lørdag den 26. februar 2022

EU skyld i Krimkrisen og kommer til at betale dyrt!

Det var EU ikke Rusland der provokerede til krisen om Krim

NB: Artiklen er fra april 2014. men intet har man lært og katastrofen eskalerer i dag


Har EU ‘blod på hænderne’ i Ukraine? Det hævder Nigel Farage. (læs denne på synopsis)
Lyder det helt ved siden af?
 
Nuvel det kunne det, hvis man som udgangspunkt benytter medierne i den sidste måneds tid. For det meste har de fulgt den linje, at Putin er krigsliderlig og Ruslands indtrængen på Krim var helt uprovokeret.
Men du behøver ikke være Putin fan for at anerkende at Nigel Farage har en pointe. Det var EU der fremprovokerede denne krise i Ukraine, ikke russerne.
For at bedømme det må du gå til dokumenter som dette, der i store træk fremlægger strategien for at absorbere Ukraine i EU. Første skridt er en Associations Aftale som den man underskrev bag lukkede døre, med Ukraines fungerende premierminister Arseniy Yatsenyuk i Bruxelles i sidste uge. Et fuldt medlemskab følger senere.
Det var så EU’s plan, og den har været under udvikling i et stykke tid. Ukraine skulle udgøre juvelen i EU’s østlige partnerskabs program, der ville omfatte Armenien, Azerbadijan, Georgiem, Moldova, Ukraine og Belarus der skulle bringes nærmere til EU’s skød.
Det var det David Cameron støttede sidste år, på det tidspunkt da Kroatien sluttede sig til EU. Han beskrev sin drøm om at se et EU der strakte sig fra “Atlanterhavet til Uralbjergene.”
Kunne Cameron virkelig ikke begribe, hvor provokerende denne udtalelse ville være i visse kredse? Helt klart ikke - hvilket viser hvor langt ude af takt med virkeligheden de fleste ledere i Vesten er i dag. Det omfatter helt sikkert Barack Obama, hvis udtalelser om Europa i denne uge virkelig tydeliggør hans blinde forgabelse af det pan-socialistiske EU projekt, men viser en karakteristisk ynkelig holdning til den større geopolitik.
EU kortsigtede plan om at udvide sit imperium tæt op til grænsen til Rusland minder om det store planlægningsmøde som forskellige kommandører afholdt, briter, amerikanere, polakker, lige før den katastrofale Operation Market Garden (Arnhem, En Bro for Langt etc.) 
 
Britiske krigsfanger fra Arnhem
Alle var enige om at planen dog var pragtfuld, indtil den polske generalmajor Sosabowski indvendte at der var et vitalt element som planlæggerne ikke havde taget i betragtning: “Tyskerne.”
På samme måde synes EU’s plan - mesterligt udtænkt af manden med det passende navn Štefan Füle, Commissioner for Enlargement and European Neighbourhood Policy - fuldstændigt at have overset, hvordan russerne ville have det med en nabo og handelspartner der blev trukket bort fra deres interessessfære uden så meget som tænke på dem.
Dette som Richard North så korrekt bemærker, var en meget provokerende handling som ingen russisk leder kunne tillade at fortsætte ubemærket. Igen, hvad du mener om Putins regime er irrelevant i denne sammenhæng. Selv hvis Putin var den venligste, rareste, bøssetilgivende, renskurede, ukorrupte og uden skrupler leder i hele verden, så ville han dog stadig skulle handle på omtrent samme vis som han har gjort, fordi han er russer og russisk stolthed og ære virkelig er i spil her.
Putin kom med en antydning overfor Baronesse Ashton - den tidligere kampagneleder for Campaign For Nuclear Disarmament, der i 2009 blev forfremmet, udover sine evner, til stillingen som EU’s High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy - da han advarede hende i januar måned,  om ikke mere at stille sig på barrikaderne i Kiev med anti-Yanukovich modstanderne.
“Jeg kan kun gisne om hvad reaktionen ville være, hvis i den ophidsede stemning om krisen i Grækenland og Cypern, vor udenrigsminister kom til en anti-europæisk demonstration og opmuntrede folk til at gøre noget. Det ville ikke være godt,” sagde han.
Da EU’s ledere ignorerede Putins utvetydige små finter om at Ukraine var et problem der bedst kunne løses lokalt, var den russiske intervention uundgåelig.
Der er næsten ingen ende på mængden af våbensavl der er flydt ud af kommentatorer fra Vesten om Ukraine i de sidste uger. Her er et typisk eksempel fra the Washington Post's Fareed Zakaria, der hævder:
“Krisen i Ukraine er det allervigtigste geopolitiske problem siden Den Kolde Krig.”
Nej det er den ikke. Ikke engang tilnærmelsesvis. Der har været en enorm postyr over noget som Vesten virkelig har haft en elendig tilgang til.
Ikke mindst blandt de katastrofale konsekvenser ved vort hovedløse kyllingesvar er at, som, Christopher Booker bemærker, så har det forøget sandsynligheden af at Ukraine opsplittes i Øst og Vest. Det økonomisk produktive østlige Ukraine, hvor al sværindustrien befinder sig, ville ende hos russerne. Gæt så hvilken idiot der vil kautionere for det vestlige Ukraine, det økonomiske bundløse hul, hvor der intet er at hente........
 James Delingpole

onsdag den 23. februar 2022

Tyskland, Nord Stream rørledningen, Trump og Putin

Tyskland, Nord Stream rørledningen, Trump og Putin

NB: Artiklen er fra 2018, men grumme aktuel - desværre. Tyskland (Angela Merkel) har ført sig selv ud i en skadelig situation der berører hele Europa. 

På NATO morgenmadsmødet i Bruxelles, fremlagde Trump, råt for usødet, sin ikke særlig venlige mening om alliancen. Han gjorde det klart for NATO Generalsekretær Jens Stoltenberg, at de allierede ikke bruger nok på forsvaret og pegede specifikt på Tysklands kansler Angela Merkell for dennes aftale om en Nord Stream 2 gasrørledning med Rusland.
Billedresultat for nord stream 2
Som svar på Trumps kritik af Nord Stream 2. gjorde Stoltenberg opmærksom på, at selv under Den Kolde Krig var der handel mellem Rusland og europæiske lande, bag Jerntæppet.
Trump modargumenterede med at handel og energi er forskellige ting - og det er sandt. Handelspartnere kan nemlig skiftes ud, det er vanskeligere med de som forsyner et land med energi - som Rusland, der har infrastrukturen til at klare en stor efterspørgsel og kan influere priserne. .
Rusland forsvarer intenst landets position som Europas største naturgasleverandør. For at sikre denne dominans, og lukrative stilling, er det delvist grunden til at  Ruslands væbnede styrker har interveneret i GeorgienUkraine, og Syrien i det sidste årti.
Men Rusland benytter også sine ressourcer som politisk balancestang mod lande der er afhængige af dem. Kreml har i perioder lukket for gas til Ukraine prisen har været problemet, og det har givet nærmest panik i Europa. 40% af russisk gas til Europa flyder gennem Ukraine før det leveres til andre markeder i Europa. 
EU har ført an i bestræbelser på at få forhandlet og afsluttet de utallige uoverensstemmelser om prissætning mellem Ukraine og Rusland for at lade naturgas flyde til resten af kontinentet. Kreml vil snart være i stand til at straffe Ukraine ved at tilbageholde gas uden at true Ruslands profitable markeder i EU – specifikt Tyskland, Ruslands størst køber.
For fire år siden indførte EU og NATO økonomiske sanktioner mod Rusland for at have indtaget Krim fra Ukraine og EU lovede at tage yderligere skridt for at begrænse sin afhængighed af russisk naturgas.Rusland forsynede Tyskland med op til  50-75% af naturgas i 2017, og Nord Stream 2 vil blot gøre denne procentdel endnu større. 
Ukraine er ikke medlem af EU eller NATO, og uden Tyskland til at stå i spidsen for EU’s forsøg på at mægle i konflikten mellem Ukrine og Rusland, vil Ukraines position svækkes dramatisk. Men de østeuropiske lande i EU er afhængige af rørledningerne i Ukraine og argumenterer også for at Nord Stream 2 vil gøre det muligt for Rusland at isolere hele Østeuropa, uden det kommer til at berøre de rigere EU medlemmer mod vest.  

Under efterforskning er også den noget tvivlsomme rolle Tysklands tidligere kansler Gerhard Schroeder spillede i hele historien om rørledningen. I sin lektion ved morgenmødet skiftede Trump midlertidigt sin kritik fra Merkel til netop Schroeder.
Schroeder er Putins nære ven og var en stærk støtte for det oprindelige Nord Stream projekt. I dagene inden hans overdrog stillingen til Merkel efter at have tabt valget i 2005, underskrev han Nord Stream aftalen.  I løbet af nogle uger blev han så formand for Nord Streams konsortium og aktiekommission. 
Schroeder har ‘sprunget’ rundt som bestyrelsesmedlem af adskillige virksomheder med forbindelse til Rusland, indtil han landede som formand for Rosneft og Nord Stream 2 projektet. Rosneft er Rusland største olievirksomhed og lige for tiden er det underlagt sanktioner fra Vesten.
En tidligere tysk kansler implementerer nu en russisk rørledningsaftale samtidig med han står i spidsen for en russisk virksomhed underlagt sanktioner-. Den nuværende tyske kansler nedtoner betydningen af projektet, trods det hun indførte sanktioner for fire år siden.    
Dette har helt og aldeles gjort billedet af en fælles EU institutionel front mod Rusland til grin. Tyskland ses ofte som lederen af EU og Schroeders medvirken i Nord Stream har vist at institutionens mest vitale medlemmer gør hvad der passer i deres kram. 
Barack Obama var imod Nord Stream 2 projektet, samtidig har EU præsidenten Donald Tusk også kritiseret dens udvikling. Trump er på lignende vis således retfærdiggjort ved at udstille sin offentlige foragt mod den, selvom det ærgrer en nær allieret.

Nord Stream 2 vil i sidste ende give Rusland mere vægt og magt over Europa, trods EUs løfter om at have flere naturgasdleverandører. Tyskland vil få mest ud af ikke at være afhængig af forsyningsruterne gennem Ukraine, men projektet vil ikke reducere Ruslands gasforsynings overvægt til Tyskland på nogen måde.
Rørledningen vil yderligere opsplitte de europæiske lande og neddæmpe ønsket om at handle sammen om sensitive problemer. Næste gang Rusland lukker af for gas til Ukraine, vil Tyskland muligvis ikke blive så berørt, og vil derfor være mindre tilbøjelig til at handle.
Tyskland har skubbet på for barskere handlinger over for Rusland i de seneste år samtidig med man konstant forsøger få garanti fra U.S. Dog fortsætter Tyskland med at udbygge sine økonomiske og geopolitiske relation med Rusland gennem en multi-millard-doller rørledning.
Hvis Nord Stream 2 fortsætter vil det drastisk forværre Europas mulighed for samlet at stå op imod Rusland store strategi om at opsplitte kontinentet. Tysklands ledere kan ikke blive ved med blot at afvise dette, uanset hvor meget de gerne vil.

torsdag den 17. februar 2022

 

Falder løgnene om mordet på Kennedy endelig?


Thomas Lifson

Vi nærmer os 60 årsdagen for mordet på John F. Kennedy i Dallas, og i alle årene har der været uendelige uafhængige undersøgelser der har diskuteret eller lejlighedsvis bakket op om, konklusionerne i the Warren Commission.  Hvis jeg nu læste i stedet for at skrive denne blogpost på nuværende tidspunkt kunne man tro at der ville der dukke endnu en kedsommelig  opsummering af mysterierne ved det bjerg af beviser jeg kunnee præsentere.

Men uddrag af en ny bog der netop står for at blive udgivet om drabet gjorde jeg måtte kapitulere. Den indeholder det som er ud til at være robuste, solide beviser på at Lee Harvey Oswald ikke handlede alene, og at Kennedy blev dræbt ved en kugle affyret foran hans limousine, en kugle der gik gennem bilens forrude. Lee Harvey Oswalds hævdede tilstedeværelse i Texas School Book Depository var på siden af og bag bilen, således kunne han ikke have affyret kuglen der gik gennem bilens forrude.  

Jeg er så gammel at jeg så drabet på Oswald på live fjernsyn og hørte ham sige “Jeg er blot et dække” lige før han døde, ordene der har plaget mig lige siden. De ord kommer ikke fra en fuldstændig uskyldig mand, der ville have sagt, “Jeg gjorde det ikke,”! eller med lignende benægtende ordvalg. Nej Oswalds ord lader formode kendskab til at der var større kræfter der medvirkede, og derpå en erkendelse af han var blevet lokket. Og så et ønske om at fortælle hans historie. En historie Jack Ruby sekunder senere lukkede ned for. 

Emerald Robinson har  publiceret på Substack et spændende uddrag fra et bogmanuskript med titlen The Oswald Letter, skrevet af  Thomas Lipscomb med Jerome Kroth.  Jeg kan afsløre at jeg har korresponderet med Tom Lipscomb i årevis, selvom vi aldrig har mødt hinanden. Han er skribent til to artikler for AT.  Vigtigere  er at Tom har delt sin enorme viden og erfaring i journalistik og medier sammen med mig. Jeg har således den største respekt for hans integritet. 

Men læs selv uddraget og vurder så hvad du mener om vidneudsagnene og foto beviserne. Det er ikke særlig langt, og man bliver fanget.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/02/are_the_jfk_assassination_lies_finally_coming_apart.html


torsdag den 10. februar 2022

Hvorfor Athju ved nysen?

 Hvorfor siger vi Atjhu ved nysen? 


Vi nyser alle. Ofte kan vi ikke kontrollere et nys - en “halv-autonom, voldsom udstøden af luft fra lungerne gennem næsen og munden.” som Wikipedia så antiseptisk beskriver det. Af en eller anden grund fornemmer vor krop, at der er behov for at udslynge slim fra næsehulen. Men det ved du nok allerede - for vi nyser alle.


Men ikke os alle med et Atjuu.


Med nys følger en lyd - “Athju” på dansk. “Achoo” på engelske “hatschi” på tysk, “hakshon” på japansk - udforsk selv listen. Ordet vi bruger for lyden er onomatopoietisk - det efterligner den lyd vi forbinder med selve nyset. Engelsktalende mener at nyselyden er som “achoo” og derfor er achoo det ord vi forbinder med nyselyden. 

 

Undtagelse: Nok noget bagvendt. I virkeligheden er den lyd vi laver når vi nyser - altså lyden vi ikke kan kontrollere - ganske minimal. Men da vi mener at et nys bør lyde som et Atjuu” så er det den lyd vi laver når vi nyser. Svært at følge med? Lad os gå i dybden.


I 2013, skrev den delvist døve journalist Swinbourne et langt blogindlæg om lyden af nysen. Hvis det virker mærkeligt at en delvist døv journalist er interesseret i det så er der dog en grund til Swinbourne’s interesse. Han hører nok til at kunne fornemme, med hans egne ord, “en tydelig forskel i den måde forskellige mennesker nyser.” Og igen med hans egne ord “at hørende har tendens til at benytte Atju lyden, men det har ikke hørende ikke.”


Sagt på anden vis, så er “atjhu” ikke noget der er ‘bygget’ ind i selve handlingen. Det at bruge ord for et nys  og vores svar som “prosit” (må det gavne dig) eller på engelsk bless you” – er kulturelt betingede vaner som vi med tiden har indført, per the BBC. 


Lyden er altså ikke ‘medfødt’ det er noget vi med tiden tilegner os. Popular Science forklarer: “Nys laver ikke nogen lyde som et menneske ikke kan kontrollere, men vi kan lave om på lyden, afhængig af hvad vi anser som socialt passende.” 


Døve kan ikke høre lyden af et nys, og får således ikke tilegnet sig denne “kulturelle vane.” Igen ifølger the BBC, “tænker døve, især de som benytter tegnsprog, ikke over at føje et ord til for “athju.” Eller som Swinbourne udtrykker det, “hos hørende når de fornemmer nu kommer der et nys, så sender deres hjerne et advarselsbudskab ud der går ud på PAS PÅ, JEG SKAL NYSE.’ På et splitsekund føjes aaaaa “atjuu.”


Når det er sagt så kan vi muligvis ikke kontrollere hvordan vore nys lyder, eller styre lyden helt bevidst - så fortvivl ikke hvis du har et mærkeligt eller højt ATJUHHHH.

Bonus fakta: Nogle mennesker — cirka 25% af befolkningen - får nysetrang når de ser et skarpt lys. Officielt kaldes det  “fotisk nyserefleks ” men kaldes ofte  “Autosomal Dominant Compelling Helioopthalmic Outburst Syndrome.” Eller med andre ord - øgenavnet — “ACHOO Syndromet

onsdag den 2. februar 2022

Den globale opvarmnings apokalyptiske vej

Den globale opvarmnings apokalyptiske vej
Globalopvarmning er blevet karakteriseret af dens kritikere (og af og til af tilhængere som senator på Hawaii Mazie Hirono) som en religiøs bevægelse.

Korrekt, men det er en religiøs bevægelse af en særlig art, det vil sige en apokalyptisk bevægelse. Og selvom det er velkendt at apokalyptiske bevægelser forudsiger en Endens Tid, så kræves der også store ofre af tilhængerne og at afvigere dæmoniseres. Langt mindre kendt er det at disse bevægelser følger forudsigeligt mønstre. Hoved “lovene” som en apokalyptisk bevægelse følger som tiden går er med til at forklare både dens ‘nu og her styrke’ og sårbarheden på længere sigt.
Heaven on Earth: The Varieties of the Millennial Experience (2011), opsummerer Richard Landes tilbagevendende apokalyptiske udbrud/bevægelser i de sidste 3000 år. Typisk er der en tro på en snarlig, om ikke øjeblikkelig kataklysmisk ødelæggelse der kun kan afværges ved en fuldstændig forvandling af samfundet. Netop fordi der er så meget på spil har en apokalyptisk bevægelse ekstraordinær kraft i begyndelsen. De troende er hengivne, nidkære og passionerede, det øjeblikkelige behov for hurtig handling gør at de er oppe ‘på de høje nagler’ følelsesmæssigt.

Landes beskriver de fire stadier i sådanne bevægelser. Først kommer en omklamrende bølge, hos de som Landes kalder “hanerne” (de galer det spændende nye budskab). For det andet er så den omklamrende bevægelse når budskabet når sit højdepunkt af kraft, fremprovokerer den største ‘vækkelse’ tumult, og “hanerne dominerer så det offentlige liv. Så følger som den tredje den kværnende bølge, når “hanerne” har mistet en større del af deres troværdighed, og muterer for at overleve. Sidst er der så bølgen der trækker sig tilbage, som “uglerne” - de som hele tiden har advaret mod “hanernes” profetier/galen - der igen får overtaget. 
Klimaaktivister under en Extinction Rebellion demonstration i London, april 2019 (G Torres/Shutterstock.com)
Selvom Landes ikke anvender sin apokalyptiske model over for global opvarmning, så passer den helt klart. I 1980-90’erne igangsatte FN en række konferencer om klimaet der satte gang i bølgen. Dette blev fulgt op i begyndelsen af dette århundrede, og så brød det løs. I 2006 overtalte Al Gore’s film An Inconvenient Truth (der senere blev en fast del i klasseværelset) den store offentlighed om at den menneskeskabte globale opvarmning truede med Dommedag. Det samme år profeterede Sir Nicolas Stern, udnævnt af premierminister Tony Blair til at lede et hold af økonomer der skulle studere klimaforandring, om at det ville føre til “udvidet verdenskrig” og behov for at flytte “hundred af millioner, muligvis milliarder af mennesker.”

I 2009  fortalte daværende FN Generalsekretør Ban Ki-moon the Global Economic Forum, “Vi har knap fire måneder. Vi har fire måneder til at sikre vor planets fremtid.”
Bemærkelsesværdigt er, at i november samme år, 2009, på toppen af ‘at det haster’ falder den globale opvarmnings apokalypse pludselig ind i ‘oppisknings fasen.’ En eller anden
hackede sig ind i the Climate Research Unit of the University of East Anglia in England og downloadede email korrespondance udvekslet mellem top videnskabs klima “haner”/hylere. Beskederne begræd genstridige data der ikke levede op til at støtte påstanden om en “hidtil ikke forudset opvarmning,” de beskrev tricks (deres udtryk) benyttet til at undertrykke data der gik mod teorien, rapporterede om bestræbelser på at holde synspunkter fra videnskabsfolk der ikke var enige ude af respekterede tidsskrifter og FN rapporter, og pralede med at slettede data for at gøre dem ikke tilgængelige for andre forskere.
I betragtning af at offentlighedens tro på global opvarmning afhang af dens formodede klippefaste videnskabelige fundament, var denne skandale døbt “Climagate” ødelæggende. Belejrede “ugler” især ved the Heartland Institute, hovedkvarteret for det som de førende medier afviste som “benægtere af videnskab” havde store forhåbninger om at troværdigheden ved apokalypsen havde lidt et bovskud.
Det skete ikke. Man kan så spekulere over årsagerne. En stor en af slagsen kan være at den politiske elite var blevet for forpligtet til at trække sig. Landes skriver at elitære typisk er svære at overbevise især når det drejer sig om profetier der kræver et samfund lemlæster sig. I dette tilfælde blev de forbavsende let forført. Kun en måned efter Climategate, i december 2009, vedtog England the Climate Change Act der som årene går lover end 80% nedskæring af seks drivhusgasser i 2050 (i forhold til 1990 udledninger).

Journalist James Delingpole, en “ugle” gennem lang tid har kaldt loven “den tåbeligste, mest meningsløse og overflødige lovgivning nogensinde vedtaget i det britiske Parlaments historie,” med omkostninger der sandsynligvis vil overstige en billion pund. Det er betegnende for hvor meget indflydelse apokalyptikerne har fået i den politiske klasse at der blot var fem afvigere ud af de 650 stemmeafgivende. For ikke at blive sat i skyggen vedtog Tysklands politikere i 2010 Energiewende, et program der skal skære drivhusgas emissionerne ned med 80 til 95% i 2050.
Hvad grundene så end er viste den tendens sig at være af mindre omfang. I nogle få år viste meningsundersøgelser en større offentlig skepsis overfor klimaforandring som rangerede lavere i forhold til andre udfordringer. Men i juli måned i år fremførte et BBC program kaldet  
‘Climategate’: 10 år efter, hvad er sket? at Climategate (anklagerne om videnskabelig uvederhæftighed blev i programmet skildret som ‘smæden’) muligvis slet ikke har fundet sted. Siden dengang fortæller BBC har offentligheden engageret sig igen, tidligere skeptikeren har ændret holdning, politikerne bliver mere og mere bekymrede, og børn udtaler sig, gør sig bemærket  “autentisk.”
Fremfor at fuldføre den normale cyklus ved at gå i tilbagegang er klima apokalypsen kommet brølende tilbage som en tidevandsbølge, denne gang med børn i frontlinjen. (Klasseværelse indoktrineringer fra det forrige årti har betalt sig). Anført af en 15 årig (nu 16) med rottehaler, Greta Thunberg. Hun indledte i marts måned en skolestrejke for klimaet med over 120 deltagende lande. Ved FN Klima Topmødet meddelte Thunberg, “Vi står ved begyndelsen af en masseudslettelse.” Hun skældte det respektfulde publikum af verdensledere ud for at have “stjålet mine drømme og min barndom,” og sluttede dramatisk af med “Hvor vover I?”
“Tiden er næsten løbet ud,” siger aktivisterne fra Extinction Rebellion, en ulydigheds bevægelse sat i værk i England i oktober 2018, (kommet til USA i januar). Deres tilhængere klædt i rødt har lukket ned for trafik fra London til Australien til Washington D.C.
ER, som den kaldes, kræver at regeringerne erklærer “en katastrofe og økologisk nødtilstand” og reducerer CO2 udledningerne til 0 i 2025. Som en tænketank der har sympati for bevægelsen har påpeget så kræver dette - slut med flyrejser og at 38 millioner køretøjer fjernes fra vejene.
Ikke desto mindre så er denne anden bølge dømt til at bane vej for endnu en bølge med tilbagetrækning. Det som med tiden gør at apokalyptiske profetier tørrer ud er deres mangel på virkeliggørelse. I tilfældet med global opvarmning er de sande tilbedere i vanskeligheder. Offentligheden vil sandsynligvis acceptere en større reduktion i levestandarden, dog kun hvis den tror på “masseudryddelse” er alternativet. Det er dog sådan at jo nærmere og mere truende sceneriet præsenteres des mere bliver det emne for mistænksomhed. Troende kan meget vel udsætte den apokalyptiske dato, men med tiden bliver den kognitive dissonans alt for stor.
Hvad der vil sætte fut i en succesrig “modsat bølge” og hvornår det vil ske er umuligt at forudsige. Men nogle af faktorerne der kan bringe den nærmere er åbenbare. EU lande med deres juridiske forpligtelser har påtaget sig den økonomiske hovedbyrde med “at redde planeten.” Tilbageskridt er allerede observeret fra dele af befolkningerne der føler effekterne af dette ‘redderi.’ Frankrigs Gule Veste  begyndte som en protest mod forhøjelse af benzinafgifterne som præsident Macron søgte at indføre for at reducere brug af fossile energikilder. I sidste måned drog hollandske landmænd mod Amsterdam i tusinder af traktorer for at protestere mod krav fra regeringen om at landmænd skal skære ned på deres kvæghjorde for at leve op til klimamål indført af EU.
Mens årene går og kravene om reduktioner i udledningerne stiger ifølge de eksisterende love bliver disse restriktioner stadig dyrere og mere byrdefulde at imødekomme. Før eller senere vil nogle i EU være tvunget til at spørge, “Hvorfor kommer vi med disse ofre når verdens CO2 udledninger alligevel stiger og de fleste lande er mere interesseret i økonomisk vækst, end i at redde planeten?”
Paris Klima Aftalen 2016 blev betragtet som en milepæl og springbræt til at få verden ‘ombord.’ En rapport med medskribent Sir Robert Watson, tidligere formand for UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, så nærmere på de forpligtelser de 184 lande indgik på og fandt at de 28 EU lande var de eneste med betragtelige udledninger af drivhusgasser der skal komme med væsentlige bidrag for at reducere dem.
Faktisk er det sådan at 127 nationer kun gik med til at forpligte sig til reduktioner under forudsætning af at de fik midler fra de rige nationer, - cirka 100 milliarder dollars om året. Trump administrationen har trukket U.S. ud af aftalen efterladende EU, der allerede kæmper økonomisk for at betale.
Af frygt for at blive stemplet som “videnskabs fornægtere” har europæiske politikere været ikke villige til at udfordre ortodoksien om global opvarmning.
Dog har fremkomsten af populistiske partier fået sat en mulig forandring i værk. En undersøgelse af the Adelphi Institute fandt af syv af de 21 populistiske partier var “benægtere og skeptikere.”
I Tyskland, hjemstedet for ‘klimadydighed’ giver Alternative für Deuschland modstand mod regeringens politik om klimaforandring, med co-leder Alexander Gauland der erklærer at bæredygtig energi vil gøre Europa til en “af industrialiseret bosættelsesregion dækket af vindmøller.” Disse partier er stadig marginale, men hvis de etablerede politikere ser at de får massiv vælgertilslutning vil de også være fristet til at genoverveje deres absolut mest selvødelæggende økonomiske politik.
Det er meget vigtigt, at denne bølge med forbehold kommer så snart som muligt. Det er fordi som Landes påpeger, at selvom apokalyptiske bevægelser altid tager fejl så betyder det ikke at deres påvirkning ikke er dybdegående. Her med global opvarmning, jo længere de “galende haner” er i fremgang des mere vanskeligt at stoppe skaden, Selv i the United States, hvor hysteriet om global opvarmning ikke har haft så stor gennemslagskraft som i Europa (stater som Californien og New York undtagelser) bliver det svært at afmontere de falske interesser. Der er etanol-lobby, en sol-lobby, og en vind-lobby, alle fast besluttet på at klynge sig til deres mandater, forretninger,  og ikke mindst subsidierne.“

Ugler” kan føle sig frustrerede og hjælpeløse mens de ser på de mange “haner” der træder frem. Men med det de gør - og undgår at gøre - “ugler” få gjort op med “hanerne.” Det værste de kan gøre er at konkurrere med “hanerne”, for eksempel ved at tilbyde, som så mange har gjort i ellers gennemført konservative aviser og meningsundersøgelser, at gå ind for såkaldte markedsbaserede planer om CO2 skatter.

Den Republikanske kongresmedlem Matt Gaetz fra Florida har introduceret en “Green Real Deal” som modpart til the Democrats’ Green New Deal. Meningen er at appellere til unge mennesker der er ivrige efter at se handling vedrørende klimaforandring. Alt dette giver “hanerne” mere troværdighed. Ydermere fungerer forsoning ikke. Trods sin pionerindsats i kampen mod klimaforandring og med landets enorme investeringer i bæredygtig energi og trods det man har forpligtet sig endnu mere end andre EU, har Tysklandt oplevet den største tilslutning af vrede Planet-Reddende børn, anslået 1,4 millioner deltog i en klima skolestrjeke i september måned.
Der er problemstillinger som “uglerne” brugbart kan udnytte. Klimavidenskab er på grænsen til at være mysterier, dog forstår offentligheden at det koster rigtig meget, og “uglerne” kan så kræve større gennemskuelighed. Her for nylig forpligtede staten New York sig juridisk set at skære ned på drivhusgasudledningerne med 85% i 2050 i forhold til 1990 niveauer. Hvis gennemsnitsborgeren blev gjort opmærksom på denne enorme indvirkning på borgerens energiregninger ved denne øvelse i klimadydens navn, kunne han finde det mindre tillokkende.
Apokalypsens hovedfarer en ikke en “sjette masseudslettelse” som den nuværende samling af “haner” stadig hævder, men en økonomisk kollaps dersom lederne i Vesten føjer sig deres krav.
 
Billedresultat for the second sleep robert harris
Robert Harris’ 2019 roman The Second Sleep kunne så vise sig som en profeti. Han beskriver en fremtid hvor en mystisk katastrofe har ført til knækkede samfund i Vesten der må gå tilbage til hestetrukken transport, bålsteder, hjemmespundet tøj som hos deres forfædre.
Rael Jean Isaac is author of Roosters of the Apocalypse, the first edition published by the Heartland Institute in 2012, a second revised edition by Bravura Books in 2013.