Isaac Newton i karantæne - det kom der noget godt ud af
Hvad har Sir Isaac Newton — den store videnskabsmand der levede for fire hundrede år siden - at gøre med os moderne tiders dødelige der hver dag må leve med COVID-19 realiteterne?
Som os måtte verdens mest berømte fysiker udholde isolationsrestriktioner påtvunget af en pandemi - Den Store Pest i 1665. Nogle journalister har med et smil ladet formode, at det var Newtons karantæne, at “han måtte arbejde hjemmefra” der igangsatte nogle af de største opdagelser i den moderne videnskabs historie.
Det er sandt at den karantæneperiode Newton gennemførte i hjemmet på landet nu er kendt som hans annus mirabilis, hans “miraklernes år.” Newton gjorde nogle af sine skelsættede opdagelser i denne periode: Matematiske indsigter der førte til hans opdagelse i beregningsmetoder og analytisk geometri, fremskridt i optik, i lys og farvespektret, og eksperimenter der førte til hans mest berømte teori: Forståelse af tyngdekraften.
Men ideen om at det alene var isolationen der fik Newtons kreativitet til at blomstre er for letkøbt. Videnskabshistorikere har fundet uigendriveligt bevis på, at Newton var dybt religiøs, og at det var hans religiøse overbevisninger der var med til at få ham til at gå videre i sine videnskabelige tanker. Historikerne ved nu at Newton brugte en stor del af sit liv på at studere teologi, mere end videnskab, han skrev, 1,3 million ord, om bibelske emner. Det var Newtons tro på at en intelligent Skaber havde skabt en rationel verden, med en rationel orden, der gav ham tilliden til at eksperimentere med matematiske formler for at beskrive og forstå, forudsige hvordan verden fungerer.
For eksempel mente Newton ikke at solsystemet kunne være et produkt af tilfældigheder, med hans ord, “blindt og tilfældigt.”I hans General Scholium, argumenterede Newton for, at solsystemet måtte være et produkt af en Årsag, der “var meget klog inden for mekanik og geometri.” Han skrev: “Det mest smukke system med Sol, Planeter og kometer, kunne kun fremkomme gennem råd og magt af et intelligent og magtfuldt Væsen.”
Og som vi ved i dag, ser det ud til at universets grundlæggende konstanter er “skræddersyet” for at Co2 liv kan opretholdes. Tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den stærke atomkraft, den svage kernekraft, massen i protoner og elektroner og meget andet. Når antal af disse ændres en lille smule kunne det knække den livsvigtige balance der er nødvendig for opretholdelsen af liv på Jorden. Tyngdekraftens styrke er i sig selv fintunet til at den ændring af dens værdi selv blot en del ud af ti til 15 ville have forhindret skabelsen af et universe der er i stand til at opretholde liv.
Tyngdekraften i sig selv var et nyt koncept, et der krævede at Newton tog et radikalt opgør med historien. Aristoteles havde lært at himlen var uforanderlig, mens Jorden var underlagt forandring og forfald. De to sfærer var fuldstændig separate og forskellige. En enkelt forklaring kunne umuligt gælde for det fænomen der kunne observeres i begge domæner. Dette synspunkt havde bidt sig fast i 2000 år. Hvordan kunne Newton dog bryde med en så langvarig tro, og komme til hans teori om den universelle tyngdekraft?
I hendes bog om historien bag den moderne videnskab, The Soul of Science, skriver Professor Nancy Pearcey, at Newtons teori var baseret på hans tro på at en enkelt Hjerne havde designet universet. Og naturligvis, hvis universet var resultatet af en Hjerne ville det følge et sammenhængende sæt principper. Pearcey skriver, “Arbejdende med den formodning demonstrer Newton at hele universet er et uniformt system, der kan beskrives på alle måder med de samme matematiske love.”
Med andre ord vidste Newton at de samme matematiske formler der beskriver Jordens bevægelser - såsom en kanonkugle bane - kunne også beskrive himmellegemernes - planeternes baner. Newtons formel var revolutionerende og ændrede 2000 år gamle videnskabelige dogmer. På samme tid var Newtons formel for tyngdekraften, som Pearcey beskriver, så enkel, så elegant - videnskab når det er smukkest, en matematisk forståelse af naturen. Det kan ikke undre at Newton blev den første videnskabs ‘superstar.’ Og hans opdagelse var helt og aldeles med baggrund i hans teologiske overbevisninger.
Newton var også overbevist om at videnskaben gav bevis på Guds eksistens, fordi han så design i kosmos og i vore kroppe. Som Pearcey bemærker sagde Newton at nogle ting var “ikke til at forklare,” hvis ikke det var et værk af et intelligent Væsen: "Blev øjet dannet uden kendskab til optik?,” spurgte han, “eller øret uden viden om lyde?” Det var ikke Newtons synspunkt som så mange har i dag om at det ikke er ‘lovligt’ at blande videnskab og religion. Med Newton's ord, er formålet med videnskab at “adskille årsager fra virkninger, indtil vi kommer til den allerførste årsag, der helt klart ikke er noget mekanisk” - med andre ord en Skabende Hjerne.
Således er der sikkert nogen sandhed i den tanke at Newtons ‘karantæne’ i 1665 tillod ham at holde fokus på de opdagelser der gjorde han satte præg på historien - trods alt er nødvendighed helt klart “moder til opfindelser.” Som vi ser endog i dag har nedlukningen ved Coronavirus fået fremmet den kreative del i os alle. Fra afprøvning og udvikling af vacciner for at finde kuren, til den studerende der skal være hjemme og lære hvordan man syr beskyttelsesmasker for at kunne holde social afstand.
Men som historien har vist, er den ægte nøgle til Newtons gennembrydende opdagelser ikke ved den tvungne isolation, men ved den grundlæggende tro på at Gud havde skabt Universet med en rationel orden der kunne erkendes af rationelle sind, hjerner - herunder Kopernikus, Kepler, Galileo, og Newton - der gav deres bidrag til moderne videnskab.
Om dagens videnskabsforskere tror på Gud eller ej, så er dog den rationelle forståelse af naturen den fundamentale formodning der stiltiende skal accepteres hvis der i det hele taget skal forskes - både nu og når denne pandemi for længst er forbi.
Tina Simmons is a retired attorney living in Houston, Texas. Her other publications can be accessed here and here.
https://www.americanthinker.com/articles/2020/05/isaac_newton_in_quarantine.html#ixzz6LMT2ePEG
Ingen kommentarer:
Send en kommentar