tirsdag den 28. marts 2023

Fentanyl: Det som ikke fortælles - kampen mod narko

 

Fentanyl: Det som ikke fortælles

Ted Noel

Dr. Joseph Alton’s nyeste artikel i AT—“What You Need to Know About Fentanyl”—præsenteres bedst ved hans kommentar, “jeg har kendt til fentanyl i hele min lange lægekarriere.” Han er medicinsk beredskabs specialist og på det område har jeg forbehold over for ham. I min karriere som blev brugt på Anæstesi, hvor vi ikke ved “alt om” fentanyl kender vi det dog ret så godt. Personligt har jeg administreret litervis af stoffet. Af den grund kan jeg fortsætte debatten fra hvor han forlod den - debatten går sådan set ud på “vis mig pengene” udfordringen. 

Anæstesiologer kender næsten alt til andre opiater. Uanset om de er ‘naturlige’ (opium, morfin) omdannede og modificeret fra de naturlige (heroin, dilaudid) semisyntetisk (codeine, hydrocodone, oxycodone), eller fuldsyntetiske (meperidine, pentazocine, fentanyl, sufentanil, remifentanil, mv.) Hvis jeg ordinerer en patient en passende afmålt dosis af nogen af de nævnte stoffer, så giver de i bund og grund den samme ønskede effekt, og de samme uønskede bivirkninger.

Kort opsummeret, selvom fluekneppere vil modargumentere, så er kendsgerningen at de alle stort set er samme middel. Jo, du læste korrekt. Opiater udfører alle det samme. De gør det blot via forskellige administrations ‘ruter’ og med forskellig varighed. Naturligvis med fortsat tildeling, dosering, fører alle former for kombinationsmidler og deres ‘stier’ til distribution og ophør af virkning, til forandringer i varigheden og receptorerne bliver tolerant og kræver højere doser.

Nu, da jeg har imponeret dig med min viden om farmakodynamiske (effekter) og farmakokinetiske (optag, distribution og elimination) (indsæt en vred kommentar her), lad os så gå i krig med spørgsmålet som Dr. Alton ikke stillede: “Hvorfor, når man tager i betragtning, at disse stoffer koster næsten ingenting af fremstille, har de så gjort de kriminelle umådeligt rige?

Image: Fentanyl from a United States Sentencing Commission publication.

Som Hamlet sagde, “Ay, there’s the rub.” (der ligger hunden begravet) Hvis heroin og fentanyl er lige så billige at fremstille som aspirin (og det er de), hvorfor sælges det så ikke for småpenge på dit lokale apotek? Hvis det skete ville de mexicanske narkokarteller gå konkurs. for der ville jo ikke være nogen profit at tjene. Dette økonomisk relaterede spørgsmål fører os til the Pure Food and Drug Act of 1906 og dens følger. De love gjorde besiddelse af opiater til ikke lægelig brug til en forbrydelse. Og der er mennesker der ønsker de euforiserende midler. Koste hvad det skal.

Rundt regnet en tredjedel af befolkningen gennem historien har ønsket rusmidler. Gærede drikke som øl findes overalt. Andre rusmidler som marihuana, psilocybin, khat, og cocablade er næsten lige så almindelige. Nøglen i dem alle er at, når de bruges almindeligt, giver de en slags omtågethed, men uden funktionsevnen påvirkes synderligt. Med voldsomt brug fører de alle til problemer.

Opiater kan give meget mere og en “high” følelse hos nogle. Dette fører til et ønske om mere - en gang til. Imidlertid vil fortsat brug forårsage receptor intolerance, så igen kræves mere og mere af stoffet for at opnå den ønskede effekt. Inden længe hindrer denne tolerance at det er yderst vanskeligt at blive “high” af stoffet. Alt dette bliver så til abstinens syndromet, som vises så ofte på film som en rædselsfuld tilstand. Det kan være noget overdrevet, men fører stadig til at den afhængige jagter endnu flere stoffer for at undgå de ubehagelige bivirkninger ved samme.  

Kun en lille del af den ene procent afhængige er begyndt med lægeordinerede midler. Resten er blevet introduceret gennem ikke lægelige lokationer. Den der tilbyder stoffet har til hensigt at gøre modtageren afhængig. Det er den afhængighed der finansierer de mexicanske narkokarteller. Og de profitter kan kun eksistere, fordi stofferne er ulovlige.

Når en person ønsker et rusmiddel indser han det er ulovligt. Det betyder så han i det skjulte skal beskæftige sig med en ‘kantstens farmaceut.’ Da det er ulovligt kræver sælgeren (pusheren) en høj pris som kompensation for muligheden af han anholdes og retsforfølges. I økonomi kaldes det en “risikopræmie.” Hvis brugeren (køberen) skal betale en høj pris kræver han højere kvalitet. Det er en ondsindet cirkel der fører til flere stofhandlere der kommer ind på markedet - nabolaget. 

Når konkurrerende kriminelle optræder på samme ‘gade’ er der to muligheder. Den første er en gadekrig, lig Chicagos daglige hørbare aftryk. Den anden er en konkurrence om at reformulere stofferne til at være mere attraktive for brugerne. Dette omfatter typisk at man føjer fentanyl til heroin. Heroin er af stor betydning da virkningen holder i timer, mens fentanyl kun holder minutter. Fentanyl kan give et “hit” så tolerancen overvindes mens heroin udsætter. De er begge nødvendige. Så er der skabt et økonomisk problem. 

Fentanyl er meget let at smugle fordi det er hundred gange så potent som heroin. Kartellen kan sende mindre pakker gennem flere ruter. Chancen for succes er større end med heroin. Begge er dog stadig nødvendige. Når en lokal gadehandler imidlertid blander stofferne er der ingen standardisering overhovedet ulig Double Uoglobe Heroin i Vietnam.

Dette bringer os til den pointe Dr. Alton fremførte. “Denne praksis med at ‘cutte’ stoffer med fentanyl forårsager at brugeren uanvendeligt skal have en stærkere dosis end almindeligt forventet.....” 

For at forstå det skal man være særlig opmærksom. Overdoser er et resultat af fentanyls potens. De er et resultat af den ukendte potens ved blandinger i gadestoffet. Hvis den pose du netop har købt har den dobbelte effekt af den pose du købte tidligere af sælger fører det til forgiftning, og det påvirker dit åndedræt. Det går stærkt. 

Det er yderst sjældent stofafhængige med vilje indtager en overdosis. De kommer blot til at lide af de forudsigelige farmakologiske konsekvenser af forbuddet mod stoffer. Al Capone tjente styrtende med penge, fordi alkohol var ulovligt. El Chapo bliver rig af samme økonomiske regelsæt. Når du fremstiller stoffer ulovligt begår de mennesker der ønsker dem kriminalitet for at få fat i dem. Denne sammenhængende skade, konsekvensen, forer så kartellernes lommer. Det er en fuldstændig forudsigelig konsekvens af de vedtagne love. Der er således kun to muligheder for at klare udfordringen. 

For det første skal vi gøre op med elendige politiske tiltag, og se nøje på Singapore modellen. I Singapore giver den blotte besiddelse eller brug nemlig en straf på 10 år i fængsel. Handel med stoffer kan føre til en dødsdom. Det er det  Senator Rubio ønsker med fentanyl. Direkte sagt så vil dette kun øge Politi Statens beføjelser. Flere penge vil blive spildt på militariserede SWAT teams, fængselsceller og uduelige rehabiliteringscentre. 

Den alternative tilgang er afkriminalisering med deraf følgende reduktion i skaderne. Bemærk - der er to elementer. Afkriminalisering har allerede viste nogle goder, men mere kan opnås. Portugal afkriminaliserede i 2001, fulgt op af forskellige behandlingsfaciliteter og programmer for ‘vedligehold.’ Man begyndte med overdoser og det stofmisbrug der groft sagt ses i resten af Europa. Siden ændringen i politik har Portugal haft færre end halvdelen af raten for overdoser i resten af Europa. Kriminaliteten er faldet og antallet af mennesker i fængsel samtidig. 

Sindssyge kan defineres som at man gør det samme hele tiden og forventer et andet resultat. Straffende love mod stofbrug har været brugt siden kejserne i Kina indførte dem i det ottende århundrede. De virkede ikke dengang og ingen love sidenhen har nogensinde reduceret brug af stoffer, Alt de har gjort er at øge elendighed og død. 

Måske er det på tide at stille spørgsmål. Er vi sindssyge.....?

Ted Noel MD is a retired Anesthesiologist/Intensivist who podcasts and posts on social media as DoctorTed and @vidzette. His DoctorTed podcasts are available on many podcast channels.

https://www.americanthinker.com/articles/2022/10/fentanyl_the_untold_part_of_the_story.html


onsdag den 22. marts 2023

Da vi fik fjernsyn i 1950'erne

 

Da vi fik TV i 1950’erne

Anthony J. DeBlasi

At Nogen smile kan, og altid smile, og være dog en Nidding, – Shakespeare, Hamlet

TV sent i 1940’erne og op gennem de tidlige 50’ere var kilden til underholdning i hjemmene. 

Hvem ville have troet, førhen, at sådan et ‘sci-fi’ instrument en dag ville blive solgt i lokale butikker? TV eller ikke TV; Ville det være mere nobelt at lade TV være TV eller trække stikket? 

Vi fik TV i 1949, af konsoltypen der kun var plads til ved at flytte pianoet. Denne noget drastiske ommøblering var sådan set i orden da det at få TV var “som at bringe teatret ind i huset.

Disse konsolenheder (med indbygget radio/pladespiller,TV) havde meget små skærme “filmlærreder” af glas der buede i siderne og krævede koncentration - langt mere end at lytte til radio. Med radioen, så længe der var stille, kunne man følge et program hvor som helst i huset mens man legede, arbejdede. Men TV var audio-visuelt og medmindre man befandt sig foran den lille skærm, som i en biograf, så missede man en stor del af programmet. 

Hvis hvert hjem havde et TV, således ræsonnerede man i disse første dage med TV, hvorfor skulle nogen så gå i biografen? Ville biograferne lukke? Hvorfor dog gå i teater for at se et skuespil når man kunne se live drama i god kvalitet, instrueret af f.eks. en Sidney Lumet, og på en søndag aften? Jo, det er korrekt at det meste ikke havde særlig høj kvalitet, men undtagen den slendrian der uundgåeligt finder vej ind i pop-underholdning var manuskripterne og iscenesættelsen i TV dengang af forbløffende høj kaliber. 

Efter den første spænding ved TV spekulerede jeg over om dette elektroniske mirakel der invaderede alles hjem ville være et plus for det moderne liv. Min skepsis over de goder vi blev tudet ørerne fulde af gjorde at også Groucho Marx jokede om det da han bemærkede: “Jeg synes TV er meget lærerigt. Hver gang nogen tænder for TV’et går jeg ind i et andet værelse og læser en bog.”

Små perler som “Hit Parade” hvor hver deltager ud af “Top Ten”var fremragende koreograferet og forskelligt hver lørdag. Da f.eks. sangen “I Ain’t Got Nobody” var blevet fremført på så mange måder at man var løbet tør for nye ideer, da dukkede danserne op som spøgelser syngende “I Ain’t Got No Body.”

Fremtidige TV-seere ville aldrig smage spændingen ved live programmer i disse første dage med TV. Det blev taget som en selvfølge at det du så skete lige nu i studiet. At man senere i transmissioner på forhånd redigerede for obskøniteter ændrede ikke den kendsgerning at det der skete på scenen og det vi så derhjemme var samtidigt. Rigtig meget af spændingen ved at være seer kom fra de optrædendes opmærksomhed på at de stod overfor et landsdækkende publikum. Uheld og fejl blev del af morskaben. 

De optrædendes vovemod og opfindsomhed der viste de havde det fint gav gode stunder i disse spæde dage med TV, en vitalitet der aldrig kunne indfanges igen da programmerne helt rutinemæssigt blev optaget og redigeret på forhånd. Da shows blev til ‘dåser’ mistede TV underholdningen sin autentiske livlighed. 

Image: Anthony J. DeBlasi

Som med radioen ville TV’et undertiden holde inde med at fungere ordentligt. Billedet uklart, med striber osv. Så blev det flyttet ud fra væggen og dets dusinvis af radiorør trukket ud og bragt til den lokale forhandler og udskiftet for ikke særlig mange dollars. Isenkræmmerne havde et lager af erstatningsrør. Det var morsomt at bruge rørtesteren for at finde det defekte rør. Men ikke morsomt at få placeret det rigtige rør i den rigtige sokkel. Det kunne være en øvelses udi tidsforbrug hvis rørene alle viste sig at være i orden eller hvis det udskiftede defekte rør ikke klarede problemet, hvilket betød at så måtte TV reparatøren tilkaldes. 

Til trods for et rimeligt antal virkelig gode shows var jeg ikke overbevist om at TV ville leve op til det hædrede løfte om et bedre liv for alle. Måske forventede jeg for meget af dette teknologiske vidunder. Men det junk der kom gennem TV’et fodrede min mistanke om at “fremskridtet” på så mange måder kunne gå fra forbedring af livet i hjemmet til noget rigtig skidt. I bedste fald burde TV fjerne alle de der afstemninger  om “popularitet, og placere dem langt ned på listen. Og i værste fald? Selvom jeg endnu ikke havde læst George Orwells 1984, i hvilken TV bruges på den mest onde måde, havde det længe været min fornemmelse at nu da “money talks,” så kan teknologisk fremskridt være skadelig (for at sige det mildt) for de der udsættes for det. Jeg behøver vel næppe at bringe emnet, der kan få ens blod til at fryse, på banen - de teknologiske fremskridt fremmet af nutidens transhumanister - det med at få en chip placeret i hjernen.

Min indstilling til teknologi er den samme, nu som dengang, et mix af kærlighed til at den kan forbedre livet og had for dens forbandede moralske neutralitet. Værktøjerne og legetøjet i teknologien er i sandhed vidunderlige, og ros til teknologiens fremskridt der kan reparere den fysiske krop og faktisk giver mennesker et bedre liv. 

Men samtidig kronisk ambivalens mod udviklingen af produkter der hurtigt kan vendes mod folk, endog ‘udslette’ dem mere effektivt, det er dybt foruroligende. TV og rigtig meget af cyberspace forbliver et manipulerende værktøj for amoralske moguler, der ved deres handlinger demonstrerer den ringeagt de har for menneskelivet.  

I det mindste burde det være soleklart for enhver i besiddelse af sund skepsis, og en forståelse af god smag, at TV ikke er der hvor man får en forståelse af hvor verden er på vej hen. 

Hvorfor beholder jeg så mit TV? Tja, jeg bruger det til at se klassiske film, herunder nogle jeg optager fra PBS transmissioner før det blev venstreorienteret og endte med at stoppe med at sende kvalitets TV, den sørgelige skæbne for mange af de engang værdsatte kommunikations- og underholdningskanaler. 


Jeg spekulerer på hvor længe der skal gå før amerikanerne “begriber det” som Josh Billing bemærkede: “Problemet hos de fleste er ikke deres uvidenhed. Det er at vide så meget der bare ikke passer.” 

https://www.americanthinker.com/articles/2022/12/remember_what_it_was_like_to_get_a_new_tv_in_1949.html


søndag den 19. marts 2023

Undersøgelse viser at uvaccinerede har højere risiko for bilulykker

 

Undersøgelse viser at uvaccinerede har højere risiko for bilulykker

Art Moore

Hvis du besluttede ikke at modtage en eksperimentel vaccine, der ikke forhindrer at du dog kan få sygdommen, og hvor overlevelsesprocenten er næsten 100, men samtidig udgør risici for alvorlige skader eller endda død så passer du på profilen af et menneske der højst sandsynlig ender i en bilulykke.

Sådan er det ifølge en undersøgelse rrapporteret af Fortune som blev  publiceret i december i The American Journal of Medicine.

Canadiske forskere konkluderede at mennesker der ikke fik  COVID-19 vaccinen, med 72% større sandsynlig vil være indblandet i en trafikulykke - hvor mindst en person skal på hospitalet - end de som var vaccineret.  (Photo by why kei on Unsplash)

(Photo by why kei on Unsplash)

Forfatterne - efter de havde undersøgt regeringsrapporter om flere end 11 millioner voksne - kom med teorien om at mennesker der ikke føjer sig anbefalingerne fra de offentlige sundhedsmyndigheder også kunne “negligere grundlæggende trafiksikkerheds retningslinjer.” 

Forskerne vurderer at ikke vaccinerede kunne “ignorere” trafikregler på grund af deres mistillid til regeringen, tro på frihed, “fejlopfattelser” af dagligdagens risici “tro på naturlig beskyttelse,” antipati mod regulering,” “fattigdom,” misinformation, mangel på overskud og personlige holdninger.  

Undersøgelsen fremhæver, at den større risiko for en bilulykke hos ikke vaccinerede kørere “overstiger de fremskridt i sikkerhed som moderne biler er produceret med, og også udgør risici for andre trafikanter.” 

I lyset af deres tillid til resultaterne ved undersøgelsen kom forfatterne med råd om at læger skal rådgive ikke vaccinerede patienter om trafiksikkerhed. 

Og tilmed foreslog de at forsikringsselskaber gerne måtte tænke på at ændre i policerne med baggrund i data om vaccination. 

Ydermere burde sundhedspersonale der hjælper ved uheld beskytte sig mod COVID fordi, som forfatterne fastholder, det er mere sandsynligt at chaufføren er ikke vaccineret end vaccineret. 

Fortune nævnte en 2021 undersøgelse i the Journal of Bioeconomics – omfattende flere end 100,000 canadiere - og fandt en sammenhæng mellem risikofyldt kørsel og det at ikke være influenzavaccineret. 

Dr. Vinay Prasad, epidemiolog og biostatistisk professor ved the University of California San Francisco, analyserede den nye canadiske undersøgelse på sin Substack side, og kaldte den “et nyt højdepunkt i stupiditet.” 

Politisk kommentator Jason Rantz tweeted: "Dette er lige præcis den slags nonsens der giver forsikringsselskaberne plads til at kræve mere af de ikke vaccinerede. Det står ret klart.” 

Præmissen i den nye canadiske undersøgelse er åbenbart at mennesker der vælger ikke at blive vaccineret mod COVID er enten ignoranter eller hensynsløse, eller begge dele. Imidlertid sagde hædrede forskere i medicin, som Dr. Robert Malone og Dr. Peter McCullough, for et år siden det som offentlige embedsfolk som Biden sundhedsrådgiver Dr. Anthony Fauci og CDC Director Rochelle Walensky nu er blevet tvunget til at anerkende: Vaccinerne trods de første løfter om faktisk 100% effektivitet, hindrer ikke infektion og smitte.

Regeringens udlægning er skiftet fra at fremhæve det effektive i at forhindre hospitalsindlæggelse eller død. Imidlertid rapporterede the Washington Post for nylig om "et flertal af amerikanere der dør af Coronavirus har modtaget mindst den første serie af vacciner.” 

Ydermere stod forsikrings og sundhedspleje giganten  Kaiser Permanent bag en undersøgelsde, der fandt at triplevaccinerede havde større sandsynlighed for at blive smittet med COVID-19 og dermed lide alvorlig sygdom og mulig død af sygdommen end de som ikke var vaccinerede. CDC og U.K. regerings data bekræfter at vaccinerne hurtigt giver beskyttelse mod alvorlig sygdom og død, men samtidig udgør risici. Og en længerevarende undersøgelse af det hædrede britiske tidsskrift The Lancet fulgte op om deltagere i Moderna og Pfizer forsøg og fandt at vaccinerne ikke havde nogen effekt på den overordnede dødelighed. 

Nu ser det ud som det helt store flertal af amerikanere vælger at slutte sig til rækkerne at de som ikke er “fuldt vaccineret” med kun 1 ud af 9 der har modtaget den dobbeltrettede booster vaccine hvis mål er at indkredse omicron undervarianter. 

Ven en rundbordskonference sidste onsdag i nationens hovedstad  under ledelse af Sen. Ron Johnson, R-Wis., var Malone og McCullough blandt de sundhedsforskere der går ind for at COVID-19 vacciner straks trækkes tilbage, da de konkluderer at risici vejer tungere end goderne. 

Tirsdag On Tuesday, meddelte Florida Republican Gov. Ron DeSantis ved sin rundbordskonference med prominente sunhedsforskwere, at han vil indstille at der oprettes en national storjury for at undersøge enhver skade ved COVID-19 vacciner.

https://www.wnd.com/2022/12/no-joke-study-finds-unvaccinated-higher-risk-car-crashes/


mandag den 13. marts 2023

Feminismens pris - kvindekønnet elimineres

 

Feminismens pris - kvinder elimineres


Thomas Klocek

På et tidspunkt drejede feminismen sig om at være i stand til at konkurrere med mænd på lige vilkår på arbejdsmarkedet. Det drejede sig om at opnå de samme menneskerettigheder uanset køn. 

Jeg husker da feministernes målsætning blev præsenteret som “give magt til kvinder.” Der gik ikke længe for det blev forvandlet til et koncept om, at for at kvinder kunne være succesrige, skulle de være som mænd. De skulle være lige så barske og rå som mange mænd i forretningsverdenen og i det offentlige liv.

De skulle opgive deres kvindelighed og Gudgivne ‘magt’ til at være mødre. Nu er alt det igen forvandlet yderligere til den nuværende benægtelse af den feminine karakter.  De skal ‘fejre’ deres aborter. Nogle siger aborter slår halvdelen af ufødte pigebørn ihjel men faktisk er kendsgerningen at der aborteres flere piger end drenge. Vi har et yderst giftig udgave af feminisme. Vi hører kommentarer som, “der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke støtter (læs stemmer på venstrefløjen). 

En overgang var der en kamp for at øge antallet af karrierekvinder inden for videnskab, teknologi, ingeniørverdenen og matematikken (STEM) for at afvise udtalelser om at “piger ikke er gode til matematik.” Se dog på kvinder med offentlighedens øjne --  Jill Biden, Michelle Obama, Whoopi Goldberg og kvinderne på “The View,” på kaglende Kamala Harris. Ingen af dem har nogen baggrund i STEM felterne heller ikke Kamala på trods af alle hendes udgydelser om Venn diagrammer (politisk videnskab er ikke et STEM kursus)

Således opnår mange kvinder eksamener i ikke STEM-områder. Pew forskning påviser at kvinder nu står for lidt mere end halvdelen af den college-uddannede arbejdsstyrke, men de udgør kun 28% af STEM arbejdsstyrken. Hvis skyld er det så? The American Association of University Women nævner i sin rapport om hvorfor der er så få kvinder i STEM dette, “Lærere, der i overvejende grad er kvinder har ofte matematik ængstelse som de overfører til pigerne.” Da underviserne alle har gået på college kan det se ud til der er et problem i deres rækker. Da jeg har arbejdet på et STEM felt må jeg sige de kvinder jeg arbejdede var så absolut lige så kvalificerede som mændene og jeg lærte meget af at arbejde sammen med dem.

Kvinder og piger overvældes at forestillingen om at de ikke er gode nok. En ny rapport fra the Center for Disease Control (CDC) nævner for os at 57% af de kvindelige high school studerende har en vedholdende følelse af tristhed og håbløshed. Læg dertil at rapporten fastslår at 30% af HS kvinderne havde overvejet selvmord og forsøgt sig dermed i det sidste år. Lignende statistikker for mænd var det halve i samme kategorier.

Og nu kan vi læse at the Secretary of State’s International Woman of Courage (IWOC) Award modtagere inkluderer en biologisk mand der identificerer sig som kvinde. Og det på Den Internationale Kvindernes Dag, minsandten. Og hvem fik prisen fra USA Today’s women of the year? Jo, endnu en biologisk mand der identificerer sig som kvinde. 

Læg dertil at the National College Athletic Association (NCAA) har tilladt en biologisk mand at konkurrere i svømning for kvinder. Helt grotesk bliver det at da han i en konkurrence lå helt på linje med en kvinde blev denne skubbet til side på podium og han blev præsenteret som vinder. Adskillige kvinder i  Connecticut protesterede over at tabe til en biologisk mand i konkurrencer og deres protester blev afvist. 

Endnu en besynderlighed. En dommer i Minnesota dømte til fordel  for den transkønnede vægtløfter JayCee Cooper, en mand der identificerer sig som kvinde. Han lagde sag an i 2021 efter USA’s vægtløfterforbunds kønspolitik forbød ham at konkurrere mod kvinder. Domstolen fandt at forbundet krænkede statens antidiskriminationslov.

Det kan således ikke undre nogen at piger i dag kæmper med sig selv og er deprimerede, trods heltinderne i mange populære film. Eksemplerne fra ‘det virkelige liv’ der udstilles fortæller dem at der skal en mand til at blive en succesrig kvinde. For ikke så længe siden blev vedtaget lov for at beskytte kvinder på arbejdspladsen og i mange områder (som sport). Nu udvandes det af venstrefløjen der benytter de samme love til opgaven. Universitets uddannede kvinder stemmer i overvældende grad Democrat - venstrefløjen. De ødelægger sig selv og kan bare ikke selv se det.  

Nu ønsker de så at lade den nedlagte Equal Rights Amendment (ERA) genopstå med den formodning at den vil forbedre deres situation, når den faktisk vil besværligøre med påvirkning af transkønnetheden mod ægte kvinder. Der er mange stater der har vedtaget love for at beskytte kvinder ved ikke at tillade mænd, der identificerer sig som kvinder at deltage i kvindesport. Nogle stater kræver at personer der benytter badefaciliteter skal gøre det i overensstemmelse med deres biologiske køn for at forhindre tilfælde, hvor sådanne mænd har brugt kvindernes faciliteter og derpå udøvet voldtægter der. The ERA ville nægte sådanne love og således fjerne de sidste bolværker med beskyttelse for kvindekønnet. Og de formodede veluddannede kvinder på begge sider at menings spektrum er frontfigurer og fortalere for dette. 

Hvor finder man så ægte respekt for kvinder, feminitet, moderskab mv.? Man kan finde den i kristne kirker, især i Den Katolske Kirke. Kristne forstår og respekterer mænd og kvinders kompleksitet. “Jesus sagde til dem ....fra begyndelsen af Skabelsen, ‘skabte Gud dem som mænd og kvinder.’ Af den grund forlader en mand sin far og mor for at være sammen med sin hustru...” (Markus 10:6-7.

Ægte kristne forstår vigtigheden ved familien, at den er grundlaget for ethvert samfund med succes.  Der er de som hævder det modsatte fordi kvinder får lov at være med i præsteskabet, eller de forstår ikke, vil ikke acceptere Jesu Kristi og Guds plan for menneskeheden. Bevidn selv Venstrefløjens bestræbelser på at eliminere Forfatningens beskyttelse vedrørende religiøse overbevisninger. Det er de samme unge mennesker der udgør en betragtelig del af “nones” nu om stunder. (Opgørelser anslår at 31% af mennesker der er opfostret som kristne bliver uden religiøs tilknytning når de når alderen mellem 15-29 år). 

Det kan absolut ikke undre nogen at piger og unge kvinder er deprimerede og overvejer selvmord når selv veluddannede og succesrige kvinder støtter politikker der bliver ved med at fastholde at de ikke er ‘gode nok’ at de er ‘mindre værd.’

Image: John Rocha, Pexels

https://www.americanthinker.com/articles/2023/03/erasing_women.html


tirsdag den 7. marts 2023

Skyldige mænd og onde mænd - Chamberlain og Eichmann

 

Skyldige mænd og Onde mænd. Chamberlain - Eichmann


Michael Curtis


Hvad gør et menneske til ondt?

I virkeligheden, som i fiktionen, kan individer muligvis være motiveret til at handle ondt, ved ren og skær nederdrægtighed, ved ideologisk had mod andre, at ville ønske at gøre indtryk på overordnede, ved at udføre ordrer eller instruktioner, af iver efter at fremme deres karrierer. 

Disse overvejelser er tungtvejende i reflektionerne ved to nylige hændelser. En ny film, og årsdagen for et af de mest ‘makabre’ møder i historien, og kan illustrere forskellen mellem ondskab og velmente holdninger, dog fejlagtige - kontrasten mellem  Neville Chamberlain, den britiske konservative premierminister 1937-40 og Adolf Eichmann og det tyske Nazi regime.

Chamberlain er bedst kendt for at være fortaler for forsonings politikken over for Hitler og Naziregimet. Han blev symbolet på en forfejlet leder, manden der tabte en tillidsafstemning i the House of Commons og blev efterfulgt af Winston Churchill som premierminister, en person der kun kunne tilbyde sit land blod, byrder, tårer og sved og er blevet hyldet som helten fra 1940.

Et mildere revisionistisk synspunkt af Chamberlain kommer til udtryk i en ny film, Munich, the Edge of War, der går ind for en genovervejelse af München Aftalen fra 30. september 1938. 

Chamberlain retfærdiggjorde aftalen på adskillige planer, hovedvægten på, at den gav Storbritannien tid til at forberede sig på den krig der næppe var til at undgå, således håbede han at kunne spare millioner af liv. Dette var i ganske god ånd med den stemning der herskede i landet. Alligevel er dette forsvar ikke alt for sikkert for det gav også Hitler mere tid til at opruste, og gav ham mulighed for at kunne holde truslen fra Sovjetunionen på afstand.

Chamberlains politiske holdninger kan forekomme ganske valide. Han rådgav kongen om at sende bud efter den mindre populære Churchill som hans efterfølger som premierminister frem for at vælge Lord Halifax, der ellers var mere acceptabel for det på det tidspunkt herskende Conservative Party.

Churchill forkastede ideen om en fredsaftale med Tyskland, som Halifax havde foreslået. Han var imod tilnærmelse til Mussolini, idet han mente det var formålsløst.

Vurderingen af Chamberlain vil altid være baseret på hans politik over for Nazityskland, hans forsoningspolitik, hans første tiltro til Hitler, og så lige München Aftalen 1938. Denne aftale gav Tyskland lov til at opsluge det tysktalende Sudetenland i Tjekkoslovakiet. Chamberlain erklærede at det betød “Fred med Ære.” 

Idet han viftede med et stykke papir fastholdt Chamberlain at Hitler var enig i at de to lande aldrig skulle gå i krig mod hinanden og at han således havde opnået “Fred I Vor Tid.” 

Chamberlain var skyldig ved at han misforstod Hitler, men Chamberlain var ikke forræder, skurk eller ond. Han forsøgte på sin egen måde at frelse verden fra en ødelæggende strid. Han forventede ikke at Tyskland ville invadere Polen den 1. september 1939, men han erklærede krig mod Tyskland den 3. september 1939. 

Efter De Allierede styrker forgæves forsøg på at hindre Tyskland i at besætte Norge den 9. april 1940, blev Chamberlain kritiseret af hele det politiske spektrum og han trak sig som premierminister den 10. maj.

 

I hans tale om krigserklæringen den 3. september 1939 erklærede Chamberlain, “Det er de onde ting vi skal bekæmpe, den brutale magt, den slette hensigt, uretfærdigheden, undertrykkelse og forfølgelse, og mod disse ting er jeg sikker på det gode vil sejre.

Den skinbarlige ondskab blev udstillet 3 år senere ved Wannsee Konferencen, mødet den 20. januar 1942 i den idylliske villa lige uden for Berlin, hvor deltagerne diskuterede og planlagde Den Endelige Løsning. Ondskabens portræt er helt krystalklar i den 15 sider lange Wannsee Protokol udarbejdet en dag senere af  Adolf Eichmann.  Konference blev overværet af femten mænd, repræsentanter for de fleste grene af Nazisystemet, partiet og staten. Det er værd at bemærke, at det var magtfulde, godt uddannede personer, ikke almindelige. Ti af de femten besad universitetsgrader, otte havde doktorgrader, og otte havde studeret jura. 

SS general Reinhard Heydrich, der havde indkaldt til og ledte mødet rapporterede at Das Reich marskal Hermann Göring, havde udpeget ham som delegeret for forberedelsen til Den Endelige Løsning af jødespørgsmålet i Europa og erklærede at konferencen skulle diskutere, hvordan jøderne på passende vis skulle behandles. Ved Wansee var de fleste, dog ikke alle, deltagere klar over at massemord på jøder allerede var sket.

Mødet der kun varede 90 minutter drøftede ikke i detaljer hvordan man præcist skulle klare jøderne, ej heller en specifik plan for implementeringen af Den Endelige Løsning, eller en åben beskrivelse af udryddelsesprogrammet.

Der var visse uoverensstemmelser om aspekterne, men ingen var imod grundtanken om at udslette jøderne, som man mente var 11 millioner mennesker i Europa. Det var Eichmann der kom med den ukorrekte statistik der overvurderede antallet af jøder i Europa. 

Adolf Eichmann har været genstand for debat, kontrovers på grund af hans arrestation og domfældelsen i Israel og over bogen Eichmann in Jerusalem: A Report on the Banality of Evil af Hannah Arendt, der kortvarigt overværede retssagen i Jerusalem. Hendes brug af udtrykket “banalitet” forbliver uklart og kontroversielt. Vigtigst var, at Arendt var slået af “den manifeste overfladiskhed” hos Eichmann. Hendes synspunkt var at hans gerninger var monstrøse, men at han var en ganske ordinær, en sådan person findes alle vegne, og hverken dæmonisk eller i sig selv et monster. 

Som en kontroversiel konklusion gav hun udtryk for sin overraskelse over at et helt klart almindeligt individ var i stand til hårrejsende forbrydelser. Hendes vurdering rejser et langt større spørgsmål - om ansvarlighed, om ansvar, stadig vigtige i dag, om hvem der i sidste instans skal stå til ansvar - om et individ der følger en ulovlig ordre fra overordnet er skyldig..

Uanset betydningen af “banalitet” så tog Arendt fejl i sin bedømmelse af Eichmann. I samtaler optaget i Argentina i 1957 indrømmede Eichmann at han var en yderst omhyggelig bureaukrat, men vigtigere, han kaldte også sig selv en “fanatisk kriger, kæmpende for mit blods frihed, hvilket er min føderet.” Han nægtede at anerkende at han havde gjort noget forkert. Faktisk udtrykte han beklagelse over at han var tvunget til at forblive tavs i årene 1945-1962

Ondskaben står krystalklar. Eichmann var nøglepersonen i at arrangere deportationen af millioner af jøder, herunder 440000 ungarere til dødslejrene. Han viste ingen anger eller skyld for hans medvirken. Han var et Uhyre, mesterhjernen til rædsler ikke set førhen, ikke en ansigtsløs funktionær. 

Chamberlain var kun skyldig i fejlbedømmelser.

Image: RV1864 via Flickr, CC BY-NC-ND 2.0.

https://www.americanthinker.com/articles/2022/01/guilty_men_and_evil_men.html