Vejen til tyranni går gennem ‘lumske’ ord

Steve Rose

Hvis du har tendens til at være en tyran og gerne vil gøre dine medborgere til afhængige af dig, slaver, så er det du har brug nogle få ‘lækre’ besnærende ord. Mush words) Sådanne ord  har ‘uldne’ definitioner. De er glatte, svære at slå ned på, i sidste ende ikke til præcis at forstå - og for spirende tyranner virkelig nyttige. 

Ordet “racist” er et eksempel, tt fremragende mush ord. "Sexistisk" er også uovertruffent, som i (uanset hvad - -afobisk.” Endnu bedre er at anklage nogen for at være “fuld af had.” 

Men hvordan virker de? Hvorfor har mush ord så megen kraft at de kan bane vejen for tyranni?

For det første behøver du ikke forstå, hvorfor de virker, kun at det gør de. Det kræver ikke talent eller intelligens blot at slynge ordene ud i luften og så høste gevinsterne uden at forstå de dynamikker der ligger i dem. Når det er sagt, og for de som ønsker at gå lidt dybere, her følger en kort opsummering. 

De to nøglepunkter til gode mush ord er 1) Ikke særlig kendt, og 2) beskyldning. 

Ikke særlig kendt (#1) er den magiske ingrediens der netop giver mush ord deres ‘besnærende virkning.’ (mush). Det vigtigste element er ‘glat som en ål.’ Et mush ord er som en verbal olieret gris, eller Proteus, ‘Ikke til at få fat på’ er yderst vigtigt. Klarhed er fjenden. 

Image (edited) by krakenimages.com.

Det er interessant at bemærke at det næppe er nogen der anklager nogen andre for at have seks fingre eller være 2,5 meter høj. 

Hvordan nu det? Jo, fordi det med lethed kan bekræftes eller afkræftes. Alle kan se det. Der er ingen usikkerhed, ingen diskussion - en fuldstændig mangel på drama. For ‘spirende’ tyranner er det nytteløst, kan ikke bruges. 

På den anden side peger gode mush ord på ting, forhold der er umulige at sætte tal på, se, høre, kende objektivt eller modbevise. Da næsten alle med lethed kan verificere om der er seks fingre eller ej, eller højden på en person, så kan ingen “se” med sikkerhed at du er "racist" eller nærer “hadet” i dit hjerte. 

Naturligvis kan sådanne ord diskuteres. Men at modargumentere kræver en indsats, der skaber andre muligheder. Som Bertrand Russel sagde, “De mest ophidsede kontroverser er de sager hvor der ikke er gode beviser for og imod.”

Da der ikke er nogen objektiv offentlig videnskab til at verificere mush ordenes påstande på den ene eller anden vis, er disse felter uden for rækkevidde for fornufts-, retfærdighedstænkende mennesker. Dette er så platformen for et ‘tillids- spil/konkurrence’ der tillader enhver at bluffe sig vej ind i spillet. Hvem som helst der kan lade som om de har en vis sikkerhed i sagen vinder. 

Hvis du kan lade som om at du er sikker på noget, i bedste fald uvidende, er chancen for at den anden person ikke er sikker netop fordi det er ikke er til 'at vide.’ Det er slet ikke så svært, lad blot som om du er synsk og handler i tillid til det. Hvis den anden person synes mindre tillidsvækkende er kampen i store træk vundet.

Tricket er at benytte usikkerheden som våben. 

Hvis det gøres rigtigt, skaber det et ‘huset vinder altid’ terningspil-scenario. Hvis man ønsker at få klarlagt tingene, ændrer mush ordene definitioner, og fordufter i uklarhed og spillet kan fortsætte. 

De bedste mush ord er så glatte som ål at de kan anvendes til så at sige alt. Matematik som eksempel kan beskrives som racistisk - eller pandekagesirup, kaffe, golf, søvn, grader, “angrebsvåben” eller ønske sig ærlige valg. Kendetegnet ved et storartet mush ord, at alt og hvad som helst og nogen kan være “forkert.” Med dygtigt salgsarbejde og lusket tvang giver det magt. 

Men det kræver endnu en ingrediens. 

Anklage  (#2) mush ord er virkelig giftige. 

Offentligt at beskylde nogen for at gøre noget “forkert” er magtfuldt fordi vi alle ønsker at gøre det “rigtige.” (Selv de oprørske og ydmyge - der begge beskriver sig som at kunne tage fejl - gør det fordi de mener at gøre det “rigtige” i det store billede). Det betyder intet om det er reelt eller imaginært. så længe målgruppen tror det. 

Benyt et mush ord for at beskylde nogen for at gøre noget “forkert” og de går i panik og roterer som skrækslagne børn i et forsøg på at bevise at de ikke er hvad du nu beskylder dem for at være. Det fejler de med, naturligvis, hvilket igen betyder at de er gået i din fælde. 

Et eksempel. Anklag for at være “racist” (eller noget andet fobisk, hadfyldt). Sandsynligvis - og i desperation - opremser de navne på kære venner og familiemedlemmer af forskellige racer. Uanset hvad de fører frem, kan du le af dem og nævne hvor latterlig - og racistisk - de ser ud, selv i deres forsøg på at benægte det. Jo mere de forsøger at komme ud af din fælde, des mere kan de være indfanget af dens tråde. Uformelt er de skyldige indtil det modsatte bevises og medmindre de definitivt kan rense deres navn - hvilket sædvanligvis er vanskeligt, om ikke umuligt på grund af skyldbyrden der hviler på dem. 

Det er gennemført magtmæssigt effektivt og ofte morsomt at betragte. 

Men er den person så faktisk racist? Så er vi tilbage ved de åleglatte definitioner. (Hvad er en racist?) Vigtigst - det er irrelevant. Målet er ikke at genkende sandhed, men at eliminere politiske modstandere, skabe en platform for ægte had eller få mennesker til at bøje sig i underkastelse. 

Når en person er blevet anklaget og vrider sig så tilbød en udvej. Mennesker vil ofte gøre hvad som helst for at “bevise” de ikke er det du anklager dem for at være. Så kan du pege i en anden retning, såsom at bede dem donere penge til din yndlings organisation, komme med offentlige deklarationer, slutte sig til en sag mv. I det omfang din snedige plan har været effektiv, så ejer du dem og kan vise dem hvilken vej du gerne ser dem på. 

Hvorfor fungerer det?

Dybt inde bærer mange af os på en hemmelig skyld eller skamfølelse, som om vi har gjort et eller andet forkert forkert tilbage i tiden (selvom vi ikke er helt klar over hvad præcist er) Den skyld kan dukke op til overfladen og ganske let aktiveres. Tyranner udnytter dette. De som konstant anklager andre for racisme har i al væsentlighed genopdaget “synd” (noget jøde-kristendomme og andre relgioner har beskrevet for tusinder af år siden, nu forklædt som verdslig og dermed socialt acceptabelt). 

Det er således dette fup spil indtager menneskets natur. Vi kender ofte ikke os selv. Menneskelige motiver kan ligge dybt inde og er ofte mystiske. Således, når nogen højlydt anklager os for at have et specifikt motiv - især hvis de virker tillidsvækkende eller har et klogt argument til at bakke op - vil mange af os kollapse i dynger af klæbrig skyld. “Den person beskyldte mig for at være (vælg selv ordet)? Måske er det sandt! Jeg burde gå i dybden med mig selv og bedre forstå det så jeg ikke bliver beskyldt (igen indsæt et mush ord) igen.” 

The Salem Witch Trials demonstrerede det udmærket. Anklag nogen for at være en heks. Hvad er en “heks,” lige præcis? Ingen ved det. (De lod som om de vidste det, men deres svar var tragikomisk absurde) I sidste ende var “heks” blot et mush ord. Nutidens hekseprocesser fungerer på samme måde. 

Processen er som at kaste en magisk forbandelse. En ‘troldmand’ vælger et mush ord, udvælger sig et mål, anklager målet for at være skyldige på en mush måde (besnærende) og betragter dem vride sig og ryste. Medmindre de kan bryde troldomme tilhører de dig. 

Hvad kan så bryde forbandelsen?

Spillet falder fra hinanden når nogen beslutsomt står op imod mush ordene. Hvis mennesker insisterer på at blive bedømt ved tydelige, objektive, almindeligt anerkendte målestokke - eller det at de blot kender sig selv rigtig godt - så vil de kunne se spillets formål. (Eller værre de går til modangreb og anklager den der anklager for at være bagtaler). Når det sker er fupnummeret forbi. Forbandelsen brudt. Så er det på tide at finde et nyt mush ord og et offer der er lettere at håndtere og begynde forfra.

Heldigvis er det kun få der gør det. Love, kulturer og endog hele samfund er bygget op om mush ord. Mennesker fængsles, fattiggøres og henrettes grundet mush ord. Den kendsgerning at det er baseret på en slags heksekunst med ord, hensynsløse, hysteriske, umulige at bekræfte beskyldninger er irrelevant. For de fleste hersker mush ord.

Og det er derfor de er så lette at gøre de udsatte til slaver. 

Steve Rose is a pseudonym.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/11/how_to_achieve_tyranny_with_mush_words.html