onsdag den 7. december 2022

Rusland og Ukraine: de mindre forskelles narcissisme

 

Rusland og Ukraine: de mindre forskelles narcissisme


Alex Gordon

I 1726, udkom Jonathan Swift Gulliver's Travels.  I første del af romanen, "Gulliver in Lilliput country," lærer helten om omstændighederne ved den store krig mellem Lilliput og Blefusku, hvilket skyldtes en konflikt over en tilsyneladende meget lille udfordring. Nogle mente man skulle åbne hårdkogte æg i den tykke ende, mens deres modstandere gik ind for den smalle ende.

Sigmund Freud, i Das Unbehagen in der Kultur. (1930, oversat til engelsk som  Civilization and Its Discontents), gjorde opmærksom på potentialet for konflikt mellem folk der står hinanden nært og kaldte dette fænomen “de mindre forskelles narcissisme":

Med kærlighed er det altid muligt at binde et betragteligt antal mennesker sammen, så længe der er en ‘rest’ af folk der kan være genstand for deres aggressivitet. Jeg diskuterede engang fænomenet der præcist drejer sig om samfund med områder der støder op til hinanden, og som også er forbundet med hinanden på andre felter og er optaget at konstante uoverensstemmelser og latterliggør hinanden - som f.eks. spanierne og portugiserne nord- og sydtyskerne, englænderne og skotterne og så videre. Jeg benævnte dette fænomen med “de mindre forskelles narcissisme” et udtryk der ikke har brug for megen uddybelse. Vi kan nu se, at det er en belejlig og relativ harmløs tilfredsstillelse af aggressionens tilbøjelighed. hvorved samhørigheden mellem medlemmerne af samfundet gøres lettere. 

Med elektricitet kaldes en lignende effekt frastødelse af en partikel med samme ladning. Freud så i “de mindre forskelles narcissisme” en måde til at undertrykke aggressiviteten hos nabofolk og opnå deres samhørighed ved at puste “mindre forskelle” op, hvilket igen hjælper folk til at slippe af med deres naturbestemte aggression på en “praktisk” og “harmløs” facon. En sådan sublimering af aggressive instinkter syntes for Freud lige¨så sikker som at udfri spanierne fra deres aggressive tendenser ved at lade dem skifte til tyrefægtning eller som med rivalisering mellem fodboldfans eller basketball hold fra en by, hvilket kan nå højdepunktet af had.  Begge parter i konflikten, ifølge Freud, er udtryk for narcissisme - det er national stolthed og ønsket om at forstærke sin egenart, og ønsket om at skille det ene folk fra det andet 

Konflikten mellem Rusland og Ukraine handler også om “narcissismen” hos nærtbeslægtede folk. I tilfældet Rusland er det imperial narcissisme. Den Russiske Føderation jamrer over Sovjetunionens kollaps, og føler sig nedgjort fordi dets territorium er blevet mindre og Ukraine, Belarus, De Baltiske Stater, Kaukasus og Centralasien har brudt med imperiet. Den Russiske Føderation betragter befolkningerne i disse lande som værende Sovjet folket og finder det naturligt at genskabe Sovjetunionen -- svarende til at fjerne de tidligere republikkers uafhængighed. Da indbyggerne i de tidligere republikker i USSR stadig er Sovjetfolk, betyder det at de er et folk, der burde leve i et land, Den Russiske Føderation, Sovjetunionens  afløser.


Krigen mellem Rusland og Ukraine blev indledt af Putin som “en særlig militær operation” for at eliminere “imaginære” forskelle mellem russere og ukrainere, for at “befri” Ukraine fra “Nazister” - det vil sige mennesker der betragter ukrainerne som en anderledes end russerne. Opsplitningen af tidligere Sovjet republikker ud af Den Russsiske Føderation, især under Vestens ægide (beskyttelse) er et slag mod russisk narcissisme: Vasalen forlader sin suveræn og søger mod en ny herre. 

Ruslands ledelse hævder at være i krig det kollektive Vesten i Ukraine. Imidlertid er der en anden kollektiv ‘essens’ ved denne konflikt. Rusland er en kollektiv narcissist, tryllebundet af bedrageriske opfattelser af imperial grandiositet. Rusland opfører sig som i Ovids klassiske beskrivelse af Narcissus; som en narcissist forelsket i sit eget billede. Legende om Narcissus ender med heltens død, der slår sig ihjel på grund af en sygelig forelskelse i sit eget spejlbillede. Blindet at den ikke realistiske opfattelse af egen magt begiver imperium-narcissisten sig ud på dødsensfarligt eventyr.

 

Hvad er Ukraines “narcissisme”?  Ukraine er det post-Sovjet samfund der ligger tættest på Rusklad i sprog, kultur og er historisk tæt associeret med Den Russiske Føderation. Ukraine ønsker at vende en “mindre forskel” til Rusland til en stor. Man ønsker at slippe af med at blive identificeret med Rusland i kulturelle og sproglige ligheder og i stor træk af enhver form for afhængighed af det nye Ruslands Imperium 

I Den Russiske Føderation benævnes Ukraines ønske om uafhængighed endog ikke  nationalisme, men Nazisme. Det er langt mere forståeligt for de russiske borgere; hvis de er “Nazis” er de fjender ligesom de var under Den Store Fædrelandskrig - 2. Verdenskrig. 

Konceptet “de mindre forskelles narcissisme” er uforenlig med budet “Elsk din næste som dig selv.” De to kristne folk elsker ikke “deres næste” de forsøger at distancere sig og drejer “mindre forskelle” til kæmpestore. Sigmund Freud tog fejl: “De mindre forskelles narcissisme” viste sig ikke at blive en “praktisk og relativ harmløs tilfredsstillelse af aggressive tilbøjeligheder. Den viste sig at blive en destruktiv og morderisk tendens, om ikke selvmorderisk

https://www.americanthinker.com/articles/2022/12/russia_and_ukraine_the_narcissism_of_minor_differences.html


Ingen kommentarer:

Send en kommentar