Milliarder af hjælp til Yemen er blevet brugt til terrorhandlinger og krig mod USA. 

Daniel Greenfield 

Maj måned 2024 meddelte Biden administrationen at man ville give for 220 millioner dollars i hjælp til Yemen, som USA havde været i krig med siden begyndelsen af det år.

Selvom the US Navy var engageret i det som Associated Press næste måned beskrev som “den mest intense kamp siden 2. Verdenskrig “ mod Yemens Houthi jihadister pralede the U.S. Mission med at have givet “næsten 5,9 milliarder dollars” i hjælp begyndende med Obama administrationen der er “den største donor af humanitær assistance” og opfordrede til “andre donorer om at støtte os og træde til” for at støtte den iranske terrorgruppe i krig med os. 

En terrorgruppe, hvis motto, som sit iranske ophav, er “Death to America.”

En del af United States regeringen, Pentagon, bekæmpede Houthierne, og the State Department og USAID, støttede dem økonomisk. Samtidig med at personalet på US Navy fartøjer havde sekunder til at forberede og slå til mod angreb fra Houthierne arbejdede State Department og USAID personale med at holde Houthiernes Hodeidah havn åben så “mere hjælp kunne komme ind.” US Navy fik ikke lov til at ramme havnebyen Hodeidah selvom den udgør livslinien fra Houthierne med våbenleverancer der så kan angribe amerikanske og andre landes fartøjer.

Biden administrationen havde gjort en ende på præsident Trump’s støtte til saudisk handling mod Houthierne og spildt en formue på terrorist områder, fordi støtter af terroristerne og internationale grupper falskeligt hævdede at Yemen kæmpede med en dødbringende hungersnød. 

Islamiske terrorist støtter, deres venstreorienterede allierede og internationale hjælpegrupper har udført bedrag ved at lade som om der var en hungersnød i Gaza for at redde Hamas, på samme måde er #YemenFamine særdeles aktive på sociale medier med fotos af sultende og sårede børn. Ligesom i Gaza var der ingen hungersnød. Snarere stjal Houthierne den internationale hjælp og solgte den for at skabe mangel på fødevarer. Jo mere hjælp der kom ind, des mere stjal Houthierne. Fup hungersnøden blev benyttet til at skabe et internationalt pres og afslutte angrebene på Houthierne, og for at få endnu flere milliarder i hjælp til Yemen. 

Enorme forsendelser af urea, et gødningsmiddel der også benyttes i sprængstoffer fik lov at komme til Yemen for at gøde afgrøder og standse den mytiske hungersnød. Sammen med urea kom der  ammonium perklorat, der benyttes i raketbrændstof. Raketter der affyres mod US Navy fartøjer fik ‘næring’ af løgnen om hungersnød. Disse falske løgne om hungersnød var et krigsredskab.

I 2018 er der blevet hældt for over $4 milliarder i humanitær hjælp nd i Yemen. The UN’s World Food Program, som senere skulle opfinde og blive den stærkeste stemme i fremme af hjælp til Gaza fupnøden stod for 5000 fordelings steder som man hævdede skulle mildne nødhjælps forholdene, men kun 1 ud af 5 af tildelingerne af fødevarer har kunnet spores. 

I 2017, havde 66% af de som man mente skulle have hjælp intet fået. 

I en Houthi provins sendte UN dobbelt så meget mad som folket havde brug for, og slap afsted med at hævde at flertallet af befolkningen stadig havde desperat brug for mad. 

The WFP, og endog the AP har efterhånden indrømmet, at Houthierne stjæler meget af fødevarehjælpen. Houthierne laver falske lister over sultende mennesker. Internationale hjælpegrupper sender store summer til Yemen så man kan købe fødevarer der så bliver solgt videre.

Selvom alt dette var velkendt blev Biden administrationen ved med at sende mere hjælp fem år senere. Pengene går ikke til folket, de går til Houthierne i krig mod Amerika.

Udenrigsminister under Biden Antony Blinken’s første handling i embedet var at fjerne Houthierne fra listen over terrorist organisationer, og gøre det lovligt at støtte dem, trods “deres afskyelige opførsel, herunder angreb mod civile og bortførelse af amerikanske borgere” på grund af “de humanitære konsekvenser der kunne finde sted i Yemen. Selv da Houtiherne gik i kirg mod Amerika, beskyttede “humanitær hjælp” leveringen af brændstof, og havnen og lufthavnsoperationer tillod at Houthierne fik flere penge og våben.  

Tidligere dette år krævede UN $2.47 milliarder til deres 2025 Yemen Humanitarian Needs and Response Plan. I februar slog Houthierne en WFP medarbejder ihjel (noget der slet ikke har fået samme offentlige omtale som de døde hjælpearbejdere i Gaza), men i april udtrykte WFP vrede over at USA nu endelig, i det mindste midlertidigt, har sat hjælpen på pause og ikke ville allokere over $100 millioner i midler til den fjendtlige region i krig med  the United States.

Efter 9 år med non-stop hungersnød (og milliarder i forbrug) står 17 millioner over for akut hungersnød i Yemen. Det er op fra 15.9 millioner i 2019. 

Siden hungersnøden begyndte er Yemens befolkning skudt i vejret fra 30 - 39 millioner. 

At have en befolkningsøgelse på 10 millioner eller 30% under en ‘hungersnød’ er uset. Hvad skyldes miraklet i Yemen? På mirakuløs vis steg befolkningstallet i Yemen samtidig med en hidtil uset bølge af hjælp fra udlandet væltede ind i landet. Det vides ikke, hvor mange af disse mirakuløse fødsler er ægte eller det rene fup for at få flere midler til humanitær hjælp for sultende.

Efter den seneste runde med luftangreb sang en yemenitisk mand der blev interviewet til kameraet, “Death to America” og pralede med at “vort land er befæstet med kranierne af amerikanske dæmoner.

Mere præcist befæstet med $5.9 milliarder amerikanske skatteyder betalte midler. 

Nu da Yemens befolkning synes af have regnet ud hvordan antallet kan øges under en hungersnød der angivelig skulle berør halvdelken af landet er det tydeligt di ikke har brug for mere hjælp fra os, der brude være brugt til at afhjælpe en aktuel madmangel i lande i Afrika der ikke bare kan pumpe olie op af jorden. Ikke kun burde vi standse med at sende hjælp til Yemen vi burde blokere for al yderligere hjælp. 

Hvis vi ikke ønsker at befinde os i stadig krig over passage gennem Det Røde Hav, eller være afhængige af en terroristgruppes velvilje til at have adgang til den bør vi skære helt af for penge til terrorister.

Og selvom Iran har givet Houthierne våben og penge som de har gjort i Afghanistan, Irak og Gaza, er de flest penge der går til terroristerne nogen der kommer fra os selv. 

https://www.frontpagemag.com/u-s-sent-billions-in-famine-relief-to-yemen-the-population-rose-30/

 

Immigration, tilbage til barbarisme, og civilisationens ophør

Lars Møller

Trediveårs Krigen var slem for Europa. Så dybtgående var konsekvenserne for de kristnes splittelse, at der bev rejst tvivl om sårene nogensinde kunne heles. Krigen efterlod spor af lemlæstelser og ødelæggelser. Hære af skruppelløse lejesoldater terroriserede civilbefolkningerne både på landet og i byerne. Troen blev prøvet til sine grænser. Det føltes som Gud for evigt havde forladt sine børn. Landområderne var hærget af nedbrændte afgrøder, plyndrede huse og bunkevis af døde mennesker - som Helvedes forkamre. 

Katolikker og Protestanter er ikke længere i krig mod hinanden. Tværtimod, uden nogen børn at døbe eller nogen tillid til fremtiden, har kristne resigneret - og er gået i glemsesmode. Ikke desto mindre har de bevidnet, gennem de sidste 30 år, at der er opstået krigslignende forhold i Vesteuropa.

Overordnet betragtet stammer tragedien fra et åndeligt (moralsk)  kollaps, der i særlig grad kan ses på institutioner med højere uddannelser, og den ubegrænsede indvandring fra Afrika, Mellemøsten, og Asien. Den progressive elite har gennem en overtagelse af (a) social aktivisme, (b) historisk revisionisme og (c) moralsk relativisme åbnet for grænserne til mennesker der har rod i stærkt opdelte, udemokratiske samfund, karakteriseret ved en ukontrolleret dominans af krigsklaner, diskriminerende vold, og en alle steds værende misbrug af magt (nepotisme, korruption og udnyttelse).

Ved kun at udvise en minimum indsigt i etnologi, og uden den mindste fokus på den vigtige betydning af kulturel (ikke “racemæssig) homogenitet - eller i det mindste sammenhængskraften - i udformningen af det moderne velfærdssamfund har lederne i Vesten sat civilisationen overlevelse i alvorlig risiko. Beklageligvis magter de ikke at værdsætte hvor værdifuld denne civilisation virkelig er. 

Intet som en “pragmatisk konstruktion” dukker frem af nødvendigheden, Vestens civilisation repræsenterer den, er et produkt, uden lige, af filosofisk, religiøs og ideer om lov. Den blev aldrig overdraget jødisk-kristne slægter som en gunst fra oven, men blev født gennem ledelse af dem selv. De skylder intet til verden, det som opnåedes, i frihed og velstand, før de blev tvunget til at dele det med immigrationseventyrere og kolonisatorer, var deres egen fortjeneste. 

Image: Public domain.

Som svar på uvidenheden, mangel på handling og den herskende klasses bedrag, ville den selvsamme samfundsindstilling, der normalt ville motivere den enkelte borger til at komme med personlige ofre og stræbe efter det fælles gode, alt det bliver nu foræret væk til en slags fremmedgørelse fremprovokeret at etniske konflikter, det at man oplever institutionel korruption og en generel atmosfære af dom.

Importen af hele befolkningsgrupper fra ‘Den Tredje Verden’ forstyrrer uden for diskussion de kulturelle normer i Vesten. I lyset af de demografiske projektioner er denne forandring ikke til at ændre. Sammen med den kulturelt betingede homogenitet forsvinder tilliden som samfundet er baseret på. Således er civilisationens støttesøjler ved at forvitre. Det som bliver tilbage er et moralsk degraderet tyranni med klaner i krig mod resten af samfundet. Bogstavelig talt, bliver Vesten til en blodig slagmark, hvor Kristendommen er tilbagegang - ligesom den har været i århundreder i Nordafrika og Mellemøsten. (I mindre skala igangsættes voldelig disintegration af et harmonisk velstående kristent samfund, som det kendes tidligere fra Libanon, ved anti Vesten kræfter og demografier). 

Trediveårskrigen sluttede med Den Westfalske Fred i 1648. Cirka på det tidspunkt var det primært en kamp bestående af muslimer mod hedninger af kristen oprindelse. Ulig tidligere bliver byer ikke belejret og plyndret af regulære tropper. Nu til dags skabes først et kaos af nært tilknyttede, organiserede, ideologisk inspirerede og godt bevæbnede bander der har besejret både civilsamfundet og lovsystemet, dermed  undermineret den sociale sammenhæng i et samfund som tidligere havde stor tillid til hinanden.

Den britiske journalist, forfatter og redaktør Douglas Murray fortalte engang om en ophedet konflikt mellem Hinduer og Muslimske indbyggere i Leicester, oprindeligt en engelsk by i the East Midlands (Spectator, September 24, 2022). Den episode der satte konflikten i gang var en cricket match mellem Indien og Pakistan den 28. august 2022. 

Få måneder senere brød der optøjer ud i den franske by Montpellier (og forskellige andre byer). På det tidspunkt var deltagerne i optøjerne sigøjnere, (i anerkendelse af deres mindre antal) og også muslimer. Episoden var en fodboldkamp mellem Frankrig og Marokko den 14. december 2022.

I begge tilfælde blev englændere og franskmænd reduceret til rædselsslagne tilskuere, der bevidnede en forestilling med brutal vildskab og brug af våben (jernstænger, et par Kalashnikov rifler i Montpellier). Et tidernes tegn, politibetjente der var alt for få i forhold til pøblen stod tøvende overfor en fremmed og fjendtlig hob, og beskyttede sig selv ved i store træk at forsøge at være mæglere.

Europæiske fodbold hooligans er det de er: Socialt udfordrede og malplacerede individer der føler sig tiltrukket af en  voldelig gruppekultur der findes blandt mange fodboldklubber. Det kan være den type der drikker overdrevent, og råber og skriger udfordrende og søger efter at komme i slåskamp. Hvad de imidlertid helt sikkert ikke er er erklærede fjender af samfundet. I særlig grad lader det ikke til de er i konflikt med samfundet blot mod andre klub grupperinger. Helt klart er disse sammenstød i gaderne, om det er helt bevidst eller uovervejet fuldstændig uacceptabelt i et samfund med lov og orden, således er det en udfordring for politiet. 

Når religion involveres, ændres sceneriet sig yderst dramatisk. Religion indeholder en formodning der omfatter såvel individuel som fælles skæbne som gruppe. Hvis du, ikke som din egen bror, er en fan der elsker Tottenham og hader Arsenal, kan du (faktisk) ændre holdning: Had Tottenham og elsk Arsenal. Den ændring påvirker, i bedste fald, din relation til dine tidligere gruppefæller fra Tottenham. Det er ikke “skæbneafgørende” i ordets betydning.

Når udøvende agitatorer udnytter de oppiskede lidenskaber der rejses ved en sportsbegivenhed for at intensivere til etniske konflikter (ved at påpege racemæssige fordomme, forhåne religiøse læresætninger og opildne til vold) er der imidlertid meget mere på spil. Dermed bliver sportsbegivenheder i et bredere perspektiv et værktøj til at udbrede en eksisterende kulturkrig og føre en særlig gruppe til sejr, defineret af nationalitet, religion eller dem begge. 

I Leicester, stod kampberedte indere overfor ligeså kampberedte pakistanere (sammen med andre muslimer). I Montpellier omringede en muslimsk pøbel - forestillende sig, gennem erfaring,  at være en uovervindelig gruppe, en bil, fordi et fransk Tricolore flag var synligt. Sådan lyder beretningen. Chaufføren forsøgte at undslippe, han var tilfældigvis sigøjner, og blev slået ned og dødeligt såret af en 13 årig knægt. Efterfølgende vandrede den muslimske pøbel gennem gaderne og skabte frygt, konstant hyldende deres gud, og med truende udtalelser ( vi voldtager mødre) slog løs på tilfældige mennesker og “undersøgte” lejligheder på deres færd.

Som deres demoraliserede kolleget i Storbruitannien, nedbrudt af ideologisk infiltration har det franske politi for lang tid siden givet op overfor det såkaldte “voldsmonopol,” der ikke burde kunne eksistere i et samfund i Vesten under lovstyre. Som årene er gået er politiet ganske enkelt blevet ‘omringet’ af kriminelle klaner og islamistiske grupperinger.

Selvom deres politiske arbejdsgiver har forbudt at erklære det offentligt har det franske politi i lang tid kapituleret. Vedvarende udfordres politiet af en overlegen magt i forstæderne og betjentene frygter for liv og lemmer. Som forholdene er lige nu roses politiet ikke for at bekæmpe lovløshed i samfundet. Snarere mistænkes det for en politisk dagsorden og er udsat for politisk (fra venstrefløjen) forfølgelse. Det er en sandhed at Vesten fortsætter med at kæmpe mod sig selv frem for at tage et opgør med indvandringens destruktive resultater. 

Bandekrigene finder sted lige for vore øjne og drejer sig om langt mere end narkosalg, trafficking, prostitution; de handler i bund og grund om social dominans i Vesten Post-kristne hedninger der hverken har børn eller er villig til at slås for deres civilisation har helt klart givet op i troen på frelse. I stedet for at sørge, og da slet ikke tænke på deres egen impotens og elendighed, sløver de deres følelser med øjeblikkets mindre dystre hændelser. De er blevet alt for kujonagtige til (a) tænke klart, (b) være ærlige overfor sig selv, (c) handle beslutsomt.

Således slutter Europas historie som det gamle hjemsted for vesterlændinge. Et mørkets mismod breder sig, mens denne pest og de religiøse krige hærger. Kaos markerer forvandlingen fra post-kristent verdsligt samfund til orientalsk lignende tyranni. Civilisationen rulles tilbage. En dag, måske, vil man huske på det som menneskehedens gyldne æra. Nogle vil endnu beklage civilisationens nedtur.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/11/immigration_the_relapse_to_barbarism_and_the_end_of_civilization.html

De hvide der også fortjener erstatning

 

De hvide der fortjener erstatning - Irere som slaver

Warren Beatty

Jeg er hvid og alligevel kan jeg ikke kræve erstatning. Nu ruller du sikkert med øjnene og tænker, “Endnu en kedelig artikel om et emne som der er skrevet så at sige alt om.” Tja, både Ja og Nej. 

For det første, hvorfor erstatninger? Guvernører i hver koloni vidste at arbejde er væsentligt for økonomisk overlevelse, derfor indførte de initiativer så plantageejerne kunne importere arbejdskraft, arbejdere. For hver arbejder der blev bragt over Atlanten, blev der givet 50 acres land.  Plantageejerne benyttede dette system til på dramatisk vis at gøre deres jordbesiddelser større. Plantageejerne importerede slaver som arbejdskraft. Det er efterkommerne med afrikansk oprindelse der kræver erstatninger.  

Nu lidt skriveri om erstatninger. 

“Ja,” hvis erstatninger betragtes som resultatet af en enkelt historisk hændelse. “Nej” hvis erstatninger betragtes som et koncept der kan opnås udelukkende af sorte eller afro-amerikanere. Hvorfor, Ja eller Nej? Fordi slaveriet i Amerika ikke kun var begrænset til mennesker fra Afrika. 

Det er sandt at mennesker fra Afrika ankom til Virginia i 1619.  Engelske pirater angreb det portugisiske slaveskib São João Bautista i Den Mexicanske Gulf, og med magt overtog man afrikanerne. Sørøverskibet White Lion bragte afrikanerne til Old Point Comfort i kolonien Virginia.  Her solgte kaptajnen 115 kvinder og 17 mænd til de engelske kolonister. “Historien” som erstatninger for afrikanske slaver er baseret på kan findes i The New York Times’ 1619 Project.

Det er imidlertid ikke sandt, at der ikke var ikke hvide slaver, at alle hvide valgte at komme til Amerika af egen vilje, eller at det kun var afrikanere der blev bortført, lagt i lænker og tvunget sendt hertil. Det er ikke sandt at det kun var afrikanere der led gennem the “Middle Passage” over Atlanten, at kun afrikanere blev slået, pisket solgt på auktioner og med vold adskilt fra deres familier, at kun afrikanske kvinder blev voldtaget af deres slaveejere, at kun afrikanere blev mishandlet af deres herrer, til et punkt hvor de flygtede. 

“Lily-white” irere var også slaver. Dette er basis for min påstand. Mit familienavn er Beatty, og af Irisk oprindelse, stammer fra det gæliske navn Mac Bhiadhtaigh, et navn der så stammer fra ordet “biadhtach,” der oversættes som “madleverandør” eller “gæstfri.”   

Brutaliteten, der er associeret til afrikanske slaver, blev også anvendt overfor irske slaver. På ingen måde skal det mindske de afrikanske slavers lidelser, men de irske slaver led pinsler sammen med de afrikanske. Nogle irske slaver blev behandlet lige så  brutalt som de afrikanske slaver der arbejdede ved siden af dem.  Det var ikke humane følelser, men rå økonomi der udgjorde forskellen mellem behandlingen af irske slaver og afrikanske. Som  et ejerskab var afrikanske slaver værdifulde. En afrikansk slave med en brækket ryg eller arm var en spildt udgift. En irer, være vedkommende slave eller kontraktbundet (mere om det senere) kunne udskiftes, erstattes.

Det altid ellers sanddru, uden hensyn til politik, Snopes forsøgte at sløre udfordringen med irske slaver ved at henvise til irerne som “kontraktbundne tjenere.” Udtrykket anvendes på europæiske immigranter som solgte deres arbejde i en periode af år (sædvanligvis fem eller syv) i bytte for passage til Amerika. Udtrykket var en "bedragerisk mild etiket” der anvendtes for hundredtusinder af irske mænd, kvinder og børn afskibet fra Storbritannien til Amerika og Caribien. 

En kontrakt blev udfærdiget der stipulerede længden af den kontraktbundnes tjeneste. Den kontraktbundne tjener skulle have sine rejseomkostninger over Atlanten betalt af sin plantageejer. Den kontraktbundne tjener skulle have værelse og dagligt måltid mens vedkommende arbejdede på plantageejerens marker. 

Dette forekom at være en storartet metode for fattige europæere til at komme til Amerika. Dette var som oftest ikke tilfældet. Kun cirka 40% af de kontraktbundne tjenere levede længe nok til at opfylde deres kontrakter. Kvindelige kontraktbundne tjenere blev ofte udsat for elendig behandling af deres herrer. En kvinde der blev gravid som kontraktbunden tjener fik ofte føjet år til sin tjenestetid.

Snopes siger også at, ulig slaver, blev kontraktbundne tjenere ikke anset som ejendom. Her er så en interessant kendsgerning som Snopes belejligt (med vilje?) overså; kontraktbundne tjenere kunne nemlig sælges, lånes ud eller arves, under deres kontraktperiode. Hvis de kontraktbundne tjenere ikke blev betragtet som ejendom, hvordan kunne de så blive solgt, lånt ud eller arvet? 

Kontraktbundne tjenere levede under forhold så brutale at de fleste blev pisket, slået undertiden med døden til følge. Når de flygtede, kom der efterlysninger i aviser  med dusører for deres tilfangetagelse ligesom med slaver.

Ydermere var det ikke altid frivilligt, der blev indgået kontrakter.  Der er en overflod af beviser på, at mange af dem blev bortført af organiserede bander og sendt på arbejde i amerikanske plantager. 

Det venstrefløjs hældende Pacific Standard Magazine er gået meget langt for at hævde at slaveri med irere er en myte. Man fortalte at irerne var kontraktbundne tjenere. Denne artikel citerer Limerick City bibliotekar: “Selvom flertallet af irerne der blev kontraktbundne tjenere i kolonierne gjorde det villigt (hvorfor de følte de måtte gøre det er et andet spørgsmål) så blev et ikke ubetydeligt antal tvunget til deportation og solgt til kontraktlig tjeneste."

Fik du fat i Lawsons udtalelse? Selv Lawson, samtidig med han forsøger at afvise kendsgerningen om irere som slaver, slår fast, “blev et ikke ubetydeligt antal tvunget til deportation og solgt til kontraktlig tjeneste.” “Tvungen deportation”? “Solgt”?. De lyder præcis som det der skete med salver fra Afrika.

Du kan måske trøstes med at  artiklen  som citerer Lawson siger han er “berømt for sine 30000 + Twitter følgere og læsere som en passioneret og informeret stemme der arbejder mod myterne om irere som slaver” Hvilken henvisning. reference.

Det ser ud som om at fakta kontrollanterne hos Snopes også har overset (med vilje?) denne kendsgerning: 850,000 Irere blev slået ihjel under  Confederation War of 1641–1652.  Da krigen sluttede tvangstransporterede den  Engelske regering irske mænd, kvinder og børn til de amerikanske kolonier,  Den Irske slavehandel begyndte for alvor da Kong James II solgte 30000 irske fanger som slaver til Amerika. Storbritanniens berømte Oliver Cromwell udvidede denne praksis. Over  100000 Irske børn i alderen 10-14 blev taget fra deres forældre og solgt af ham som slaver i Vestindien, Virginia og New England i løbet af 1650’erne. 50000 irere, for det meste kvinder og børn blev solgt på Barbados og i Virginia. Denne  video viser interessante perspektiver om hele den irske slave fortælling. 

Derfor alle I irere, gør krav på erstatning. I har lige så stor ret til det som nogen “farvet,” Når en regering begynder at betale erstatninger til efterkommere af afrikanske slaver, så lad dem begynde med at betale  - også til  de irske efterkommere.

Image via PickPik.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/01/the_whites_who_deserve_reparations.html

Karakter til Sydafrika - Dumpet med et brag

 

Karakter til Sydafrika. Dumpet

 Monica Showalter

President Trumps accept af at nogle få dusin hvide sydafrikanske landmænd kommer til USA som flygtninge er i overensstemmelse med de juridiske krav for accept af flygtninge.. 

Det er sandsynligt at Trump nyder hyleriet fra venstrefløjen da han tvinger dem til at forholde sig til de normer de selv har sat for flygtninge - alle flygtninge er velkommen - hvilket også må betyde hvide flygtninge.

Men kendsgerningen, at Trump lod disse landmænd komme, hvor andre præsidenter blot ignorerede dem, og regeringen i Sydafrika helt tydeligt er ophidset over det giver en anden interessant mulighed for at nogens ‘hellige ko’ er blevet stanget, og det er Trump der stanger. 

Trods alt er flygtningene ikke fra krigszoner - som Ukraine - eller fjerde klasses steder - som Afghanistan, Iran, Pakistan, Haiti, Cuba, Somalia, Yemen, Burma, North Korea, Syrien. Grumme paria lande.

Ved at lade flygtninge komme fra Sydafrika antyder Trump ganske tydeligt at Sydafrika er i samme liga som Yemen og Somalia - et s-hole land ingen ville rejse til, som ikke var nødt til det, et sted hvor advarsler mod rejser dertil og triste beretninger fra turister er i overmål. 

Hvilket i den grad er modsat Sydafrikas vision om sig selv - en kommende supermagt på verdensscenen, en nation med udviklingsmuligheder for velstand og indflydelse.

I løbet af de seneste år har Sydafrika fremstillet sig således, især med landets støjende kampagne for at være med i BRIC og nu dets medlemskab af klubben.

Ifølge Google AI, som giver en fin opsummering af konventionel visdom:

Sydafrika, som det nyeste medlem af BRICS, omtales ofte som en kommende stjerne i gruppen. BRICS, et akronym for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, er en blok af fremstormende økonomier, der søger at fremme økonomisk samarbejde og reformere det globale finansielle system. Sydafrikas optagelse i BRIC viser landets globale indflydelse, og dets potentiale til at spille en nøglerolle i at skabe fremtiden for det internationale system. 

Her følger, hvorfor Sydafrika betragtes som et opstigende stjerne i BRICS:

Økonomisk vækst og udvikling: Sydafrikas økonomi, trods store udfordringer er en af de største i Afrika, og bidrager i væsentlig grad til BRICS blokkens økonomiske vækst

Geopolitisk indflydelse: Sydafrikas medlemskab af BRICS giver det en kraftigere stemme i internationale fora og forhandlinger, og giver landet mere vægt i skabelsen af global politik og institutioner.
 

Regional Lederskab:Sydafrikas position som leder på det afrikanske kontinent gør det til en værdifuld partner for BRICS i fremme af samarbejde og udvikling i regionen. 

Engagement i civil samfundet:
Organisationer som Sydafrikas BRICS Youth Association (SABYA) aktiverer ungdommen i BRICS initiativer, og skaber bund for kollaboration og fremme det kollektive potentiale for ungdommen i BRICS 

Blah, blah, blah. I virkeligheden skabes flygtninge, som i Syrien, et tredje s...hole i verden. Og som andre lande i den liga har de alle lurvede allierede. 

Deres valg af partnere inkluderer Rusland, Kina og Iran og især som Ruslands pant

Ifølge GIS Reports Online:

Nogen i det internationale samfund har givet udtryk for blandede følelser ved Sydafrikas position i BRICS. Bekymringerne er mange om de bilaterale relationer Sydafrika har opbygget med autoritære BRICS medlemmer, som Kina, Rusland og Iran. 

Da Pretoria fejlede ved ikke at fordømme Moskva efter Ruslands fuldskala invasion i februar 2022 kom Sydafrikas relation med Rusland til debat: Mr. Ramaphosa’s administration er blevet kritiseret af amerikanske diplomater og i Sydafrikas civile samfund for de tætte bånd til Rusland, men man holder fast ved sin holdning. Som modstand til ANCs holdning over for Kreml, og før man blev koalitionspartner foretog lederen af det største oppositionsparti i Sydafrika Democratic Alliance (DA), en tur til Kiev og demonstrerede dermed solidaritet med Ukraines folk.   

I optakten til 2023 topmødet gentog den African National Congress (ANC)-ledede administration under præsident Cyril Ramaphosa sin troskab med BRICS alliancen ved at nægte at fordømme Rusland. Han gik så langt som at udtrykke tvivl om grundlaget for the International Criminal Court (ICC)’s ordre om at arrestere Ruslands leder Vladimir Putin på Sydafrikansk jord, hvis han deltog i topmødet. Sydafrikas diplomater hævdede, kontroversielt at ICC ordren blandede sig i Sydafrikas suverænitet, og at arrestere Putin ville være en “krigserklæring."

Udover dette har Sydafrikas regering forsøgt at gøre Israel til en pariastat, og med bøllemetoder forhånet landet for at gå op imod folkedræbende terrorister og udstede arrestordre på Israels premierminister Bibi Nethanyahu, ifølge GIS:

Pretoria bragte Israel for the International Court of Justice (ICJ) med anklager om at landet kunne være involveret i folkesdrabshandlinger i Gaza. Dette tiltag var i direkte modstrid til U.S. der anså rettens behandling som ikke favorabel for at opnå en varig fred i regionen. Sydafrikas officielle oppositionsparti the Democratic Alliance, er også  modstander af regeringens holdning over for Israel, som man betragter som fjendtlig og en indrømmelse til det militante Hamas. 

“Tale om folkedrab.’'

Trump benyttede ordet forleden nok af samme årsag. Det falder tilbage på Jer Sydafrikas ledere.

Oveni er den økonomiske indflydelse, som forresten ikke er stor, og investorer vil trække sig når landmænd må flygte.  Trump gav en mavepuster til noget de har håndteret som Gollums Precious (Ringenes Herre) - deres moralske autoritet på verdensscenen. 

Igen ifølge Google AI, opsummering af hvad der foregår:

Sydafrika, især siden afslutningen på apartheid, er blevet betragtet som at besidde betragtelig moralsk autoritet, især i Afrika og internationalt. Dette stammer fra landets succesrige overgang til demokrati og den rolle landets leder Nelson Mandela indtog i at fremme forsoning og menneskerettigheder. Imidlertid kritiserer nogle at Sydafrikas moralske autoritet er blevet eroderet ved landets handlinger og holdninger i internationale udfordringer.  

• Faktorer der bidrager til Sydafrikas moralsek autoritet: Overgangen fra Apartheid:

• Landets overgang til flertalsstyre og dets forpligtelse til et ikke racemæssigt demokratisk samfund fortjener den store anerkendelse og respekt på verdensscenen.
   

Nelson Mandela's Lederskab: Mandela's lederskab under og efter apartheid, hans betoning af tilgivelse og fornoning, og hans fremtræden globalt som et symbol på håb og retfærdighed har i betragtelig grad bidraget til Sydafrikas moralske autoritet. 

En progressiv Forfatning: Sydafrikas forfatning, kendt for sin omfattende beskyttelse af menneskerettigheder og sin betoning af lighed, er blevet hyldet som model for andre lande. 

I virkeligheden har de ikke nogen moralsk autoritet - de skaber flygtninge, og ganske tåbeligt følger de modellerne fra Zimbabwe og Hugo Chavez i Venezuela ved at stjæle andre menneskers ejendom i den ‘sociale retfærdigheds' navn, hvilket som slutresultat vil ende i skabelsen af endnu et Zimbabwe. 

Her følger så de lovpriste følger af 'Expropriation Law' indflettet i socialistiske løgne: 

ANC betragter denne lov som et progressivt og forvandlende værktøj til at fremme landreformer på måder der gør inkluderende vækst mulig sammen med social sammenhæng.

Ved at åbne op for landområder, vil lovgivningen fremme udviklingen af bæredygtige bosættelser, forstærke den landbrugsmæssige produktivitet for de kommende landmænd, og gøre bymæssig udvikling mulig ved at udligne ulighed. Dette er et direkte svar for behovet hos millioner af Sydafrikanere der er blevet udelukket fra at eje land, og adgang til naturens ressourcer i alt for lang tid. 

Denne lov er et vigtigt skridt mod at indfri visionen i the Freedom Charter, som erklærede; “Landet vil blive delt blandt de, som bearbejder det.” Det afspejler ANCs forpligtelse til at opnå økonomisk retfærdighed og skabe et Sydafrika, hvor alle borgere nyder lige dgang til nationens velstand og ressourcer. 

Historien viser, også den nyere, at præcis det modsatte vil ske, ikke mindst grundet ødelæggelsen af ejendomsrettighederne, der afslutter al adgang til kapital og ejendomsret, de to søjler i faktisk udvikling som Hernando de Soto skrev i "The Mystery of Capital."

Som hos Robert Mugabe og Hugo Chavez, tror de på, at det at stjæle andre mennesker ejendom vil give "fødevaresikkerhed" og forbedre "landbrugsproduktionen." Sådan sludrede Chavez hele tiden om det. 

Da jeg besøgte Venezuelas landområder sent 2005 kunne jeg med egne øjne, med hjælp af bloggeren Daniel Duquenal, netop se hvor katastrofalt ekspropriation af land var - hvordan et produktivt landområde var blevet forvandlet til et totalt ødeland.

Et kendetegn ved et tredje verdens land i nedtur er at følge Venezuelas model, der ikke overraskende, skaber flere flygtninge, de selvsamme flygtninge præsident Trump netop anser som flygtninge. 

Mennesker er flygtet fra landet i årevis, og som en ny rapport fra New York Times bemærkede virker det som om noget er galt. Men flygtningenes bekymringer er ægte nok ifølge lærebogens juridiske definitioner. 

Ifølge the U.S. Citizenship and Immigration Services' website:

Under United States lov er en flygtning en der: 

Befinder sig udenfor the United States

Giver anledning til særlig menneskeretlig bekymring for the United States

Demonstrerer at de blev forfulgt eller kan frygte forfølgelse grundet race, religion, nationalitet, politiske holdninger, eller medlemskab af en særlig social gruppe. 

Er ikke fast bosat i et andet land

Kan få lov til at komme til the United States

Hvis de bliver tortureret, voldtaget og myrdet og regeringen ikke gør noget ved det og værre endnu, faktisk støtter det med "kill the Boer" sange der ophidser politiserede pøbel, så er der ingen tvivl om at der kan opnås flygtningestatus, 

Hvis et land skaber flygtninge, så er landet ikke i første division.  Det er et andet Somalia, og nu har Trump understreget den pointe. Det har ikke længere status som en pålidelig stat. Med accept af disse flygtninge har Trump gjort det klart at dette er et land andre troværdige lande bør styre udenom. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/05/trump_s_underlying_message_to_south_africa_s_government_you_re_a_fourth_world_dump.html