Sorg over Dronning Elizabeth - Begik hun ikke også fejl?
Det kan ikke nægtes at Queen Elizabeth II, i kærlig erindring, var medvirkende i beslutningen om at støtte det ukontrollerede flertalsstyre ved the African National Congress (ANC) i Sydafrika, mit hjemland.
Som Majestæten, de fleste politikere og offentlige intellektuelle havde disse ingen betænkeligheder ved at overlade Sydafrika i hænderne på erklærede radikale Marxistiske terrorister. Hvis nogen fremkom med en sådan ‘dårskab’ over for den kloge Margaret Thatcher, risikerede de ‘slag’ med håndtasken.
The Iron Lady havde tilladt sig at mene at det at bøje sig for ANC, dengang Sydafrikas kommende regering var det samme som at “bo i et dystert kugleskørt land.” (Into The Cannibal’s Post: Lessons for America from Post-Apartheid South Africa, p. 147.)
Men ved du hvad? Queen Elizabeth gjorde netop det! På trods af Mrs. Thatchers indsigelser havde Dronningen i 1987 mobbet Premierministeren til at indføre sanktioner mod Sydafrika.
Og i 1979 noterede den britiske paleo libertarianer Sean Gabb, at the Queen også havde, med magt, overtalt Mrs. Thatcher til at trække sig fra hendes valgløfte om ikke at overdrage Rhodesia til endnu en flok sorte Marxister der hader hvide.
Det mest foruroligende mod ordentligheden: Skønt søgemaskiner på energisk vis er ved at fjerne denne kendsgerning fra Internettet—havde the Queen adlet Robert Mugabe. Mugabe var krigshøvding i Zimbabwe, tidligere Rhodesia (må landet få fred).
Citat fra førnævnte bog Into the Cannibal’s Pot,:
“På det tidspunkt den megalomaniske Robert Mugabe blev adlet af Queen Elizabeth II (1994)—og fik æresdoktorater fra from the Universities of Edinburgh (1984), Massachusetts (1986), og Michigan (1990)—havde han allerede gjort sig sit ‘ypperste:’ Nedslagtningen af cirka 20,000 uskyldige Ndebele i Matabeleland (1983). I Vesten var man ikke spor klogere: (Og FN svarede som sædvanligt ved .....at fordømme Israel.)” Side.134.
Sidebemærkning:
Mugabe var gennemført tro i sin foragt mod alt levende.
Spørgsmål: Hvad kalder man en ‘person’ der slagter og griller babyelefanter?
Svar: En motherf–ker. Lavpandede Robert Mugabe, da Foreign Policy magazine havde rapporteret i 2015, om “fejrinngen af hans 91 års dag med en overdådig fest med en eksotisk menu. der angiveligt skulle have inkluderet grillet babyelefant.”
Kan det da undre da Gabb i 2012 havde en noget anden tilgang til Hendes Majestæt og døbte hende “Elizabeth den Nytteløse“? Gabb’s “Sixty Years a Rubber Stamp” fremlægger en liste over hendes Majestæts forfatningsstridige undladelser, om ikke forfatningsstridige krænkelser.
“Skønt the Queen er uden udøvende funktioner,” argumenterer Gabb, “protesterede hun aldrig over tyveriet af vore oldgamle rettigheder. Det var hendes pligt at gå op imod det tyveri, og at gøre det uden hensyn til slutresultatet - og det stod i hendes magt at stå op imod uden at pådrage sig strafansvar. På intet tidspunkt i de sidste (70) år har hun offentligt løftet en finger, eller, måske er det tilfældet privat, for at lindre ødelæggelse af en tingenes tilstand hun svor til Gud at skulle beskytte....hun har intet gjort at for opretholde den identitet på nogen meningsfyldt måde.”
Ud fra det Dr. Gabb fortæller kunne the Queen også have nedlagt veto mod enhver lov i Parlamentet hun ikke brød sig om - og hendes veto kunne ikke forkastes af nogen Parlaments flertalsafgørelse. Ligesom hun kunne have protesteret da hendes undersåtter blev løjet ind i EU. Det gjorde hun ikke:
“The Queen har ikke holdt fast ved, opretholdt vor nationale identitet...hun har tilladt mange mennesker at se bort fra strukturerne ved den absolutte magt der er vokset op under hendes styre. Hun har stået foran i en revolution der vil fratage os vort land og dermed vore rettigheder.”
Og:
“The Queen burde have modstået the the Offensive Weapons Bill og the Firearms Bill, der på effektiv vis fjernede vor ret til at eje og bære våben til selvforsvar. Hun burde have modstået the Bills der fjernede de fleste civildommere og som tillod flertalsdomme i kriminalretssager.”
“Hun burde være stået op imod de utallige private aftaler som gjorde vort land til et amerikansk satrapterritorium. Hun burde have insisteret på, hver gang hun mødtes med sin premierminister, at overholde ånden i vor gamle Constitution….”
At Dronningen havde enorm, moralsk og politisk indflydelse er indiskutabelt. Læg mærke til hvordan hendes bortgang har påvirket medlemmer af British commonwealth og flere andre.
Det konstitutionelle monarki i England kræver at, “Når politikerne gør sig selv til en klasse, der ikke kan fjernes, og når de først begynder at fjerne folkets rettigheder er det Monarkens pligt at træde til og sørge for the Constituion overholdes. Det er på det tidspunkt hun skal kræve sine lovbestemte magtbeføjelser og udøve dem efter hendes egen overbevisning.”
Havde det fungeret efter hensigten; kunne monarkiet og the House of Lords have været kontrollanter af de demagogiske og dæmoniske kræfter i the United Kingdom’s “masse-demokrati”
ILANA and David Vance discuss the matter further on the Hard Truth Rumble podcast. WATCH “Monarchy in Mourning — But Did Queen Elizabeth Drop The Ball?”
SUBSCRIBE please.
https://rumble.com/v1k2ar5-monarchy-in-mourning.html
https://www.ilanamercer.com/2022/09/mourning-queen-elizabeth-ii-drop-ball/#ixzz7fJeoYRLy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar