2022 Elendigt år for IT/sociale virkosmheder.

 

Et elendigt år for IT virksomheder /sociale medier

Anthony Gonzalez

Det er netop blevet oplyst af Human Events, at big tech i 2022 mistede ca. $7.4 billioner. 

Måske det har at gøre med den kendsgerning, at mange forlader platformene grundet disses tyranniske politikker, eller  -- i tilfældet Twitter --- er under genopbygning. Mange af disse virksomheder har rapporteret om voldsomme antal i  udmeldelser. I Twitters tilfælde gjorde Elon Musk det rigtige ved at afskedige halvdelen af de ansatte, som han overtog fra Jack Dorsey. 

Human Events fortæller også at ikke en af de 15 tech virksomheder i the United States har tjent penge i 2022. Det er da en nyhed. Som en konsekvens, grundet tabet af penge, har mange bestyrelser undskyldt for den ene fejlbeslutning efter den anden. Imidlertid er de aldrig kommet frem og undskyldt for censurere konservative meninger. 

Vedrørende Meta, Facebook’s hovedselskab fortæller Human Events “efter at have brugt milliarder af dollars på det stort set forfejlede projekt, og dermed tvunget provenuet i fald, blev CEO Mark Zuckerberg tvunget til at afskedige cirka 11000 ansatte og indrømme, “Jeg tog fejl.” 

Ydermere har Amazon mistet mere end 1 billion dollars i markedsværdi, og er dermed blevet det første selskab der nåede det tal. 

På samme måde har Microsoft mistet mere end $889 milliarder, og skilt sig af med 8000 ansatte. 

Apple, hvis produkter fremstilles i Kina, har ikke lidt tab på samme niveau. Men Apple har alligevel skåret ned med hundredvis af job

Heldige Twitter har kun skåret ned med cirka 3500 jobs. Selvfølgelig er modsætningen med Twitter, at det er blevet en ytringsfrihedens platform under Elon Musk’ ejerskab. Takket være Musk har Twitter nu erfaret et større publikum og mere engagement end nogensinde før. Virksomheder indenfor sociale medier skulle ikke være en propagandafront the Democrat Party.

Sådan rundt regnet er 210,000 ansatte sat fri af de femten techvirksomheder. Alle femten har været engageret i den dulgte censur af konservative. I 2021 forbød alle disse virksomheder at den siddende præsident for USA, Donald Trump fik adgang. Hvis de kan gøre det mod Trump, forestil dig dig så hvad de kan gøre ved dig. Disse ‘sogneråd’ virksomheder har demonstreret deres vilje til at “følge pengene” og dette år strømmede alle pengene så ned i et hul i jorden. 

Disse virksomheder er i knæ, og det er noget fantastisk på vegne af det amerikanske folk. 

Den næste Congress burde fjerne Section 230, der giver lovlig beskyttelse på hvad disse platforme lægger på. Vil det ske? Sandsynligvis ikke, da vore politikere har rigeligt med lobbyister knyttet til Silicon Valley. Imidlertid bør der straks tages drastiske skridt til at fjerne beskyttelserne dise virksomheder nyder fjerne.

Hver gang disse venstredrejede platforme mister penge kan man fryde sig. De censurerede en siddende præsident, gjorde det svært for konservative tanker at komme til orde, løj om 6. januar, løj om COVID-19. 

The Twitter Files har kastet lys over alt mørket som disse virksomheder har skjult for verden. 

På mange områder repræsenterer tabet af penge disse virksomheder har erfaret dette år retfærdighed for alle de katastrofer de har sat i værk. Husk altid at en elendig dag for Silicon Valley er en god dag for Amerika. 

https://www.americanthinker.com/blog/2022/12/a_bad_year_for_it_companies.html

 

Angreb på lesbiske fra kønsskiftebevægelsen

Andrea Widburg

En af de største fejltagelser som bøsser (som i mænd) og lesbiske (som, i kvinder) gjorde var at lade sig omfavne af den såkaldte kønsskiftebevægelse. 

Bøsser og lesbiske med tiltrækning mod deres eget køn, er et psyko-følelsesmæssigt træk, der har eksisteret lige fra tidernes begyndelse. I kontrast hertil siger den såkaldte transkønnet bevægelse faktisk at lesbiske sådan set er mænd, mens bøsser faktisk er kvinder. Det vil sige, ikke tiltrukket af deres eget køn; de er tiltrukket af det modsatte køn med det særdeles uheldige træk at de ‘bor’ i den forkerte krop.  

For fyrre år siden kendte jeg til jeg en mand der til fulde forstod denne dynamik. Jeg havde ikke mødt ham, men hans datter. Hun stod ikke sine forældre nær, således så hun kun sin far af og til. Da hendes mor døde besluttede hun efter nogle få måneders venten at overraske sin far med et besøg nu da hun var i byen.

Lige fra begyndelsen var det besynderligt. På et lille stykke papir ved siden af ringeklokken til hendes forældres lejlighed stod der ikke længere. “Fam. Does.” Ikke nogen overraskelse nu da hendes far var enkemand. Det som var overraskende var at der ikke stod “John Doe.” I stedet stod der “Jane Doe.” 

Den helt store overraskelse kom da hendes far åbnede døren iført fuld makeup, en kjole og højhælede sko. Han forklarede at han altid havde vidst han var en kvinde fanget i en mands krop. Af hensyn og respekt for sin hustru havde han dog holdt det som sin hemmelighed. Nu da han var blevet enkemand kunne han være sig selv, forklarede han. Og nu stod han på en liste for at få en “kønsskifteoperation.”

Image: This man says he’s a lesbian. Twitter screen grab.

Datteren værende liberal i sine seksuelle holdninger, og som jeg nævnte, ikke havde et nært forhold til sin far, tog alt dette i stiv arm. Besøget blev kort og hun vendte hjem. Et år eller to senere var hun igen hos sin fars by og besluttede at banke på.

Interessant nok stod der på sedlen ved siden af klokken “John Doe.” Og da hendes far åbnede døre lignede han igen hendes far. Ingen makeup, og iført det herretøj hun var vant til at se ham gå med.  

Hun spurgte, “Hvad skete der med kønsskifteoperationen?” 

“Nu skal du høre. sådan kom det til at gå,” forklarede han. Før jeg begyndte med hormonerne og kirurgien indså jeg at jeg ikke var en kvinde fanget i den mands krop. Det jeg indå var, at jeg var lesbisk fanget i en mands krop, og jeg havde langt størres succes hos kvinder når de troede jeg er en mand.” 

Da jeg første gang hørte historien, og i de næste årtier, betragtede jeg den som bevis at at hele “kønsskifte” fænomenet var et resultat af skadede, forvrirrede mennesker. Selv dengang, som denne mand afslørede, vidste folk at kirurgi og hormoner ikke ændrer dit køn. De gør blot din krop mere lig det du ønskede du kunne være - og i dette tilfælde ønskede han at være en der havde sex med kvinder. Som tudegrim kvinde var hans chancer meget beskedne, som en nydelig mand var chancerne langt bedre. 

Nu har transkønnet bevægelsen optur og dens proselytter er ikke længere interesseret i menneskers personlige præferencer eller praktiske valg. Dette omfatter ægte lesbiske, Tilsyneladende får de det bedre med det program og acceptere at en mand med en præ-kirurgisk penis (eller den han har til hensigt at beholde) er lige så meget lesbisk som de er:De samme angreb føres tilfældigvis mod mænd der betragtes som bøsser og nægter at sove sammen med kvinder, der hævder de er mænd. Dette gennemførte sludder er et godt eksempel:

Jo, jeg er en biseksuel transfyr og jeg går ganske flot for at være en helt straight mand. Jo, jeg ved godt at denne stillingsbetegnelse kan medføre lidt had mod mig men hør nu det hele. Jeg ved der er mange transfobiske r..huller, mænd eller mennesker som et hele, men jeg har makeup og andet nogle få gange, og med bøsser har det altid været ...interessant. En del bøsser jeg har talt med har enten regnet mig som trans og mange af dem gik direkte efter genitalierne og talte om at have sex med mig fordi jeg er en fyr med en vagina. Så er der andre fyre jeg har talt med der har været yderst transfobiske og nogle få af dem har taget afstand fra mig, blokeret mig, efter jeg fortalte jeg var trans. 

Det er fuldstændigt normalt for mennesker med stærke seksuelle præferencer, om det er hetero- eller homoseksuelt, ikke at ønske at lægge sig fladt ned for fupversioner. Men det er hvad der sker. Det er ikke længere acceptabelt. 

Dave Chappelle gjorde sig fortjent til stor vrede af kønsskiftebevægelsen for at påpege, at bevægelsen er fjende af alt, om det er hetero- eller homoseksuelt. Han havde ret. Målet er at gøre en ende på alt der drejer sig om biologisk sex og alle seksuelle præferencer til til fordel for en verden hvor de mest seksuelt forvirrede definerer, sætter reglerne.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/12/the_transgender_movement_attacks_lesbians.html

Hvad afslører nye dokumenter om JFK drabet?

 

Hvad afslører nye dokumenter om JFK drabet?

Robert Spencer 

Efter Tucker Carlson’s broadcast torsdag, hvor en CIA insider fortalte ham at han mente at bureauet var involveret i mordet på præsident John F. Kennedy, tweetede nevøen til den myrdede præsident, Robert F. Kennedy, Jr., “Den modigste nyhedsudsendelse i 60 år. CIAs mord på min onkel var et vellykket coup d’état som vort demokrati aldrig er kommet sig over. @TuckerCarlson.”

Slog CIA så John F. Kennedy ihjel eller hjalp man andre til at udføre det? Torsdagens frigivelse af over 13000 dokumenter relateret til drabet bringer os ikke meget nærmere et solidt svar end vi har til nu. Men RFK Jr.’s skråsikkerhed om udfordringen kommer ikke ud af det blå. Den grundlæggende kendsgerning at alle optegnelser stadig ikke er offentligt tilgængelig er mistænkeligt i sig selv. 

Frigivelsen af dokumenterne betyder at nu er 97% af materialet om drabet på JFK frigivet. Men hvad med de resterende 3%? Gamle Joe Bidens ‘rådgivere’ sagde i en udtalelse at “bureauer” - hallo - hvilke? - har bedt om at et “begrænset” antal dokumenter holdes tilbage. Udtalelsen forklarede at “midlertidig fortsat udsættelse til offentliggørelse af sådanne informationer er nødvendig for at beskytte mod en identificerbar skade på militærets forsvar, efterretningsoperationer, lovhåndhævelse, eller forhold med relationer til udenlandske nationer.”  

Hvilken skade ville kunne indtræffe for efterretnings operationer ved frigivelse af 60 år gammelt materiale, medmindre efterretningsagenturet , der krævede at dette materiale skulle holdes tilbage udmærket ved hvad det indeholder der vil have negative effekter på dets operationer i dag? Tilbageholdelsen af stadig flere dokumenter kommer selv efter the Mary Ferrell Foundation, der beskriver sig som “en non-profit organization engageret i ihærdige anstrengelser for at bringe tilgængelig og interaktiv historie til en ny generation af kritiske tænkere,” lagde sag an i oktober mod Old Joe og the National Archives, for at fremtvinge en frigivelse af de tilbageværende dokumenter vedrørende drabet. 

Vicepræsident for The Mary Ferrell Foundation’s, Jefferson Morley, som NBC News omtaler som “en ekspert i drabet og the CIA” bemærkede, “det er på høje tid at regeringen fik taget sig sammen og adlød ånden i,  og lovens bogstav,” henvisende til Bill Clintons befaling om at alle dokumenterne om JFK drabet blev frigivet 26. oktober 2017. “Dette drejer sig om vor historie og vor ret til at kende den.”  RFK Jr. kommenterede da saganlægget fra the Mary Ferrell Foundation blev indgivet. “Det var en monumental forbrydelse, en forbrydelse mod det amerikanske demokrati. Og det amerikanske folk har ret til at vide det. Loven kræver at optegnelserne frigives. Det er bizart. Det er næsten 60 år siden min onkel døde. Hvad skjuler de?” 

Ja hvad kan det være? Tidligere CIA agent Rolf Mowatt-Larssen sagde, “Det jeg tror er sket, kort fortalt, er at Oswald blev rekrutteret til et råt CIA plot. Denne gruppe af tre, fire eller fem skurke besluttede at deres opgave var at slippe af med Kennedy efter the Bay of Pigs og Cuba missilkrisen. De mente det var deres patriotiske pligt i betragtning af den trussel landet var underlagt på den tid, og deres synspunkter, der ville være mere hard-line eller mere radikalt anti-kommunistisk og mere politisk ekstrem.” 

Dette lyder som den sædvanlige indsats hos medierne for at lægge skylden på patrioter, og således skal man være noget skeptisk.  The Bay of Pigs hændelsen og Cuba missilkrisen viste faktisk at Kennedy var en radikal anti-kommunist om nogen; han kan være have været utilstrækkelig. At gå efter ham for hans uegnethed er ikke det samme som at indtage en hårdere linje end han gjorde om Amerikas holdning om kommunismen.

Men tanken om at CIA var involveret kan ikke blot afvises. Tilbage den 22. december 1963, præcis en måned efter mordet på Kennedy skrev tidligere præsident Harry S. Truman i the Washington Post “i nogen tid har jeg været foruroliget over den måde CIA er afveget fra sin oprindelige hensigt. Den er blevet operationel og til tider Regeringens forlængede arm. Dette har ført til uro og kan have forstærket vore vanskeligheder på adskillige eksplosive felter.” Han føjede til “Vi er vokset op som en nation der respekteret for vore frie institutioner og for vor evne til at holde fast i et åbent og frit samfund. Der er noget over den måde CIA har fungeret der kaster en skygge over vor historiske position og jeg føler vi har brug for at rette op.” 

Hvorfor mente Truman at det var nødvendigt at offentliggøre denne advarsel om CIA lige på det tidspunkt? Desuagtet hvad hans grunde kan have været blev der intet gjort for at reformere eller omstrukturere CIA. Nu efter vi har set CIA blande sig i regeringsforhold rundt om i verden, og efter  the Russian Collusion bedraget, og utallige andre indenlandske operationer der går ud på at sløre det amerikanske folks indsigt på mange områder er det så ikke ubestrideligt at CIA skulle have haft en hånd med i at få fjernet en siddende præsident. Hvis det er tilfældet burde CIA være lukket ned dengang, og hvis det viser sig at man var involveret dengang bør det lukkes ned nu, dog noget forsinket.

Det amerikanske folk har krav og brug for at kende CIAs rolle i drabet på Kennedy - ikke som sådan af historisk interesse, men for at få afgjort et vigtigt spørgsmål for vor nations fremtid i dag.

https://www.frontpagemag.com/rfk-jr-cias-murder-of-my-uncle-was-a-successful-coup-detat-from-which-our-democracy-has-never-recovered/

 

Da Amerika reddede Iran

Stephen Brown

Det fandt sted for ca 100 år siden og i en periode af historien de fleste har glemt. 

Det skete under trængslerne som følge af 1. Verdenskrig at Iran, et militært svagt land kun kunne se hjælpeløst til da tyrkiske og russiske hære bekæmpede hinanden på Irans territorium, efterladende et spor af ødelæggelse og titusinder af flygtninge. Hungersnød og sygdom tog sin store del af disse stakkels krigsofres liv. 

Men ind i denne enorme humanitære katastrofe trådte, uden tøven, America’s Near East Relief organization, måske den største amerikanske humanitære organisation der har eksisteret.

Man satte i værk at være ansvarlig for at redde mindst en million liv i det krigshærgede Nære Orienten i Syrien, Iran Kaukasus i Rusland og Grækenland, især børn.

På et tidspunkt sørgede Near Relief for at brødføde og give lægehjælp til 132000 forældreløse. Nu til dags er der næppe nogen der kender Near East Relief navnet og den store hjælp man ydede.

The Near East Relief indledte sit virke i september 1915, da et telegram landede i the United states fra Amerikas ambassadør til Grækenland, Henry Morgenthau, om det tyrkiske folkedrab mod armenierne. I telegrammet opfordrede han til at oprette en komite for at redde armenierne.  

“Ødelæggelsen af den armenske race er hurtigt undervejs,” fastslog Morgenthau.

.

Morgenthau’s blev derpå overgivet James L. Barton, Foreign secretary of the American Board of Commissioners for Foreign Missions, der gav Cleveland H. Dodge opgaven med at skabe en komite for den armenske krise. Dodge var personlig ven af præsident Woodrow Wilson. 

Under ledelse af Dodge, Barton og Samuel Dutton med Henry Morgenthau, blev the Near East Relief grundlagt først som the Armenian Relief Committee, og så the American Committee for Armenian and Syrian Relief. Den blev indarbejdet i en Kongreslov i august 1919 som the Near East Relief.

Tidligere præsident William Taft blev omtalt i denne Kongreslov som koordinerende officer. The Near East Relief modtog altid væsentlig præsidentiel støtte. 

Taft blev omtalt i en New Orleans avisartikel, hvor han kom med en Juleappel for Near East Relief. Wilson gav regeringsmidler og fødevarer til organisationen og beordrede hæren og flåden til at samarbejde med Near East Relief. Flåden stillede skibe til rådighed. Præsident Coolidge og Hoover gjorde det samme og præsident Coolidge skrev introduktionen til Story of the Near East Relief (1915-1930): An Interpretation, en gribende fremragende fortælling om denne utrolige organisation og dets arbejde. Senere præsident Franklin Roosevelt blev var også med på listen over støtter. 

Hvad motiverede de ti mænd der grundlagde komiteen, de var hvide og de fleste med anglo-amerikansk baggrund (undtagen rabbi Nathan Wise) til at handle så hurtigt på vegne af folk de knap vidste eksisterede før krigen? Jo, deres kristne fromhed.

“Armenierne har ingen der taler for deres sag og det kun et sprøgsmål om tid hvornår Kristendommens stemme skal hæves,” fastslog grundlægger af Near East Relief, James Barton.

Disse mænd tog deres kristne tro så alvorligt at de endog sang kristne salmer ved møder i Executive Committee. De fleste forblev medlemmer til 1930 og sikrede dermed kontinuiteten. Tre døde mens de var i komiteen. 

Grundlæggerne havde først ingen ide om omfanget af problemet de stod overfor. Først besluttede at rejse $100,000 dog mente nogle at det var for stor en sum. The Near East Relief fortsatte med at rejse midler op til $91,000,000, en gigantisk sum i 1920’erne. 

I nutiden er det ubegribeligt at forestille sig den nationale anstrengelse som blev gjort af amerikanerne for at rejse midler til the Near East Relief. Det så ud til at alle og enhver organisation i nationen deltog, særlig religiøse. Søndagsskoler rejste en million dollars. Børn donerede deres daglige mælkeration. Drenge- og Pigespejderne hjalp utroligt meget. Fagforeninger, the Rockefeller Foundation, og kvindeorganisationer donerede allesammen, sammen med mange andre. 

Chefen for the National Women’s Organization var hele tiden med i bestyrelsen af komiteen.

Underafdelinger af the Near East Relief blev oprettet i hver stat, herunder Honolulu og the District of Columbia, ofte med guvernøren som formand.

https://cms.frontpagemag.com/fpm/2020/02/when-america-saved-iran-stephen-brown

 

Lesbiske i fængsel for at mene at mænd ikke kan være lesbiske?

Eric Utter

Hvordan kan man dog forberede sig på en så skør tid som den vi lever i?

Tonje Gjevjon, kunstner fra Norge og lesbisk blev for nylig informeret om at hun var under efterforskning af politiet for at beskæftige sig med “hadtale.” I en Facebook postering havde hun fastslået at mænd ikke kan være lesbiske. Gjevjon kan få tre års fængsel for at komme med en så ubestridelig sandhed.

 

Gjevjon skrev, "Det er ligeså umuligt for mænd at blive lesbiske som det er for mænd at blive gravide. Mænd er mænd uanset deres seksuelle feticher.”  

At turde stille spørgsmålet eller kritisere transsamfunder vil straks gøre at en person bliver voldsomt angrebet at trans aktivister, en særlig aggressiv og nederdrægtig gruppe. Dette synes i særlig grad at være sandt hvis man er en almindelig ‘gammeldags’ lesbisk.

Gjevjon siger hun postede sin Facebook besked med den bevidste hensigt at få sat spotlys på Norges hadtale lov, der blev vedtaget i 2020 der i al væsentlighed gør ulovligt at kritisere mennesker der identificerer sig som transkønnede.

I 2021, fortalte Gjevjon, Anette Trettebergstuen, en Arbejderparti politiker, “Jeg tror det er absolut nødvendigt at placere biologisk køn som grundlaget i alle sammenhænge hvor køn har lovlig, kulturel eller praktisk relevans, og at sidestille køn med kønsneutralitet har skadelig og diskriminerende konsekvens for kvinder og piger - især lesbiske.”

Derpå spurgte hun Trettebergstuen, "Vil ligestillingsministeren gøre en indsats for at sikre at lesbiske kvinders menneskerettigheder sikres ved at gøre det klart at der ikke er lesbiske med peniser, at mænd ikke kan være lesbiske uanset deres kønsidentitet, og at få ryddet op i det kaos som den skadelige kønspolitik den forrige regering har efterladt?"

Trettebergstuen svarede, “Jeg deler ikke forståelsen af virkeligheden hvor der kun er to biologiske køn som kan tolkes som køn. Kønsidentitet er også vigtig.” Ah hva’ba?  Trettebergstuen deler altså ikke en forståelse af virkeligheden. Se det er sandt

Modige Gjevjon skrev også i Klassekampen, en norsk avis, "Jeg har konstateret at kvinder er hunkøn, at lesbiske ikke har peniser, at børn ikke burde være ansvarlige for beslutninger de ikke har kapacitet til at forstå omfanget af, og at anden indstilling kan være skadeligt for demokratiet. På grund af disse holdninger er jeg ofte blevet ugleset, udelukket.” Hun siger hun er blevet skubbet ud af kunstnersamfundet på grund af hendes synspunkter og føjer til, “Jeg var ikke forberedt på omfanget af hvordan Queer organisationer, politikere og aktivister kunne dæmonisere en lesbisk kunstner der ikke fulgte trop."

Det burde hun have været.

‘Konceptet’ “kvinde” har været forsøgt presset gennem et nåleøje skubbet til, væltet omkuld og brutaliseret i de senere år, så alle burde skamme sig. Faktisk er udtrykket helt bogstaveligt blevet  omdefineret.

Når et samfund når til det punkt at det ikke engang kan være enig om ubestridelige fysiske kendsgerninger er det nær det punkt hvor der ingen vej er tilbage. Hvis vi ikke kan blive enige om at mænd har peniser og ikke kan blive gravide, eller at elefanter er store pattedyr med snabler og stødtænder, hvad kan vi så blive enige om?

Hvis vi alle skal følge trop i latterlige banaliteter som “køn er noget der tilfældigt tildeles ved fødsel” så kunne vi godt pakke sammen nu, Det er nemlig ikke tilfældigt.” 

Hvor vi engang søgte sandhed søger vi nu det som gør vi føler os godt tilpas på kort sigt. 

Det der definerer progressive er at det ikke tror på definitioner. 

Mænd og kvinder kan kun defineres på een måde, ligesom med så meget andet. Faktisk kan kvinder være mænd, og mænd kan være kvinder. 

Så vil Kaos herske.

Hvilken forvandling.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/12/lesbian_to_be_imprisoned_for_stating_men_cant_be_lesbians.html

 

Jeg er ikke hvid - er jeg så bedre?

Andrew Thomas

Venstreorienterede er fintfølende, selektive i deres brug af sproget. De indser at ord har magt. Sproget man bruger skaber dine tanker og opfattelsen af den verden der er rundt om dig. 

George Orwell forstod det så udmærket i sin bog 1984.  "Newspeak" var Big Brother's metode til at kontrollere befolkningen ved at reducere sproget til rudimentære koncepter. Alt vidunderligt eller storartet blev til "plusgood."  Alt ondt eller nederdrægtigt blev til "ungood."  "Crimethink" var enhver tanke der gik imod regimets magt. 

På lignende vis forsøger venstrefløjen at modificere sproget så vore tanker drejes hen mod koncepter der er politisk favorable for venstrefløjen. Man perverterer seksualitet med absurde pronomener man påtvinger befolkningen. Man normaliserer pædofili ved at ændre udtrykket til MAP eller "Minor-Attracted Persons."

The World Health Organization (WHO)ændrer "Monkeypox (abekopper)" til "Mpox," for på en eller anden forunderlig vis er abe racistisk og  "stigmatiserende" overfor bøsser, selv om man fortsætter med at benægte at Monkeypox er en sygdom der primært spredes blandt mennesker med homoseksuel levevis.

Frem for alt så opdeler racebaseret identitetspolitik mennesker efter deres hudfarve og giver anledning til had, hvilket er et brugbart perspektiv for venstreorienterede, Sorte bliver til "African-American," mens White forbliver White.  Venstrefløjen har defineret ordet "White" som nærmest genetisk racist, fordomsfulde og potentielle terrorister.  "White" er nu automatisk forbundet med “skrøbelighed,” “privilegeret,” og “overherredømme indstilling.”  Det at være “Hvid” er blevet et nedsættende udtryk - lig med “ond.”

 

"Afro-American" eller "African-American," er på den anden side associeret med en kulturel stolthed. Imidlertid er det store flertal af sorte amerikanere ikke ægte afrikanere. De blev født i Amerika. Elon Musk, derimod er en autentisk African-American.  Han er amerikansk statsborger (2002) der blev født i Pretoria, Sydafrika. 

Jeg påstår nu, at hvis Black Americans kan kalde sig African-Americans fordi deres oldeforældre blev født i Afrika, så kan det store flertal af White Americans med ligeså stor ret identificere sig som "Euro-Americans."

Så er vi der igen - ord har en påvirkning af følelserne. Venstrefløjen ser på “White” med foragt (selvom de selv er White). Imidlertid betragtes europæerne positivt. Sig "White guy" til en venstreorienteret og han ser for sig en Southern bondeknold med et Confederate flag på t-shirten eller med et hagekors på armbåndet. 

Men sig "Euro-American," og den typisk venstreorienterede vil forestille sig en blond svensk socialist eller måske en socialist som George Soros.  Hvis du siger “det er helt OK at være hvid” så er du en racist. Men hvis du siger “det er Ok at være en Euro-American" se det lyder perfekt og acceptabelt da der er Black Europeans såvel som White.

Da min oldeforældre blev født i Europa kan jeg med lovlig ret identificere mig som en Euro-American, derved undslippe det rædselsfulde stigma der kaldes "Whiteness."  Jeg foreslår de på den anden side af den politiske skala at gøre det samme og modstå venstrefløjens manipulation af sproget for at opdele og nederdrægtige gøre os.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/11/im_not_white.html

 

Rusland og Ukraine: de mindre forskelles narcissisme

Alex Gordon

I 1726, udkom Jonathan Swift Gulliver's Travels.  I første del af romanen, "Gulliver in Lilliput country," lærer helten om omstændighederne ved den store krig mellem Lilliput og Blefusku, hvilket skyldtes en konflikt over en tilsyneladende meget lille udfordring. Nogle mente man skulle åbne hårdkogte æg i den tykke ende, mens deres modstandere gik ind for den smalle ende.

Sigmund Freud, i Das Unbehagen in der Kultur. (1930, oversat til engelsk som  Civilization and Its Discontents), gjorde opmærksom på potentialet for konflikt mellem folk der står hinanden nært og kaldte dette fænomen “de mindre forskelles narcissisme":

Med kærlighed er det altid muligt at binde et betragteligt antal mennesker sammen, så længe der er en ‘rest’ af folk der kan være genstand for deres aggressivitet. Jeg diskuterede engang fænomenet der præcist drejer sig om samfund med områder der støder op til hinanden, og som også er forbundet med hinanden på andre felter og er optaget at konstante uoverensstemmelser og latterliggør hinanden - som f.eks. spanierne og portugiserne nord- og sydtyskerne, englænderne og skotterne og så videre. Jeg benævnte dette fænomen med “de mindre forskelles narcissisme” et udtryk der ikke har brug for megen uddybelse. Vi kan nu se, at det er en belejlig og relativ harmløs tilfredsstillelse af aggressionens tilbøjelighed. hvorved samhørigheden mellem medlemmerne af samfundet gøres lettere. 

Med elektricitet kaldes en lignende effekt frastødelse af en partikel med samme ladning. Freud så i “de mindre forskelles narcissisme” en måde til at undertrykke aggressiviteten hos nabofolk og opnå deres samhørighed ved at puste “mindre forskelle” op, hvilket igen hjælper folk til at slippe af med deres naturbestemte aggression på en “praktisk” og “harmløs” facon. En sådan sublimering af aggressive instinkter syntes for Freud lige¨så sikker som at udfri spanierne fra deres aggressive tendenser ved at lade dem skifte til tyrefægtning eller som med rivalisering mellem fodboldfans eller basketball hold fra en by, hvilket kan nå højdepunktet af had.  Begge parter i konflikten, ifølge Freud, er udtryk for narcissisme - det er national stolthed og ønsket om at forstærke sin egenart, og ønsket om at skille det ene folk fra det andet 

Konflikten mellem Rusland og Ukraine handler også om “narcissismen” hos nærtbeslægtede folk. I tilfældet Rusland er det imperial narcissisme. Den Russiske Føderation jamrer over Sovjetunionens kollaps, og føler sig nedgjort fordi dets territorium er blevet mindre og Ukraine, Belarus, De Baltiske Stater, Kaukasus og Centralasien har brudt med imperiet. Den Russiske Føderation betragter befolkningerne i disse lande som værende Sovjet folket og finder det naturligt at genskabe Sovjetunionen -- svarende til at fjerne de tidligere republikkers uafhængighed. Da indbyggerne i de tidligere republikker i USSR stadig er Sovjetfolk, betyder det at de er et folk, der burde leve i et land, Den Russiske Føderation, Sovjetunionens  afløser.

Krigen mellem Rusland og Ukraine blev indledt af Putin som “en særlig militær operation” for at eliminere “imaginære” forskelle mellem russere og ukrainere, for at “befri” Ukraine fra “Nazister” - det vil sige mennesker der betragter ukrainerne som en anderledes end russerne. Opsplitningen af tidligere Sovjet republikker ud af Den Russsiske Føderation, især under Vestens ægide (beskyttelse) er et slag mod russisk narcissisme: Vasalen forlader sin suveræn og søger mod en ny herre. 

Ruslands ledelse hævder at være i krig det kollektive Vesten i Ukraine. Imidlertid er der en anden kollektiv ‘essens’ ved denne konflikt. Rusland er en kollektiv narcissist, tryllebundet af bedrageriske opfattelser af imperial grandiositet. Rusland opfører sig som i Ovids klassiske beskrivelse af Narcissus; som en narcissist forelsket i sit eget billede. Legende om Narcissus ender med heltens død, der slår sig ihjel på grund af en sygelig forelskelse i sit eget spejlbillede. Blindet at den ikke realistiske opfattelse af egen magt begiver imperium-narcissisten sig ud på dødsensfarligt eventyr.

 

Hvad er Ukraines “narcissisme”?  Ukraine er det post-Sovjet samfund der ligger tættest på Rusklad i sprog, kultur og er historisk tæt associeret med Den Russiske Føderation. Ukraine ønsker at vende en “mindre forskel” til Rusland til en stor. Man ønsker at slippe af med at blive identificeret med Rusland i kulturelle og sproglige ligheder og i stor træk af enhver form for afhængighed af det nye Ruslands Imperium 

I Den Russiske Føderation benævnes Ukraines ønske om uafhængighed endog ikke  nationalisme, men Nazisme. Det er langt mere forståeligt for de russiske borgere; hvis de er “Nazis” er de fjender ligesom de var under Den Store Fædrelandskrig - 2. Verdenskrig. 

Konceptet “de mindre forskelles narcissisme” er uforenlig med budet “Elsk din næste som dig selv.” De to kristne folk elsker ikke “deres næste” de forsøger at distancere sig og drejer “mindre forskelle” til kæmpestore. Sigmund Freud tog fejl: “De mindre forskelles narcissisme” viste sig ikke at blive en “praktisk og relativ harmløs tilfredsstillelse af aggressive tilbøjeligheder. Den viste sig at blive en destruktiv og morderisk tendens, om ikke selvmorderisk

https://www.americanthinker.com/articles/2022/12/russia_and_ukraine_the_narcissism_of_minor_differences.html