søndag den 2. april 2023

Hvorfor kun få læser rigtig godt - Kunstig intelligens?

I Fagre Nye Verden kun få kan læse ordentligt

                
                                                                                                                                                                                         
Aldous Huxley's Brave New World kom frem i 1932. På den tid var alle forbløffet over Ford Motor Companys teknologiske indsatser, man kunne pumpe identiske biler ud fra samlefabrikkerne i millionvis ved de meget effektive samlebånd. I Huxleys roman gælder kalenderen fra årene A.F. - After Ford - og Guds nye navn er Ford.
Tidsånden var som besat af kontrol. Ideologer bare  elskede muligheden af mere præcis social foretagsomhed. I særlig grad kommunisterne havde fokus på planøkonomi og minutiøst planlagte samfund med super-kloge eksperter der sad rundt om et bord og besluttede hvad hver enkelt borger kunne gøre eller ikke kunne gøre. Psykiatere som Ivan Pavlov ønskede at vise hvor, drastisk man kunne manipulere med hjernen og personligheden.
Billedresultat for aldous huxley brave new world
Aldous Huxley skildrede med et enkelt smukt billede alle disse forhåbninger og al den frygt: Et højteknologisk samlebånd, hvor småbørn blev fremstillet efter en skabelon. Især iltniveauerne blev justeret til at skabe babyer med meget lav,  med medium og med meget høj intelligens. Denne metafor var forundrende i sin konkrethed. En kæmpemæssig industriel operation, det hele skinner, er rent, alt i rustfrit stål og glas, gjorde hvad ingen havde tænkt på at gøre før: Kontrol med menneskelig intelligens hos fostre..
Det viser sig så nu at der er kræfter i den ‘virkelige’ verden i det ‘ægte’ samfund der er en præcis parallel til ovennævnte. Det var skabelsen af Læseteknikken Readers to Order. (sammenhæng, billedlig genkendelse af ord i stedet for ved  hvert enkelt bogstav) Ved det enkle redskab at fratage nogle børn visse nøgle informationer blev de hæmmede, kunne ikke længere blive professorer, og mere eller mindre grad forudbestemt til lavstatus jobs.
Da Huxley i 1931 var i færd med at færdiggøre sin bog skabte dette lands Education Establishment en ny slags samlebånd for at producere børn der havde en indbygget fejl. I stedet for ‘ikke at give nok ilt’ tilbageholdt denne ‘fabrik’ Alfabetet for børnene. Forældrene fik at vide at ABC ikke er særlig vigtig og kunne ignoreres. Som en berømt ekspert dogmatisk meddelte., "nuværende praksis i undervisning og læsning kræver ikke kendskab til bogstaverne.” Javel så?
I stedet for alfabetet, som i bund og grund er ret så enkelt, det kan læres udenad på en måned eller to fik børn i denne nye ‘fabrik’ at vide at de skulle fokusere på hele ord. I stedet for at huske f.eks. S udenad, skulle de huske STRAND. Blot 5 bogstaver, men ret så kompleks design - og der var flere end 200000 af dem.
Forældre fik at vide at deres børn helt rutinemæssigt kunne huske, memorere, disse virtuelle designs (billedord) helt “automatisk. Det er som øjeblikkelig genkendelse. Barnet formodedes at kende hundreder og derpå tusinder af disse designs (billeder) med perfekt præcision. I virkeligheden var der intet barn der kunne gøre dette, blot ganske få med fotografisk hukommelse. Derfor producerede ‘fabrikken’ millioner af mennesker der ikke læse eller var dårlige læsere.  
I denne hensynsløse nye fabrik er besættelsen af magt og kontrol den samme som i Huxleys ditto, Mennesker ville blive behandlet og formet til at være det som kontrollanterne ønskede. Denne ækle meget intense plan var en kæmpe “succes” når man har i tanke at målet var begrænset læseegenskaber. Dog var det et forudsigeligt resultat. Niveauerne med læsefærdigheder er faldet fra 1931 og til i dag. Adskillige årtier senere har landet så fået ti millioner af funktionelle analfabeter. De er mennesker der kan huske mange hundreder ord ved blot at se på dem ganske præcist, og muligvis endnu flere hundreder med medium eller dårlig præcision.  Traditionelt set er læsning en – en både sjov og let kunnen – en kunnen der er fjernet fra en stor procentdel af befolkningen. Det som denne nye fabrik skabte var skadede læsere, ligesom de fostre der ikke fik nok ilt i Huxleys roman. 
Denne plan var ekstrem umulig at forestille sig fra første færd. Hvad er det for samvittighedsløse mennesker der dog ville turde gennemføre en sådan plan? At borgerne ‘bed på krogen’ var også nærmest umulig at begribe. Hvor mange halvanalfabeter ville samfundet tolerere?
At såkaldte “eksperter” kunne presse denne plan ned over offentligheden forbliver et mysterium. Det er muligvis ikke muligt om ikke the Education Establishment har  opbakning fra visse fagforeninger, visse regeringsbureauer, visse fonde, visse universiteter og de fleste fra medierne. Tavsheden er larmende. Hvordan kan offentligheden få viden om denne kendsgerning, hvis de kontrollerende sikrer sig det holdes skjult?  
Knap 20 år efter introduktionen af denne nye form for analfabetisme var situationen allerede så slem at Rudolf Flesch følte sig tvunget til at skrive en bog, hvori han forklarer hvad der er sket med landet (Why Johnny Can't Read, 1955).  Mange millioner amerikanere følte det var nødvendigt at læse den bog. Næsten alle vidste at noget var gået så skrækkeligt galt. Det fortsætter såmænd i dag.
 .Billedresultat for why johnny can't read
Brave New World, er kontrollanterne altid ovenud selvtilfredse med deres ‘fabrik.’ Den samme kategori af mennesker synes af have været i kontrol med K-12 Education fi de sidste 100 år.
Bruce Deitrick Price's new book is Saving K-12.  He deconstructs educational theories and methods on Improve-Education.org.  Support his work on Patreon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar