Hamas er i tovene
IDF har været vedholdende med at slå topledere og kommandører hos Hamas ihjel og det med kirurgiske angreb. Den 13. juli blev den længe eftersøgte militære leder af Hamas i Gaza, Mohammed Deif, dræbt. Den 31. juli blev chefen for Hamas’ politiske fløj, Ismail Haniyeh, slået ihjel da en bombe eksploderede i hans værelse på et svært bevogtet gæstehus i Teheran.
Andre, og i dusinvis, kommandører lige under topniveauet er blevet slået ihjel i Gaza kampagnen. Kun Yahya Sinwar, manden der er hovedansvarlig for 07. oktober angrebene er det stadig lykkedes at bevare livet, idet han flakker rundt i tunneller under Gaza medbringende israelske gidsler som med deres tilstedeværelse vil beskytte ham mod et IDF angreb.
Hamas krigerne er konstant på flugt, de besejres i den ene by efter den anden og tvinges til at være i bevægelse, hvis det er muligt, til og fra byer som IDF har meddelt er målet for de “sikre” områder man har advaret civile mod at flytte til. Presset er uophørligt. IDF rydder undertiden et område, og vender derpå tilbage hvis man erfarer at Hamas operatører har omgrupperet sig der. Mange af Hamas krigerne synes at leve under elendige forhold i tunnelerne under Gaza. IDF kan skifte mellem sine tropper så de kan hvile og komme til kræfter igen, men Hamas krigerne har ikke den luksus. De må fortsætte med at kæmpe fra deres skjulesteder i civile bygninger, skoler og moskeer, eller dukke frem fra deres netværk af tunneler i forsøg på at snigmyrde IDF soldater.
Deres moral er lav, trods alt, har de set halvdelen af deres oprindelige antal dræbt, og et ukendt antal sårede operatører må behandles under smadrede forhold. Hundredvis af tunneler er blevet ødelagt. Skjulesteder for deres våben er blevet fundet og bliver systematisk ødelagt. Hver dag mister de våben. IDF har også fået kontrol over the Philadelphi Corridor, en strimmel land inden for det sydlige Gaza ved grænsen til Egypten, og det har gjort en ende på al smugling af våben ind i Gaza både over jorden og gennem tunneler der nu er ødelagt. De tunneler der tidligere gik fra Egypten til Gaza.
Ud af de næsten 35000 krigere Hamas havde i Gaza før 07. oktober er næsten halvdelen - 17000 - blevet dræbt og mange (ingen har spekuleret over hvor mange, men som det plejer at være i krige overstiger antallet af sårede antallet af døde) er blevet såret og er nu hors de combat.
Hamas har erfaret at hundredvis af deres tunneler er sprængt i luften sammen med de våben der skjultes der og på skoler, i moskeer, på hospitaler og i beboelseskomplekser. Hver dag bringes friske nyheder om flere våben der findes og tages eller ødelægges af IDF.
Hamas er i tovene. ‘Bidenitterne’ er ivrige efter at se en våbenhvile før valget til november så de kan fremme det som en stor diplomatisk sejr, og man presser Israel til at indgå i en permanent våbenhvile, der så vil betyde at Hamas operatørerne kan erklære en sejr “fordi vi er her stadig,” og dermed tillade terrorister at omgruppere i Gaza og få nye rekruttet og optræne dem som erstatning for de som er dræbt. Vil Netanyahu være med på at opgive kontrollen med Philadelphi Corridor, som Egypten så vedholdende kræver, hvilket ville betyde en genoptagelse af våbensmugling fra Egypten til Gaza? Eller vil premierminister Netanyahu holde fast, trods et enormt pres fra Washington og fra gidslernes familier, og fortsætte med at holde fast ved en begrænset, ikke en permanent våbenhvile, på en måneds tid eller to, således at Hamas ikke vil have tid til at genskabe nogle af deres militære enheder? Jeg mener bestemt at Netanyahus stædige beslutsomhed i den grad ophidser ‘Bidenitterne,’ som dengang, trods Bidens dystre advarsel om at IDF ikke måtte gå ind i Rafah og dræbte tusindvis af Hamas operatører i den by.
På samme tid med præsidentvalget i USA, demonstrationerne mod masseindvandring i UK, som regeringen har forsøgt at knuse ved at dæmonisere og anholde hundredvis af protesterende, den fortsatte regeringskrise i Frankrig, Ukraines overraskende angreb i Kursk i Rusland og de 26 millioner sultende i krigshærgede Sudan, alt dette har fjernet opmærksomhed fra Krigen i Gaza, til stor skuffelse for Hamas. ‘
Det er svært at se hvordan Hamas kan komme til hægterne igen, og være som det var i de første måneder af krigen. Verdens medier ser på noget andet, nogle andre oprørende emner. Og der er intet Yahya Sinwar kan gøre ved dette, medmindre han melder sig hos IDF, eller fanges eller dræbes, hvilket ville være godt i nogle få dages nyhedshistorier. Men heller ikke mere..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar