Hvorfor hadet til Trump? Og fra hvem?

Vince Coyner

Den venstreorienterede elite hader altid Republicans, men der er noget mere dybereliggende i deres had til Donald Trump. Ønsket om at ødelægge ham har næsten et religiøst element.

Det siges der ikke er nogen ateister i smuthuller. Præmissen er, at når man møder en eksistentiel trussel, især når det gælder livet, vil mennesker søge efter noget stærkere end dem selv - ofte Gud - for at komme igennem udfordringen. 

Det modsatte kan være tilfældet når tingene går godt. Så vokser ateismen, eller i det mindste ligegyldigheden for Gud. 

Trist er det, at i denne kontekst har de sidste 75 år været gode for Vesten. 2. Verdenskrig var frygtelig, naturligvis, men der var nogle gode ting som en følge. 

Den første gode ting er dobbelttydig, den endelige ødelæggelse at Tyskland og Japan. Jeg mener ikke deres nederlag, men snarere ødelæggelsen af deres industrielle kompleks og at mange nationer bekæmpede dem. Resultatet for USA, der blev relativ uskadet var at landets indsats i fabrikation af krigstids materiel gjorde at USA var i stand til omstille produktionen til at forsyne verden med så at sige alt den krigsplagede verden havde brug for efter krigen. Resultatet blev at i midten af 1950’erne nåede USA med cirka 5% af verdens befolkning hele 41% af verdnes BNP. Tiderne var i sandhed rigtig gode.

Image by Vince Coyner.

Bagsiden var, at fordi Tysklands og Japans infrastruktur og industrikompleks var fuldstændig smadret, kunne de springe over, skyde genveje, og begynde igen med de nyeste teknologier, de nyeste maskiner og processer. Resultatet blev at i 1980’erne var Japan og Tysklands økonomier de stærkeste i verden lige efter USA..

Et andet positivt resultat af 2. Verdenskrig var Den Kolde Krig. Nu har Den Kolde krig mange bagsider, herunder Koreakrigen, Vietnamkrigen og andre steder, men det den gjorde var at trække en tydelig streg mellem ‘de gode’ og 'de slemme'. Amerika og Vesten var langtfra perfekte, men vi vidste, at når det hele skal gøres op var Vesten frihedens land, mens kommunisternes var tyranniets der konstant søgte at blive større.

Med kendskab til den selvfølgelighed forstod Vestens nationer, at der var en ægte fare i verden og man forberedte sig på den. Man fokuserede på at handle med hinanden, det at forsvare sig så man på med alvor, og selvom der undertiden blev tolereret kommunister i deres midte, blev de sjældent gjort til helte. 

Konsekvensen af Den Kolde Krig og det at Sovjet og Kina forstod at Vesten var villig til at kæmpe for at fastholde friheden, betød relativ fred. Og den relative fred var opskriften på Vestens nedtur.

I mere end et halvt århundrede fra slutningen af 2. Verdenskrig indtil år 2000 oplevede verden større økonomisk vækst, end i de foregående 2000 år. Med baggrund i den relative fred gik verdenshandlen stærkt videre både i Vesten og i udviklingsverden. 

Men så hændte der noget ‘morsomt’ på vejen til ‘evig’ velstand. Vesten, hoverede over sin sejr over Sovjet og i forvisning om, at kommunist Kina ville udvikle sig som et vestligt demokrati, hvis blot det fik lov til at sælge teknologisk krimskrams, det begyndte nu at give bagslag.

Fredsorienterede og /kommunistiske partier der var blevet økonomisk støttet af Moskva og altid havde været et frynseelement i moderne samfund i Vesten ændrede sig pludselig til miljøforkæmpere og iklædte deres anti kapitalistiske ideer med de langt mere vælger venlige “Jorden Først” slogans. Nu, lige netop som penge strømmen fra Rusland tørrede ud, dukkede en endnu større levedygtig kilde frem....Vestens regeringer.

Resultatet blev en ekstraordinær vækst i den yderste venstrefløj i Vestens politik. Og det var ikke kun miljøspørgsmål der drev toget frem. Mens Den Kolde Krig svandt ind brugte Vestens nationer deres “fredsdividender” til at oversvømme borgerne med goder samtidig med de søger at regulere deres økonomier til perfektion (hallo det fungerede ikke!)

Den perfekte manifestation på Vestens forvandling kan ses ved EU. Man forestillede sig det som et værktøj der fostrede fred og derpå handel mellem ellers  evigt bekrigende hinanden europæiske stater. Det muterede til et uhyre der kun søger kontrol over alle aspekter af borgernes liv og dagligdag. En kontrol der kan øges i hvad og hvornår staterne må kontrollere egen grænser og hvorvidt suveræne stater kan afholde egne valg.

Som så meget andet i det moderne Vesten forvandledes en ide der begyndte som noget virkelig gavnligt sig til cancer. At holde inde med at hælde kemikalier direkte i vandløb blev til amputerede landbrug. Et midlertidigt sikkerhedsnet for de dårligst stillede transformerer sig til velfærd der strækker sig i generationer. En empatisk ønske om at hjælpe ofre for krig forvandler sig til en invasion af legioner af personer og mænd i der har alderen til at være i militæret. 

Og det er ikke kun kapitalismen og friheden der har fået voldsomme slag. Det tredje ben på stolen som Vestens civilisation står på er Kristendommen, og den er blevet brutaliseret af Vestens velstand, ligesom Kristendommen grundpiller, nemlig ægteskab ægteskab og børn.

Som man siger, dovnes hænder er Djævelens værksted. Vestens relative velstand har været årsag til at borgerne ikke har haft fokus på en fælles fjende, der vil lave om på deres historie. Fra britiske universiteter der forkaster Shakespeare og Chaucer til the New York Museum of Natural History der fjerner Teddy Roosevelt’s statue til den spanske regerings løfte om at “dekolonisere“ nationens museer, til canceren med  DEI, ja i hele Vesten vender landene sig bort fra deres egne fundamenter, de ting som gjorde dem anderledes - og fremfor alt helt ærligt enhver anden civilisation i menneskehedens historie overlegen. Fra socialismen til kommunismen til islam har intellektuelle i Vesten ført an, via skolerne og medierne, til at fremhæve alt der er anti-Vesten, anti-kapitalistisk, anti-maskulint, og anti-hvid. 

Når alt gøres op, sammenfattede den globalistisk indstillede elite den hårdt vundne velstand og fred ved teknologien, kinesiske påfund, og algoritmer på sociale medier til at rette samfundets våben, opmærksomhed, på de selvsamme ting der i første omgang gav succes. Det har skabt et ‘mexicansk’ dødvande hvor alle taber mens kerneelementer i Vestens civilisation undermineres af politik der i særlig grad er formateret til at ødelægge, mens den “kultur” der bliver resultatet ikke er i stand til at støtte noget der bare ligner samme civilisations niveau. 

Det er derfor Donald Trump for venstrefløjen er en ny Jesus Kristus - ikke i den forstand at han er gudlignende, fordi vi kan alle blive enige om at det er han ikke, men fordi han er symbolet på deres eventuelle ødelæggelse. Således, ligesom Kristus var en kætter hvis budskab om kærlighed og om en nådig Gud måtte ødelægges fordi det truede den etablerede orden, er Trumps budskab om pro-America, pro-maskulinitet, og pro-Vestens  civilization et der skal ødelægges fordi den truer Den Nye Verdensorden. 

Globalisterne argumenterer for at de er de bedst uddannede til at strukturere borgernes liv, organisere verdens økonomierne, og kontrollere alt fra ytringsfrihed til koprutter til energikilder. Ethvert budskab der lader formode at borgerne selv bør kunne kontrollere deres egne liv, at kapitalismen giver de bedste resultater og at ytringsfriheden er en hjørnesten i civilisationen der skal kvases. 

De elitære i Vesten mener Donald Trump er den fælles fjende de har brug for at forene borgerne under globalismens banner.  Det har de helt misforstået. De vil mere sandsynligt opdage lige netop, hvordan mange af deres borgere føler de bliver presset ned i et hul og venter der på en eller anden der kan give dem lyst til at kravle ud, tage våben i hænderne og angribe i en ideernes kamp for at få deres liv tilbage. Forestil dig den skinbarlige rædsel i globalisternes ansigt, når de indser at Donald Trump muligvis er lige netop den fyr......

Follow Vince on X at @ImperfectUSA

https://www.americanthinker.com/articles/2025/04/for_ordinary_people_trump_is_the_man_who_will_save_the_west.html