Ingen er sikker før alle er sikre! Passer det?

DAVID BELL 

Et slogan der tilsyneladende stammer fra et febersygt jordsvin (aardvark) der lever af svampe og som bliver ved med at dukke op når der tales om offentlig sundhed og sundhedspolitik. Sloganet antyder at nogen er klogere end mange andre, men det hjælper også til at tydeliggøre at de som taler om pandemier er drevet af profitbegær - eller er helt væk fra skiven.

 

Der er nogle variationer om ordlyden, der oprindeligt lyder som følger: 

Ingen er sikker før alle er sikre.

I bund og grund lader man formode at alle skal gøre det samme, fordi ellers vil det som der tales om ikke fungere. ‘Det som tales om’ er noget der giver profit til nogen (‘jordsvin’ er kendte investorer) og denne ‘nogen’ rangerer fra lægemiddelvirksomheder og filantropi-kapitalister til lønnede professionelle i offentlig sundhed; de alle profiterer gennem at føre stadig flere skatteyderbetalte midler til offentlig sundhed. 

The World Health Organization (WHO) har været sloganets mest prominente eksponent, en afspejling af dens nye offentligt-private forretningsmodel. The WHO bor sammen med the World Economic Forum, i Geneve, en klub der er i tæt samarbejde med den profitable frygt for katastrofens tilgang til sundhed. At forstå fattigdom er næppe noget man erfarer i WHO hovedkvarteret, men at samle velstand er helt sikkert forstået. 

Frasen har i den grad succes. Den gentages på websites hos adskillige større internationale sundhedsbureauer (e.g. Gavi, CEPI, Unicef) og af åbenbart helt uvidende medier. Man er også klog, snedig, for man lægger en ‘dydig’ tone over et program der især er designet til at akkumulere magt og velstand.  Succesen er fuldstændig afhængig af at lytteren enten ikke tænker sig som, er ligeglad, eller føler sig magtesløs, ikke orker at gøre modstand. Dette siger rigtig meget om vor tid, og den nuværende tilstand med international offentlig sundhed. 

For at gøre det mere klart så lad os dissekere sloganet en smule i dets originale Covid vaccine kontekst; ‘Ingen er sikker, før alle er sikre.’

1. “Ingen er sikker før.....” Dette betyder at vaccinen ikke beskytter de vaccinerede mod sygdommen den er rettet mod. Hvis den gjorde, så ville de være sikre. Sådan formodes vacciner at fungere. The WHO hævder at Covid-19 vacciner ikke arbejder for at beskytte den vaccinerede..

2. “…før alle er sikre.” At beskytte en person ved at vaccinere en anden kræver at vaccinen blokerer for transmission, smitte. Men hvis der er noget alle parter accepterer om mRna Covid-19 vaccinerne så er det at den vaccinerede stadig kan være smittebærer.

I konteksten med Covid har dette slogan ingen mening, og slet ikke som et argument mod ‘anti-vax.’

Flere nye variationer promoverer, undskylder, uddelingen af milliarder af dollars for at betale for det stadig større internationale bureaukrati som  WHO’s undtagelser hos the International Health Regulations (IHR) og den foreslåede pandemi traktat (aftale) skal støtte. The World Bank, ser også frem til at ‘tjene’ ved denne pseudovidenskabelige fiasko og omtaler dette som “Risiko hvor som helst bliver til risiko overalt” – i.e., jeg skulle kræve af andre, uanset deres behov eller bekymringer at prioritere mine behov og fjerne den risiko jeg kunne være i. 

Efter et århundrede hvor leveforholdene, sanitære forhold, ernæringen og antibiotika er blevet bedre og bedre og dermed drastisk har reduceret smitsomme sygdomme skal offentligheden nu tro at den ikke længere kan være sikker før alt og alle er overvåget, låst inde som kriminelle. Folk kan blive underlagt de krævede  ‘100-dags vacciner’ der således gør det vanskeligt at få deres ellers overvågede friheder tilbage. Dette giver udsigt til enorme profitter til de selvsamme virksomheder og investorer som går ind for det. 

Udover det med folk og institutioner der røver de fattige i ‘godhedens’ navn, er der endnu en dyster side af denne fortælling. ‘Vi er ikke sikre, fordi andre ikke adlyder eller føjer sig’ er det samme budskab og med samme hensigt. Paraden af politikere, influencers og medie kommentatorer under Covid der advokerede for eksklusion og at gøre dem til syndebukke der prioriterede menneskerettigheder frem for grådighed hos virksomheder har ikke været opmuntrende. ‘Min sygdom er din fejl’ er kampråbet hos fascister og deres brunskjorter gennem menneskehedens historie. 

At betragte offentligheden som dum og at behandle dem som dumme, når den samme offentlighed betaler din løn, er frækt, hensynsløst, råt og en mangel på respekt.

At fremme idioti og opsplitning i den offentlige sundheds navn knuser tillid.  Det var højst sandsynligt ikke et dement jordsvin der kom på sloganet, men en ung amoralsk MacKinsey lignende adfærdspsykolog.  

Adfærdspsykologi, en form for reklamering, skal få mennesker til at handle på en særlig måde, uanset deres ellers sunde dømmekraft. Brugen af dette i sundhedsplejen reflekterer en råddenskab, der synes at være i vækst i samfundet. 

Sandhed betyder ikke noget og tidligere lærdomme betyder ikke noget, men det at sikre at mennesker handler på en ønsket måde, sædvanligvis ved et påbud fra en embedsmand betyder noget. Medierne der i den grad er afhængige af de samme sponsorer som det offentlige sundhedssystem er langt mere motiveret til at medvirke til at fremføre sådanne bud end at analysere og åbenbare fejl.  

Med tiden bliver offentligheden klogere og de oplagte falske påstande smadrer rygtet hos dem, som fremfører dem. Da ‘ekspertkonsensus’ i offentlig sundhed i stadig øget grad ses som en forudsætning, og drevet af ‘egeninteresse’ kan vi se at de skærer ned på retorikken for at ‘genopbygge tilliden’ gennem mere censur. Man flagrer rundt med udtryk som ‘misinformation’ og nu hævder de at det at være informeret er en trussel fremfor en nødvendighed; det er WHO’s ‘infodemic.’ (overflod af informationer)

Derfor vil de fleste komme til at forstå, at modellerne, der formoder at 20 millioner mennesker blev reddet af Covid vacciner, er et resultat af forkerte inputs og formodninger fremfor virkelighed, at det at lukke arbejdspladser og skoler i tæt befolkede byer ikke ville gøre op med åndedrætsvirus, men uundgåeligt ville  øge fattigdom og underernæring, og at hævde at ‘Ingen er sikker før alle er sikre’ er klovne og charlataners værktøj. 

Sådanne påstande er fra mennesker, der ikke bekymrer sig om sandhed. De sætter penge i banken ved deres succes ved anvendt psykologi og tvang frem for integritet

Mens flere vågner op til denne farce, vil opfordringer til censur og  tvangsforanstaltninger og forsøg på direkte skrækkampagner som med fortællingen om Disease-X bliver mere og mere desperate. 

Mængden af slogans vil blive mere afkoblet fra virkeligheden, indtil det hele falder sammen under vægten af egne falskheder. Offentligheden vil blive trætte af at blive forført og vil huske at tingene faktisk var ved at blive bedre før dette bedrag begyndte.

Alternativt vil en eller anden farlig klovn i et laboratorium sammenbrygge en anden patogenetisk mikstur for at gøre alt ser mere ægte ud. 

Uanset hvad der får moment, vi har ikke råd til at holde fast ved de som kontrollerer og styrer gennem tomme slogans

Vi burde behandle dem med den respekt de fortjener. Vi vil alle i sandhed være sikre når vi insisterer på integritet som en forudsætning for et offentligt embede og grundlag for offentlig sundhed. Vi vælger selv hvilken vej vi vil slå ind på.  

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.
David Bell
David Bell, Senior Scholar at Brownstone Institute, is a public health physician and biotech consultant in global health. He is a former medical officer and scientist at the World Health Organization (WHO), Programme Head for malaria and febrile diseases at the Foundation for Innovative New Diagnostics (FIND) in Geneva, Switzerland, and Director of Global Health Technologies at Intellectual Ventures Global Good Fund in Bellevue, WA, USA.

• https://brownstone.org/articles/no-one-is-safe-until-everyone-is-safe/

 

Er det slut med blind tro på de med eksamener- eksperter?

ROB JENKINS   

I mange år har the United States i bund og grund været et teknokrati, styret af ikke valgte “eksperter.” Tidligere Harvard præsident Claudine Gay’s fald fra tronen kan måske markere slutningen på den æra. 

Teknokrater har i lang tid fortalt os hvad vi kan og ikke kan gøre, hvad vi har lov til at eje, hvad vore børn skal lære i skolen og så videre. I lang de fleste tilfælde har vi ikke stemt for noget af det, alligevel er vi fulgt med som lamslåede, som lydige eller ligeglade, eller i bedste fald uvillige til at lave postyr. 

Resultatet har været en øgning i antallet af selvvalgte “eksperter” der således udgør klassen de med eksamensbeviser, der primært eksisterer for at påtvinge andre deres vilje. Antallet er for nylig svulmet op sammen med den eksponentielle øgning af regeringen og uddannelsesbureaukratierne og fremkomsten af “akademiske” programmer designet på ikke at give mere viden, men på at fodre disse bureaukratier. 

Det er hvad jeg refererer til som “credentialism:” stræben efter tvivlsomme anbefalinger, såsom doktorgrader i pseudovidenskaber og quasi akademiske emner, udelukkende med det formål at fremme ens egen karriere og personlige politikpræferencer. Udtrykket kunne også anvendes på de med gyldige eksamener, der i deres hybris (hovmod) mener at være en “ekspert” og således giver dem ret til at fortælle alle andre hvordan de skal leve.

Til fortrydelse for mange i eksamensklasserne er amerikanernes tolerance overfor dette begyndt at falme for cirka fire år siden da det blev åbenbart for mange at a) Eksperterne ikke altid aner hvad de har gang i, og b) de har ikke nødvendigvis vore bedste interesser på sinde. 

Enhver der var opmærksom kunne se så tidligt som april 2020 at meget af det “eksperterne” fortalte os - om masker - “social afstand” - lukning af skoler - ikke havde grundlag i videnskab. Anonyme sociale mediers fortællinger beretter rutinemæssigt om teknokraternes selvmodsigelser, statistiske fejl og direkte løgne.  

Trenden fortsatte i 2021 da de højt roste “vacciner” fejlede med at hindre mennesker i at få eller overføre virus - ligesom "konspirationsteoretikerne" havde forudset. Forsøg på at undertrykke denne information blev i nogen grad hindret af diverse sagsanlæg, FOIA krav, et alternativt aggressivt medie (herunder Campus Reform) og Elon Musks overtagelse af Twitter/X.  

Sandheden dukkede op bid for bid, "Eksperterne" blev miskrediteret. Og eksamensbegejstringen begyndte af implodere da folk indså at blot det at have en doktorgrad eller en titel ikke er en garanti for noget som helst. 

Kollapset fik mere fart ved det lægelige og det videnskabelige etablissements omfavnelse af “transkønnethed.” Som “transgender aktivisterne” konstant mindede os om har faktisk enhver større lægeassociation støttet den ide at mennesker kan ændre deres køn. 

Men da bogstaveligt talt alle og enhver ved at det ikke er sandt - mennesker kan faktisk ikke ændre deres køn - fejler eksamensklassen og deres selvretfærdig flotte taler med at overbevise. I stedet føjer de mere miskredit til sig selv og hele deres profession. 

Hvilket bringer os til den seneste og måske mest maleriske episode i denne slow-motion ‘togulykke’ som er faldet af credentialism: Claudine Gay’s resignation.

Gay var den oplagte, indlysende “diversitets ansatte,” en middelmådig lærd efter Ivy League standard der blev ført frem baseret på hendes race og køn sammen med (åbenbart) en god portion hensynsløshed.

Hun er også det klassiske eksempel på credentialism—det som akademikere ofte henviser til som “careerism”—investerende sine eksamener i en række lederskaber hvor hun klatrede op til toppen af den administrative stige. Udfaldet af hendes “studier og lederskab” kombineret med hendes meteoragtige opstigning lader formode at hun altid havde mere fokus på egne ambitioner end at være i overensstemmelse med sandhed.  

Desværre for Harvard, for the Ivy League, og for hele ‘den studerende klasse’ viste hendes udnævnelse sig at være en katastrofe. Når lederen af en prestigefyldt institution i landet, en på toppen af credentialism bunken viser sig at være en bevist plagiarist og en potentiel snydepels—Nuvel, det inspirerer ikke lige præcis resten af os til at have megen tro på eksamener og titler.

I dag er det faktisk blevet sådan at folk har mindre tiltro til højere uddannelse end før. De ‘lægger ikke straks deres æg’ i kurven med credentials. Og det er i store træk noget godt - medmindre du virkelig har brug for en uddannet til at arbejde på dit felt. Hvad skal du da gøre i det tilfælde? Det planlægger jeg at tale om i min næste klumme, så følg med.   

https://brownstone.org/articles/the-collapse-of-credentialism/

 

Nedturen for kunst i Vesten afspejler nedtur for alt

Vince Coyner

I det meste af Vestens historie blev kunsten benyttet for at vise hvad lederne havde opnået, skabt samt for at udføre propaganda over for borgerne eller ‘ophøje, heltegøre enkeltindivider.

Måske er den mest enestående kunstner i menneskets historie, Michelangelo, der skabte sine mest storslåede værker for sine forskellige arbejdsgivere. Han skabte David for Firenzes Uldlaug, Pieta for den franske ambassadør til Vatikanstaden, og Det Sixtinske Kapel og Sankt Peter basilikaen til paverne. Kunst var, på sæt og vis, en æresbevisning til noget større end det skabte.

Hurtigt fremad 300 år, og kunstverden begyndte at ændre sig. Forestillingerne om kunst som en aflad for kunstnere, der malede det de ønskede, med eller uden et ønske om at nogen skulle betale for det, er sådan set ‘født’ sent det 19. århundrede. 

Det er der impressionismen, den præcist ukonventionelle, ikke traditionelle form for malerkunst fremstod. På meget kort tid gik kunstverden fra Bouguereauds konservative holdning til alt og til den alt andet end traditionelle verden hos Monet, Renoir og Van Gogh. Pludselig var kunst ikke længere et redskab for forfængelighed eller fejring af storhed, eller fortælle en historie. Det var noget andet.  

I 1917, afslørede Marcel Duchamp, en fransk kunstner, en urinal i en trækasse og kaldte det “Fontæne.” Et hundred år senere havde kunsten ‘udviklet’ sig så meget at en banan klistret på en væg med gaffatape (en rigtig banan... ikke plastic eller papmache) kunne sælges for $120,000 i 2019.

Det er i dette kunstunivers at vi finder det som formodes at være skelsættende og modigt i form af Pietà af den tyske designer Harald Glööckler. Revisualiseringen af det klassiske kunstværk forestiller en tatoveret Kristus og en trans Maria. Og det modige ved dette værk? Det er imod de dér onde hadefulde... kristne. 

I 2023s kakofoni, og selvom der er andre udfordringer der er langt mere vigtige end denne, så er det alligevel illustrativ og viser noget om vor tid.

At have “modet” til at gå imod kristne ved at tilsvine kristne traditioner og symboler kræver faktisk ikke mod, fordi der jo ingen fare er for at gøre noget ondt, udover nogle fortørnede ord fra de som er blevet krænket. Ingen vil udstede dødstrusler mod dig, ingen vil sætte en pris på dit hoved, og pøbler af mennesker vil ikke indlede optøjer og slå andre ihjel på grund af dig, som det blev vist i 1986 med The Holy Virgin Mary af Chris Ofili og 1987 med Piss Christ, af Andres Serrano. Der er selvfølgelig en anden religion, hvor det er præcist det der vil ske, hvis nogen kritiserer den eller dens symboler...men de samme “modige” kunstnere vover ikke at anfægte den religion.

Dette illustrerer eller er et symbol på den bizarre verden vi befinder os i. Andre ting der regnes som modige i dag inkluderer en mand der meddeler han er kvinde, udstiller sin morbide fedme offentligt, eller indhyller sig i offerklæder for at være sort eller bøsse eller noget i en anden kategori. 

Ingen af de nævnte ting kræver mod i 2023 Amerika, hvor det at være alt andet end en patriotisk heteroseksuel hvid kristen mand giver heltestatus. Det kræver ikke mod at angribe nogen eller noget når der ikke er trusler om konsekvenser. 

Heteroseksuelle kristne hvide mænd har bygget det meste (men ikke alt) vi lever med i dag- Det er langtfra perfekt, men intet tidspunkt i historien eller noget sted har været perfekt. Men det er ikke de mænds DNA der på en eller anden vis gør dem til bedre borgere eller bedre mennesker. Nej! Det er den kultur de opbyggede. 

Vi har fået at vide at Vestens kultur er dårlig fordi et multikulturelt kollektiv ikke skabte den. Det giver ingen mening. Så at sige enhver kultur i menneskehedens historie er blevet skabt af en enkelt race. Der var ikke en masse hvide der hjalp med at bygge Mali Imperiet i Afrika, men en masse sorte. Riget i Midten Kina, en masse gule mennesker der hjalp til at opbygge det. Inka Imperiet eller en masse brune mennesker der hjalp til at bygge Rusland. Nej det meste af menneskehedens historie har været domineret af monokromatiske imperier, nationer og kulturer.

Det er blot sådan med Jordens konkurrenceprægede landskab så var det kristne hvide mænd der byggede og opdyrkede den kultur der har genereret de største indsatser når det drejer sig om frihed, teknologi og velstand i menneskehedens historie. Der er så meget mere end det. Men fordi ikke alle har delt ligeligt ud af de materielle værdier ved denne kultur så skal den ødelægges.... 

Fordi den kultur, i bund og grund har fokus på dygtighed, ansvarlighed, individuel frihed og en begrænset regering, frem for tvang ovenfra, så kan mennesker der mangler at opnå deres ønsker kritisere den uden at frygte straf, hvilket er noget de ikke kan gøre de fleste steder i verden og ikke har kunnet gøre gennem det meste af menneskehedens historie - så at sige overalt. Alligevel selv uden frygt for konsekvenser kalder de sig ofte modige. 

Vestens Civilisation, drivkraften bag de ellers usete friheds niveauer, for velstand og muligheder i hele menneskehedens historie befinder sig i dag under angreb af de som har invaderet den, indtaget den, eller hvis forfædre blev bragt hertil, fordi de ikke opnåede indfrielse af deres ønsker der hvor de kom fra. Dette er trods den kendsgerning at konditionerne uanset hvor de kommer fra eller som deres forfædre forlod, sandsynligvis var langt dårligere end de er i Vesten.

Uanset hvad. Disse “protesterende” benytter de friheder der er i Vestens kultur til at angribe den samme kultur. Det er et problem. Ingen kultur kan overleve hvis der ingen fælles værdier er. Ingen kultur kan overleve hvis borgerne ikke som et minimum har en fælles værdsættelse for nationens fundamentale kultur og mener den er rigtig god. 

Hvis det nu kun var herhjemme, at nogle få afvigere kritiserede Amerika - se det ville ikke være et problem. En stærk nation kan modstå kritik, også indefra, og det er derfor vi har en First Amendment. Problemet i 2023 er imidlertid at mere end halvdelen af landet er blevet hjernevasket til at tro at de klippefaste principper som Amerika er bygget op om er baseret på noget ondt, noget korrupt eller ikke legitimt. De er nået dertil, fordi et af de to store politiske partier har fremmet den løgn i årtier og fået placeret sine fabulister i medierne, undervisningsstederne og i regeringen for at forstærke løgnene.  

Det er ganske enkelt ikke holdbart. Som med bevægelsen i kunsten fra den klassiske stil hos Botticelli, Da Vinci, Rembrandt, og Rubens til de selvbevidste gengivelser af Basquiat, Mark Rothko, Robert Mapplethorpe, og Glööckler, er transitionen af en nation opbygget på gudgivne grundlæggende rettigheder blevet til en nation bygget på balkanisering og subjektive, indbildte krænkelser med baggrund i begrebet “lighed” og med offergørelse der lover at erstatte noget storslået med noget ganske absurd. 

Ydermere kan den absurde subjektive kultur ikke bestå længe. Ligesom vi har set med the Democrat party siden begyndelsen af krigen i Gaza, slutter på et tidspunkt grupper sig sammen i offerstatus vil opdele sig i forskellige offerroller, og vende sig mod hinanden med netop baggrund i det nuværende hierarki med offerstatus. 

Mens vi nu kan se frem til det som vil være det mest konsekventfyldte præsidentvalg i Amerikas historie, kunne vi måske begynde at lade de som søger at ødelægge det som “hvide heteroseksuelle kristne mænd” har bygget overveje at se sig omkring. De skal ikke finde nogen bedre kombination af muligheder, friheder og ægte lighed noget andet sted på jorden eller i historien, især når det relaterer sig til at beskytte minoriteter.  

 De burde ulig Gays for Gaza tåberne overveje hvad der skal ske med dem hvis de faktisk får det de ønsker. 

Follow Vince on Twitter at ImperfectUSA or you can visit his new website Gratitude for America.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/12/the_decline_of_art_in_western_culture_parallels_the_decline_of_everything_of_else.html#ixzz8LwZggigp