Klynkende europæere og handelsaftalen med USA

Thomas Kolbe

Chok er afløst af vrede. Europæerne føler de er blevet ‘snydt’ af Donald Trump. Men handelsaftalen har ganske enkelt blotlagt EUs stadig større tab af magt. 

Enhver, der er bekendt med tysk politik har i lang tid vidst at Ursula von der Leyden, præsident for Europa kommissionen, ikke er en politisk sværvægter. Hendes fortid som Tysklands familie og forsvarsminister taler for sig selv. Hun mangler de intellektuelle og strategiske evner til at navigere i eller reformere komplekse systemer. 

Jo, hun blev udmanøvreret af Trump under forhandlinger om afgifter - som forventet. Men det er sådan set ikke den vigtigste pointe. Det europæerne højlydt jamrer over er ikke kun en dårlig aftale, men et udtryk for deres egen geopolitiske svaghed. Von der Leyden drog til Skotland med tomme hænder - og hun havde måtte vende tilbage med samme.

Europas klagestund

‘Tømmermænd’ i Europas klima fantasiland. Beskyldninger om underkastelse og økonomisk dommedag dominerer overskrifterne. Tysklands Scholz advarer om massive udfordringer for den tyske økonomi. 

Guy Verhofstadt, tidligere premierminister i Belgien og en mediedarling kalder det en skandaløs forhandling og en katastrofe for Europa. Frankrigs premierminister François Bayrou beskriver det særdeles dystert, som en mørkets dag, en hvor en forening af folk valgte underkastelsen. 

Europa er forbløffet over Trumps barske forhandlings taktik og den hensynsløse måde hvorpå U.S. søger at løse sit handelsunderskud og afindustrialiserings problem. 

Velkommen til realpolitikkens verden

I denne verden er der ingen venner - kun strategiske interesser. Og ingen vil fortsætte med at underordne sig Europas klimapåbud, nu da the. U.S. gennem sin handelsaftale, på effektiv vis har erklæret sig helt uafhængig af Bruxelles.

Det som fandt sted søndag var netop det: Amerika frigørelse fra eurokratisk kontrol.

EUs dramatiske reaktion afslører at nu er tiøren faldet - og det er på tide at afvise nogle vedholdende illusioner om transatlantiske relationer. 

To grundlæggende misopfattelser

Den første: Forestillingen om at Amerika for længe har domineret Europa gennem imperialistisk politik. Tværtimod har U.S. administrationerne under Biden og Obasma meget tæt fulgt en globalistisk agenda a la Europa.

Sammen med deres allierede i Bruxelles, og Davos, implementerede de, Obama og Biden,  destruktive klimadagsordener, søgte inflationsskabende pengepolitik, og og opbyggede velfærdssystemer efter modellen Europa. 

Rødderne til dette går 100 år tilbage i Roosevelt’s New Deal. Amerika har aldrig været helt fri for europæisk indflydelse. 

For det andet: Troen på at EU er et frihedsprojekt bundet op på markedsprincipper og privat ejendomsret. EU blev oprettet som et bolværk mod Sovjetimperiet, men fra begyndelsen var det statslignende i opbygningen - især under den fransk-tyske ledelse.

Kritik af EUs socialistiske retning er stadig brændemærket om konspirationsteori. Men kendsgerninger taler deres tydelige sprog: Over 50% af regeringens forbrug, Bruxelles krig mod ytringsfrihed, nationalisering af energisektoren, kvælende regulativer - Europa er på motorvejen mod en ny socialisme. 

Er grunden til dette vidt anerkendt? De førende medier har arbejdet som genier på at dække over det.

De optræder som cheerledere for den grønne socialistiske klimadagsorden, maler Europa med idealistiske penselstrøg. 

Amerika går i en anden retning

Ved at vælge Donald Trump valgte U.S. en anden sti. Det fremgår tydeligst i den meget omdiskuterede “Big Beautiful Bill,” en lovsamling med deregulering og skattenedsættelser.

Europas medier optrådte som en flok fordrukne pingviner over Elon Musks kritik med at man manglede store nedskæringer i forbruget. 

Men her overses pointen. Loven gør nemlig meget mere: Fra grænsesikkerhed, til energi deregulering, den genskaber U.S. politik i de kommende år. 

Budgetnedskæringer vil være synlige begyndende i oktober, med det nye finansår. Forbrug af sociale midler er allerede faldet drastisk.

Med en 3% økonomisk vækst, stabiliseres skatteindtægterne. Til fortvivlelse for EU embedsfolk, holder fortællingen om et finansielt kollaps i U.S. ikke..

The U.S. er ikke fallit. Efterspørgslen på Treasury bonds er stadig stærk. Bruxelles, Berlin og London vil skulle bruge en ny undskyldning for deres egen gældskriser. The U.S. vil ikke kautionere

Et uafhængigt kapitalmarked

Mens Tyskland synker længere ned i gældsbyrden skaber the U.S. et suverænt kapitalmarked. 

Mens Europa klynger sig til sin digitale euro for at beskytte kapitalen, går the U.S. fremad med private stablecoins, (En stablecoin er en form for kryptovaluta, der har til formål at opretholde en stabil værdi i forhold til et specificeret aktiv, en pulje eller kurv af aktiver. Det angivne aktiv kan referere til fiat-valuta, råvare eller andre kryptovalutaer. På trkollateriseret interbnak marked ods af dets navn er stablecoins ikke nødvendigvis stabile)

Kredit med dollar - nu er der U.S. defineret pris. Eurodollar markedet, benyttede en gang kunstigt lavere kreditomkostninger, det er forbi. 

Dette skifte vil betale sig i krisetider. Forbundsbanken besidder alle værktøjerne - og kan benytte dollaren som en geopolitisk våben.

.
Nul renter, QE, og billige penge til politiske påfund er forbi, det er historie. Således også the Green Deal.

Green Deal er død

EPA chefen Lee Zeldin har meddelt at CO2 ville blive fjernet fra listen over farlige forureningsstoffer, dermed smadre narrativet om den “menneskeskabte klimaforandring”og der åbnes op for debat. 

Ganske forudsigeligt fik Europas klimaforkæmpere en nedsmeltning. Men Zeldins træk rydder vejen for massive dereguleringer i energisektoren og større investeringer - og dermed gøres op med skader påført af Obama-Biden åprene. 

The U.S. er allerede verden største olieeksportør, bliver energimæssigt en supermagt, og skubber Europa længere ud i sårbarhed. Frankrigs afrikanske uran, båndene til Mellemøsten - det hele sejler bort..

Slag til mediemaskinen

Så fulgte endnu et kanonslag. Trump administratione skar ned på den offentlige økonomiske støtte til USAID, den globale sponsor for de venstreorienterede medier og NGO’er.

Bruxelles vidste hvad der er på spil - miste U.S. støtten og de mister kontrollen over narrativet. 

Amerika er ved at vende tilbage til sin traditionelle rolle som fortaler for ytringsfrihed. 

Det er gode nyheder for EU borgere der er imod Bruxelles censurmaskineri. Med the Digital Services Act og UK’s tiltag er ytringsfrihed under belejring.

Revner i bygningen

Mediernes firewall står stadig - men revner forekommer - flere og flere.

Eurozonen mister €110 milliarder i direkte investeringer i the U.S. årligt. 

Og samtidig med at Frankrig, Tyskland og Sydeuropa synker længere ned i gæld, flygter unge europæere i hundredtusindvis. 

Tyskland engang bastionen for EU kapital markeder, drukner nu i gæld.

Dette er mere end fiasko - det truer hele EUs gældfinansierings struktur.
At give the U.S. skylden for Europas nedtur er dybt uærligt. Det er en afledning - og vi skal ikke lade dem slippe godt afsted med det. 

Det er på tide med ægte reform. 

Image: AT via Magic Studio

https://www.americanthinker.com/articles/2025/08/whiny_and_unteachable_europeans_complain_about_trade_deal.html