Malcolm X skal falde: Hundredvis af gader, skoler opkaldt efter en sort der var allieret med Ku Klux Klan

Malcolm X gik fra KKK og nazister til Det Muslimske Broderskab

Daniel Greenfield

Boston og Dallas har hver deres. New York City har ikke kun en, men to Malcolm X boulevarder, sammen med en legeplads. Washington D.C. har Malcolm X Avenue. The Los Angeles City Council omdøbte omfartsvejen nær the Bilal Islamic Center, til Malcolm X Way.

Disse er blot nogle få af hundreder af gader og forskellige andre infrastrukturer der er opkaldt efter den sorte overherredømme leder der arbejdede sammen med KKK og the American Nazi Party.

“Jeg sad ved bords sammen med overhoveder for the Ku Klux Klan,” indrømmede Malcolm X senere.

Der er en Malcolm X statue i Harlem, og den racistiske leder families hjemsted i Omaha er med på listen hos the Park Service in the National Register of Historic Places selvom han blev berømt for at prædike teologien fra the Nation of Islam om at hvide er djævle skabt af en gal videnskabsmand og de ville blive slået ihjel af UFOs.

The Postal Service udgav endog et frimærke for den racistiske separatist der førte kampagne for et særligt land for sorte og mod blandede raceægteskaber.

"Følg blot op på disse integrationsledere og du vil finde ud af at de fleste af dem er gift eller knyttet til en eller anden hvid kvinde,” hylede Malcom X. “Ingen sort mand gift med en hvid kvinde kan tale på mine vegne.” 

Disse racistiske overbevisninger gjorde at Malcolm X helt naturligt var allieret med KKK i kampen mod borgerretigheder. 

I 1961, mødtes Malcolm X med medlemmer af the Klu Klux Klan i Atlanta for at arbejde sammen på en alliance mod borgerrettighedsbevægelsen. Mødet var resultatet af hemmeligt diplomati mellem lederen af Nation of Islam Elijah Muhammad og Klan lederen J.B. Stoner der senere blev dømt for bombningen af the Bethel Baptist Church i Birmingham. Samtidig med at Muhammad og Stoner gjorde et show ud af at angribe hinanden for at øge deres indbyrdes status var NOI og KKK bag forhænget allierede.

Klansmænd der bombede sortes kirker - som Bethel - lod altid NOIs moskeer i fred.

Malcolm X skulle senere kaste skylden for denne “konspiration” på Elijah Muhammad, NOI lederen men Malcolm var som ung et barn af Marcus Garvey’s Universal Negro Improvement Association (UNIA) der tidligere havde været allieret med Klanen og som hyldede Hitler. 

“Et valg mellem the Klu Klux Klan og the NAACP gruppen, ville jeg vælge Klanen” havde Garvey engang udtalt.

Alliancer mellem hvide supremacister og sorte supremacister ville fortsætte under Louis Farrakhan’s lederskab af the Nation of Islam. Disse racistiske alliancer strækker sig nu over 100 år.

Malcolm X og hans Klan modparter var begge enige om at der var en overlegen race, der ville besejre den inferiøre race. De anså begge integrationstilhængere som værende deres fjender og beskyldte Jøderne for alt. “Jøden står bag integrationsbevægelsen, og benytter Negeren som værktøj,” fortalte Malcom X - KKK. 

Manden der nu hædres som en borgerrettighedsleder foreslog også at Klanen skulle slå hvide borgerrettighedaktivister ihjel, eller som Malcolm X kaldte dem, “forrædere der assisterer integrationsledere.”

 

Mordene på Chaney, Goodman, og Schwerner fulgte tre år senere. Viola Liuzzo blev dræbt året efter disse mord. Begge var de medlem af en hadgrupe.

Det store historiske ironiske er, at en sort nationalist allieret med Klanen der kæmpede for borgerrettighedsbevægelsen og opmuntrede til mord på mænd som Chaney og Goodman er blevet indbegrebet af en borgerrettigheds forkæmper, samtidig med af Rabbi Abraham Joshua Heschel's march sammen med Martin Luther King er helt fjernet fra filmmateriale.

 

Malcolm X gjorde aldrig nogen hemmelighed ud af hans rabide anti-semitisme.

“Jøderne leder landet,” erklærede han engang.

Selvom Malcolm X’s møder med KKK blev holdt kortvarigt hemmeligt (skønt mindst en af hans små ‘gejstlige’  fra Nation of Islam deltog i en Klan demonstration) så blev hans flirten med the American Nazi Party offentlig kendt samme år da Malcolm X gav en tale om raceadskillese til et publikum der inkluderede George Lincoln Rockwell og andre medlemmer af hans  American Nazi Party.

Malcolm X indtroducerede George Lincoln Rockwell, lederen af the American Nazi Party, på scenen, førte an i klapsalven for Neo-Nazi lederen og kaldte ham, “Mr. Rockwell.” Bag scenerne havde the NOI og ANP arbejdet på en aftale om “fælles assistance.”

 

Nogle vil protestere ved at hævde, at Malcolm forkastede sine racistiske synspunkter da han forlod the Nation of Islam og gik over til anerkendt Islam. Og dog får vi hele tiden at vide at vi skal bedømme hver historisk person, enhver statue og ethvert gadeland der nu forhånes som værende racistisk ved deres værste øjeblikke, - ikke deres bedste.

Der er en krystalklar hyklen ved at tillade at Malcolm X hædres.

Malcolm X ændrede ikke sind, men han holdt inde med at være en hykler. I stedet skiftede han fra et racistisk og religiøst hykleri til en eksklusiv udgave af religiøst hykleri. Den nye Malcolm X kunne acceptere mænd med blå øjne som han mødte på hans pilgrimsrejse til Mecca, men kun så længe de delte hans islamiske religion.

Som Andrew Bostom, historiker og forfatter til The Legacy of Islamic Antisemitism bemærker, at under hans pilgrimsrejse besøgte Malcolm X Hitlers Mufti, han der havde samarbejdet med Hitler for dræbe jøder, og han mødtes med ledere af PLO, herunder Ahmed Shukeri der havde opfordret til at smide jøderne i havet.

 

Året var 1964 og PLO kæmpede om at erobre Vestbredden og Gaza, man sloges om at udslette jøderne. “De som overlever vil forblive i Palæstina, men jeg vurderer at ingen af dem vil overleve,” ville Shukeri senere advare de israelske jøder om.

Malcolm X var gået fra et fællesskab med KKK og deres fælles anti-semitisme til at gå i fællesskab med en ny flok Nazister om massemord på jøder.

Malcolm X's besøg i Gaza fandt sted da Egypten besad området. Shukeri var en Nasser marionet, og borgerrettighedslederen studerede hans nye “moderate” islam med velsignelse af et totalitært regime der var i fuld færd med at undertrykke kristne koptere og havde planer om at slå millioner af jøder ihjel.

Den ‘nu’ så tolerante Malcolm X anklagede “Israelske Zionister” for at praktisere kolonialisme i Afrika med myndighed fra “jødiske profeter” og deres “Jødiske Gud.* Som så mange andre antisemitter, kædede Malcom X sine gamle betragtninger om jødisk finansiel dominans sammen med Zionistiske finansiel dominans.

Som medlem af Nation of Islam havde Malcolm X forsvaret hadgruppens antisemitisme ved at nedværdige “jøder der har været skyldige i økonomisk at udnytte sorte mennesker i dette land.” Som islamist fremturede han, at “nummer et våben i det 20. århundredes imperialisme er zionistisk dollarisme, og en hovedbase for dette våben er Zionist Israel.”

 

Malcolm X’s antisemitiske stereotypi gik ud på at jøderne stadig brugte penge for at kontrollere sorte. 

Samtidig var det så at sige enhver islamisk gejstlig der styrede Malcom X. Ikke alene studerede han ved Al Azhar University, selve kilden til det ækle islamiske hykleri, men lederen af Saudi Arabia's Muslim World League og leder af Det Muslimske Broderskab, Said Ramadan, underviste Malcolm om Islam.  

Den ældre Malcolm X havde dyrket venskab med KKK og Nazidster. Den nye Malcolm X havde så endelig fundet det ‘helt rigtige.’ Saudierne og Det Muslimske Broderskab så i Malcolm X en mulighed for at få bugt med the Nation of Islam, hvis troslære har meget lidt med Koranen at gøre, og derpå opbygge en islamistisk tilstedeværelse i Amerika. The Nation of Islam gjorde modstand og i denne kamp blev Malcolm X dræbt.

Malcolm X var således vandret fra KKK til islamistiske netværker der gav grobund for Al Qaeda og ISIS.

Efter et flystyrt havde Malcolm C fejret antallet af døde og deklamerede, “Hvorfor kan Allah ikke slå hvide ihjel i stedet for den såkaldte Neger?” 

PLO indledte en større række af angreb mod fly, det som senere inspirerede til 9/11.

Den ‘nye’Malcolm X var i bund og grund ikke spor anderledes end den ‘gamle’ Malcolm X. Det begge ‘udgaver’ ønskede var en separat muslimsk stat. Den ‘gamle’ Malcolm X havde beundret Muhammad Ahmad, den islamiske leder af Den Mahdiistiske Islamiske Stat, der gennem en brutal kampagne ved tidligere slavehandlere bekæmpede briternes forsøg på at fjerne slaveriet og det lykkedes at besejre de britiske styrker og gøre deres hustruer og børn slaver.

"Mahdiismen har genindført slavehandlen, der nu er i fuld vigør, og næsten alle de slaver som blev befriet i regeringsdagene er blevet solgt igen som slaver,” dokumenterede Fader Joseph Ohrwalder, en tilfangetagen missionær der gjorde opmærksom på det voldsomme krav efter “sorte” slaver.

 

Malcolm X’s entusiasme for en jihad for slaveriet kan synes helt umulig, men således også hans alliance med Nazister og Klanen. Det var altid tyranni, hykeri og undertrykkelse der var hans første indskydelse og prioritet. 

Den tidligere Little (det hed han til efternavn før han tog X’et) var tiltrukket af Sudan, porten til handel med afrikanske slaver fra de arabiske lande, og stedet hvor islamisterne satte gang i at kolonisere Afrika med Islam.

Store bestræbelser er gjort for at portrættere Malcolm X omvendelse til Islam som et åbenbaring om racemæssig tolerance, men den tidligere racist havde blot tilsluttet sig en international teokratisk bevægelse der var ved at indlede en global jihadist kampagne.

Burde amerikanske gader, skoler, legepladser og biblioteker vær opkaldt efter en sådan person?

Hvis vi skal stille spørgsmål ved berettigelsen af statuer af enhver fra Columbus til Jefferson, hvilken grund er der så for at lade et eftermæle over en Klan allieret og en ondsindet racist bestå?

At hylde Malcolm X er med til at vise at det ikke handler om racisme eller slaveri. Det drejer sig om racemæssigt overherredømme.

 

Du kan være allieret med KKK, dyrke selskab med Nazister, og romantisere det islamiske slaveri så længe du bare er sort nationalist. The Democrats, og deres mængder af virksomhed og medie allierede kan falskeligt hævde at det drejer sig om racisme. Men det drejer sig om den den samme racemæssige overherredømme indstilling der førte til at Malcolm X gik med i samme sag som Nazister og KKK. Og derpå videre over til at studere Islam med drabsmænd af kristne og jøder.

Hvis de ønsker at fjerne statuer af racister så er der en i Harlem de kan begynde med.

Malcolm X skal væk.

https://cms.frontpagemag.com/fpm/2020/06/malcolm-x-must-fall-hundreds-streets-schools-named-daniel-greenfield

Bush, McCain, Romney Republikanerne er fortid

 

Bush, McCain og Romney republikanerne er fortid

ROBERT SPENCER 

The Democratic Party propaganda maskinen bedre kendt som ‘de førende medier’ er gået i selvsving over de Republikanere der var tilstede ved the Democratic National Convention for at forhåne præsident Trump og støtte Joe Biden. Men som Republican National Convention demonstrerede er dagene med et Republican Party der er en skygge af the Democrats forbi. I 2020, som i 2016 havde vi faktisk et valg, ikke blot et ekko, og det er knap oplevet ikke siden Barry Goldwater viste vejen tilbage for Amerika i 1964

Som Rating America’s Presidents: An America-First Look at Who Is Best, Who Is Overrated, and Who Was An Absolute Disaster demonstrerer har the United States været under kontrol, styre af det som i al væsentlighed er et eet parti system med to fraktioner og det siden vel til sidst 1950’erne. Et af de mest skadelige aspekter ved Dwigt D. Eisenhowers præsidentskab, den første Republican præsident siden Den Store Depression, var at han ikke udfordrede hele grundlaget for the New Deal. Det er derfor vi er havnet i denne suppedas.

Eisenhower administrationen var stort set en periode med stor velstand. Dog regnede observatører fra begge partier, over en bred kam med, at Eisenhower i det mindste ville forsøge at bekæmpe Leviathan og skære ned på den megagigantiske og stadig større og større forbundsregering

I stedet gjorde han kun meget lidt for at hæmme den føderale magt. Han var imod adskillige tiltag, der ville have rullet tilbage, eller ophævet New Deal programmer. Han var helt afgjort for at være overens med begge partier og fulgte mange Democratic initiativer selv når disse drejede sig om den centralisering han advarede imod.

I 1954 fremkom han med den filosofi han fulgte: “Jeg har kun eet formål, udover opgaven med at bevare freden i denne verden ...og det er at opbygge et Republican Parti der er stærkt og progressivt. Hvis højrefløjen ønsker kamp skal de nok få det. Hvis de ønsker at forlade the Republican Party og danne et tredje parti, dem om det, men før jeg slutter så vil enten dette Republican Party afspejle progressivismen, og så er jeg ikke med det længere.”

 

George W. Bush, John McCain, Mitt Romney, og Paul Ryan kunne ikke have sagt det bedre.

Med Republicans der implementerer større regeringsprogrammer og the Democrats der støtter og ønsker at gå videre med en endnu større forbundsregering har vælgerne sådan set intet andet valg end at acceptere det. 

Eisenhower selv erkendte dette. I 1964 trå år efter han var ude af embedet og en populær og respekteret statsmand skrev han en artikel til the Saturday Evening Post med titlen, “Hvorfor jeg er Republikaner,” I den erklærede han:

“Jeg er i stadig større grad foruroliget ved den kursfaste driven hen mod en centralisering af magt til Forbundsregeringen. Med denne kendsgerning som baggrund opfordrer jeg inderligt alle vælgerne, uanset deres politiske tilhørssted, til at se med friske, eftertænksomme øjne på selve grundlaget for Republican filosofi og Republican resultater sammenlignet med hvad Democrats står for. Den barske kendsgerning er, at under mange år med ledelse af Democratic Party af vort land er vi blevet vænnet til den “lette vej” vejen med det hensigtsmæssige med Forbundsregeringen, der som et narkotikum kan give os en falsk følelse af velbefindende, men i det lange løb er farlig for vor fremtid, vore grundlæggende rettigheder, vor moralske sindelag og vor individuelle frihed.”

AP Photo/Evan Vucci 

Det betød at begge partier støttede en hurtigt udvidende forbundsregering, højere skatter og mere indblanding af staten i amerikanernes dagligdag. Hans artikel fra 1964 lader formode at han dengang nu indså de fejl han havde begået. Men da var det alt for sent.

Eisenhower’s “Modern Republicanism” reducerede the Republican Party til et blegt ekko af the Democrats. Democrats ville fremsætte grandiose forsalg der i store træk drejede sig om en massiv udvidelse af regeringens forbrug og kontrol, og i stedet for at udfordre disse forslag fra bunden af og argumentere mod dem principmæssigt ville Republicans blot pippe op om at forslagene kunne implementeres billigere og mere effektivt. Eisenhower sikrede at selv når Republicans havde flertal ville de fortsætte med at have en minoritets mentalitet: Democrats satte dagsordenen for landet.

Der ville være modtryk mod denne indstilling i the Republican Party, men den dominerende overvejende indstilling hos Republicanismen lige siden Ike har været at sige  “Me too” til the Democrats, frem for “Jeg er imod.”

Eisenhower fandt ikke selv på ideen om at gøre the Republican Party til en bleg kopi af the Democratic Party, fremfor at være en principfast ægte opposition. FDR’s modstandere Alf Landon, Wendell Willkie, og Thomas E. Dewey ville sandsynligvis have gjort det samme, men de tabte og han vandt, så derfor må Eisenhower have ‘æren’ for at være hovedarkitekten i det som i bund og grund er eet parti med to fraktioner, der har i store træk har ledets Amerika siden 1950’ere.

Rating America’s Presidents viser at mens Ronald Reagan gav noget modstand til dette eetpartistyre, er det ikke før Donald J. Trumps præsidentskab at det seriøst er blevet udfordret.

Systemet med to partier er tilbage, eller mere præcist eetparti systemet afviser et determineret individ der får stadig flere og flere følgere. og står over for en der er fast besluttet.

Her til november vil det være afgørelsens time for om ‘eliten’ i eetpartiet i fremtiden vil udøve deres hegemoni uantastet som det har gjort i så lang tid.

Robert Spencer is the director of Jihad Watch and a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center. He is author of 21 books, including the New York Times bestsellers The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) and The Truth About Muhammad. His latest book is Rating America’s Presidents: An America-First Look at Who Is Best, Who Is Overrated, and Who Was An Absolute Disaster. Follow him on Twitter here. Like him on Facebook here.

https://pjmedia.com/election/robert-spencer/2020/08/25/the-republican-convention-is-proof-the-party-of-bush-mccain-and-romney-is-dead-n838149

Forbyd kvægs prutter og højhastighedstog - Sådan fungerer socialismen del 1

Sådan fungerer socialismen Del 1 

Dov Fisher

Generationen født efter årtusindskiftet, og de som er under universitetsuddannelse, bliver af deres lærere undervist i at uretfærdighed er stærkt udbredt i Amerika, at de sådan set ikke fortjener goderne ved en højere uddannelse som de hjemløse ikke har. Du skal føle dig ilde tilpas og skyldig ved at du går på college, at dine forældre har boet mere komfortabelt end end dine liberale Democrats forældres tjenere og husholdere, gartnere, og poolrensere, og de som gør rent på sovesalene.

Du skal føle dig skyldig over at “De Rige” har milliarder af dollars mens andre andre må bo på gaderne, i metroen eller langs motorvejene. Du skal føle dig skyldig over at du er amerikansk borger mens andre uden for vort land ikke kan blive det særlig let. At du har adgang sundhedshjælp på dit uddannelsessted mens andre ikke har.  At Betsy Ross syede et flag for dig når du ikke selv kan sy en knap i din skjorte.

Trods det du er blevet undervist i så bekymrer konservative sig så sandelig om den fattige, den forældreløse, enken, den undertrykte. Frem for at udstille vor barmhjertighed - signalere vor bekymring eller tage penge fra andre til at fremme ikke gennemtænkte svar på problemerne, anerkender vi at der kun er een sikker vej ud af fattigdomme for den der har kræfter til det - at acceptere at man har et personligt ansvar for sin egen situation og gå i færd med at hjælpe dig selv. 

Når man giver en velfærdsydelse og fødevaremærker hjælper man indtil man løber tør for midler - meget hurtigt. Men når man skaber forhold der gør mennesker i stand til at opnå arbejde og tjene penge hjælper man dem og deres fremtidige generationer - og tilmed giver du dem, og behandler dem med  værdighed.

På overfladen lyder socialismen så ‘skøn’ især i den seneste udgave, “Den Grønne Nye Deal” Hver persons behov skal opfyldes, og hvorfor ikke? Lighed på alle felter. Lighed i indkomst. Som en bonus, holder køerne op med at prutte og klimaforandring standses. Lad os se ganske kort på det.

Energi, Fossile brændsler, og Koprutter

Virksomheder i United States drevet af profitgrådighed og velvidende at deres profit vil øges ved at give forbrugerne præcis det det faktisk ønsker, har gjort rigtig meget for at reducere udledninger ved fossile energikilder, og afhængighed af forurenende energi.

Som kontrast vil nok så mange regler påtvunget amerikansk energi ikke påvirke energiproduktionen uden for dette land, såsom det stærkt forurenende Kina og Indien. Indien er hjemstedet for 66% af verdens mest forurenede byer, og man forurener endog mere end selv Kina. Flere end en million mennesker dør før tiden hvert år på grund Indiens stadig ringere luftkvalitet.

Således, i 2017 reducerede the United States sine CO2 udledninger med 0,5% på et år, hvor vor økonomi voksede med 3%, da skiferolie og naturgas ledte os væk fra kul til renere energi. (Forestil dig hvor meget mere vi kunne reducere, hvis mennesker dog blot ville holde inde med at trække vejret og udlede CO2!) Samtidig producerer Kina 28% af verdens CO2 udledninger. Og Indien er verdens tredje største CO2 udleder, og man har øget det med 93 million metric tons i 2017 — en øgning mere end dobbelt så stor som det the United States reducerede med.

Med andre ord ingen regulering af amerikansk energiproduktion vil have nogen synderlig påvirkning af hele verdens CO2 udledninger, men hvis vi hæmmer vor renere energiproduktion ved at indføre restriktive lov, så tvinger vi blot mennesker til at købe mere fra udenlandske leverandører, der skaber masser af skidt og møg.

Ved at tvinge store dele af energibranchen til at lukke ville Amerika skulle omplacere så mange som to millioner arbejdere, der direkte eller indirekte arbejder i de brancher. Måske ville dine forældre miste deres arbejde - og hvem har så penge til at betale de $60,000 til din læreanstalt der støtter Identity Studies professorer? For ser du, når olieindustrien reduceres rammer det også de virksomheder der producerer deres pumper, deres skilte. Lastbiler vil være uden arbejde. Dagligvarebutikker lukker hvis benzinstationer lukker.  

Kassemedarbejderne mister deres arbejde. Og sådan går det også med den rene naturgas og med enhver anden industri der lukker ned. Det er dog noget ‘smukt’ at gå ind for, når man samtidig tager i betragtning at det ikke hjælper en hujende fis i billedet i den større globale atmosfære. 

Rejser i bil og med fly ville være helt smadret. Højhastighedstog, der i Californien har vist sig at være en ikke brugbar option i den moderne tid, kan naturligvis ikke række til Europa, Afrika eller andre kontinenter uden for Americas, og Hawaii og det meste af Sydamerika - glem det. Det ville så udslette turistbranchen og det meste af den internationale handel, og få indflydelse på vareudvalget i dagligvarebutikker. Vi har brug for lastbiler til transport af grøntsager fra landbrug i Iowa. På lignende vis vil bestræbelserne på at begrænse antallet af kvæg ikke få folk til at holde op med at spise kød. Nu vil de så købe deres kød fra pruttende kvæg i Argentina. Når kvæg prutter blæses disse med vinden til det næste kontinent. Er det nemlig ikke hele konceptet bag “global opvarmning?” Global? Amerikanerne vil regne ud hvor og hvordan de kan få kød hvis Kansas og Texas ikke længere må producere kød. Omkostningen ved import af kød vil øges ved disse horrible CO2 udledninger der bekymrer selv når vi køber fra lande der ikke har vore normer for renere luft.

På lignende vis vil præmissen med at energirenovere alle hjem og andre amerikanske bygninger ødelægge husejernes økonomi, selvom den samlede omkostning for the United States økonomi har været i stigning i billionklassen. Jo, det ville være skønt at se alle college bygninger blive forladt, fordi de er uegnede til mennesker, og du ville elske det, om det blot kunne ske en uge eller to før eksamenstid. Dine forældres hjem skulle også renoveres. For at betale for det - skal du have et ekstra job. Måske noget indenfor “Den Nye Grønne Deal,” eller hvad?

Landet har bare ikke blot i nærheden af de penge der skal til for at energirenovere alle huse, enten må vi låne pengene af Kina, Saudi Arabien og andre diktatur- menneskerettigheds krænkende lande, der således ville tjene endnu flere penge i vort land, eller Amerika må trykke flere penge, der igen ville smadre værdien af dollaren, udslette livstidsopsparinger, pensioner og knække middelklassen.

Lad os forsøge at forstå, hvordan tingene hænger sammen, da det eneste de lærer os på college om penge er at have fokus på de Hvide Priviligerede, der præger pengesedlerne. For ser du, når “de” trykker flere penge så betyder det sådan set ikke at der er flere værdier. Ellers ville regeringen gøre det og kun det.

Sagen er at værdien forbliver den samme. Hvis et hus i dag koster $10,000 today, og “de” imorgen trykker gazillioner af dollars så hver eneste person - selv DACA - ender med at have ti gange så mange penge som i dag, så vil der være ti gange så mange penge i omløb, og huset til de $10,000 vil nu koste $100,000.

For ser du, mennesker har penge på lommen der skal bruges, og hussælgerne vil selvfølgelig forhøje huspriserne så meget de kan. Huset har stadig samme værdi, det koster blot ti gange som meget, men betalt med penge der har ti gange mindre værdi. Huspriserne vil øges ti gang, og bilpriserne vil øges ti gange - og dine lærebøger i Identiy Studies til $125 course vil også stige til $1,250.

Sagen er at mens alting stiger med op til ti gange, og de fleste blot forsøger at holde trit med inflationen, bliver nogle mennesker ødelagt, især de ældre der ikke længere har en indtægt. De får så Social Security, der ikke er nok, om så den steg også ti gange, og de har blot deres eventuelle opsparing. Men denne stiger ikke ti gange, den er hvad den er med en beskeden renteindtægt. Med andre ord - de bliver ‘udslettet.’ Sådan fungerer socialismen, de rige bliver utroligt meget mere rige og de fattige ender som hjemløse (som i Californien) eller skudt (som i dele af Chicago, St. Louis, og  Baltimore).

I sandhed grusomt!

Den ‘Grønne Nye Aftale’ vil påtvinge dig byrden med at sørge for dine forældre der har spinket og sparet og investeret hele deres liv for at skåne dig for den byrde. Og som altid vil “Den Rige” beskytte sine værdier med kreative strategier, flytte deres penge ud af Amerika, konvertere dem til holding investeringer i projekter som middel- og de lavere klasser ikke kan begribe, uden hjælp af dyrt betalte investeringsrådgivere som de fattige ikke har råd til. Dette er strategier som “Den Rige” kun har mestret, og det er derfor det er relativt få som er “Den Rige.”

Enderesultatet er at hurtigtogene ikke vil krydse oceanerne, og billetter til dem på land vil være så høje at mennesker i stedet vil flyve. Når færre mennesker kører med togene, vil prisen på hver billet blive højere, fordi der er færre passagerer til at dække omkostningen. Så stiger prisen på togbilletter igen. Masserne vil holde inde med at spise kød. Det vil netop blive meget mere dyrt. Mennesker vil ikke holde deres huse ved lige medmindre regeringen betaler. Hvis regeringen nogensinde kommer så langt ud, vil “de” muligvis søge de billigste og billigere materialer som man gjorde i England, hvor New Green renovering var årsag til en ubegribelig katastrofal brand i en beboelsesejendom.

Det er sådan den “Nye Grønne Aftale” fungerer for mennesker der kun har ønske om at fremvise deres godhed.

https://spectator.org/how-socialism-works-part-one-a-primer-for-green-new-dealers/

Obama advarede mod Joe Biden

 

Rapport: Democrat siger Barack Obama advarede om at Joe Biden stadig kan ‘F*ck Things Up’

CHARLIE SPIERING

Tidligere præsident Barack Obama advarede under primærvalget for Democrats om at hans tidligere vicepræsident Joe Biden kunne “lave l...i den,” sagde en anonym Democrat ifølge en rapport i Politico.

En anonym Democrat kilde citeret af Politico‘s Marc Caputo fra en samtale Democraten hævdede at have haft med den tidligere præsident om 2020 primærvalget. Her vurderes at Biden ikke var Obamas første valg som præsidentkandidat for Democrats. 

“En Democrat der er neutral i 2020 racet og talte med Obama om Biden ‘tendens til fortalelser’ husker at den tidligere præsident siger: “Undervurder ikke Joes evne til at lave ged i den,” skrev Caputo.

Man fortalte første gang om dette citat i januar 2020, og det dukkede

op igen i en Politico artikel sidste uge af Alex Thompson der genkalder, hvordan Obama støttede sin tidligere formelle rival som præsident - Hillary Clinton - i 2016 i stedet for sin egen vicepræsident. 

Da både Obama og Clinton holdt taler om onsdagen ved the Democratic National Convention, og med Biden der formelt skal godkende sit partis nominering torsdag synes disse skarpe kanter mellem top Democrats at være meget relevante.

Alex Wong/Getty Images

Thompsons artikel bemærkede at Obama formelt sagde nej til at blive interviewet for artiklen der også omhandler citatet hvor Obama advarer om Bidens evner som kandidat.

I stedet udstedte Obamas talsmand en vævende udtalelse der nævnte “Præsident Obama har været urokkelig i sin respekt for Joe’s klogskab, erfaring, empati og integritet.”

Men Thompson talte netop med tidligere top Obama embedsmænd, såsom tidligere Stabschef Denis McDonough og tidligere senior rådgiver Valerie Jarrett, og flere. Især  Jarrett, har arbejdet med at dække over uoverensstemmelser tilbage i tiden og støtte Biden, efter den tidligere vicepræsident vandt nomineringen.

Thompson fortalte også at Bidens allierede stadig er noget utilpasse med, hvordan Obama og hans tophjælpere ‘salvede’ Hillary Clinton som hans efterfølger i 2016.

Biden selv var noget krænket over de ting Obamas hold var i færd med.

“Jeg kendte et antal af præsidentens tidligere hjælpestab, og endog nogle nuværende der lagde tomlen på vægtskålen for Clinton,” skrev Biden i sine politiske memoirer efter at være trådt tilbage som VP.

Mens Biden stadig overvejede at stille op som præsident i 2016, var Clinton i færd med at regne ud, hvordan han kunne standses, fortalte Thompson.

Clinton campaign manager John Podesta vurderede, at Biden ville stille op som præsident og undersøgte eventuel modstand mod ham, mens de negative historier om hans karriere blomstrede op i medierne.

Biden selv skrev i sine memoirer at Obama “ikke opmuntrede ham” om hans mulige forsøg på at stille op mod Hillary Clinton i 2016. Da Biden indledte muligheden for en kampagne mod Trump i 2020, fortalte  the New York Times også at Obama “udtrykte sine tvivl” om det i en konversation med Biden.

“Du behøver ikke gøre dette, Joe,” sagde Obama til Biden ifølge en kilde der er kendt med deres samtaler, citerede the Times. “Du behøver virkelig ikke gøre det.” 

I august 2019 skrev Times journalisten Glenn Thrush en artikel, der også i detaljer beskrev at Obama mente at Biden ikke skulle stille op i 2020, men blev mere aktiv i hans tidligere vicepræsidents kampagne.

I marts 2019 krævede Obama en redegørelse over, hvordan det gik med kampagnen af Bidens hold.  

“Win or lose,” rapporterede Thrush om Obamas budskab til holdet. “De skulle være sikre på at mr. Biden ikke dummede sig,” eller “skader sit eftermæle under kampagnen.”

https://www.breitbart.com/politics/2020/08/19/report-democrat-says-barack-obama-warned-joe-biden-could-still-fck-things-up/?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_term=daily&utm_campaign=20200819

Hvad amerikanerne kan lære af De Klerks store svigt af Sydafrika

Hvad amerikanerne kan lære af De Klerks store svigt af Sydafrika

 Ilana Mercer 

I det som burde være en lektion for amerikanerne i dag, husk at for 30 år siden den 2. februar 1990, satte F. W. de Klerk, Sydafrikas sidste hvide præsident tommelskruerne på sine vælgere, han forrådte den tillid vi havde vist ham.

Jeg siger “vi” fordi før han blev præsident i 1989 var De Klerk min repræsentant i  Vereeniging Region of Southern Transvaal, hvor jeg boede (Vor familie flyttede efterfølgende til Cape Town.)

En konstellation af omstændigheder havde gjort, at De Klerk kunne springe frem til en stilling som en stor magtfaktor. Et alvorligt slagtilfælde tvang “The Crocodile,” Præsident P. W. Botha, fra magten i 1989. Intet i hans efterfølgers tidligere handlinger og baggrund indikerede den revolutionære politik han ville gå efter.

Som svar på et folkeafstemning i 1992, hvor man spurgte de hvide vælgere om de gik ind for De Klerks foreslåede reformer og blev besvaret med et rungende “Ja.” 86% svarede sagde “Ja” til de foreslåede reformer fra en mand der solgte sine vælgere for chancen for at brillere på verdensscenen med Nelson Mandela.

For det var for at overgive, overdrage Sydafrika til the African National Congress at De Klerk delte Nobel Fredsprisen med Mandela.

Hvorfor fik De Klerk lov til at forhandle på vegne af en sårbar racemæssig minoritet? Af den gode grund: Han havde gjort sine synspunkter krystalklare for vælgerne. “Forhandlinger ville kun dreje sig om deling af magten,” lovede han.

På tidspunktet for folkeafstemningen stolede i store træk vælgerne på De Klerk, der især havde fordømt barsk flertalsstyre. Sådanne valg, i Afrika, havde traditionelt været “en mand, en stemme, een gang.” Typisk har sådanne valg over hele Afrika fulgt et velkendt mønster. Radikale sorte nationalistiske bevægelser tager magten overalt, så ikke flere valg. Eller hvis valg finder sted er de fup. 

Som med så meget andet var De Klerks trofaste vælgere enige om hans ophævelse af  forbuddet af det kommunistsympatiserende ANC. At løslade Nelson Mandela fra hans fængsel blev også betragtet som noget der burde være sket for lang tid siden, ligesom at anerkende Namibias selvstændighed, og sige fra overfor kernevåben. Botha, før De Klerk, havde i store træk allerede ophævet de fleste af de afskyelige aspekter ved apartheid.

Hvad De Klerks vælgere ikke var forberedt på var gennem loven at skulle træde ind i en stilling med politisk underkastelse. Præsident De Klerk, manden der havde fået betroet at stå op for livsvigtige strukturelle friheder gik i følgeskab med de store centralister. Han bøjede sig for ANCs krav, ofrede alle kontrolmekanismer og modvægte der kunne beskytte Sydafrikas boere, briter og Zulu minoriteter. 

På det tidspunkt “Ja” vælgeren skimtede den kendsgerning at De Klerk ikke havde til hensigt at holde fast i denne opposition da det virkelig gjaldt var det for sent.

Således med De Klerks kollaboration, og under vingerne af den amerikanske ørn - især forhandlerne fra U.S. Herman Cohen, som viceminister for Afrika - blev Afrikaner, Anglo og Zulu minoriteterne beordret til som minoriteter ikke at nedlægge veto, se bort fra meningsfyldt deling af magten, og kontroller af magten i form af lovgivning i andetkammeret. Betragtelig overdragelse af myndighed til regioner i Sydafrika blev også nægtet

Dog, forunderligt nok ærer en ny generation af sydafrikanere, Afrikaaner og engelske F. W. de Klerk, og krediterer endog den tidligere sydafrikanske præsident for at være en “reformist” der førte “landet ud af det politiske dødvande man havde bragt sig i.”

“I dag,” erklærer De Klerk beundreren Pieter du Toit: “Sydafrika er et demokrati, med rettighedsbaserede garantier.” Skribenten, redaktør for et større internet news site, mener det ganske seriøst når han fremhæver Sydafrika som et land der giver sine borgere “rettighedsbaserede garantier.” Af denne grund, burde Du Toit ikke tages seriøst.

Universal valgret skal ikke forveksles med frihed. Som irakerne erfarede efter deres “befrielse” så er blodplettede fingre ikke vaccine mod andet blod eller endog floder af blod.

Som det demokratiske Sydafrika til overmål demonstrerer, så er politiske rettigheder og en papir forfatning ikke noget der sikrer den naturlige ret til liv, frihed ejendom og stræben efter lykke.

Et civiliseret samfund er i sidste instans et, hvor individet uhindret og ugeneret kan passe sig selv. Hvis han ikke kan gøre dette simple, hvilken værdi har en stemme eller en forfatning da?

Sikre sociale strukturer der sikrer liv og ejendom kan altid forbedres. Men når først disse bolværker mod pøbelvælde og kaos falder fra hinanden, som det sker i Sydafrika bliver de sjældent genindført.  

Så langt den værste og mest forstyrrende paragraf i Du Toits ode til De Klerk er hans historiske retfærdiggørelse for at De Klerk’s gav ‘butikken’ til ANC.

“Da Berlinmuren faldt i 1989,” skriver Du Toit, “sammen med en række regeringer i Østblokken, vidste De Klerk det var et spørgsmål om tid for Sovjetunionen faldt, og dermed ANC’s største støtte. De Klerk anerkendte at det var på tide at komme videre.”

Om jeg begriber logikken ved at overgive sig uden at have lidt nederlag.

ANC’s største støtte, USSR, var på nippet til et kollaps. Derfor, er forfatterens logik at det på tide tide at overdrage Sydafrika til Sovjetunionens satellit ANC en gang værre nonsens.

På det tidspunkt gav De Klerk kraftigt opfordret dertil af amerikanske forhandlere butikken videre til en flok ANC ‘helte’ et kludetæppe af kommunister i eksil, spredt over hele Afrika og Europa, hvis største beundrere var deres svenske groupier. 

Som kontrast var der en som havde ægte magt, Constand Viljoen, en militærhelt og tidligere chef for South African Defense Force. General Viljoen repræsenterede hardliner Afrikaaners og sikkerhedsstyrkerne. Viljoen mente, helt korrekt, at De Klerk havde indskrænket hans ansvarsområder op til valget. Han havde planer om at føre an i en koalition der ville have afsat den egenrådige De Klerk, og forhandlet om en Afrikaner etnisk stat.

Ditto med Mangosuthu Buthelezi, øverste minister for the KwaZulu homeland og leder af  Zulu folket og deres Inkatha Freedom Party (IFP). Han indsats for selvbestemmelse var blevet nægtet.

.

Buthelezi havde fået helt og aldeles nok, at være sat ud på et sidespor.. Han og hans Zulu impis (krigere) var lige så opsat som Viljoen for at slås for deres retmæssige hjørne af det afrikanske paradis.

På grund af hans synspunkter om decentraliseret suverænitet i Zululand, blev Zulu kongen og hans følgere (tæt på 20% af Sydafrikas befolkning) fordømt som reaktionære af Vesten, De Klerk var nu den store vinder.

Ak og Ve, den afrikanske gentleman Buthelezi og Afrikaner generalen Viljoen var ingen match for de snu kommunister i ANC og deres svigefulde samarbejdspartner  F. W. de Klerk.

Ilana Mercer

Ilana Mercer has been writing a weekly, paleolibertarian column since 1999. She is the author of Into the Cannibal’s Pot: Lessons for America From Post-Apartheid...

https://amgreatness.com/2020/02/09/what-americans-can-learn-from-f-w-de-klerks-great-betrayal-of-south-africa/