De som vil det gode for andre ender med tiden som tyranner

Daniel Greenfield   “Frihed, lighed, broderskab, eller død; – det sidste er langt det letteste at skænke, Oh Guillotine!” —To Byer, Charles Dickens

Alle venstreorienterede sager er med base i empati.

Indbegrebet af at være venstreorienteret, begynder med en stor omsorg, bekymring for andre mennesker - uanset hvor meget blod man får på hænderne. Hjertet bløder for den undertrykte, arbejderne og bønderne, for raceminoriteter, for seksuelle minoriteter og for alle de undertrykte i verden. 

De ideologiske tilgange kan ændre sig, men grundfortællingen er altid den samme. 

Et eller andet sted er der en undertrykt gruppe der skal befries. Og han, hun eller de skal kæmpe for deres udfrielse. Hen ad vejen stivner den udsøgte følelse, der kan føre en elite Ivy Class til at lære alt om vaner og lidelser hos sorte transkønnede mænd i Detroit eller Hamas terrorister i Gaza, til en tilsvarende ufølsomhed for hans ofres lidelse. 

Og så dør mennesker. Undertiden er det de, som han anser som undertrykte eller undertrykkerne der mister livet. Ofte dem begge. Humanisterne bliver terrorister og deres revolutioner fører til tyranni.

Det modsatte af tyranni er ikke revolution, ligesom det modsatte af empati ikke er mangel på omsorg. De er begge cirkler. Revolutioner fører til tyrannier og empati fører til grusomhed. Samtidig med der er en lille underafdeling af menneskeheden der virkelig mangler empati, er det meste af blodsudgydelsen i det sidste århundrede, og i dette, begået af mænd og kvinder der havde alt for megen omsorg på sinde. 

De som har for meget omsorg vil med tiden have så megen omsorg at de slår ihjel. 

Det er argumentet der er blevet fremført til forsvar for enhver morderisk venstreorienteret sag og som nu for tiden fremføres for Hamas. Hvis man virkelig har bekymring over lidelsen i Gaza, ville du også være optændt af iver eller brænde israelske familier levende i deres hjem. Hvis du har ægte bekymring ville du være ligeglad. 

Ægte humanister kan udmatte sig selv ved at være for omsorgsfulde. Det er de typer der bliver oppe hele natten for at hjælpe andre. Nogle af denne type kan rekrutteres til venstresnoede bevægelser, men den venstreorienterede, over en bred kam, er en gennemført uoprigtig humanist der bekymrer sig om andre fordi de kan være et værktøj for at udvikle en identitet og udstille den offentligt. 

Venstreorienterede bekymrer sig virkelig på ægte vis. De bekymrer sig om havvandsstigninger, om isbjørne, kvinder i hijab, mænd i kjoler, narkohandlere i ghettoen og øko-terrorister i fængsel, racister, og døde terrorister, og hvis du kan komme i tanke om noget de ikke bekymrer sig om - vær rolig det vil snart ske. Så længe det passer ind i den større dagsorden om at påtvinge deres vilje over samfundet fra et højere moralgrundlag. 

Det er derfor de heller ikke bekymrer sig over de gruopvækkende høje dødstal blandt unge sorte mænd ved kriminalitet, hvor mange muslimer der dræbes af muslimske regeringer eller bevægelsen for bøssers rettigheder i Marxistiske diktaturer. Hvis undertrykkelsens omfang ikke passer til narrativet om ekstern social undertrykkelse der skal styrtes af en befrielsesbevægelse er den ikke brugbar for den politiske bevægelse og for det individuelle ego hos den aspirerende frihedskæmper.

For en ægte humanist er den undertrykte den vigtigste, men for en venstreorienteret er det midlet. En venstreorienteret bekymrer sig temmelig meget om en kulminearbejder, indtil denne stemmer på Trump eller for en sort mand indtil han stiller op som Republican. Når kulminearbejderen, stålarbejderen, som de venstreorienterede engang ‘blødte’ for eller ikke længere er brugbare, erstattes de af en ny vej  til den endelige revolution. 

Det er slet ikke arbejderne, bønderne, de transkønnede og terrorister som den venstreorienterede bekymrer sig om. De humaniserer, sætter ord på og personaliserer revolutions mandatet, hvis endemål ikke er at redde, men at ødelægge alt i en verden der ikke bekymrer sig lige så meget.

Jo mere den venstreorienterede viser omsorg, des slemmere bliver de overgreb han kan retfærdiggøre i sin altomfattende omsorg. 

At omsorgen sjældent fører til noget brugbart er hele pointen. Empati er for  den venstreorienterede et omdrejningspunkt i fortællingen. At gøre noget ægte fratager ham motivationen. Det er derfor standard holdningen hos venstreorienterede, at sorte mennesker er lige så undertrykte i dag som de var under segregationen. Hvis de skulle indrømme at sorte var lige og frie, hvad skal de så bruge deres tid på? 

Succesrige venstreorienterede bevægelser griber magten. De kan ikke ordne noget som helst, fordi det at bekymre sig er midlet for det individuelle ego og kollektivet. Enhver venstreorienteret er en helt, en frihedskæmper der ønsker at være kongen. Han lader som om han ønsker at frelse verden, når han er ude på at nedlægge den.

Venstreorienteret relateret vold er ikke den undertryktes nødråb, men undertrykkernes mandat.

Der er derfor enhver venstreorienteret sag begynder som humanisme og ender med terrorisme. Humanisme og terrorisme er ikke i modstrid med hinanden, de komplementerer hinanden. Der kunne ikke være terrorisme uden humanisme. Terrorisme er ikke en uheldsvanger afvej, men den næste fase af en tretrins proces der slutter med tyranni eller nederlag..

Når en venstreorienteret begynder at bekymre sig om noget, vil det, forudsat der er tid nok, ende i massemord. 

Det er ikke, fordi han ikke kan føle din smerte, det er fordi han har alt for travlt med at føle nogen andres smerte så han ikke kan føle din når han er efter dig. Den bedste måde at ignorere et signal er med støj, den bedste måde af drukne empati er med masser af mere empati.

Den venstreorienterede bekymrer sig for så mange mennesker og sager at han ikke kan føle noget når det drejer sig om hans virkelige mål. Menneskelig lidelse er blevet til så megen støj at han vælger og vrager, hvad der skal isoleres og lyttes til efter de ideologiske retningslinjer. Den venstresnoede empati er ikke følsom, den er i bund og grund ufølsom. Når paletten er stor nok kan den venstreorienterede vandalisere kunst, kaste bomber ved sammenkomster og angribe mennesker, fordi han forsøge jo at redde millioner og hele planeten. 

Men den eneste han faktisk forsøger at redde er ham selv - fra hans kedsommelige middelmådighed. 

Den venstreorienterede der mener at være elitær, er ikke i stand til at opnå noget af ægte Hans empati for mennesker som han aldrig har mødt gør ham øjeblikkeligt til en klogere, mere vidende person. Og før du ved det hylder han Hamas. 

Og det er alt sammen fordi han bekymrer sig så meget.

https://www.frontpagemag.com/every-leftist-cause-begins-as-humanitarianism-and-ends-as-terrorism/