Pas på! Her tisses der tilbage

 Hvis du pesser her pesser vi tilbage 

Hamburg med knap 3 millioner indbyggere der den næststørste by i Tyskland og en af de ti største i EU.

Som så mange andres storbyer har den et natteliv. I St. Pauli kvarterer i Hamburg er en gade ved navn  Reeperbahn, øgenavnet "die sündigste Meile" (eller “den mnest syndige mil”) af de lokale. 

Navnet er velfortjent - Reeperbahn er hjemsted for masser af barer, natklubber, diskoteker og restauranter såvel som ‘forretninger’ der har fokus på erotica og emner der ville fyæde dit spamfilter, hvis jeg nævnte dem her. 

Nok at sige at Reeperbahn tiltrækker et klientel der går ud om natten, drikker en masse og ofte ikke udviser god dømmekraft. Hvis du besøger Reeperbahn om dagen , i dagslys, vil du kunne lugte det. Mange gyderne, sidegaderne stinker voldsomt af urin..

Men i 2015 begynder sidegaderne, gyderne at stritte imod stanken. 

Problemet var sådan set ret enkelt. En fulderik, sent om natten har brug for at lette blæren. Det store flertal finder et toilet eller venter til de er hjemme. Men undertiden er trangen så presserende (eller også er man ligeglad) og måske omtåget af nattens udskejelser at mænd finder en mur, lyner ned og lader stå til. Disse mennesker går hjem, og vil vende tilbage til endnu en sjov aften, mens de som bor og arbejder i området skal så holde de stinkende søer ud.

Gøre noget ved problemet var ikke enkelt. At urinere i det offentlige rum er allerede ulovligt, og af og til fanger politet den pissende under akten. Men der er kun et vist antal betjente og det tager jo ikke særlig lang tid at lette sig op af en mur så chancerne for at blive pågrebet under akten var lav. Hamburg skulle finde på et middel der virkelige lige med det samme. Løsningen: Hydrofobisk maling, eller maling der afstøder væsker. .

Denne særlige maling kaldes ifølge Forbes, Ultra-Ever Dry. Recepten bag som der er patent på er en hemmelighed, men som Forbes bemærker, finder man i naturen hydrofobiske overflader. Nogle blade på træer er et godt eksempel. Og igen ifølge Forbes virker malingen nok på samme måde. 

Når en vanddråbe rammer bladet kan det ikke trænge ind i bladet og istedet danner H2O molekylerne en dråbe som derpå ruller af bladet under dettes bevægelse. Fremstillerne af Ultra-Ever Dry® må have brugt en lignende metode til at skabe deres anti-urin vægmaling. Der påmales et lag med en særlig kemisk sammensætning. Når der derpå påføres et topcoat går det i interaktion med de nye molekyler og ifølge deresr FAQ, formes et geometrisk mønster med “høje punkter” og lavere regioner, der sammen standser væsken - ikke kun vand - fra at fæstne sig.Det fungerer aldeles udmærket - en overflade behandlet med dette materiale bliver superhydrofobisk, ikke kun væskeafvisende, men også selvrensende. 

Med almindelig maling, som det ses på billedet til herunder løber ‘synderens’ strøm ud på muren og sikkert ned på jorden uden at ramme ham. Men med den særlige maling rammer urinen muren og ‘hopper’ tilbage og rammer hans sko, hvis ikke noget andet på personen. 

For lige at gøre det klart at det at tisse på vægge er en dårlig ide har man opsat skilte der advarer de urinerende om at deres sko og tøj risikerer at blive tisssevåde. Det ser ud til at byen har fundet en løsning der er rimelig i pris. I 2016 kostede malingen ca 100 dollars per meter mur. De skal så genmales af og til grundet slitage, nanobelægningen slides. Umiddelbart er det ikke så galt i forhold til konstant og hele tiden at vaske rense byens vægge. Hamburg eksperimentet var så succesrigt at det ifølge Guardian, har “gjort embedsmænd fra San Francisco interesseret” og der har man investeret i et forsøg.. (Her er en lille video fra San Francisco Public Works der demonstrerer effektiviteten. Andre byer undersøger potentialet med mure der tisser tilbage.

Og nej, ikke alle mure malet med denne specialmaling på Reeperbahn har skilte med advarsler. Mange hydrofobiske mure har ingen, for ikke at give folk en ide om hvor det er sikker at tisse. Hvis du tømmer din blære på en mur i St. Pauli, spiller du roulette - urinrouletten. Bonus fakta: Der findes en lille øgle - den brasilianske pygmæ gekko - der når en længde på knap en tomme. Så normalt ville den ikke kunne overleve en kraftig regnbyge -- som the BBC fortæller, "dens diminutive størrelse gør at regndråber udgør en farlig trussel da gekkoen kan drukne i en pyt.” Men gekkoen er da ikke bekymret fordi den hud er hydrofobisk. Faktisk - og sem en video viser - “er gekkoen så lille og let og dens hud så vandafvisende at kan bogstaveligt talt kan stå på vandet.”