Tilbage til den Grønne Middelalder - er det ønskeligt?

Tilbage til den Grønne Middelalder verden 

Viv Forbes

Grønne drømmer om en verden helt uden emissioner, uden kul, olie og naturgas.

De burde tænke ganske alvorligt over hvad de ønsker.

For det første ville der ikke være nogen masseproduktion af stål, hvis der ikke er koks til at få fjernet ilten fra jernmalmen. Mennesker kan fælde skovene for at få trækul for at producere råjern, og støbejern, og skovene ville meget snart være udnyttet og nærmest ikke eksisterende. Kul redder skovene fra denne skæbne.

Vi kunne producere guld og sølv uden mineralske hydro-carboner, og med stor opfindsomhed kunne vi muligvis producere ikke raffineret kobber, bly, og tin og legeringer som messing og bronze. Men at skabe store mængder af cement, aluminium, forædlede metaller, plastic, petro-kemiske stoffer, og poly-rør ville være helt umuligt. 

At producere vindmøller og solpaneler ville også være umuligt uden fossile energikilder. En vindmølle har brug for masser af stål, plus beton, kulfiber, og glasfiber sammen med mange andre forædlede metaller - kobber, aluminium, mere zink, og molybdæn. Solpaneler og batterier har brug for meget ‘rene’ ingredienser - silikone, bly, litium, nikkel, kadmium, zink, sølv, mangan, og grafit - alle disse ting er yderst vanskelige at skabe i en trækulsdrevet ovn i baghaven. 

Transport, opførelse og vedligeholdelse af vind- og solfarme samt veje dertil og transmissionsledningerne har brug for meget maskineri der skal drives af diesel.

Hver maskine på Jorden har brug for hydro-carboner til motorolie, gearolien, hydraulikolie, bremsevæske og smøremidler. Vi kunne naturligvis benytte olien fra sæler, bivoks, og hvaler til smøreformål. Hvalerne blev reddet fra en dyster skæbne fordi man kunne raffinere jordolie. 

At bygge veje ville være en udfordring uden olie-baseret bitumen. Romerne lavede gode veje med brosten (dette ville gøre noget ved arbejdsløshed). Men hårdt arbejde passer ikke til de stadig ældre Baby-Boomers eller elektronik-æra Millennials.

Biler, fly entreprenørmaskiner, iPhones, og så meget andet ville være fortid. Heste, okser, sulkyer, både af træ, sejlskibe, urtemedicin og optiske telegrafer ville få en gevaldig genkomst. Nogle damptraktorer ved træ ville stadig kunne arbejde, og trægasgeneratorer ville kunne erstatte benzin i nogle gamle biler

Dette er så tilbagekomsten af de “0-emisisoner” verden som de grønne ekstremister har planlagt for os.

Men det moderne liv kan ikke finde sted ved en økonomi baseret på en tid før kullet og før olien. Uden pålidelig elektricitetsforsyning og diesel-drevne landbrugsmaskiner, lastvogne er byer ikke bæredygtige. 

I den Grønne Utopia ville 90% af os skulle forsvinde stille og roligt. De Grønne skal ikke forvente at vi gør det stille og roligt.

https://www.americanthinker.com/blog/2019/05/back_to_the_medieval_green_world.html#ixzz5nVAmZm1j 

Kaffe er farligt den ene dag og super den næste, Fupnyheder om sundhed

Kaffe slår dig ihjel - eller hvad? og andre fup nyheder om sundhed

Brian Joondeph

Så at sige hver uge er der endnu en proklamation om helbredet der siger hvad der NU er godt for dig og hvad der vil slå dig ihjel. Uheldigvis er det Gode ofte noget omskifteligt - det som formodes at slå dig ihjel i sidste uge er nu pludselig Super for dig eller vice versa. 

Fødevarer, aktiviteter alt studeres intensivt og så afgøres det hvad der er godt eller skidt, derpå videre til en ny undersøgelse - med den modsatte konklusion. Hvordan kan det være? Er videnskaben så vægelsindet? Eller er det blot elendig forskning?

Nogle studier antyder en forbindelse som så spinnes som en årsag, ligesom at beslutte at ældre damer der spiller bingo ofte har blåt hår, en association der absolut intet har at gøre med årsag og virkning. Andre studier er baseret på computermodeller der som de fleste klimamodeller i den grad fejler i forudsigelse af fremtidige hændelser. 

Lad os se lidt nærmere på den ‘afgjorte lægelige videnskab’ der hurtigt blev til fake news.

Vi begynder med kaffe, denne drik om morgenen som det meste af Amerika nyder. I 1981 rapporterede the New York Times om et studium fra  the Harvard School of Public Health der afgjorde, “en statistisk forbindelse mellem at drikke kaffe og kræft i bugspytkirtlen.” I 2014 fortalte Inc. os om  “19 forfærdelige ting der kan indtræffe”

Hurtigt frem til i dag da et British Heart Foundation studium opdagede, at  “op til 25 kopper kaffe om dagen stadig er godt for hjertets helbred.” Noget af en omvæltning. Johns Hopkins Medicine rapporterer om andre goder ved kaffe, risikoen for Type 2 diabetes reduceres, Parkinsons, Alzheimers, endetarmskræft, hjertesvigt og slagtilfælde.

Konventionel visdom dikterede, at solcreme forhindrer forskellige former for hudkræft, især den dødelige modermærkekræft. Så løftede ‘loven om utilsigtede konsekvenser’ sit hoved. Et nyt studium, “formoder at der kan være en betragtelig ulempe ved at bruge solcreme; det kan føre til man ikke optager D-vitamin.” Og dermed osteoporose og flere knoglebrud.

Hvad med vin? I årevis har vi hørt om alt det gode der er ved rødvin.

Der fortaltes om forebyggelse, masser af sundhedsgoder, såsom sænkning af kolesterol  i blodet, bestyrkelse af dit hjerte, kontrol af blodsukkeret, godt mod forkølelse, godt for maven, stoppe cancer og så slanker det. Drik vin som franskmændene og italienerne hvis du ønsker at leve for evigt.

Regeringskontoret Office of Disease Prevention and Health Promotion anbefaler.  “Hvis alkohol indtages bør det være i moderate mængder - op til en genstand om dagen for kvinder og to for mænd.” The American Heart Association er enig. “Hvis du nyder alkohol skal det være i moderate mængder.” Også the American Cancer Society er enig og man, “anbefaler at mennesker der drikker alkohol begrænser deres indtag til ikke mere end to genstande om dagen for mænd og en for kvinder. Så er det afgjort, ikke sandt?

Men måske er alkohol slet ikke så godt alligevel. Frisk forskning udgivet i the Lancet “konkluderer, at der er ikke nogen mængde for forbrug af alkohol der er sikkert for helbredet som sådan.” Fra moderat indtagelse til total afholdenhed. 

Så er der motion ved gang, der nu så let kan følges med smart watches, og fitness overvågningsudstyr. 10000 skridt om dagen var Den Hellige Gral, som Weight Watchers beskrev det. Goder som vægtkontrol, godt for hjertet, blodsukkeret stabiliseres, hjernen får inspiration og fedtet i kroppen reduceres.

Måske skal det være mindre gang, som  the Atlantic fortalte har nye undersøgelser fundet reduceret dødelighed hos kvinder, men ved højst 7500 skridt om dagen. Mere gang betyder mere slid på leddene og større risiko for fald, der begge ofte ses hos ældre.  

Hvad med æg, en fast bestanddel af diæten i Vesten. The American Heart Association anbefaler, “et æg (eller to æggehvider) per dag som del af en sund diæt” En stor kinesisk undersøgelse af  en halv million personer viste at et æg om dagen holdt doktoren fra døren og sænkede risikoen for hjertesygdomme.  

Men så er der denne undersøgelse fra 2019 ved Northwestern University der fandt, at, “For hvert ekstra halve æg der konsumeres per dag øges i betragtelig grad risikoen for hjertesygdomme og dødelighed.” Eller med andre ord, ligesom med vin, så er det bedre helt at undgå æg. 

Hvem har ret og hvem tager fejl? Eller er hver undersøgelse bare et skud i den ene eller anden retning? Og så har vi udfordringen med rødt kød.

I 2012 anbefalede  Harvard Health at, “Skære ned på det røde kød for et længere liv.” De fortalte os, “Rødt kød sammen med en øget risiko for endetarmskræft og andre sundhedsproblemer kan faktisk forkorte dit liv.”

Denne uges nye forskning omtaler at hvidt kød ikke er bedre. Forskerne bemærkede især, “Hvidt kød er lige så slemt som rødt kødt når det drejer sig om kolesterol.”

Hvordan skal vi forholde os til alt dette? De kloge troldmænd i akademiet og inden for sundshedssystemet fortæller os en ting som så modsiges af et andet studium, nutidigt eller ældre. Individer lytter til deres anbefalinger ændrer deres livsstil og diætvaner. Restauranter ændrer menuer og fødevareproducenterne tilpasser deres tilbud. Der er en kæmpemæssig social omkostning forbundet med at følge hver af disse sundheds anbefalinger.   

Således er naturen bag forskning og videnskab. Man observerer og kommer med hypoteser der forklarer observationerne, underlægger sig moderation baseret på nye observationer og data. Dette gælder den personlige livsstil og også større udfordringer som f.eks. klimaet.

Medierne skræpper med som papegøjer, plaprer løs om den nyeste undersøgelse uden hensyn til at den støtter eller modsiger ældre forskning. Dette efterlader os som enkelt individer med intet andet valg end at læse overskrifterne og så selv afgøre hvad vi vil. Og hvis i tvivl “alt med måde” det vil sandsynligvis være en udmærket og sikker vej at vandre ad. 

Brian C Joondeph, MD, MPS, a Denver based physician and writer. Follow him on Facebook,  LinkedIn and Twitter.

 https://www.americanthinker.com/articles/2019/06/coffee_will_kill_you_until_it_wont_and_other_fake_health_news.html#ixzz5rHCNohoa 

Hvorfor drenge læser ringere end piger

Hvorfor dine drenge nægter at læse, og piger læser bedre

 Jack Cashill

For nogle år tilbage kørte jeg og min ven Mike McMullen til Oklahoma for en gennemført fuldstændig politisk ukorrekt weekend med masser af mad, drikkevarer og jagt. Her var det Mike stillede et spørgsmål. Om jeg havde tid til at se på en roman han arbejdede på.

Af profession er han ingeniør, og et udendørsmenneske om en hals. Jeg anså ikke Mike som en kommende romanforfatter.

“Hvad handler den om?” spurgte jeg. “Vi har vel en time til at gennemgå den. Lad os tale om den.”

“Nuvel,” sagde Mike genert, “den handler om denne ekspert i efterretninger. En aften mens han går tur med sin hund løber han ind i en .....tja....tja.... han møder en Marsmand.”

“En marsmand!” Jeg lo. “Stop en halv. Du skal ikke sende bogen til mig. Begynd hellere forfra med romanen.”

“Hvad skulle min hovedperson så løbe ind i?” spurgte Mike forsvarsberedt.

“Hvad med en muslimsk terrorist?” foreslog jeg. Og så var bogen The Hunt, en politisk thriller fra Permuted Press klar til salg den 10,. december der hvor du køber bøger. Eller hvis du vil have et eksemplar med vore underskrifter så se på TheHuntBook.com.

Det som satte mig igang med den roman var en forskning jeg netop har afsluttet om den stadig større manglende evne til at unge mænd kan læse ordentligt. Jeg citerer Kansas som et eksempel, og det gør jeg fordi the Kansas State Department of Education (KSDE) udfører et godt stykke arbejde med at afprøve de studerende og lægger så resultaterne ud.

Sidste år i den klasse der præsterede allerbedst i en offentlig skole i Kansas viste prøven af 45% af eleverne i skolens 10. klasse viste sig ikke dygtige i engelsk. I den skole der præsterede dårligt var det helt utroligt 97% af eleverne i 10. klasse der viste mangel på duelighed i engelsk. I gennemsnits forstads high school, som byens indbyggere uundgåeligt bedømte som “fremragende,” var det 60-80% af eleverne der ikke kom over den laveste norm for sproglig dygtighed.

The KSDE har ikke opdelt resultatet efter køn, men hvis man gjorde, ville drengene være de som trak gennemsnittet ned. Uanset, hvor man udfører sprogprøverne trækker drenge resultatet i den forkerte retning.  

Når man ikke klarer sig godt på High school så klarer man sig dårligere, eller underpræsteret på college. I 2018 fik f.eks. pigerne næsten 59% af alle de akademiske priser i the United States. Undervisningsministeriet forventer at den tendens fortsætter. I 2027 regner man med at kvinder modtager 151 college eksamener for hver 100 til mænd. 

En stor grund til at drengene ikke magter at læse dygtigt er det ‘skidt’ drenge skal læse i skolerne. En anbefalingsliste fra en high school læseliste fra biblioteket i  Montgomery County, Maryland, en velstående forstad til Washington slår ned på det allestedsværende problem. Nogle eksempler:

I Will Grayson, Will Grayson, mødes to teenagere med det samme navn, den ene bøsse den anden hetero, tilfældigt. Munterhed opstår. 

I The Wee Free Men. Mødes en ung heks med seks tommer høje blå mænd og Queen of Fairyland. Forfatteren som beskriver sig selv som en britisk “humanist” er tilknyttet the “National Secular Society,” en organisation der “eksplicit er oprettet for de som forkaster det overnaturlige.”

Struts & Frets er den første bog af Jon Skovron. Hans anden bog Misfit, beskrives af Kirkus som “en djævelsk, pragtfuld paranormal fortælling om en teenagepige der opdager sin indre styrke og mangel - og hendes potentiale for mørket.”

Ni af de 12 bøger på listen fra Montgomery County er skrevet af kvinder. Otte af dem har kvindelige hovedpersoner. Ingen af de tre bøger skrevet af mandlige forfattere giver nogen vejledning til drenge om at blive til mænd, og de alle tilbyder noget der nærmest krænker ethvert barn der tager sin tro alvorligt. Kan det egentlig undre at piger i dag er, helt utroligt, ti gang bedre læsende end drenge. 

Sådan behøver det ikke være. Da jeg kom på high school fik jeg en læseliste til brug for sommeren før klassen begyndte. Jeg husker stadig mange af de bøger på listen — Call of the Wild, Annapurna, Kon-Tiki, Red Badge of Courage, Mutiny on the Bounty, Men Against the Sea, Huckleberry Finn.

Ikke kun fastholdt disse bøger vor koncentration og opmærksomhed, men de lærte også os drenge goderne ved at blive mænd. Vi så eksempler på udvist mod, på overskud for andre, for udholdenhed, for at være et hold. Sandt nok havde jeg den fordel at jeg gik på en high school kun for drenge, men selv i skoler for begge køn er der ingen god mening i at ‘beskytte’ drenge for ikke at læse bøger som de faktisk kunne få gavn af at læse.

En grund til jeg afviste det der med en Marsmand er at børn i dag er så fuldstændig overøst med fantasifortællinger. Endnu en grund var at at filmen Cowboys vs. Aliens, i den grund ‘underpræsterede’ finansielt - alene titlen var det samme som fiasko.

Gode fortællinger om mænds verden er afhængig af det sandsynlige. Derfor bad jeg Mike være med i skriveprojektet. Nok har jeg været en Eagle Spejder, men Mike drager på elgjagt i Colorado, hvor romanen har sit udgangspunkt. For at fungere skal mandlig fiktion være teknisk perfekt. En forfatter kan ikke Google sig vej til troværdighed.

Mike har også to sønner, begge i U.S. Marines. I the Hunt, fortæller vi beretningen om en fader der er blevet enkemand, en veteran fra Irak og Afghanistan, der tager sine unge drenge på en elgjagt, for blot at opdage at det er dem der bliver jagtet. De som jager dem er ikke Marsmænd. Det er muslimske terrorister i samarbejde med mexicanske narkokarteller. Politisk korrekthed, af den slags film skal laves efter nu om stunder, knægter ægte fortællekunst. 

Vi lod bogen gennemse af mennesker der kendte til at være i ødemarken. En pensioneret U.S. Army oberst sagde, “The Hunt er en alt for plausibel aktion spækket historie om udholdenhed, det at være en ægte far, selvopofrelse og forsoning. Anvendelse i det virkelige liv at militær kunnen, lært på den hårde facon. Mike og Jack har en vinder i den fortælling der gør man lader siderne vende sig selv i spænding.!”

Gode solide egenskaber kommer ikke helt naturligt. De skal læres. Og en roman kan stadig være et godt sted at begynde.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/12/why_your_sons_refuse_to_read.html#ixzz67DWNWK17