Fentanyl: Det som ikke fortælles
Dr. Joseph Alton’s nyeste artikel i AT—“What You Need to Know About Fentanyl”—præsenteres bedst ved hans kommentar, “jeg har kendt til fentanyl i hele min lange lægekarriere.” Han er medicinsk beredskabs specialist og på det område har jeg forbehold over for ham. I min karriere som blev brugt på Anæstesi, hvor vi ikke ved “alt om” fentanyl kender vi det dog ret så godt. Personligt har jeg administreret litervis af stoffet. Af den grund kan jeg fortsætte debatten fra hvor han forlod den - debatten går sådan set ud på “vis mig pengene” udfordringen.
Anæstesiologer kender næsten alt til andre opiater. Uanset om de er ‘naturlige’ (opium, morfin) omdannede og modificeret fra de naturlige (heroin, dilaudid) semisyntetisk (codeine, hydrocodone, oxycodone), eller fuldsyntetiske (meperidine, pentazocine, fentanyl, sufentanil, remifentanil, mv.) Hvis jeg ordinerer en patient en passende afmålt dosis af nogen af de nævnte stoffer, så giver de i bund og grund den samme ønskede effekt, og de samme uønskede bivirkninger.
Kort opsummeret, selvom fluekneppere vil modargumentere, så er kendsgerningen at de alle stort set er samme middel. Jo, du læste korrekt. Opiater udfører alle det samme. De gør det blot via forskellige administrations ‘ruter’ og med forskellig varighed. Naturligvis med fortsat tildeling, dosering, fører alle former for kombinationsmidler og deres ‘stier’ til distribution og ophør af virkning, til forandringer i varigheden og receptorerne bliver tolerant og kræver højere doser.
Nu, da jeg har imponeret dig med min viden om farmakodynamiske (effekter) og farmakokinetiske (optag, distribution og elimination) (indsæt en vred kommentar her), lad os så gå i krig med spørgsmålet som Dr. Alton ikke stillede: “Hvorfor, når man tager i betragtning, at disse stoffer koster næsten ingenting af fremstille, har de så gjort de kriminelle umådeligt rige?
Image: Fentanyl from a United States Sentencing Commission publication.
Som Hamlet sagde, “Ay, there’s the rub.” (der ligger hunden begravet) Hvis heroin og fentanyl er lige så billige at fremstille som aspirin (og det er de), hvorfor sælges det så ikke for småpenge på dit lokale apotek? Hvis det skete ville de mexicanske narkokarteller gå konkurs. for der ville jo ikke være nogen profit at tjene. Dette økonomisk relaterede spørgsmål fører os til the Pure Food and Drug Act of 1906 og dens følger. De love gjorde besiddelse af opiater til ikke lægelig brug til en forbrydelse. Og der er mennesker der ønsker de euforiserende midler. Koste hvad det skal.
Rundt regnet en tredjedel af befolkningen gennem historien har ønsket rusmidler. Gærede drikke som øl findes overalt. Andre rusmidler som marihuana, psilocybin, khat, og cocablade er næsten lige så almindelige. Nøglen i dem alle er at, når de bruges almindeligt, giver de en slags omtågethed, men uden funktionsevnen påvirkes synderligt. Med voldsomt brug fører de alle til problemer.
Opiater kan give meget mere og en “high” følelse hos nogle. Dette fører til et ønske om mere - en gang til. Imidlertid vil fortsat brug forårsage receptor intolerance, så igen kræves mere og mere af stoffet for at opnå den ønskede effekt. Inden længe hindrer denne tolerance at det er yderst vanskeligt at blive “high” af stoffet. Alt dette bliver så til abstinens syndromet, som vises så ofte på film som en rædselsfuld tilstand. Det kan være noget overdrevet, men fører stadig til at den afhængige jagter endnu flere stoffer for at undgå de ubehagelige bivirkninger ved samme.
Kun en lille del af den ene procent afhængige er begyndt med lægeordinerede midler. Resten er blevet introduceret gennem ikke lægelige lokationer. Den der tilbyder stoffet har til hensigt at gøre modtageren afhængig. Det er den afhængighed der finansierer de mexicanske narkokarteller. Og de profitter kan kun eksistere, fordi stofferne er ulovlige.
Når en person ønsker et rusmiddel indser han det er ulovligt. Det betyder så han i det skjulte skal beskæftige sig med en ‘kantstens farmaceut.’ Da det er ulovligt kræver sælgeren (pusheren) en høj pris som kompensation for muligheden af han anholdes og retsforfølges. I økonomi kaldes det en “risikopræmie.” Hvis brugeren (køberen) skal betale en høj pris kræver han højere kvalitet. Det er en ondsindet cirkel der fører til flere stofhandlere der kommer ind på markedet - nabolaget.
Når konkurrerende kriminelle optræder på samme ‘gade’ er der to muligheder. Den første er en gadekrig, lig Chicagos daglige hørbare aftryk. Den anden er en konkurrence om at reformulere stofferne til at være mere attraktive for brugerne. Dette omfatter typisk at man føjer fentanyl til heroin. Heroin er af stor betydning da virkningen holder i timer, mens fentanyl kun holder minutter. Fentanyl kan give et “hit” så tolerancen overvindes mens heroin udsætter. De er begge nødvendige. Så er der skabt et økonomisk problem.
Fentanyl er meget let at smugle fordi det er hundred gange så potent som heroin. Kartellen kan sende mindre pakker gennem flere ruter. Chancen for succes er større end med heroin. Begge er dog stadig nødvendige. Når en lokal gadehandler imidlertid blander stofferne er der ingen standardisering overhovedet ulig Double Uoglobe Heroin i Vietnam.
Dette bringer os til den pointe Dr. Alton fremførte. “Denne praksis med at ‘cutte’ stoffer med fentanyl forårsager at brugeren uanvendeligt skal have en stærkere dosis end almindeligt forventet.....”
For at forstå det skal man være særlig opmærksom. Overdoser er et resultat af fentanyls potens. De er et resultat af den ukendte potens ved blandinger i gadestoffet. Hvis den pose du netop har købt har den dobbelte effekt af den pose du købte tidligere af sælger fører det til forgiftning, og det påvirker dit åndedræt. Det går stærkt.
Det er yderst sjældent stofafhængige med vilje indtager en overdosis. De kommer blot til at lide af de forudsigelige farmakologiske konsekvenser af forbuddet mod stoffer. Al Capone tjente styrtende med penge, fordi alkohol var ulovligt. El Chapo bliver rig af samme økonomiske regelsæt. Når du fremstiller stoffer ulovligt begår de mennesker der ønsker dem kriminalitet for at få fat i dem. Denne sammenhængende skade, konsekvensen, forer så kartellernes lommer. Det er en fuldstændig forudsigelig konsekvens af de vedtagne love. Der er således kun to muligheder for at klare udfordringen.
For det første skal vi gøre op med elendige politiske tiltag, og se nøje på Singapore modellen. I Singapore giver den blotte besiddelse eller brug nemlig en straf på 10 år i fængsel. Handel med stoffer kan føre til en dødsdom. Det er det Senator Rubio ønsker med fentanyl. Direkte sagt så vil dette kun øge Politi Statens beføjelser. Flere penge vil blive spildt på militariserede SWAT teams, fængselsceller og uduelige rehabiliteringscentre.
Den alternative tilgang er afkriminalisering med deraf følgende reduktion i skaderne. Bemærk - der er to elementer. Afkriminalisering har allerede viste nogle goder, men mere kan opnås. Portugal afkriminaliserede i 2001, fulgt op af forskellige behandlingsfaciliteter og programmer for ‘vedligehold.’ Man begyndte med overdoser og det stofmisbrug der groft sagt ses i resten af Europa. Siden ændringen i politik har Portugal haft færre end halvdelen af raten for overdoser i resten af Europa. Kriminaliteten er faldet og antallet af mennesker i fængsel samtidig.
Sindssyge kan defineres som at man gør det samme hele tiden og forventer et andet resultat. Straffende love mod stofbrug har været brugt siden kejserne i Kina indførte dem i det ottende århundrede. De virkede ikke dengang og ingen love sidenhen har nogensinde reduceret brug af stoffer, Alt de har gjort er at øge elendighed og død.
Måske er det på tide at stille spørgsmål. Er vi sindssyge.....?
Ted Noel MD is a retired Anesthesiologist/Intensivist who podcasts and posts on social media as DoctorTed and @vidzette. His DoctorTed podcasts are available on many podcast channels.
https://www.americanthinker.com/articles/2022/10/fentanyl_the_untold_part_of_the_story.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar