Læge går i rette med epedimiologer
Jeg er pensioneret læge. I løbet af min karriere, arbejdsliv, har jeg haft en del kontakt med epidemilogi. Nu vil jeg være helt oprigtig: Epedimiologiområdet imponerede mig ikke. Her følger hvorfor:
1. Når en pandemi slår ned, har jeg aldrig nogensinde oplevet en epidemiolog være beskæftiget med at give patientomsorg. Så under en pandemi, hvor beskyttelseshandsker skal bruges - så er ubrugelige.
2. Deres modeller og derfor deres rådgivning er baseret på deres bedste gætteri, fra tidligere pandemier. Det har været ganske åbenbart under COVID-19, at i næsten i alle sagerne har deres ‘præcision’ været meget lidt imponerende.
3. Det er ganske typisk at rækkevidden af deres modeller er meget ‘bred’ og bred nok til man kunne køre en Mack Lastvogn gennem åbningen. Derpå, når de faktiske resultater så viser sig at falde inden for denne ‘brede port’ slår de sig selv på skulderen’ godt gået’ som om de har opnået noget godt. Helt ærligt mener jeg at du og jeg kunne komme frem med lige så præcise modeller ved at kaste med dartpile mod et dartbræt.
4. Det kan se ud til de har et tunnelsyn. Bekymringen hos epidemiologerne er at have fokus på sygdommen og kun sygdommen. Det er ikke deres opgave at bekymre sig om økonomien, de sociale-, politiske- ægteskabelige forhold og den psykologiske skade der er resultatet af strenge karantæner og nedlukninger.
5. Kendsgerningen er, at de ikke personligt har noget i klemme. Under enhver nedlukning ved en pandemi så modtager de stadig deres løn og andre goder. Jeg har altid ment at det kunne være interessant at suspendere deres betaling og goder under en nedlukning og se hvordan det ville spænde af. Det er så let at fremkomme med dystre og ildevarslende udtalelser når man ikke har noget i klemme.
6. De arbejder sædvanligvis i hold. De er ofte ansat af et universitet eller et rådgivningscenter. Dette giver dem tryghed og den luksus at de aldrig behøver påtage sig et individuelt ansvar for deres projektioner. Det er sjældent en individuel epidemiolog træder frem og siger, “jo, det er min model, og jeg står inde for at den er præcis.” Og hvornår har du sidst hørt en epidemiolog blive sagsøgt for uvederhæftig praksis? Svaret: Aldrig.
7. De synes at mene de i fællesskab er chef for det hele - at de pludselig er blevet den ordførende direktør i en stat eller hele nationen. De synes at glemme at deres arbejde blot er at rådgive en guvernør eller en præsident, ikke overtage deres embede.
Konklusion: Det er i bund og grund en udmærket aflønnet beskæftigelse med kun lidt eller så at sige intet personligt ansvar knyttet til deres resultater. Hvilket godt job hvis man kan få et!
Personligt er jeg lige for tiden en del af højrisikogruppen. Jeg er over 70 år gammel og jeg har diverse kroniske sygdomme. Dog er jeg villig til at tage ansvar for mine egne handlinger. Under hele Corona hurlumhejet har jeg konstant følt at det ville være rigtig godt og ansvarligt at opfordre de ældre i risikogruppen til at beskytte sig - endda gå i selvkarantæne.
Lad den yngre sunde generation komme videre i deres liv samtidig med den tager fornuftige forholdsregler - hoste i albuen, holde social afstand, hyppig vasken hænder, og muligvis bære ansigtsmaske hvis den vælger det. Det virker på mig som et fornuftigt kompromis i håndteringen af pandemien - uden at økonomien og menneskers liv ødelægges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar