Døde kaniner og kokain reddede tusinder af liv

 Døde kaniner og kokain reddede tusinder af liv

Morgenen den 9. april 1940 invaderede Nazityskland Danmark. Kampene var kortvarige - Danmarks hær svag og med gammeldags våben og udstyr. Før dagen var forbi og med færre end 50 døde i kampene - begge sider, kapitulerede Danmark. Besættelsen var indledt.

De første år under tyske kontrol var relativt tålelige for danskerne, herunder de danske jøder. Hitler kaldte Danmark for “et model protektorat” og tillod Danmark at beholde sin konge, sit parlament og retssystem. Og trods nazisterne indsats for folkedrab fandt jøderne et rimeligt sikkert hjem i Danmark - i begyndelsen. Den danske regering stod som bekendt mod nazisternes krav om at Danmark skulle indføre anti-jødisk lovgivning.

I 1943, tog den tyske holdning mod Danmark dog en drejning og Danmarks jøder fik det værre. I august opløste Tyskland Danmarks regering og i oktober beordredes deportation af cirka 7000 jøder. For de fleste af de danske jøder var det lig en dødsdom. 

Mange danskere arbejdede sammen for at hjælpe deres jødiske naboer med at slippe bort. Og geografien gav disse jøder og deres hjælpere håb. Sverige, Danmarks nabo ved Øresund havde bevaret sin neutralitet under krigen. Danske fiskerbåde (via the U.S. Holocaust Memorial Museum) sejlede i disse farvande og den Danske Modstandsbevægelse udstyrede mange af fiskerfartøjerne med falske bunde. Mange danske jøder skjulte sig i disse både. Fiskerne bragte med stort mod disse flygtninge over havet til Sverige, hvor de var i sikkerhed. 

Da tyskerne fik nys om disse hændelser gik de i færd med modtræk: Hunde. At lukke ned for den danske fiskeindustri var ikke muligt - de tyske soldater skulle også have mad - så istedet bragte nazisterne hunde ombord på fartøjerne for at snuse sig frem til mennesker der skjulte sig under dæk. Det blev Den Danske Modstandsbevægelse klar over og sætte ind for at finde en løsning. 

Ernst Mørk, en læge og hans ven farmakologen Oluf Hubner, fandt på noget innovativt - de besluttede at sløre  hundenes lugtesans midlertidigt. Mørk forklarede ideen til the Chicago Tribune årtier senere:

Vi opdagede at hvis vi tog kaninblod og tørrede det blev det til nydelig brunagtigt pudder, som Olufs cokcer spaniel ikke kunne modstå. Han slikkede det, snuste til det, rullede sig i det. Oveni kom vi så kokain - en blanding på 10% 

Denne blanding af kaninblod/kokain sprøjtede vi så på dækket af fiskerbådene. Den næste Gestapo hund der kom elskede det, snuste og angav derved at den ikke kunne lugte andet. Dens næse blev lokalbedøvet. 

Denne løsning var effektiv, og Danmark kunne fortsætte med at beskytte landets jødiske borgeres liv. Samlet blev det til flere end 7200 af landets 7800 jøder der blev evakueret til Sverige.  

Bonus fakta: Endnu en forhindring i den danske indsats for at evakuere jøderne? For at undgå at flygtninge der gemte sig ombord bådene, blev opdaget skulle børnene være stille, noget babyer og småbørn ikke har nemt ved. Ifølge Per Mørk, som det fortælles i the Tribune, var løsningen “vi gav forældrene barbiturater som suppositorier, og det slog børnene helt ud - nærmest en livstruende koma. Derpå tog svenskerne over og de svenske læger ville hurtigt vække dem til dåd igen."