'Opløs Politiet!'? Hvad skete der da en større by forsøgte for 100 år siden
Intet åbenbarer bedre dybden af vanviddet der hærger dette land end kravene om at skære ned på, eller helt opløse politiet. Det er slemt nok med de tomhjernede berømtheder, noget værre med det tidligere så respekterede New York Times, og direkte alarmerende med siddende stats - forbunds personer der hengiver sig til fantasien om at det er en tynd rød tråd der skiller os fra anarki, pøbelvælde, og ultimativt et diktatur, med baggrund i behovet for at genoprette orden.
Erfaringen fra optøjerne i Baltimore efter episoden med Freddie Gray i 2015, dengang da politiet dér ganske aggressivt standsede ødelæggelserne i minoritetskvarterterne burde være nok til at lukke sagen. Selv progressive meningsdannere ved New York Times og Pro Publica kaldte resultaterne en “tragedie.”
I årene der fulgte blev Baltimore efter de fleste standard målestokke et værre sted, I 2017 blev der begået 342 mord - det højeste tal målt i forhold til indbyggere nogensinde, endog dobbelt så højt som Chicago, og langt højere end nogen anden by med 500000 eller flere indbyggere, og forbløffende nok et forholdsmæssigt langt højere tal end mord i New York, en by 14 gange så folkerig. Valgte embedsfolk fra guvernøren til borgmesteren til statsanklageren kæmpede for at gøre noget ved urolighederne, og efterlod borgerne med den uheldige følelse, at ingen tog ansvar. For hvert år der er gået er det blevet sværere at se, hvad målet, formålet præcist var ved optøjerne.
Husk, at politiet ikke blev opløst eller blot skåret ned. Politiet blev pålagt at ‘dæmpe sig’ og opføre sig som de protesterende krævede - være mindre aggressive og trække sig fra de nabolag hvor de blev forhånet som racister.
Heldigvis er der et ægte eksperiment med komplet tilbagetrækning af politibeskyttelse. Det fandt sted for 100 år siden og vi kan lære af det. Strejken hos The Boston Police Strike begyndte den 9. september 1919 og førte til øjeblikkelige plyndringer og kaos lige så snart mørket var faldet på. I august havde Boston politi stemt for at oprette en fagforening tilknyttet the American Federation of Labor, men mødte modstand fra Boston Police kommissær Edwin Curtis, støttet af Massachusetts guvernøren Calvin Coolidge. Efter mislykkede forsøg på at finde kompromisser, forlod politiet arbejdet kl. 17:45.
I nutidens sprogbrug brød så den rene skinbarlige "hooliganisme" ud med omfattende plyndringer. Næste dag bad Bostons borgmester guvernør Calvin Coolidge om lov til at benytte statens civilgarde. Det tog et stykke tid at samle styrken der kunne udgøre 5000, altså tre gange så mange som Boston politi, og plyndringerne gik amok den 10. september og det fortsatte i 9 dage indtil civilgarden var i stand til at kvæle det.
Coolidge indtog en hård kurs og opbyggede sig et nationalt godt ry. Hans ord, “Der er ingen ret til at strejke mod den offentlige sikkerhed, noget sted, noget tidspunkt, nogensinde,” hvilket gjorde han blev udpeget som vicepræsident af Republikanerne i 1920 og han endte som præsident i Det Hvide Hus.
Jeg anbefaler at de progressive er meget omhyggelige og opmærksomme på hvad de ønsker.
Disse kendsgerninger er udmærket dokumenteret. Se A City in Terror: Calvin Coolidge and the 1919 Boston Police Strike og A City in Terror: The 1919 Boston Police Strike.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar