Slå boeren ihjel - den amerikanske metode

Todd Gregory and Erik Gregory

“Slå boeren ihjel” er en yderst populær praksis blandt majoriteten i sort Sydafrika.

For nogle årtier siden, trods det forkastelige ved apartheid, var Sydafrika på mange måder den mest materielt, velstående og sikreste nation på det afrikanske kontinent.

Imidlertid er det gået voldsomt tilbage for Sydafrika siden dekoloniseringen og det på ethvert målbart felt med udbredt kriminalitet, økonomisk stagnation, faldende livslængde og politisk korruption på alle planer. 

Det samme gælder i store træk resten af det fattigdomsramte postkoloniale Afrika. Da Den Hvide mand lagde byrden fra sig og forlod kontinentet, tog han fundamentet for at bygge videre på sin viden med sig, med infrastruktur; vejene og transportområdet de forfinede landbrugsteknikker og høstudbytter, medicin. sundhed, omsorg, kvinderettigheder, videnskab, uddannelse og andre af de moderne værktøjer i et godt samfund forfaldt.

Afrika gik hurtigt i tilbagegang. Billioner af dollars i hjælp fra Europa og Nordamerika har knapt forbedret denne postkoloniale tilbagegang i Afrika.

Venstrefløjen har ikke ladet det være en hemmelighed at det som gælder for Sydafrika også gælder for the United States. I det moderne Amerika gælder the Critical Race Theory at Hvide for evigt skal stigmatiseres som i særlig grad onde, og uden mulighed for forsoning.

Således, i den amerikanske version af Slå boeren ihjel, bliver drab på tilfældige Hvide af sorte i hundredevis hvert år afvist som “genopbyggende retfærdighed,” retfærdig gengældelse, ungdommelig vildskab, eller noget der ligner en kreativ eufemistisk bortforklaring. 

Medierne ignorerer, vildleder, afleder alt om Black-on-White forbrydelser, og lader som om at en Black person er i større risiko i et Hvidt kvarter end vice versa. Dog er titusinder af Hvide blevet myrdet ved Blacks i det sidste halve århundrede. Ikke et eneste Hvidt offer er blevet ‘helgengjort’ som Michael Brown eller George Floyd.

Erstatninger for et slaveri der foregik i Amerikas Democrat styrede sydstater er blevet ydet igen og igen. Utallige billioner af skattedollars er blevet eksproprieret fra arbejdende skatteydere og omfordelt til sorte amerikanere (med regerings bureaukrater der lige har nappet en ‘gunstig’ del til sig selv i det sídste 50 år. 

Slaveriet er stadig udbredt i Afrika i dag, det hører du ikke en eneste progressiv stemme protestere imod. I stedet er fokus udelukkende på plantagerne i et Amerika der eksisterede for længe siden. 

Amerikanerne bliver konstant belært om, at sorte slaver byggede Amerika, og denne formodning formodes at være endnu et argument for at betale erstatninger. 

Ligeså afskyeligt slaveriet var i Democrat syd, er det latterligt at formode at sorte slaver der plantede og plukkede bomuld eller tobak, eller arbejdede som butlere eller nannies “byggede Amerika.” 

Det frie Republican ledede Nord, forpligtede sig helt klart til at få afsluttet slaveriet, og udviklede den industrielle magt der netop byggede Amerika. Det agrarisk Democrat syd var til sammenligning nødlidende, og skabte midlertidig velstand udelukkende for landejere i South (hvoraf nogle af dem var frie Black slaveholdere, ligesom der også var Hvide slaver i the south).

Hvis vi går ind for forfædres skyld for slaveriet baseret på DNA, som progressive racister insisterer på vi skal, så skal erstatningerne nødvendigvis betales af Kamala Harris, Angela Davis, Barack Obama, og andre der har forfædre eller på anden vis stammer fra slaveholdere. Eller alternativt, så kan Democrat vælgere betale hovedparten af erstatningerne, da de er de stolte medlemmer af det politiske parti der udkæmpede en borgerkrig for at forevige og udvide den “besynderlige institution.” 

Black bidrager procentvis mindre af deres indtægter i skatter end hvide, hvilket fører til en negativ uensartet påvirkning af ikke-Blacks; dog ‘konsumerer’ Blacks en uforholdsmæssig stor del af statens, kommuners, og forbundsregeringers hjælp, enten gennem velfærdsydelser, hjælp til opsplittede familier, Head Start, fødevaremærker, Medicaid, private velgørenhedsmuligheder osv. 

Ydermere overbebyrder Black American Democrats domstole og lovgivningen gennem uforholdsmæssig mange lovbrud, kriminalitet, flere mord, røverier, voldtægter, biltyverier og handel med narko, hvilket kræver mere politi, flere opsynsfolk med prøvetider, dommere, advokater og socialarbejdere, hvilket igen dræner de offentlige kasser og svækker det sociale sikkerhedsnet for andre. 

Race oppiskere (også kendt som samfundsorganisatorer, aktivister for social retfærdighed, eller fortalere for “underbetjente” samfund) profiterer politisk og finansielt ved opportunistisk at udnytte og overdrive racemæssige fjendskaber. 

Der er langt, langt  flere sorte ansatte i forbundsregeringsjob end procentdelen af Blacks i befolkningen  (18% vs.12%). Affirmative action (legaliseret regeringsdiskrimination) har medført uoprettelig skade på uddannelsesmuligheder og karriere udsigter for millioner af Whites.

Og enhver der har arbejdet i virksomshedsverdenen i de sidste fem årtier vil erkende at private virksomheder nærmest falder over egne ben i deres desperation for at rekruttere, ansætte og finde kvalificerede - selv marginalt kvalificerede -- Blacks frem for Whites.

Det er kun få der vil gætte på det, men White af europæisk herkomst udgør kun en lille brøkdel af menneskeheden - globalt set under 10%. Der er langt flere kinesere i Kina end der er hvide på  h e l e  planeten. Og der er langt flere Black Africans i Afrika end Whites i hele verden.

At være en foragtet minoritet er “en oplevet erfaring” som hvide i denne globaliserings tidsalder må leve med. Hvilket får de utrættelige stålsatte skub for at “eliminere hvidhed” til at ligne en hundefløjte der giver ordre til at mobilisere samfundet hen mod det endelige mål - udslettelsen af kaukasiere. 

I moderne Amerika er det med hvides privilegier en fabrikeret beskrivelse - ikke kun har den ikke eksisteret i årtier ( vel ikke siden dagene med præ-borgerrettigheder i South), men hvide uden forbindelser går automatisk tilbage i bussen mens de søger en ståplads tilladelse til virksomheds verdenen, eller bestræber sig på at få et kontrakt job hos regeringen, eller opnå adgang til college baseret på bedre karakterer etc. 

Det er Whites i den private sektor der har arbejdet dobbelt så hårdt for at komme videre. Siden 1960’erne har utallige millioner Whites måtte finde sig i det racehad der er rettet mod dem, at de er overset i mange forhold. Rutinemæssigt nægtes de jobs som de ellers er kvalificerede til, faldende fødselsrater og uforholdsmæssig mange dødsfald som følge af fortvivlelse. Whites skal for evigt verbalt og virkeligt gå som gik de på glasskår. Alt dette er grundet - Black privilege -og hipster kulturen der har fået overtaget.

Hvis der et neo-apartheid sociopolitisk system dukkende frem i Amerika, sammen med slow motion etnisk udrensning, er det at Whites stemmer ikke skal høres, og det systematiske uundgåelige tab af Whites “steder” er designet til at gøre Whites uden betydning.

Den ækle, men uigendrivelige kendsgerning er, at ipso facto, enhver progressiv, uanset hudfarve, er racist. Hvem andre end en racist ville gå ind for et race opsplittende kastesystem, som progressive gør med så stor ildhu? 

Intet af dette ville være muligt om ikke for den kendsgerning, at mange af de moraluhyrer der støtter progressiv politik, som åbne grænser og uhæmmet indvandring (men kun til lande med befolkninger med hvide som majoritet) selv er Whites.  

Det årlige World Economic Forum (WEF) stormøde/fest består af i store træk venstreorienterede jetsettere fra venstrefløjen der bare ‘æælsker’ at opfatte sig som medlemmer af en kognitiv elite, med forestillinger om at være en ny Illuminati.

Selvfølgelig er de selv undtaget fra deres egne undertrykkende planer, der hver som en er udklækket i lighedens, red miljøet og hylder “intersektionalitetsbegrebets” navn samtidig med befolkningsvæksten hæmmes. Udspyende den nederdrægtige holdning at White mennesker forgifter planeten ved at udånde for meget Co2, og dermed forværre klimaforandringen.

Det er da forundrende og latterligt at ingen af disse blege plutokrater går op mod Afrika og Asien for at man der skal gøre noget ved deres afskyelige menneskerettigheds krænkelser, reducere deres fødselstal, tage afstand fra og betale erstatning for deres historiske synder med erobring og slaveri af White i det kristne Europa, eller tillade flere Whites i deres homogene samfund for at byde racediversitet velkommen. 

Helt klart er venstrefløjen som trælle af plantagenostalgien med et ensidigt begær efter at underkaste sig en uønsket demografisk gruppe (åbenlyst forhånet som populister, foragtelige, naivister) der racemæssigt skal sættes i skammekrogen og uden nåde være syndebukke for synder de ikke har begået.  

I ønsket om racemæssig forsoning burde den amerikanske og vestlige elite lære af den forfejlede model fra post-apartheid Sydafrika. I stedet forsøger de at efterligne den. 

Image: Bart Everson

https://www.americanthinker.com/articles/2024/03/killing_the_boer_american_style.html