Er det slut med blind tro på de med eksamener- eksperter?

ROB JENKINS   

I mange år har the United States i bund og grund været et teknokrati, styret af ikke valgte “eksperter.” Tidligere Harvard præsident Claudine Gay’s fald fra tronen kan måske markere slutningen på den æra. 

Teknokrater har i lang tid fortalt os hvad vi kan og ikke kan gøre, hvad vi har lov til at eje, hvad vore børn skal lære i skolen og så videre. I lang de fleste tilfælde har vi ikke stemt for noget af det, alligevel er vi fulgt med som lamslåede, som lydige eller ligeglade, eller i bedste fald uvillige til at lave postyr. 

Resultatet har været en øgning i antallet af selvvalgte “eksperter” der således udgør klassen de med eksamensbeviser, der primært eksisterer for at påtvinge andre deres vilje. Antallet er for nylig svulmet op sammen med den eksponentielle øgning af regeringen og uddannelsesbureaukratierne og fremkomsten af “akademiske” programmer designet på ikke at give mere viden, men på at fodre disse bureaukratier. 

Det er hvad jeg refererer til som “credentialism:” stræben efter tvivlsomme anbefalinger, såsom doktorgrader i pseudovidenskaber og quasi akademiske emner, udelukkende med det formål at fremme ens egen karriere og personlige politikpræferencer. Udtrykket kunne også anvendes på de med gyldige eksamener, der i deres hybris (hovmod) mener at være en “ekspert” og således giver dem ret til at fortælle alle andre hvordan de skal leve.

Til fortrydelse for mange i eksamensklasserne er amerikanernes tolerance overfor dette begyndt at falme for cirka fire år siden da det blev åbenbart for mange at a) Eksperterne ikke altid aner hvad de har gang i, og b) de har ikke nødvendigvis vore bedste interesser på sinde. 

Enhver der var opmærksom kunne se så tidligt som april 2020 at meget af det “eksperterne” fortalte os - om masker - “social afstand” - lukning af skoler - ikke havde grundlag i videnskab. Anonyme sociale mediers fortællinger beretter rutinemæssigt om teknokraternes selvmodsigelser, statistiske fejl og direkte løgne.  

Trenden fortsatte i 2021 da de højt roste “vacciner” fejlede med at hindre mennesker i at få eller overføre virus - ligesom "konspirationsteoretikerne" havde forudset. Forsøg på at undertrykke denne information blev i nogen grad hindret af diverse sagsanlæg, FOIA krav, et alternativt aggressivt medie (herunder Campus Reform) og Elon Musks overtagelse af Twitter/X.  

Sandheden dukkede op bid for bid, "Eksperterne" blev miskrediteret. Og eksamensbegejstringen begyndte af implodere da folk indså at blot det at have en doktorgrad eller en titel ikke er en garanti for noget som helst. 

Kollapset fik mere fart ved det lægelige og det videnskabelige etablissements omfavnelse af “transkønnethed.” Som “transgender aktivisterne” konstant mindede os om har faktisk enhver større lægeassociation støttet den ide at mennesker kan ændre deres køn. 

Men da bogstaveligt talt alle og enhver ved at det ikke er sandt - mennesker kan faktisk ikke ændre deres køn - fejler eksamensklassen og deres selvretfærdig flotte taler med at overbevise. I stedet føjer de mere miskredit til sig selv og hele deres profession. 

Hvilket bringer os til den seneste og måske mest maleriske episode i denne slow-motion ‘togulykke’ som er faldet af credentialism: Claudine Gay’s resignation.

Gay var den oplagte, indlysende “diversitets ansatte,” en middelmådig lærd efter Ivy League standard der blev ført frem baseret på hendes race og køn sammen med (åbenbart) en god portion hensynsløshed.

Hun er også det klassiske eksempel på credentialism—det som akademikere ofte henviser til som “careerism”—investerende sine eksamener i en række lederskaber hvor hun klatrede op til toppen af den administrative stige. Udfaldet af hendes “studier og lederskab” kombineret med hendes meteoragtige opstigning lader formode at hun altid havde mere fokus på egne ambitioner end at være i overensstemmelse med sandhed.  

Desværre for Harvard, for the Ivy League, og for hele ‘den studerende klasse’ viste hendes udnævnelse sig at være en katastrofe. Når lederen af en prestigefyldt institution i landet, en på toppen af credentialism bunken viser sig at være en bevist plagiarist og en potentiel snydepels—Nuvel, det inspirerer ikke lige præcis resten af os til at have megen tro på eksamener og titler.

I dag er det faktisk blevet sådan at folk har mindre tiltro til højere uddannelse end før. De ‘lægger ikke straks deres æg’ i kurven med credentials. Og det er i store træk noget godt - medmindre du virkelig har brug for en uddannet til at arbejde på dit felt. Hvad skal du da gøre i det tilfælde? Det planlægger jeg at tale om i min næste klumme, så følg med.   

https://brownstone.org/articles/the-collapse-of-credentialism/