I Kina kontrolleres duer som var de terrorister

 

I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister Hvert år den 1. oktober fejrer Kina sin Nationaldag, dagen for oprettelse af nationen i dens nuværende form. Til tider, senest 2019 arrangeres en militærparade. Man kan se noget af den her, sendt af den statsstyrede TV station CGTN. Paraden var enorm - titusinder af udklædte deltagere, massive platforme og hvis du lægger mærke til det ved 1 minut 44 sekunder en masse duer. Tusinder og atter tusinder. Og hver af dem er højst sandsynligt blevet kontrolleret.  Som du sikkert ved er styret i Kina undertrykkende, og regeringen går virkelig langt for at holde på magten. Det er ikke usædvanligt for modstanderne at bruge vold, og en kæmpe parade sendt på TV kan være et fristende mål.  Derfor ved paraden tager regeringen ingen chancer - man ønsker virkelig ikke at dens store propagandanummer bliver misbrugt til optøjer.. Som the Christian Science Monitor rapporterede, i 2019, "Sendte myndighederne i Beijing helikoptere for at overvåge vejene og kontrolposterne, ringvejene i byen, større rundkørsler og områder med tung trafik, herunder populære turistmål såsom Den Store Mur og Sommerpaladset. Oveni i det har byen mobiliseret 850000 frivillige borgere for at hjælp med at holde øje med byens 20 millioner indbyggere.  At finde den rette balance mellem fejring og sikkerhed er ikke let, men når det drejer sig om duer syens det at være let. Duer har ingen politiske holdninger eller bekymrer sig om menneskers konflikter. Ydermere er de en fast bestanddel af Nationaldagens festligheder som the New York Times fortalte, "det at hode duer og flyve med dem er en gammel tradition i Beijing, en hel kultur g kunst hvor en fløjte er sat på duen og afgiver ‘musik’ når den flyver.” Uden dette indslag ingen Nationaldag. Men i de senere år har de udgjort et problem for Kinas regering. Hver eneste af dem anses som en mindre sikkerhedsrisiko. Duerne er ikke blot tilfældige dyr, men the South China Morning Post fortalte, komer duerne frathe Beijing Carrier Pigeon Association, en gruppe af hobbyavlere der træner duerne til at vende hjem når deres flyvning er overstået. Selvom det er usandsynligt at en af disse dueholdere vil gøre noget grimt med fuglende er der ingen garanti. Det vil være let at skjule et sprængstof på en paradedue, forårsagende skade og ødelæggelse i processionen. I 2014, var Kinas embedsmænd særlig bekymret over en sådan virkelig mærkelig trussel. Den 30. september det år - dagen før paraden - nævnte People's Daily, China (et berømt talerør for Kommunistpartiet, med som The Guardian tweeted om fuglene: “10,000 duer gennemgår en analundersøgelse af sikkerhedshensyn i søgen efter mistænkelige objekter dagen før Nationaldag.

Bonus fakta: Regeringen udførte anustest på de 10000 fugle der var meldt til paraden, men hvad med de titusinder af andre fugle i byen? I 2019 gjorde regeringen også noget ved det. For at beskytte militærets fly kom der flyveforbud for paradeduer, balloner og andre festligheder i luften (og vel også for at gøre det lettere for politiets helikoptere at holde øje med mulige udfordringer. Som QZ rapporterede, gjaldt forbudet fra den 15. september til 1. oktober. “I det berørte flyveområde måtte dueholdere og andre fugleejere holde deres dyr i reder og hindre dem i at flyve. Dueklubberne skulle også overvåge deres medlemmer, og holde dyrene inde.for at leve op til reglerne.” Der var straffe og bøder for ikke at overholde restriktionerne. Det er uklart hvad myndigheder søgte efter, men dog ganske tydeligt hvor de ledte. 

The New York Times, talte med  en dueekspert i Kina: “Jeg har ikke hørt om duer brugt på Nationaldagen der kræver sikkerhedskontrol, men det er muligt for dem at bære ting såsom eksplosiver, “ sagde Mr. Yang of China Pigeon Net, et website for dueelskere. “De kunne bære ting på deres ben, under en vinge eller i deres anus.”  “Hvis sikkerhedskontroller blev udført ville de kunne finde dem, ligesom på en person der går ombord på et fly,” sagde Mr. Yang, der nægtede at opgive sit fulde navn. Paraden i 2014 forløb uden nogen fugleeksplosioner og der er ingen rapporter om at nogen af de 10000 duer skulle have fæstnet noget til deres ben, under en vinge eller i deres anus - eller hvordan Kina nu har opgjort undersøgelserne.

Der urineres overalt - hvad man ikke skal gøre

 

Boston forsøger at gøre rent efter urin i det offentlige rum

 Andrea Widburg

En af mine tommelfingerregler er at succesrige kulturer har gode offentlige toiletter og kan forhindre problemet med der urineres, og tarme tømmes offentligt. Den kendsgerning at Boston forsøger at regne ud, hvordan man hindrer at der urineres i elevatorer, og hvordan man finder ‘gerningsstedet’ således af myndigheden kan gøre rent understreger såvel det sociale forfald og det moderne Amerikas hjælpeløshed over for dette forfald.

På mine rejser i Europa, Asien og dele af Mellemøsten er det de lande med gode forhold og stræben mod velstand der havde rene, sikre og funktionelle toiletter. Japan har vedvarende de bedste offentlige aftrædelsessteder, med opvarmede sæder, og rolig musik der dæmper mere lydhøre hændelser. Når et land er på vej ned eller allerede er nede er forholdene på de offentlige aftrædelsessteder dystre og gaderne bliver stedet hvor mange vælger at besørge. 

Da jeg første gang kom til New York tidligt 1990’erne stank, the chi-chi Upper East Side som en gigantisk urinal. Da jeg var her cirka halvvejs under Rudy Giuliani's administration, var stanken borte. Sidste gang jeg var der, 2019, under de Blasio årene stank byen igen som en gigantisk urinal.

Det samme gælder England. Da jeg var der i 1980’erne var der overalt rene sikre, offentlige aftrædelsessteder. Da jeg var der i 2013, var mange offentlige aftrædelsessteder svagt oplyst i et desperat forsøg på at gøre det vanskeligt for stiknarkomaner at finde en brugbar åre. (Det samme gjaldt Amsterdam tidligt 1980’erne, hvis jeg husker korrekt)

San Francisco var engang en tilstrækkelig ren by, undtaget the Haight Ashbury under hippie æraen. I de seneste år takket været den venstredrejede ledelse fra byens Rådhus er San Francisco blevet verdens berygtet for mængden af urin og fækalier i gaderne. 

I 2018, skabte Jenn Wong et "bæ kort" for at hjælpe til at man kunne navigere i de værste steder i byen, så deres sko ikke sank ned i en dampende bunke menneskelig afføring. Nu har andre amerikanske byer enten et ‘bæ kort¨eller ‘afføringsproblemer’(e.g., New York, Chicago, Seattle, og Los Angeles).  Ikke alene er det forkasteligt, men det er også farligt, på grund af af menneskets fækalier er sygdomsfremkaldende, sprednede f.eks. E. coli, giardia, hepatitis A, indvoldsorm, salmonella, meningitis, og meget mere.

Image: Manneken Pis ("Little Pissing Man"), originally installed in a fountain in central Brussels, Belgium, in 1619.  Image by Myrabella.  CC BY-SA 3.0.

En vigtig del af et velfungerende samfund er gode sanitære forhold. Roms succes kan tilskrives at da det gik bedst havde byerne i Det Romerske Imperium gode sanitære forhold og afløb, så fine at det tog over tusind år før verden var i stand til blot at nærme sig denne ingeniørmæssige bedrift. 

Det er derfor jeg finder det bemærkelsesværdigt at Boston har et problem med mennesker der urinerer i elevatorer (ulækkert!) og indfører noget der slår mig som et fuldstændigt ineffektivt modsvar:

Ikke mere problem med at der urineres, håber the Massachusetts Bay Transportation Authority med det nye program og teknologi til at klare  at der urineres i de offentlige elevatorer.

The MBTA, der betjener Boston og nærliggende områder iværksætter et pilotprogram denne sommer, hvor der opsættes sensorer der kan detektere urin i fire elevatorer i den indre by. Sensorerne sender signal, så et rengøringshold kan sendes afsted, Brapporterede the Boston Herald.

Sensorerne i loftet på elevatorerne har en indbygget udsuger der suger luft ind og “kan lugte hvad der tilstede” sagde Meghan Collins, en programansvarlig for MBTA.

For det første hvordan er folk blevet så primitive at de går ind i en levator og tænker, “Hallo! hvor er det dog en fin urinal”? For det andet så er det at sende et rengøringshold en god ide for at forhindre glatte gulve og væmmelig stank, men dette system hjælper slet ikke til at demotivere folk fra at indlade sig på såand anti-sociale handlinger. 

Så er vi fremme ved det ægte problem udtømmelser fra kroppen i byen: Vort retssystem er så smadret at vi ikke har nogen metode til at hindre mennesker i at opføre sig så uønsket. I San Francisco, her for nylig udelukkede D.A. Chesa Boudin, fra hans første dag i embedet at ville han ikke gøre noget ved at hindre at der urineres og tømmes tarm i det offentlige rum. Og i andre byer, trods det de ikke har været så kontante, er der en manglende villighed til at straffe den slags anti social aktivitet, sammen med politikker der opmuntrer hjemløse til at campere på offentlige gader eller at bruge offentlig transport, og steder som såvel soveplads som bademulighed, hvilket betyder at en urindetektor sensor blot laver om på hvilestolene på det fartøj der kendes som the USS Public Degradation.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/06/boston_tries_to_clean_up_the_urine_in_its_transit_system.html

Lad dog små piger vedblive at være små piger

Lad små piger være små piger, ikke under oplæring som sexobjekter

Susan L.M. Goldberg

Jeg har altid ønsket mig en pige. Mens jeg voksede op havde jeg drømme om at jeg legede med min lille pige, ligesom en dukke. Vi skulle være iført det samme tøj, gå i butikker sammen, lege far mor og børn, have te og læse Anne fra Grønnebakken sammen.

Jeg skulle dog passe på med Min Lille Prinsesse. Titlen “Prinsessen” er jo kønsorienteret og seksuelt undertrykkende, får vi at vide. For det jo sådan at hvis man udsætter små piger for ‘prinsessekulturen’ så vil de jo uundgåeligt komme til at hade matematik, elske drenge og kun ønske at lege og more sig i skønne kjoler. Jeg elskede prinsesser da jeg voksede op og hadede husarbejde, at være iført bukser og være med i karriereræs, for “undersøgelser viser .... undskyld mig mens jeg er ved at kaste op.

Dernæst vokser de små prinsesser nærmest uundgåeligt op til mindreårige sexkillinger. Det er Disney Sygen, tror jeg. Hvem kunne ane at Annette Funicello skulle begynde en tendens, hvor hun vovede at gå imod Walts råd og være iført mere dækkende tøj? Britney Spears og Miley Cyrus er to af de mange popstjerner der ifølge kunstnere som  Chrissie Hynde, er ansvarlige for at skabe en “pornokultur” for børn. Det i sandhed triste er, at Hynde har ret. Babytøj der skal få de helt små til at ligne prinsesser er ikke spor anderledes end de t-shirts der får teenagepiger til at ligne sextrofæer. Samme stil, samme ide, samme skræmmende tankegang.

(Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2015/09/pretenders-chrissie-hynde-blev.html

og denne: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2015/10/ludere-og-popmusik-en-erfaren-fortller.html)

Da jeg begyndte at overveje om det måske var at overdramatisere faldt jeg lige over denne mors fortælling fra en oplevelse med hendes datter i en tøjforretning.

“Hej sexede pige” bankede det løs fra højtalerne i lokalets oppustelige legeplads med en Dance Revolution digital skærm der flimrede hen over væggen. Hoftevrid. Skuldre der rystede. Provokerende bevægelser som de små kunne efterligne. Hvilket de fleste gjorde efter “Party Hosten” opfordrede til en dagens sidste dans. Heldigvis ikke mit barn.

Jeg betragtede min datter på 5 år opfinde sine egne bevægelser og dansetrin og sådan set ikke ane hvad der foregik rundt om hende. Eller hvad der blev sunget. Og jeg var taknemmelig for at hun lige i det øjeblik syntes uberørt af den verden der venter hende og som ønsker hun så hurtigt skal blive stor. Hvordan kan det dog være at denne særlige sang og disse bevægelser er blevet godkendt i et legemiljø for børn fra 18 måneder til 8 år?”

Skræmmende. Enhver bog om småbørn og hjemmesider om samme opmuntrer dig til at lytte til musik med dit barn lige fra fødslen. Lyt til alt - rådgiver de - endog pop du kan lide. Hvem ville ikke ønske at deres lille baby jammer med på usædelig tekst?  De aner jo ikke hvad ordene betyder, det er jo blot rytmen, ikke sandt? Det er derfor min kusine fyrer pop af med sin lille prinsesse i bilen .. og synger absurditeterne i teksterne. Da de så engang oplevede at deres lille prinsesse efterlignede Beyonces ‘bevægelser’ fra en video måtte de censurere ‘prinsessens dans i en måned.

 

Jovist lever børn i deres egen verden og har deres egne fortolkninger på, hvad de møder i kulturen rundt om dem. Således kan små piger være prinsesser der vokser op og bliver ingeniører. På samme tid at udsætte dem for alt og uden filter, hvad tror vi så de kommer til at forvente af sig selv og verden rundt om dem?

 Chrissie Hynde observerer:

‘Jeg mener ikke seksuelt overgreb som sådan har noget med køn at gøre, jeg mener det er lige omkring os og gennemsyrer os.....‘Det fremprovokeres af denne pornografikultur, det er fremprovokeret af popstjerner der kalder sig selv feminister. Måske er de feminister på vegne af prostituerede - men de er ikke feminister på musikkens vegne, hvis de sælger deres musik ved at rumpegnide, vride og vende sig kun iført undertøj i deres videoer.’ ....

‘Det er dog en form for feminisme - med vær klar over du sådan set er en sexarbejder.’ ‘

Vi får at vide vi ikke skal opdrage prinsesser. Samtidig får vi at vide at vore teenagere skal være iført det tøj de ønsker, være stolte af deres kroppe og efterligne popikoner. Det er da en fordrejet form for feminisme vi overdrager vore døtre, en der på den ene side beder dem ‘ofre’ deres ungpigesind for derpå at være ingeniører om dagen og sexgudinder om natten.

Jovist vil min søn modtage sin del af de kulturelle “normer” og skulle kæmpe med det. Han vil muligvis få at vide han er alt for energisk og ikke følsom nok. Mindst en af forældrene vil ikke bryde sig om at han leger med legetøjsvåben. Men i det mindste vil han ikke blive gennemført seksualiseret på bekostning af hans individualitet eller drengenatur. Mødre til sønner siger det er lettere at have sønner end døtre fordi “døtre er dog noget af en udfordring.” Jeg betvivler det.

Det er vor kultur der gør det at opfostre en pige til mere end et heltidsjob. Det er på tide vi genovervejer den holdning vi har til at være forældre til små piger. 

http://pjmedia.com/parenting/2015/09/14/let-girls-be-girls-not-sex-goddesses-in-training/?singlepage=true

Pas på! Her tisses der tilbage

 Hvis du pesser her pesser vi tilbage 

Hamburg med knap 3 millioner indbyggere der den næststørste by i Tyskland og en af de ti største i EU.

Som så mange andres storbyer har den et natteliv. I St. Pauli kvarterer i Hamburg er en gade ved navn  Reeperbahn, øgenavnet "die sündigste Meile" (eller “den mnest syndige mil”) af de lokale. 

Navnet er velfortjent - Reeperbahn er hjemsted for masser af barer, natklubber, diskoteker og restauranter såvel som ‘forretninger’ der har fokus på erotica og emner der ville fyæde dit spamfilter, hvis jeg nævnte dem her. 

Nok at sige at Reeperbahn tiltrækker et klientel der går ud om natten, drikker en masse og ofte ikke udviser god dømmekraft. Hvis du besøger Reeperbahn om dagen , i dagslys, vil du kunne lugte det. Mange gyderne, sidegaderne stinker voldsomt af urin..

Men i 2015 begynder sidegaderne, gyderne at stritte imod stanken. 

Problemet var sådan set ret enkelt. En fulderik, sent om natten har brug for at lette blæren. Det store flertal finder et toilet eller venter til de er hjemme. Men undertiden er trangen så presserende (eller også er man ligeglad) og måske omtåget af nattens udskejelser at mænd finder en mur, lyner ned og lader stå til. Disse mennesker går hjem, og vil vende tilbage til endnu en sjov aften, mens de som bor og arbejder i området skal så holde de stinkende søer ud.

Gøre noget ved problemet var ikke enkelt. At urinere i det offentlige rum er allerede ulovligt, og af og til fanger politet den pissende under akten. Men der er kun et vist antal betjente og det tager jo ikke særlig lang tid at lette sig op af en mur så chancerne for at blive pågrebet under akten var lav. Hamburg skulle finde på et middel der virkelige lige med det samme. Løsningen: Hydrofobisk maling, eller maling der afstøder væsker. .

Denne særlige maling kaldes ifølge Forbes, Ultra-Ever Dry. Recepten bag som der er patent på er en hemmelighed, men som Forbes bemærker, finder man i naturen hydrofobiske overflader. Nogle blade på træer er et godt eksempel. Og igen ifølge Forbes virker malingen nok på samme måde. 

Når en vanddråbe rammer bladet kan det ikke trænge ind i bladet og istedet danner H2O molekylerne en dråbe som derpå ruller af bladet under dettes bevægelse. Fremstillerne af Ultra-Ever Dry® må have brugt en lignende metode til at skabe deres anti-urin vægmaling. Der påmales et lag med en særlig kemisk sammensætning. Når der derpå påføres et topcoat går det i interaktion med de nye molekyler og ifølge deresr FAQ, formes et geometrisk mønster med “høje punkter” og lavere regioner, der sammen standser væsken - ikke kun vand - fra at fæstne sig.Det fungerer aldeles udmærket - en overflade behandlet med dette materiale bliver superhydrofobisk, ikke kun væskeafvisende, men også selvrensende. 

Med almindelig maling, som det ses på billedet til herunder løber ‘synderens’ strøm ud på muren og sikkert ned på jorden uden at ramme ham. Men med den særlige maling rammer urinen muren og ‘hopper’ tilbage og rammer hans sko, hvis ikke noget andet på personen. 

For lige at gøre det klart at det at tisse på vægge er en dårlig ide har man opsat skilte der advarer de urinerende om at deres sko og tøj risikerer at blive tisssevåde. Det ser ud til at byen har fundet en løsning der er rimelig i pris. I 2016 kostede malingen ca 100 dollars per meter mur. De skal så genmales af og til grundet slitage, nanobelægningen slides. Umiddelbart er det ikke så galt i forhold til konstant og hele tiden at vaske rense byens vægge. Hamburg eksperimentet var så succesrigt at det ifølge Guardian, har “gjort embedsmænd fra San Francisco interesseret” og der har man investeret i et forsøg.. (Her er en lille video fra San Francisco Public Works der demonstrerer effektiviteten. Andre byer undersøger potentialet med mure der tisser tilbage.

Og nej, ikke alle mure malet med denne specialmaling på Reeperbahn har skilte med advarsler. Mange hydrofobiske mure har ingen, for ikke at give folk en ide om hvor det er sikker at tisse. Hvis du tømmer din blære på en mur i St. Pauli, spiller du roulette - urinrouletten. Bonus fakta: Der findes en lille øgle - den brasilianske pygmæ gekko - der når en længde på knap en tomme. Så normalt ville den ikke kunne overleve en kraftig regnbyge -- som the BBC fortæller, "dens diminutive størrelse gør at regndråber udgør en farlig trussel da gekkoen kan drukne i en pyt.” Men gekkoen er da ikke bekymret fordi den hud er hydrofobisk. Faktisk - og sem en video viser - “er gekkoen så lille og let og dens hud så vandafvisende at kan bogstaveligt talt kan stå på vandet.”