Ægteskab indgået i Helvede

Den rød-grønne alliance i krig mod Vesten

Mark Tapson 

Lørdag den 13.- januar markerede næsten dag 100 efter den muslimske terrorgruppe Hamas´ brutale og vilde massakre i Israel den 07. oktober. Den 13. januar demonstrede tusinder af venstrefløjs pro-palæstinensiske demonstranter foran Det Hvide Hus. De var forenede i deres fordømmelse af præsident Joe Biden og for hans administrations forsvar for Israel og kræver, at han skal presse den jødiske stat til en våbenhvile i Israels retmæssige kampagne for at eliminere Hamas en gang for alle. 

Den aggressive pøbel rystede et sikkerhedshegn så voldsomt at en sektion af det væltede da the Secret Service og politibetjente forsøgte at holde de protesterende borte fra at komme ind på området. Rebellerne kastede vandflasker, blodige dukker og stængerne fra deres palæstinensiske flag mod betjentene, mens andre forsøgte at kravle over hegnet. De råbte obskøniteter om Biden sammen med det sædvanlige opfordring folkedrabskrav om at gøre “Palæstina” frit, “fra floden til havet.” Personale i Det Hvide Hus og journalister blev tvunget til at lade sig evakuere fra området som en sikkerhedsforanstaltning. Dog blev der ikke foretaget anholdelser af nogen af disse voldelige anti-Israel aktivister. 

Denne chokerende frygtløse demonstration til støtte for islamiske terrorister, for udslettelse af Israel, og folkedrab på jøder var blot en af en flodbølge af lignende protester, marcher og optøjer fra Sydney til London, fra Santiago til Istanbul, fra Canada til Ramallah efter overgrebene den 07. oktober. De har omfattet hundredtusinder af muslimer og deres venstreorienterede allierede masser i forsvar for “Palæstinas” folk, som deres forsvarere hævder ikke kun er undertrykt, men udslettes af “kolonister” fra Israel.

Blandt de protesterende i Amerika er venstrefløj aktivist organisationer som de marxistiske revolutionære fra Black Lives Matter (BLM) og de anti-amerikanske “women for peace” fra Code Pink, der beskylder Israel for at “have blod på hænderne” men som vender det blinde øje til de palæstinensiske terroristers blodige hænder. BLM Chicago gik så langt som til at tweete et billede til ære for Hamas paragliders der slog ned på en musikfestival den 7. oktober og slagtede hundreder af ubevæbnede unge koncertgængere. 

Det måske mest surrealistiske er,  at blandt protestgrupperne var anti Israel-Queers for Palestine, hvis flamboyante medlemmer ville være i god sikkerhed på gaderne i det LGBT gæstfrie Israel, men sandsynligvis ville blive slået ihjel dersom de forsøgte at marchere i det palæstinensisk kontrollerede Gaza, hvor åbenlyse demonstrationer om kønsdiversitet ikke lige præcis er velkomment.

Faktisk er der i det meste af Mellemøsten og blandt Nordafriks muslimske flertalslande love  der kriminaliserer homoseksualitet og transseksualitet, ofte med dødstraf til følge. “‘Queers for Palestine” må således have en dødstrang” skrev Brendan O’Neill i The Telegraph. “Queers for Palestine,” sagde tidligere muslim Ayaan Hirsi Ali i et interview i november, “er endnu en manifestation over hvordan vort samfund virkelig er blevet dumt.” 

Hvorfor protesterer queer aktivister, som bogstavelig talt ville blive hængt i reb fra kraner i Iran , eller på anden vis brutalt henrettet i muslimske flertals områder, som Afghanistan, Irak, eller Pakistan, sammen med muslimer i en alliance med de barbariske homofober hos Hamas? Hvorfor er venstrefløjen der råber  “Love is love” fra hustagene tavse når tilhængere af sharia lov smider bundter af homoseksuelle ud fra hustagene og i døden?

Venstrefløjen stod bag #MeToo bevægelsen og kræver vi #BelieveAllWomen, uanset om der er beviser og eller falske politiske motiverede beskyldninger. Og alligvel forkaster venstrefløjen de rædselsfulde, gennemført dokumenterede beviser på Hamas’ bandevoldtægter, seksuel tortur, og brutale mord den 7. oktober. De afviser det som israelsk “propagana” eller forsøger at retfærdiggøre sådanne krigsforbrydelser ved at anskue dem i den politiske “kontekst” af palæstinensisk “modstand.” 

Den feministiske venstrefløj tøver ikke med at nedgøre Amerika for sin “toksiske maskulinitet” og patiarkalske “voldtægtskultur.” Hvorfor har den i årtier vendt det blinde øje til, eller fundet metoder til at retfærddiggøre den faktiske voldtægtskultur under sharia lov, hvor kvinder der beskyldes for utroskab bliver stenet til døde?

Opsummeret. Hvorfor er de radikale venstreorienterede og de islamiske fundamentalister, hvis værdier brude være diamentralt modsat hinanden - i det mindste i seksuel henseende og køn fremtoning - åbenbart så nære allierede? 

Det er et fortsættende mysterium der bliver ved med at forvirre og more mange i Vesten der ikke forstår at disse bevægelser har mere til fælles end det ser ud til på overfladen.  

Den korte forklaring er at dagens progressivisme og den islamiske fundamentalisme her en fælles fjende i Vestens civilisation, og især Amerika og Israel - eller som Irans Ayatollah Khomeini omtalte dem under Den Islamiske Revolution i 1979 - Den Store Satan og Den Lille Satan. Israel og Amerika foragtes, fordi de udgør de største forhindringer for venstrefløjens og det islamistiske begær efter magt og deres noget forskellige utopiske visioner for hele menneskeheden.  

Såvel den radikale venstrefløj som den islamiske fundamentalisme er totalitære bevægelser med en iver efter  “grundlæggende at transformere” verden som tidligere præsident Barack Obama udtrykte det. Venstrefløjens hede drømme om at stå bag et globalt, kollektivistisk samfund, hvor de ellers ukrænkelige friheder i Vesten, skabt af kapitalismen og individualismen, skal udslettes for at ‘befri ‘ de undertrykte og skabe “social retfærdighed.”

I virkeligheden er denne drøm intet andet end et kommunistisk mareridt men markedsføres snedigt i dag som “miljøbevidsthed, personlig frihed.” (“Du ejer intet - og du vil være lykkelig” lyder sloganet fra de globale elitære ved the World Economic Forum.)

For Muslimske fundamentalister er verden delt mellem Dar al-Islam – eller Islams Hus, de dele af verden hvor sharia herskler, såsom Afghanistan og viss forstæder i London - og Dar al-harb – Krigens Hus - lande behersket af vantro. Islamisterne er overbevist om at de er forpligtet til at føre konstant jihad mod alle fra Dar al harb indtil de underkaster sig Allah, og sluses ind i Dar al-Islam, og hele verden bliver retmæssigt beordret ind i en muslimsk religiøs-politisk stat kendt som Kalifatet. Dette er den samme imperialistiske drøm der inspirerede muslimer i det syvende århundrede til at erobre, og i løbet af sølle hundred år efter Muhammeds død havde man et imperium større end Romerriget nogen sinde havde været. 

For politisk konservative der anerkender at vor fejlfyldt menneskehed ikke kan skabe Himmel på Jorden uden at gå over til totalitær tvang er disse farlige visioner ikke realiserbare fantasier, men for de som barsler med visionerne  er det ikke kun mulige, men allerede på vej og får mere momentum i Vesten. …

https://www.frontpagemag.com/a-marriage-made-in-hell-2/