de har et tunnelsyn. Bekymringen hos epidemiologerne er at have fokus på sygdommen og kun sygdommen. Det er ikke deres opgave at bekymre sig om økonomien, de sociale-, politiske- ægteskabelige forhold og den psykologiske skade der er resultatet af strenge karantæner og nedlukninger.
5. Kendsgerningen er, at de ikke personligt har noget i klemme. Under enhver nedlukning ved en pandemi så modtager de stadig deres løn og andre goder. Jeg har altid ment at det kunne være interessant at suspendere deres betaling og goder under en nedlukning og se hvordan det ville spænde af.  Det er så let at fremkomme med dystre og ildevarslende udtalelser når man ikke har noget i klemme.
6. De arbejder sædvanligvis i hold. De er ofte ansat af et universitet eller et rådgivningscenter. Dette giver dem tryghed og den luksus at de aldrig behøver påtage sig et individuelt ansvar for deres projektioner. Det er sjældent en individuel epidemiolog træder frem og siger, “jo, det er min model, og jeg står inde for at den er præcis.” Og hvornår har du sidst hørt en epidemiolog blive sagsøgt for uvederhæftig praksis? Svaret: Aldrig. 
7. De synes at mene de i fællesskab er chef for det hele - at de pludselig er blevet den ordførende direktør i en stat eller hele nationen. De synes at glemme at deres arbejde blot er at rådgive en guvernør eller en præsident, ikke overtage deres embede.
Konklusion: Det er i bund og grund en udmærket aflønnet beskæftigelse med kun lidt eller så at sige intet personligt ansvar knyttet til deres resultater. Hvilket godt job hvis man kan få et!
Epidemiologist
Personligt er jeg lige for tiden en del af højrisikogruppen. Jeg er over 70 år gammel og jeg har diverse kroniske sygdomme. Dog er jeg villig til at tage ansvar for mine egne handlinger.  Under hele Corona hurlumhejet har jeg konstant følt at det ville være rigtig godt og ansvarligt at opfordre de ældre i risikogruppen til at beskytte sig - endda gå i selvkarantæne.  
Lad den yngre sunde generation komme videre i deres liv samtidig med den tager fornuftige forholdsregler - hoste i albuen, holde social afstand, hyppig vasken hænder, og muligvis bære ansigtsmaske hvis den vælger det. Det virker på mig som et fornuftigt kompromis i håndteringen af pandemien - uden at økonomien og menneskers liv ødelægges.

lørdag den 27. juni 2020

Racistisk politivold - En myte?

Racistisk politivold - En myte?

Protesterne og optøjerne der begyndte i kølvandet på George Floyds død ser ikke umiddelbart ud til at stoppe lige med det samme. Mange mennesker med god vilje udtrykker deres vrede over hvad de tror er en form for udbredt racistisk betinget politibrutalitet. Den måske mest almindelige udgave af påstået racistisk politi “brutalitet” vi hører om er skyderier, især nogle med tvivlsom begrundelse. Ifølge nogle er der et nærmest racistisk politi - og det skal vi gøre noget ved.
Black Lives Matter opfordrer til at skære ned på politiet - hvilket blot er rigtig uklogt. Democrats i Kongressen søger at gennemføre en omfattende “police reform,” og man kan kun undre sig over hvad det ægte formål skulle være. Men alt dette medfører nogle vigtige spørgsmål. Vi kan alle være enige om at ikke retfærdig brutalitet fra politiets side er noget rigtig skidt, men er der virkelig en “epidemisk” racebetinget politibrutalitet? Det eneste der skal til før alt går viralt og amok og tusinder af mennesker går på gaden er en sølle hændelse, men er det faktisk så stort et problem som folk formoder? 
Hvis man ser på data er svaret faktisk Nej! Ifølge en undersøgelse i 2018 udgivet i the Proceedings of the National Academy of Sciences, har hvide betjente ikke større sandsynlighed for at skyde sorte civile end sorte eller hispanic betjente. Ifølge undersøgelsen er der “intet belæg for anti-sorte eller anti-hispanic forskelle i skyderier, og hvide betjente skyder ikke oftere minoritets civile end ikke hvide betjente. I stedet er det race-specificeret kriminalitet der på meget markant vis peger på de civiles race. Dette lader formode at den stadig større diversitet hos betjentene i sig selv ikke reducerer de racemæssige uoverensstemmelser i skyderier ved politiet.”
 AP Photo/Kevin Hagen
Andre undersøgelser er nået frem til lignende konklusioner, herunder en Harvard undersøgelse der ikke konstaterede racemæssige uheldige forhold når politiet benytter vold med død til følge, dog er der en vis uoverensstemmelse når det drejer sig om fysisk vold. Ved vold med døden til følge eksisterer der ingen uoverensstemmelse.
“En solid mængde beviser giver ingen strukturel begrundelse for racemæssig forskelsbehandling i retssystemet med hensyn til anholdelser, retsforfølgelse og dom,” forklarede Heather Mac Donald fra the Manhatten Institute in the Wall Street Journal tidligere på måneden. “Kriminalitet og mistænkelig opførsel, ikke race er baggrunden for de fleste politiaktioner.” 
I 2019 skød betjente 1004 personer, de fleste af dem var bevæbnet eller på anden vis farlige. Afrikansk-amerikanere udgjorde cirka 25% af de politidræbte sidste år - 235 - en andel der har været stabil siden 2015. Den andel af sorte ofre er mindre end hvad kriminaltietsraten for sorte ville antyde, da skydehændelser hos politiet er en angivelse af hvor ofte betjente møder bevæbnede og voldelige mistænkte. I 2018, seneste år for sådanne data der er offentliggjort, udgjorde afrikansk-amerikanere 53% af de kendte drabspersoner i the U.S. og begik cirka 60% af røverierne, selvom sorte kun udgør 13% af befolkningen. 
Politiet skød, med døden til følge, 9 ubevæbnede sorte og 19 ubevæbnede hvide i 2018, ifølge en database i Washington Post, en nedgang fra henholdsvis 38 og 32, i 2015. The Post definerer det at være “ubevæbnet” ganske bredt og omfatter også sager, hvor en mistænkt i Newark, N.J. havde en ladt pistol i sin bil under en politijagt. I 2018 var der 7,407 sorte ofre for drab. Hvis vi formoder et lignende antal sidste år, så repræsenterer de 9 ubevæbnede sorte ofre for politiskyderi sølle 0,1% af af alle dræbte afrikansk-amerikanere i 2019. 
Som kontrast må man konstatere at en politibetjent har en 18,5 gange større sandsynlighed for at blive slået ihjel af en sort person end en ubevæbnet sort person har for at blive slået ihjel af en betjent.
“Uanset hvor forkastelig og kvalmende videoen af Floyds arrestation er, repræsenterer den ikke de 375 millioner årlige kontakter politiet har med civile,” sagde Heather MacDonald.
MacDonald betonede også at “En 2015 Justice Department analyse af the Philadelphia Police Department fandt at hvide betjente i langt mindre grad, end sorte eller hispanic betjente, skød sorte ubevæbnede sorte mistænkte.” 
MacDonald har skrevet om emnet i lang tid. I 2016 i en artikel med titlen “The Myth of the Racist Cop” hvor hun påpegede at betjente “mere end en gang overvejer deres retmæssige brug af magt af frygt for at blive kaldt racister og miste deres arbejde, om ikke deres frihed.”
Den 5. oktober blev en kvindelig betjent i Chicago slået bevidstløs af en mistænkt i et biluheld, der gentagne gange bankede hendes hoved ned i asfalten og rev store totter hår af. Hun afholdt sig fra at bruge sit våben, fordi hun ikke ønskede at blive den næste virale video i the Black Lives Matter fortællingen.
The Chicago Police Department ønsker nu at institutionalisere en sådan farlig genovervejelse af brug af magt. I de foreslåede retningslinjer for brug af magt kræves at betjente nøje overvejer “virkningen af selv rimelig magtanvendelse kunne have på de som observerer det.”
Følgende opgørelse fra Law Enforcement Today sætter også emnet politibrutalitet i perspektiv:
Ifølge 2019 data, er der 328, 240, 469 mennesker her i the United States.
Ifølge statistik fra com, er der 670,279 heltidsansatte politibetjente her i the United States ud af samlet 900,000 edsvorne lov og ordenshåndhævere (data fra National Law Enforcement Memorial Fund).
Der er cirka 2,1 betjente per 1000 personer.
Politibetjente udgør mindre end 0.21% af befolkningstallet.
Betjente kommer årligt i kontakt med 17% af befolkningen.
Det svarer til 55,800,880 kontakter
På tidspunktet for sidste rapport var det 26000 klager om voldsudøvelse fra betjente.
Det svarer til 0.047% af kontakterne.
Kun 8% af klagerne fik medhold
Det er 2,080 ud af 53,380,000 kontakter, eller  .0039%
En god ven der er politidirektør satte det i perspektiv:
Du har 7 gange højere risiko for at blive myrdet …
15 gange højere end at dø i et traikuheld …
42 gange højere for at blive voldtaget …
… end at møde en betjent der benytter overdreven magt mod dig.
Ganske enkelt: Fortællingen om at politibetjente er overdreven racister er bare ikke sand, og det har sandsynligvis medført at betjente er blevet angrebet og slået ihjel.
Under opblomstringen af the Black Lives Matter bevægelsen fremholdt Barack Obama myten om systematisk racisme hos politiet, beskrevet af nogle som en “krig mod betjente,” resulterende i en øgning af antallet dræbte betjente i tjeneste - et øgning der sluttede under Trumps første år som præsident. Kendsgerningen er at antallet af betjente dræbt i tjenest årligt gik op fra 2013-2016.
Så vær mere besindig når denne udfordring nævnes. Betjente der bruger overdreven magt skal naturligvis undersøges, men at blive ved med at nære myten om at der er udbredt racisme blandt betjente hjælper ingen og gør sandsynligvis stor skade.
Vi har faktisk mennesker der går ind for at skære ned på politiet. Der er, også i politiet, nogle brodne kar, men politiet som et hele beskytter vore samfund, og der er brug for det.

onsdag den 24. juni 2020

Dagén da Obama svigtede de sorte i Amerika

Dagen da Obama svigtede de sorte i Amerika

På Faders Dag 2008 holdt Barack Obama sin mest ærlige tale om raceforhold, muligvis hans eneste sådan nogenlunde ærlige tale om race. Medierne bemærkede det knap.
Talen blev holdt hos the Apostolic Church of God in Chicago. Fra prædikestolen talte Obama til de forsamlede vælgere - åh undskyld, kirkegængere - med en ikke karakteristisk dristighed. Han mindede sit publikum om at for mange sorte fædre manglede i “for mange hjem.” Han kendte om nogen til fænomenet da hans egen fader “forlod os da jeg var to år.  gammel.” 
Idet han for et øjeblik udelod sin personlige historie, omend noget fiktiv, kom Obama med det traditionelle konservative argument om at faderløse børn har fem gange større sandsynlighed for at vokse op som fattige, ni gange større risiko for at gå for tidligt ud af skolen, og tyve gange større sandsynlighed for at komme i alvorlige problemer end børn der vokser op hos begge forældre.
De fraværende fædre. lod Obama forstå - “har ikke levet op til deres ansvar, har handlet som drenge i stedet for mænd. Og selve grundlaget for vore familier er svagere på grund af det.” Da det var Obama der kom med dette argument - og ikke lad os sige Dan Quayle - så blev det ukritisk rapporteret af medierne.
Progressive var imidlertid noget usikre over Obama der gav en stremme til det han kaldte sin “indre Cosby,” og en progressiv om nogen, som Jessie Jackson var fortørnet. Selv da han hviskede kunne man tydeligt høre hans stemme.
I hele Obamas politiske tilværelse havde Jackson været selve Ikonet for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Fra det øjeblik Jackson stod frem i Chicago i april 1968 iført en t-Shirt der angiveligt skulle være vædet med Martin Luther King Jr’s blod - Obama var seks år dengang - viste han, at en leder af en bevægelse med tilstrækkelig karisma og adgang til medierne sådan set ikke behøver bekymre sig om sandhed.
Jackson skulle man ikke træde over tæerne. Tre uger efter Obamas Faders Dag prædiken gik Jackson  til genmæle. Som fortalt af Jeff Zeleny fra the New York Times, “Han gik specifikt i rette med hvordan Mr. Obama i de seneste taler havde påpeget sorte mænd ikke levede op til deres ansvar som fædre.” 
Da Jackson selv havde avlet et ‘kærlighedsbarn’ uden for ægteskab tog han Obamas ord som noget personligt. En tændt mikrofon i et Fox News studie fangede Jackson der hviskede til en anden sort gæst, “ Ser du Barack, har talt om, hmmm talt ned til sorte - Jeg vil skære hans nosser af....Barack ....han taler ned til sort ...fortæller n***** hvordan de skal opføre sig.” 

Ved at sige “skære hans nosser af,” og samtidig gøre en bevægelse som skar han med sine hænder understregede han sin mening. Man kunne håbe han talte i billedsprog, men han “gik i kødet” på Obama. Hans vrede var ægte.
Hvis ethvert andet medie end Fox News genfortalte disse bemærkninger ville de aldrig være blevet bemærket, som det skete, i det mindste delvist. Fox News redigerede sætningen med  “n-ordet. “Vi ønsker ikke at skade Jesse Jackson fortalte Bill O’Reilly Politico’s Jonathan Martin. “Det er ikke vores opgave at gøre det. Derfor holdt vi os tilbage. Og så fik en led fyr fat i hele historien og lækkede den ud på Internetttet, og så kørte den.”
Ved at fortælle om hvad O’Reilly ‘udelod’ indledte Martin med den underholdende Orwellske overskrift, “Det viser sig Jesse Jackson hviskede noget endnu værre end hans ønske om at skære Barack Obamas manddom af.” De fleste mænd,  formoder jeg, ville vel mene at truslen om kastration er en smule “værre” end et racistisk udbrud. men de flest mænd får ikke deres prioriteter genfortalt hos et større medie.
Dette var et følsomt øjeblik for Obama og the MSM. For mildne trykket mod Obama fokuserede the Washington Post’s Jonathan Weisman på konflikten mellem Jackson og hans søn medlem af kongressen Jesse Jr. Som Weisman imidlertid bemærkede, “For Obama der stadig kæmper med at tage afstand fra præsten Jeremiah Wright's flammende prædikener kan endnu en opflamning i det afrikansk-amerikanske samfund ikke bydes velkomment.”
The Times førte an med Jackson’s forebyggende undskyldning for det Zeleny så delikat kaldte en “vulgær henvisning.” Det var det. Obama accepterede straks undskyldningen, men hans talsmand lovede at Obama ville fortsætte med at behandle udfordringen med faderskab.
Canadiske Suzanne Goldenberg, der skriver for Storbritanniens venstredrejede Guardian, fortalte uden omsvøb hvad de amerikanske medier knap turde fortælle. Overskriftens slagnummer ....”Jeg ønsker at skære hans nosser af” -- Jacksons fortalelse giver fokus på Obama drejning mod højre” -- fik en til at undre sig over om Jacksons “fortalelse” i det det hele taget var en sådan. Bevidst eller ej, stillede Jackson spørgsmålet. “Hvad er der sket med Obama efter han vandt the Democratic nominering?” Ifølge Goldenberg, var Jackson bemærkninger “skildret i blogosfære som et vredesudbrud over kampagnens højredrejning.”
Jackson’s autencitet intimiderede Obama. Trods alle hans løfter om fortsat at tale om faderskabsudfordringen talte Obama aldrig om det igen, og slet ikke så kraftfuldt som talen på Faders Dag i Chicago. 
I hans falske undskyldning afslørede Jackson komplottet. Jo, det var OK at tale om personligt ansvar, fortalte Jackson the Times,med det var lige så vigtigt “at gøre noget ved det kollektive moralske ansvar hos regeringen og offentlig politik, der ville være et opgør med den mangel på gode valg der ofte fører til (sorte mænds) uansvarlighed.”  Skønt han åbenbart havde brug for en smule påmindelse ville Obama følge Jacksons diktat i hele sin præsidentperiode. Konsekvenserne for de sortes samfund har været den rene skinbarlige gift.
Jack Cashill’s newest book, Unmasking Obama is available for pre-order at Amazon.)

lørdag den 20. juni 2020

Lov og Orden afro-amerikanere er på Trumps hold

Lov og Orden afro-amerikanere er på Trumps hold

Daniel Greenfield

Venstreorienterede har igangsat endnu en kampagne for at ødelægge præsident Trump, økonomien, forhåbningerne i de afrikansk-amerikanske samfund, hvor arbejdsløshedstallet er styrtdykket.
Hvis du stoler på medierne står afrikansk-amerikanerne op mod præsident Trump på grund af en politihændelse i Minneapolis, en Democrat by, og under ledelse af radikale venstreorienterede der har stemt for at skære ned på politiet, i Minnesota en Democrat stat, der ikke har stemt på en Republican siden Nixon, og godt over 1700 kilometer væk fra Washington D.C. Og hvis du stoler på medierne er økonomien dødsdømt, og hver stat der åbnede før optøjerne har i gaderne bunker af døde på grund af pandemien.
Den seneste Rasmussen meningsundersøgelse viser at præsident Trumps ‘godkendelsesrate’ blandt sandsynlige sorte vælgere er omkring 41%. Det er en  øgning fra 40% i efteråret 2018, hvor det var højest.
Hvordan er det muligt? Er sorte ikke rasende efter Trumps opfordring til Lov og Orden?

En Monmouth University meningsundersøgelse viser imidlertid at 72% af afrikansk-amerikanerne er tilfredse med deres lokale politi afdelinger. Trods det de ser på TV, så er 21% af afrikansk-amerikanerne meget tilfredse med deres lokale politi og andre 51% er tilfredse.

Kun 5% er meget utilfredse.


Hvorfor ‘brænder landet og hvorfor er så mange politikere og organisationer på samme line for at gøre sig lækre overfor de 5%? Spørg dem. Ved at gå ind for Lov og Orden stiller præsident Trump sig på linje med 60-75% af afrikansk-amerikanerne der er glade for deres lokale politi afdelinger i modsætning til de mindre end 1 ud af 5 der ikke er. 
Hvorfor afviger disse tal om hvad afrikansk-amerikanerne faktisk mener så dramatisk fra hvad medierne insisterer på at bilde os ind om hvad de mener retfærdiggør optøjerne og plyndringerne?
41% af afrikansk-amerikanerne fortalte at de har haft en erfaring, hvor en politibetjent havde hjulpet dem og deres familiemedlemmer der var kommet ud i en farefuld situation.

Det tal er væsentlig højere end hvad hvide, med 33% og Hispanic med 21% fortæller. 
Også sortes samfund har gavn af politiet og det mere end andre samfund. Mange af forretningerne der blev plyndret og hærget var ejet af afrikansk-amerikanere. Og de vil muligvis ikke være i stand til at komme igen, i forhold til det store nationale kæder som Target eller CVS. Kollapset i disse forretninger, hvor der ofte betales kontant eller ydes lokal kredit vil ødelægge disse boligkvarterer.
Samtidig med medierne har travlt med at hylde de radikale protester om at skære ned på politiet blev 167 skudt på en uge i Chicago. 14 mennesker blev skudt i forrige weekend i Baltimore, og en 12 årig skudt i St. Louis. Det er kun politiet der kan standse denne ulykkelige situation.
Skære ned på politiet er projektet hos et lille antal velstående unge radikale der aldrig har levet i en verden uden politi, og ikke har nogen anelse om, hvad der sker med dem uden betjentene er her.
Sorte der bor i fattigere områder ved præcist hvad der kan ske og sker hver uge. Det er derfor præsident Trump opfordrer til Lov og Orden, og hans tur til en belejret kirke kan meget vel have gjort hvide radikale rasende, især i medierne, med det opfattes helt anderledes af mange sorte. Historien om kriminalitetsbekæmpelse i Amerika har undergået sin egen radikale revisionisme der meget vel kunne døbes The 1960 Project som modpol til The 1619 Project.
Det var ikke hvide der opfandt det nuværende system med statspoliti og fængsler, men resultatet af krav hos sorte samfundsledere der ønskede der blev slået ned på narkotika og anden kriminalitet. 
I 1973, udtrykte 71% af afrikansk-amerikanerne i New York ønske om at narkohandlere skulle idømmes livstidsfængel uden mulighed for tidligere løsladelse. Det var tilbage dengang da the NAACP Citizens’ Mobilization Against Crime havde bedt om flere politibetjente i de sorte kvarterer og en minimumsstraf på 5 års fængsel for overfald, 10 år for narkohandel og 20 år for mordere.
“Det er ikke politibrutalitet der gør at folk ikke tør gå på gaden om natten, “ har Vincent Baker, chef for the Citizens’ Mobilization Against Crime, sagt.
Samtidig køber sorte borgere våben og opretter vagtkorps for at beskytte deres egne gader. Præster og sorte nationalister trådte til i vakuumet om at gå efter narkohandlere.
“Det tavse sorte flertal i Harlem ville byde en politi ordre om at være barsk velkommen,” har Baker været talsmand for. Alternativet, som han tidligere havde argumentet for, ville være selvtægt fra vagtkorps. “Vi har ikke brug for våbenglade, betalt eller ikke betalt i vort samfund. Vi ønsker at politiet ordner sagerne.”
Debatter om kriminalitet i 1960’erne havde hvide liberale der gik ind for lempeligere regler, modsat de sorte samfundsledere der var klar til selvtægtsdrab af narkohandlere.
At sætte betjente ind på hvert gadehjørne var ikke en racistisk konspiration, det var kravet fra lederne i kvartererne der ønskede at undgå de dårlige valg mellem narkobander og selvtægts borger grupper. 
Præsident Trump kender denne historie og har i sit liv oplevet den. Det er derfor han står for Lov og Orden, som ikke er racistisk. Når det kollapser er ofrene som oftest afrikansk-amerikanere.
"De største ofre for optøjerne er de fredselskende borgere i vore fattigste samfund og som deres præsident vil jeg kæmpe for at de kan føle sig sikre,” erklærede præsident Trump. “Jeg vil kæmpe for at beskytte jer. Jeg er jeres præsident der står for Lov og Orden."
Samtidig med medierne falskeligt hævdede at han truede med at lægge pres på det sorte samfund var Trump faktisk ved at minde de afrikansk-amerikanske vælgere om forskellen mellem ham og Biden.
Biden kunne være ganske godt tilfreds med at betragte at Amerika brænder så længe hans radikale allierede er tilfredse, men de sorte samfund og virksomheder der brænder er nok langt mindre begejstrede for den ide.
Medierne har hævdet at præsident Trumps påpegning af Lov og Orden på en eller anden vis er radikal. Det er det ikke.
Bekæmpelse af kriminalitet plejede ligesom støtte til militæret og ytringsfrihed at være et emne vi kunne være enige om før radikaliserede Democrats afveg fra det der havde været en grundlæggende pille i national politik.
Democrats forsøger at knytte Trumps opfordring til Lov og Orden med Nixon. Men det er faktisk Lyndon B. Johnson der erklærede krig mod kriminalitet og som gjorde håndhævelse af lov til et forbundsanliggende, og lod det lokale politi komme under Justitsministeriet, og gav dem militært udstyr, samtidig med man opstillede statistiske målestokke.
Donald J. Trump - It's called LAW and ORDER and SAFETY. | Facebook
"Vore parker er forladte. Vor butiksejere væbner sig mod angreb. Kriminalitet og vold i forstæderne øges hurtigere end i de indre bydele,” havde præsident Johnson svoret. “Indtil hver kvinde i dette land kan gå på gaderne i sin by, ikke være bange og uskadt, ja så må vi arbejde sammen med vort politi, for at klare det.”
Ligesom resten af the Great Society, fejlede Johnson’s War on Crime fordi den forudsatte at det at lade det lokale politi ledes af en national ekspertklasse ville gøre dem mere effektive. Den anden af the Great Society’s store fejltrin, at de sociale problemer kunne løses med sociale velfærdsydelser. I stedet for at besejre kriminalitet skabte the Great Society Velfærdsstaten, og gjorde det så permanent ved at reducere tidligere forhåbningsfulde sorte samfund til et morads af opløste hjem. 
Havde LBJ søgt helt bevidst at ødelægge de sorte samfund kunne han ikke have fundet på noget bedre.
Johnson’s War on Crime var et modtræk mod raceoptøjer, men magtede ikke at gøre noget ved at disse optøjer, der som de fleste i det forrige århundrede havde inspiration fra først Kommunister, og derpå forskellige venstreorienterede agitatorer, hvoraf Antifa er blot en ud af mange forklædninger.
At skære ned på politiet er et krav om at lade penge gå fra Lov og Orden til velfærdsstaten. Sort kapitalisme kan ikke operere uden Lov og Orden, mens sort socialisme drives ved elendigheden. 
Optøjerne er, i en vis forstand, en borgerkrig om det sorte samfunds sjæl. Hvis det lykkes for de som laver optøjerne vil de sortes samfund synke dybere ned i forfald, bandekriminalitet og afhængighed af velfærdsstaten.
De vil blive mere integreret til Democrats selvom de vil miste ethvert håb om en bedre fremtid.
Det er derfor Lov og Orden afrikansk-amerikanere står bag præsident Trump.

torsdag den 18. juni 2020

Frankrig giver en lektion i mod, andre politikere bøjer sig

Frankrig giver en lektion i mod, andre politikere bøjer sig

Jeg er syg om hjertet over vor samlede politiske ledelse der bøjer sig for pøbler af vandaler der søger at smadre vor kollektive erindring om fortiden.
Men nu ser vi pøbelvældet efterligne den taktik som Den Røde Garde i Kinas Kulturrevolution benyttede, den der smadrede landets værdifulde kunstarv i en revolutionsudrensning af kulturen, og hos Taliban i Afghanistan der sprængte oldgamle buddhistiske statuer i luften - med en universel fordømmelse uden for den islamiske verden til følge.
Slaveriet kan være Amerikas “originale synd” men indtil for nylig har mod været mere end amerikansk dyd end en fransk.
Men hvor er fordømmelsen af vandalismen af vor historie og vor historiske kunstneriske eftermæle hos pøbler der river statuer ned fremfor at følge demokratiske processer og få dem flyttet til museer eller steder med mindre offentlig bevågenhed, hvilket ville være en udmærket fornuftig løsning hos de som føler sig krænket over at ære til heltene fra Confederacy?
Var der nogen der ville forvente at Frankrigs præsident ville give en lektion i mod til vor POTUS?
Brandon Moore fra RedState har leveret et udskriftt:
"Vi vil være fleksibel når det drejer sig om at kæmpe mod racisme, antisemitisme og diskrimination, og nye stærke beslutninger vil blive indført for at genforstærke mulighederne for lighed,” sagde Macron i videoen. “Men denne ædle kamp er blevet perverteret når den fører til  kommunitarisme, til en falsk omskrivning af historien.”
"Dette er uacceptabelt når det benyttes af separatister. Jeg siger til Jer meget klart her i aften, mine kære medborgere, Republikken vil ikke fjerne noget spor eller navn fra vor historie,” fortsatte han. “Jeg vil ikke glemme nogle af Republikkens gerninger eller fjerne nogen statue. Hvad der er brug for vi skal gøre er sammen at se med klarsyn på hele vor historie og hele vor erindring. Vort forhold især til Afrika således at vi kan en nuværende og mulig fremtid til den anden side af Middelhavet.” 
Twitter video screen grab.
Hvis republikken overlever så vil denne æra være en evindelig påmindelse af skammen ved den galskab der blev tolereret og endog fremmet at topledere i vor politiske verden, hos virksomheder, hos akademiet og i medierne - med andre ord hele institutionelle ledelse.
Franrkig

mandag den 15. juni 2020

I politik har alle brug for en fjende

I politik har alle brug for en fjende

Ethvert menneske vil meget gerne have en skurk man kan beskylde for sine egne og verdens triste hændelser. Zman (et spil) fremhæver i den dystopi som George Otwwll fremmanede, at det dog ikke er nok at have en fjende, men gerne en mulig uovervindelig overnaturlig magt: Selve Djævelen.
Og vore liberale venner har Donald Trump - Tidsalderens Fjende.
Men så er der kvinders erfaring, og jeg er tilbøjelig til at tro at kvinders fjende er hele verden. Således Greta Thunberg: “I har stjålet mine drømme.” Hvem er “I”? Svaret: Alle. Og den velsignede AOC: “Alle på min alder er bange for at få børn.” Hvorfor? Fordi “I” nægter at gøre noget ved klimakrisen. Bemærk, hvordan disse ‘skønheder’ har samme syn på verden. De sætter sig ned og jamrer indtil nogen - en eller anden man(d?) - “gør noget” så de kan få det bedre.
Naturligvis har vore venstreorienterede venner lige siden Marx levet og er døde ved den eksistentielle fjende: Kapitalister, borgerskabet, røverbaroner, patriarkatet, racister, alle tidligere, nuværende og fremtidige “fobier,” og nu “hvid overherredømme” og “toksisk maskulinitet.” Og åh ja Trump.
Selvfølgelig opfordrede Donald Trump da han stillede op som præsident sine tilhængere til at gå imod de ‘meningsundersøgelses bekræftede’ fjender: The Swamp og de illegale immigranter. Naturligvis gjorde han det. Han er professionel.
Men du og jeg er kloge og eftertænksomme, vi kan gennemskue alt dette. Vi forstår, naturligvis, at når nogen stiller op til embedet betyder det man stiller op mod en fjende. Mennesker er mennesker; hele pointen hos sociale dyr er at beskytte mod en fælles fare. Og så har alle religioner, i det mindste siden den Aksiale Tid, haft brug for en Satan, en Djævel, som fjende af Gud. Og sådan er det så blevet.
Og fordi vi er kloge og eftertænksomme har vi regnet ud at det giver mening at have en opdeling mellem Kirke og Stat, således at Statens fjende kan være en jordisk fjende, såsom Verdenskommunismen eller liberale professorer, og fjende af Kirke Samfundet kan være Fanden Selv. Hallo, hvorfor ikke herske og dele og besejre fjenderne!
 Billedresultat for old scratch
Klogeligt har vi observeret at når man kombinerer Kirke og Stat, som i en totalitær venstredrejning, så bliver Statens fjende og Kirkens fjende mikset til Den Ægte Fjende. Det er ikke godt. Ydermere bliver ‘små søde piger’ skræmte.
Hmm. Mon det er derfor Never Trumps mængdens problem er: “Moaarh! Donald tog min dukke!”
Men er der så ikke noget vi kan gøre for at gøre os selv immune mod Fjendens epidemiske glødende vrede?
Mange tak, Senator; jeg er glad for du spurgte. Tilbage i de gamle dage, husker du måske, at præsidenten udpegede en National Task Force on Hate, hvor alle de bedste hjerner i nationen var med - og så også nogle få narko forstyrrede børn af politikerne - og de studerede så Fjende Problemet. Deres opdrag var at finde frem til en national løsning på Fjende Problemet, og denne Task Force foreslog: Professionelle Sportsgrene. Således kunne alle unge mænd i byen samles om byens professionelle sportshold og skrige lungerne ud i de kommunalt finansierede stadioner og give udtryk for den værste skæbne af alle for modstanderholdet fra andre byer i landet. Oveni kom det gode, at der kunne falde solide ‘livreddende’ bidrag af til de lokale politikeres kampagner fra grådige banker der var involveret i at finansiere korrupte entreprenører der byggede disse kommunalt ejede stadions.
Om blot vi havde præsidenter og National Task Forces i dag som vi havde i gamle dage!
Nu om stunder ville ekspertene i the National Task Force on Enemies muligvis benytte analyseforarbejdet udført af computergeniet Curtis Yarvin fra “The Clear Pill” der videnskabeligt opdeler Amerika i mennesker fra den ‘øvre klasse’ -  ‘almindelige mennesker’ og så ‘klienter.’ Man kunne så komme frem til følgende videnskabelige forståelse af begrebet Fjender.
For den ‘øvre klasse’ er fjenden racisterne, sexisterne, homofober ‘almindelige mennesker’ der undertrykker de hjælpeløse ‘klienter.’
For ‘de almindelige’ er fjenden de fremmede og illegale immigranter der tager deres jobs.
For ‘ klinterne’ er fjenden de som ‘den øvre klasse’ belærer dem om de skal hade som i “Yes Master.”
Da fjenderne er ikke er til at undgå, hvem burde the National Task Force lære os at hade? Luskede russere eller terrorist betalende mullaher? Hvide nationalister eller de “for det meste fredelige” Antifa demonstrerende? CO2 udspyende SUV køretøjer, eller flagermusknusende vindmøller?
Du kan således se at dette er et svært stædigt problem som selv de bedste hjerner i nationen nok er for overkvalificerede til at løse.
Det kunne være at løsningen er at vi lade de almindelige mennesker løse det hele ved et planlagt præsidentvalg. Et sådant er lovbestemt af vore Founders til november 2020.
Nu følger en skør ide. Jeg foreslår at alle de store tænkere og hjerner i nationen går sammen efter valget og bliver fuldstændig enige om at vælgerne har talt, at vi alle er amerikanere, og det eneste vi behøver frygte er frygten selv.
Graphic credit: Shelly licensed under CC-BY.
 Christopher Chantrill @chrischantrill runs the go-to site on US government finances, usgovernmentspending.com. Also get his American Manifesto and his Road to the Middle Class.