torsdag den 28. februar 2008

3 ud af 4 moskeer i USA prædiker Anti-Vestlig ekstremisme


3 ud af 4 moskeer i USA prædiker Anti-Vestlig ekstremisme.

En hemmelig undersøgelse af mere end 100 moskeer og islamiske skoler i Amerika har afsløret, en udbredt radikalisme. En alarmerende melding om, at 3 ud af 4 Islamske centre er udklækningssteder for Anti-Vestlig ekstremisme kan WND afsløre (se link forneden).

Projektet Kortlægning af Sharia i Amerika, støttet af det i Washington baserede Center For Sikkerhedspolitik, har oplært tidligere efterretnings- og antiterroragenter fra FBI, CIA og US. Military, som var uddannet i Arabisk og Urdu, til at lede hemmelige undersøgelser ved ca. 2300 moskeer og islmiske centre og skoler over hele landet.

“Indtil nu er 100 blevet kortlagt, 75 burde være på en observationsliste. ”udtaler en af projektets kendere.

Mange af de Islamiske Centre arbejder under ledelse af regeringen i Saudi-Arabien og førende grupper fra det radikale Muslimske Broderskab med hovedkvarter i Ægypten.

Frank Gaffney, en tidligere Pentagon embedsmand som står I spidsen for Center for Sikkerhedspolitik, siger resultaterne af undersøgelsen endnu ikke er blevet offentliggjort. Han bekræfter imidlertid at ”den overvejende majoritet” ansporer til oprør og Jihad gennem prædikener holdt af Saudi skolede imamer og med anti-Vestlig litteratur, videoer og opslagsværker.

Projektet, under ledelse af David Yerushalmi, en advokat og ekspert i Sharia lov er færdig med at indsamle data fra den første gruppe af 102 moskeer og skoler. Resultaterne viser først og fremmest at næsten 80% af gruppen kan fremvise en, markant grad af Sharia føjelighed og Jihad baseret retorik som indeholder:

  • Ultra-ortodoks tilbedelse i hvilken kvinder er adskilt fra mænd under bøn. Kvinder skal benytte en separat indgang, normalt en bagindgang og skal være iført hijab.
  • Prædikener som lærer at kvinder er underordnet manden og kan slås for deres ulydighed; at ikke muslimer især jøder er vantro og fjender af muslimer; at Jihad eller støtte til Jihad ikke blot er en muslimsk pligt men den ædleste sti at betræde; at selvmordsbombere og andre såkaldte ”martyrer” skal have den højeste anprisning; at det Islamiske Kalifat en dag skal indeslutte USA.
  • Opfordring til at støtte Jihad økonomisk.
  • Boglader som sælger bøger, CD’ere og DVD’s som forherliger Jihad og martyrium.

Selvom ikke alle moskeer i Amerika er radikaliserede, har mange tjent som sikre hjemsteder og mødesteder for islamiske terrorgrupper. Eksperter siger, at der er mindst 40 tilfælde hvor ekstremister og terrorister angiveligt har kunnet forbindes til moskeer, bare i det sidste årti.

Nogle af 9/11 flykaprerne, havde modtaget hjælp og råd fra en af de største moskeer i Washington D.C. området. Dar Al Hijah Islamisk Center er en af de moskeer som, af de hemmelige efterretningsagenter, kan påhæftes betegnelsen – udklækningssteder for terroraktiviteter og anden ekstremisme.


Centret er grundlagt og ledes også nu af ledere fra Det Muslimske Broderskab. Imamerne prædiker, hvad der kaldes ”Jihad-qital”, som betyder voldelig Jihad og ansporer til vold og had mod USA.


Dar al Hijrah’s målsætning, siger undersøgerne, ”er at gøre USA til en islamisk stat under Sharia lov.”


En anden moske I D.C. området, ADAMS-Center, blev grundlagt og finansieret af medlemmer af Det Muslimske Broderskab, og er en af hovedleverandørerne af anti-semitiske og anti-kristne dogmer fra Wahhabismen.


Selv med sådanne radikale moskeer i aktion i dets egen baghave, har regeringen i USA ikke foranstaltet sin egen systematiske undersøgelse af moskeerne i USA.


I modsætning hertil har EU sikkerhedsrepræsentanter, i et stort projekt, analyseret medlemslandenes moskeer, hvordan oplæringen finder sted og hvorfra imamerne får deres midler.


Nogle USA lovgivere ønsker at USA skal iværksætte sin egen undersøgelse.

“Vi har alt for mange moskeer i landet” siger medlem af Repræsentanternes Hus, Pete King, Rep. fra New York. ”Der er alt for mange som sympatiserer med radikal Islam. Vi burde være meget mere opmærksomme og holde øje med dem ”


http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=57141

mandag den 25. februar 2008

Sharia ærkebiskoppen


Sharia ærkebiskoppen

Lance Fairchok

Ærkebiskoppen af Canterbury, Dr. Rowan Williams er overhovedet for næsten 77 millioner anglikanere. I en forelæsning og efterfølgende interview gjorde han sig til talsmand for, at han tror på, at en tilpasning med Islam kan nås i forståelse med United Kingdom. Han betragter, en vedtagelse af visse aspekter i det middelalderlige religiøse islamiske Sharia lovsystem som ’uundgåelig’. Han gør sig til talsmand for en ’konstruktiv tilpasning’ med muslimer og forbindelse med Sharia. Dr. Williams har tændt et fyrværkeri af kritik, mange har krævet hans afgang.

Hans opførsel kommer ikke som nogen overraskelse. Han har allerede undskyldt overfor muslimerne for Korstogene, en forbavsende tåbelig udtalelse, som fuldstændig ignorerer historien. Det har ikke medført nogen varende velvilje. Muligheden for en lignende undskyldning, for de langt værre overgreb fra Islam, af en muslimsk leder, er lattervækkende. Han har også taget imod Yasser Arafat med åbne arme, en brutal terrorist og fortaler for folkedrab, en morder og gennemført kriminel. På denne måde er han den fuldkomne postmoderne gejstlige, hans moralske dømmekraft er ligeså fleksibel som hans trofasthed overfor sin tro.

George Orwell sagde det på bedste måde, “Man skal tilhøre intelligentisiaen for at tro sådanne ting: Ingen almindelig mand ville være et sådant fjols.” Det er ikke mindre end uforuroligende, at lederen af en kristen trosretning vil acceptere nogen del af en ideologi som er den diametrale modsætning til sin egen og historisk set den mest ondskabsfulde fjende.

Koran 5:51 Oh, du som tror! Vær ikke venner med jøder og kristne. De er venner med hinanden. De af Jer som tager dem som venner, bliver en af dem. Se, Allah, vejleder og leder ikke sit folk til fejl.

Hans kommentarer har ikke afstedkommet noget opsigtsvækkende postyr fra den akademiske og politiske elite i England og resten af Europa. Nogle har endda forsvaret ham. Når pressen har malket sensationen i historien vil den måske også. Det afslører hvor langt den ondsindede effekt af multikulturalismen og den postmoderne nihilisme har ædt sig ind på Vestens og Kristendommens grundholdninger. Mens forsvarsværkerne smuldrer, kommer Islam med magt, idet den udnytter enhver svaghed med hjælp af tungefærdige propagandadister som ved, hvordan naive ledere som Ærkebiskoppen, patologisk modtagelig for fejlinformation og villig til at lade illusionerne om utopia forblinde sig, så de ikke ser de barske realiteter - Islam’s indflydelse har på verden.

Med sine udtalelser har ærkebispen svunget hammeren med fuld kraft for, at den kirke han så ihærdigt skulle forsvare skal kollapse. Måske opfatter han sin tro som en bøjelig filosofi og hans hellige bog som en allegori. Islam lider ikke nogen sådan forvirrende modsætning.

Ærkebiskoppen anses af mange som en from og intelligent mand. Hvordan kunne han nære forestillingen om fredelig sameksistens når brutaliteten, hykleriet og kvindehadet i Sharia så tydeligt kan betragtes i lande, hvor den er fremherskende? En tilpasning til Sharia i britisk lov vil afsløre det svage punkt i den britiske ånd, dens mangel på kulturel selvbevidsthed, som Islam vil udnytte og bruge imod den. Ideologerne og fantasterne hvisker i ærkebispens øre, det som ikke kan eksistere, - et separat men ligeværdigt retssystem, hvor Islam ikke kræver fortrinsret. Væk med de tåbelige multikulturelle flosker. Islam er ikke nogen holdspiller.

Ærkebiskoppen citerer jævnligt fra Tariq Ramadan’s skrifter, en islamisk lærd som har fået indrejseforbud i USA og Frankrig grundet hans mangfoldige terroristforbindelser. Det er den mand som referer til 9-11, til Bali og Madrid terrorangrebene som ’mæglinger’. Han er en glatsleben mester i spin og den rene propagandist. Han er højst sandsynlig agent for Det Muslimske Broderskab som hans bedstefar grundlagde. Ramadan er en rabiat anti-Semit og udklækker af konspirationsteorier. Han er overbevist om, at jøder dominerer medierne i verden og Al-Queda ikke var ansvarlig for 9-11. Han beskylder Vesten for terrorisme. Han formørker Sharia’s realiteter. Han vil ikke fornægte stening. Han er en populær charlatan, en dreven fløjtespiller for den europæiske og amerikanske venstrefløj som ønsker at tro på, at Islam virkelig er en fredens religon, og at al den besvær med Islam, det er vores egen skyld. Ærkebiskoppen køber det hele.

Foragt for jøder og kristne er et af temaerne i den islamiske tro, ligesom det er Jihad’s drivkraft; Jihad som kommer til udtryk ved sværdet. Dette gør mange modtagelige i den islamiske verden for voldsanvendelse. Koranen er klar og tydelig i sin holdning uanset, hvor meget apologeter hykler. Islamisk moral er fundamentalt anderledes, end den jødisk-kristne idet den kun anser muslimen som den eneste person med moral, mens alle andre skildres som depraverede, fornedrede og modstandere af Islam. Den gavnlige virkning af venlighed, tilgivelse og næstekærlighed kan ikke hæftes på den vantro, førend han har omvendt sig. Muslimen beder ganske enkelt ikke for vantro for at vende denne til omvendelse, hvorimod en kristen ikke ser nogen konflikt ved at bede for en fjende, selv før et slag.

Efter en Al Queda bombe som dræbte muslimer i Jordan for få år siden, var der store protestdemonstrationer, hvor der råbtes, ”Vi er Muslimer! Vi er ikke Jøder eller Korsfarere! Hvorfor angribe os?” Selvfølgelig, hvis du er jøde, kristen eller en anden ikke muslim er det fuldstændig tilladt og beundringsværdigt at angribe dig. Det er tilladt at lyve overfor dig, stjæle fra dig, voldtage dig, gøre dig til slave, ja endda dræbe dig. Du er ”Kaffar”, en ikke-troende, en vantro og ringeagtet. Islam vil altid forsøge at kontrollere det samfund, hvor den befinder sig; den opfatter sig selv som overlegen på alle måder, som salvet af Gud til suverænitet.

“Det er blevet forudbestemt ved Islamisk lov, at blodet og ejendommen fra folket af Dar Al-Harb (den del af de Vantro, hvor kampen for Islams dominans føres) ikke er beskyttet. Fordi de bekæmper og er fjendtlige overfor Muslimer har de annulleret beskyttelse af hans blod og hans ejendom.” Sheik Yousef Al-Qaradhawi.

Det er fuldstændigt naivt at forestille sig at UK fredeligt kan tilpasses Sharia. Vi skal huske på, at ærkebispen er en akademiker, en mand som har levet og tjent i universitets omgivelser det meste af sit liv, næppe en solid baggrund for at betragte den virkelighed som resten af verden lever i. Det har i hvert fald ikke givet den nødvendige åndelige klarhed til at forberede Ærebispen på at tjene som et bolværk mod problemerne som plager den moderne Britiske sjæl. Den Anglikanske Kirke har haft tilbagegang gennem mange år, tilslutningen er faldet til et niveau som ville være ubærligt hvis ikke for regeringernes støtte. Mange vender sig til pubben når alvorlige tider indtræffer, i stedet for til deres præst. Med ledere som Rowan Williams, er det let at se hvorfor.

Koranen 8:39 ”Så bekæmp dem til al modstand ender og den eneste religion er Islam.”

http://www.americanthinker.com/2008/02the_sharia_archbishop.html


søndag den 24. februar 2008

Ahmadinejad: Verdens magter på knæ


Ahmadinejad: Vi har bragt verdens magter ”ned på knæ”

Rick Moran

En meget politiserende National Intelligence Estimate hævder, at Iran stoppede med at få ‘bomben’ i 2003, men de som har mest at miste hvis Iran får atomvåben siger det modsatte. Hvem skal vi tro?

Det vil måske være klogt at lytte til iranerne selv.

Mens, kun dage før en ny rapport leveres af FN’s atomvåben ‘vagthund’, sagde præsident Mahmoud Ahmedinejad onsdag, at Iran har bragt verdens magter ‘ned på knæ’ og med succes har modstået de af USA ledede anstrengelser for at stoppe dets uranberigelses program.

Ahmadinejad holdt en flammende tale til de jublende tilhængere onsdag i det sydlige Iran, før en ny rapport fra International Atomic Energy Agency om landets omdiskuterede atomprogram som frygtes, af Washington og nogle af dets allierede, er beregnet til at fremstille atomvåben

“De (USA og allierede) forventede at den Iranske nation … ville overgive sig efter en resolution er vedtaget eller sanktioner indført, men idag ….har nationen bragt alle de store magter ned på knæ,” udtalte Ahmedinejad til tilhængerne i Bandar Abbas, i kommentarer sendt live på det statslige TV.

Den lidenskabelige leder sagde at Iran ikke vil ophøre med at berige uran – en proces som giver materiale der kan bruges til at fremstille atombrændstof eller bomber – under nogen omstændigheder. Teheran hævder, at programmet kun er til at fremstille brændstof.

Har Ahmadinejad et ønske om at dø? Ved at tale som om Iran har styrken til at bringe USA ’ned på knæ’ i samme kontekst som deres berigelsesprogram, hvorledes skal politikerne i Israel og USA tro anderledes, end at her har at gøre med en nation, som virkelig forsøger at fremstille en atombombe?

For at kaste benzin på bålet, så hævder den vigtigste Iranske opposition, at regimet fortsætter sine bestræbelser på at fremstille en bombe:

“Det Iranske regime er gået ind i en ny fase i sit atomprogram,” sagde Mohammad Mohaddessin, en repræsentant fra det i Paris siddende National Council of Resistance of Iran.

Han hævder, at for første gang har Teheran etableret et kommando og kontrol center der skal arbejde på en atombombe, og at sydøst for hovedstaden bygges et center der skal fremstille sprænghoveder.

For tiden er der ingen vilje i USA til at bringe Irans atomprogram til ophør. Uanset om man tror, som jeg gør, at man ved at bombe dem kun vil gøre problemerne værre, eller tror at ikke at bombe er vores eneste mulighed, da må man være bekymrede over, at valget mellem ikke at bombe er fremkommet, ikke som resultatet af nogen rationel undersøgelse af politikken, men snarere fordi den politiske støtte til et angreb ikke er tilstede.

Med Israel er det anderledes. Flertallet af israelere betragter truslen fra Iran som reel og vil uden tvivl handle, hvis USA er for handlingslammede. Men Ahmadinejads glødende brovten peger blot på den kendsgerning, at manden bogstaveligt talt selv beder om det.

Og inden længe vil han sandsynligvis opleve det.

http://www.americanthinker.com/blog/2008/02/ahmadinejad_we_have_brought_wo.html

lørdag den 23. februar 2008

Hezbollah og medierne!


Hezbollah’s spiller med musklerne internationalt. Medierne bedrager sig selv.

W. Thomas Smith, Jr., Director, Counterterrorism Research Center

Der var næsten ingen omtale i Vesten’s medier, da det Franske Antiterror Korps (Direction de la Securite Exterieure) slog til mod en lejlighed i Paris, sidste måned, og anholdt 6 arabiske mænd – heraf 2 libanesere og en syrer – og tilsyneladende forhindrede en af Hezbollah planlagt kidnapning, eller mordforsøg på top internationale ledere rundt omkring i Europa.

Caroline Glick, skriver i sin klumme i Jerusalem Post:

“Dokumenter inddraget (fra den fangne Hezbollah celle) indeholdt turist kort over Paris, London, Madrid, Berlin og Rom. Disse var markeret med rødt for at vise ruter, adresser, P-pladser og ’trafikknudepunkter’ (som omtalt i det italienske Libero). Kortene angav adskillige ruter, veje til Vatikanets forskellige bagindgange.”

Ifølge Glick, rapporterede Libero også, at ‘trafikknudepunkterne’ bestyrkede tidligere efterretningsinformationer opsnappet som følge af franske efterretningsoperationer nogle dage tidligere i Beirut.

Ifølge rapporter fra denne uge har vores egen efterretningstjenestes kilder kunnet oplyse:

“Hezbollah agenter fanget i Paris havde syriske diplomatspas og var i besiddelse af diplomatpost, som højst sandsynligt var brugt som middel til at uddele materiale og meddelelser for at støtte operationsplaner i Europa. Det er bemærkelsesværdigt, at dette terrornetværk ikke var afsløret i lyset af Hezbollah generalsekretær Hassan Nasrallah’s konfrontative Ashura tale og Syriens bekymringer over Frankrig’s officielle brud med Damaskus som følge af Syriens indblanding i Libanons anliggender. De fundne dokumenter (tror vi) er en del af en fraktion af et europæisk netværk som Hezbollah er klar til at sætte i aktion.”

Hvad er Hezbollah?

Hezbollah – som jeg og andre har klargjort I tidligere artikler (såvel som I vores ugentlige CRS update) – er en global terror/hær med base i Beirut med aktive celler som opererer overalt i verden.

Hezbollah er også i besiddelse af en yderst forfinet international medielobby, som – lig terrororganisationens militære og sikkerhedsfløj – er kraftigt finansieret af Iran. Irans’ Islamiske Revolutionsgardes Råd pumper 1 milliard dollars hvert år i organisationen, (i strømme som ikke kan spores, i store kufferter fra Teheran til Damaskus, derpå køres de i varebiler over den syrisk-libanesiske grænse ind i Libanon).

Uafhængige kilder I Libanon fortæller at de fleste af pengene går til at betale redaktører og personale i Beirut og også til at ’købe’ vestlige journalister i landet således at Hezbollah’s aktiviteter kan fremstilles som ’rene.’
Nogle af journalisterne som angiveligt er betalt af Hezbollah hævder offentligt, at de er imod terrororganisationen, dog sjældent, om aldrig beskriver de Hezbollahs operatører som terrorister: I stedet foretrækker de at beskrive Hezbolah som, enten en ’modstandsgruppe’ eller blot en ’delvisreligiøs-politisk bevægelse’.

Hvor er det en underfundig metode til at bedrage Vesten.

Dette stadig voksende bedrag virker på forskellige niveauer i Vesten’s medier – inklusive de førende medier, bloggere og chatroom entusiaster – som blot yderst sparsomt har omtalt den pågrebne Hezbollah celle i Paris.
Den måde Hezbolah’s nys dræbte leder ’doktor død’ Mughniyed, er blevet omtalt på i USA har været medvirkende til langsomt at lægge låg på dette bedrag, afsløret indenfor de sidste par uger. Imad Mughniyed, er blevet beskrevet, i nogle medier, som en ”helt” og endda en ”stor national leder.”’

MUGHNIYEH – ROCKSTJERNE??

Associated Presse, selvom de ikke er ‘købt’ af Hezbollah, gik så langt som til at give, de som opfatter Mughniyehj som var han en slags mytisk “Hellig Kriger” megen omtale.

“Årtiers efterretninger fra USA og Israel’s efterretningstjenester er gledet ud af erindringen og i stedet givet Imad Mughniyeh en slagt mytisk status i sin hjemlandsby, hvor selv hans familie kendte meget lidt til, hvad den hemmelighedsfulde Hezbollah leder foretog sig.
Efter drabet i Damaskus, forårsaget af en bilbombe, sidste uge hænger hans plakater på hver lygtepæl og hushjørne. ”Mine sympatier for ham er de samme som fansene for en berømthed, som efterstræber hans autograf”, siger Zane, 25, en af Mughniyeh’s to søstre.”

Truslen mod Amerika.

Mughniyeh er angiveligt ansvarlig for drabet på hundreder af amerikanere i løbet af 1980’erne, heraf 241 US soldater – mange af dem sov, da U.S. Marine kasernen i Beirut blev sprængt i luften i 1983 – og den brutale tortur, og mordet, på en ung amerikansk sømand under en TWA flykapring i 1985.

Hezbollhah’s ledere fortsætter dagligt offentligt med at ophidse deres tilhængere til råbene “Død over Amerika!” Offentligt retfærdiggør de selvmordbombere som legitimt middel i den fortsatte krig. Hezbollah har celler og sympatisører (som kan nære celler) i operation overalt i Amerika. Organisationens hovedsponsor og operative planlægger, Iran, er sandsynligvis tættere på at udvikle et atomvåben, end vi tidligere har formodet.

Vore kilder fortæller os, at hvis de europæiske planlagte oprationer virkelig var lige ved at skulle løbe af stablen (og det ser det ud til), da tjener kidnapningsdelen som ”en kraftig advarsel om fælles iranske/syriske forberedelser som optrapning af en mere vidtgående konflikt med USA og Israel i den nærmeste fremtid.”


http://www.familysecuritymatters.org/terrorism.php?id=1386720

torsdag den 21. februar 2008


Vil moderate muslimer blive ekstremister?




Willam J. Federer

Daily Mail, England, 29. januar 2007 rapporterer i en artikel ”Multikulturalismen får unge muslimer til at forkaste britiske værdier”.

Multikulturalismen har fremmedgjort en hel generation af unge muslimer og gjort dem mere radikale viser en rapport. I klar modsætning til deres forældre sympatiserer et stadig større antal unge med de ekstreme læresætninger i islam. 4 ud af 10 foretrækker at leve under Sharia lov i England. Undersøgelsen afslører en bemærkelsesværdig støtte til at bære slør i det offentlige rum…. endda straf med døden overfor muslimer som konverterer til en anden religion. Mest alarmerende, 13 procent af unge muslimer sagde, at de ”beundrede organisationer som al-Queda, som er parate til at ‘bekæmpe Vesten””.

Tysklands Spiegel, 20. december 2007 rapporterer I artiklen “Indenrigsministeriet advarer om radikalisering af muslimer”:

En ny undersøgelse, offentliggjort af Tysklands indenrigsministerium, har givet nyt brændsel til debatten om integration af muslimer I Tyskland. Rapporten advarer om faren ved radikalisering af muslimer. Ifølge undersøgelsen … har 40 procent af de deltagende muslimer en ‘fundamentalistisk indstilling’.. 6 procent af de adspurgte kunne klassificeres som havende ’voldelige tendenser’ mens 14 procent havde ‘anti-demokratiske sympatier’. Rapporten konkluderer også, at religiøse holdninger er stadig mere vigtige for unge mennesker.

Europa undrer sig over, hvorfor fundamental islamisme ikke vil lade sig assimilere; historien kan afsløre grunden.

Islam betyder som bekendt underkastelse af Allahs vilje og en 'Muslim' er en som har underkastet sig. En ”dhimmi” er en underordnet ikke-muslim som skal tvinges til at underkaste sig. Muhammed opdelte verden i to dele: De som har underkastet sig, og de som endnu ikke er underkastet. Han kaldte disse to dele Islams Hus og Huset i Krig, på arabisk ”dar al-islam” og ”dar al-harb.”

100 år efter Muhammeds død i 632 A.D. , havde fundamentalistiske islamiske kaliffer med rytterhære bevåbnet med krumsabler underlagt sig store områder i verden: Arabien, Persien, Det Hellige Land, Spanien, sydlige Frankrig, Sicilien, Central-Afrika, Mellemøsten og centrale dele af Asien.

Ægypten blev erobret af den muslimske general Amr ibn al-As. General Khalid ibn al-Walid, med tilnavnet ”Allahs dragne Sværd”, var ubesejret i næsten 100 slag.


I de næste 1000 år underlagde sultaner sig Indonesien, Java, Borneo, Sumatra, Det Byzantinske Imperium, Balkanlandene, Armenien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Albanien, Modavien, Serbien og områder i Kina, Tibet, Mongoliet, Indien, Rusland, Ungarn og Polen.

I 1529 og 1683 angreb langt flere end 100.00o tyrkiske muslimer Wien, Østrig.

Hvor 'verdens fred' i Vesten betyder fredelig sameksistens, betyder det i Islam det samme som at Verden skal underlægge sig Allah's vilje.


Da der ikke er en enkelt teologisk ledelse af Islam har trofaste muslimer udviklet forskellige synspunkter.

Moderate muslimer tror, at rest af verden vil underlægges Allah's vilje i en fjern fremtid, måske ved 'Dommens Time'. Da det synes at være så langt ude i fremtiden, er det acceptabelt at være sammen med ikke-muslimer nu og her.


Fundamentalistiske voldelige muslimer tror at resten af verden skal underlægges Allah nu, og at det er Islams 'åbenbarede vilje', at det vil ske. De vil med det samme bekæmpe moderate muslimer, da de betragter dem som frafaldne fra det eksempel som Muhammed og kalifferne viste.


Moderate muslimer tøver med at protestere mod fundamentaliske voldelige muslimer som enkelte af og til gør, da de derved ofte bliver truet, intimideret, tvunget til at skifte navn, og får fatwas udstedt imod dem, og endog dræbt.

Man kan på en måde sige, at der er tre grupper af muslimer: en minoritet af fundamentalistiske voldelige; en majoritet af de som er bange for de fundamentalistiske voldelige; og så de modige, døde, som ikke var bange for de fundamentalistiske voldelige.

Vesten kan utilsigtet føje brændstof til problemet ved ikke at forstå at fundamentalistiske muslimer fortolker Vesten's ’forståelse og høflighed’ som svaghed eller underkastelse.

Saudi-Arabien har været under pres for at ændre deres fundamentalistiske lærebøger, som de har forsynet muslimske skoler med rundt omrkring i verden, også i USA, fordi deres indhold er intolerant.

Washington Post, maj 2006, offentliggjorde uddrag fra disse lærebøger i en artikel

”Dette er en Saudisk lærebog (efter at det intolerante var fjernet)”:


4. klasse: ”Den sande lære betyder … at du skal hade de der tror på andre guder og de vantro.”


5. klasse: ”Det er forbudt for en muslim at være en trofast ven overfor nogen som ikke tror på Allah og hans profet.”


8. klasse: ”Jøder er aber, Sabbatens folk; de kristne er svin, de vantro i Jesu fælleskab.


9. klasse: “ Allahs visdom indbefatter at kampen mellem muslimen og jøderne skal fortsætte indtil Dommens Time.”


11. klasse: ” Når du mødes med kristne eller jøder på en smal vej da vig ikke til siden af ære og respekt.”


Læs lige denne udtalelse igen:

”Når du mødes med kristne eller jøder på en smal vej da vig ikke til siden af ære og respekt.”

Med andre ord når en kristen eller jøde af høflighed lader en muslim gå først, lærer den fundamentalistiske student, at de på den måde simpelthen anerkender Islams overlegenhed.

Dette er dilemmaet:

Hvis Vesten i deres naivitet fremmer forståelsen for en tro, som ikke fremmer tolerance, vil Vesten mest effektivt fremme intolerance.

Hvis Vesten nægter at fremme en intolerant tro, da bliver Vesten beskyldt for at være intolerant.

Muslimer opfatter stadig Vesten, især USA, som værende overvejende jødisk-kristen.

Newsweek Magazine, september 2005, rapporterer at Amerika kan opfattes som 85 procent kristen, (58% protestantisk, 22% katolsk, 5% andre kristne); 2% jøder; 1% ateister; 0,5% buddister; 0,5% hindu: 10% andre/ikke-angivet og 1% muslimer.

Spørgsmålet er nu: Hvad tænker den moderate muslim, som tror at verden vil underlægges Allah i en fjern fremtid, når han kan betragte denne overvejende jødisk-kristne nation strække sig meget langt for at vise forståelse for Islam nu?

Lad os kaste et blik på Islams historiske indflydelse I USA:

1991 – Imam Sirai Wahhai var den første muslim som indledte med bøn i Repræsentanternes Hus.

1992 – Imam Warith Deen Muhammed var den første muslim som indledte med bøn i Senatet.

1993 – Abdul Rasheed Muhammed var den første muslim i US army (imam), som havde åndelig vejledning til ca. 5000 muslimske soldater.

1996 – Monje Malak Abd Al-Muta”Ali ibn Noel Jr. Den første muslim i US Naval (imam).

1996 – Præsidentfrue Hialry Clinton var vært ved reception i Det Hvide Hus ved Id al-Fitr – afslutning af Ramadan.

1999 – New York Police Department udnævnte sin første muslimske præst, imam Izak El M. Pasha.

1999 – US Postal Service trykker sit første frimærke som hæder for den muslimske leder Malcolm X.

2001, 1. august. –US Postal Service, frimærket, “Eid Mubarak” udgives.

2001, september 11. – Fundamentalistisk muslimsk terrorangreb.

2001, nov. 16. Den muslimske præst ved Georgetown University fremholdt bøn i Repræsentanternes Hus med efterfølgende middag hos præsident Bush for at højtideligholde begivenheden.

2001, nov. 19 – Præsident Bush var den første præsident som inviterede 50 ambassadører fra islamiske lande for at fejre Ramadan. For første gang i Det Hvide Hus, knælede muslimer og berørte gulvet med panden i en officiel ceremoni.

2002, dec. 5 – Præsident Bush tog som den første præsident skoene af da han besøgte et islamisk center.

2005, jan 20. – Præsident Bush nævnte som den første præsident Koranen I sin indsættelsestale.

2007, jan 4. – Nancy Pelosi stod ved siden af Keith Ellison da han aflagde ed ved Koranen som det første muslimske kongresmedlem.

2007, april 5. – Kongressens øverste medlem, speaker Nacy Pelosi rejste til Syrien og underkastede sig islamisk lov ved at iføre sig Hijab, slør.

2007, april 17. – Præsident Bush udnævner, som den første præsident, en muslimsk US ambassadør til FN, Zalmay Khalilzad.

2007, juni – Første muslimske bønnemøde begynder i U.S. Capitol, hvor der vendes mod Mekka.

2008, jan 9. – Præsident Bush, som den første præsident talte for at indfri den muslimske drøm, ved at lægge pres på Israel for at opgive deres suverænitet over Jerusalem.

2008 – Barak Hussein Obama, den første præsident kandidat, hvis mellemnavn betyder, Muhammed's barnebarn, fortalte det franske magazine Paris Match, jan 31, 2008: ”Dersom jeg vælges vil jeg organisere et topmøde i den muslimske verden.”

Spørgsmålet må igen være: Hvad tænker en moderat muslim, som tror verden vil underlægge sig Allah i en fjern fremtid, når han kan se denne overvejende jødisk-kristne nation strækker sig så langt for at acceptere Islam nu?

Endskønt Amerikas handlinger foretages i håbet om, at forståelse for Islam vil resultere i, at muslimer vil være mere tolerante overfor ikke-muslimer, da vil en utilsigtet konsekvens fremstå, nemlig, at disse handlinger, tiltag, netop radikaliserer nogle moderate muslimer ved at afgive beviser på, at verden underkaster sig Allah – ikke i en fjern fremtid – men lige nu for øjnene af dem!

De overbevises om, at deres længe nærede drøm om, at den ikke-muslimske del af verden “dar al-harb” skal blive til “dar al-Islam” er meget nært forestående

Denne forventning mange muslimer føler er lig med hvad kristne og jøder følte i 1948.

I århundreder har Det Gamle Testamentes omtale af, at Israel skal samles ind fra nationerne i deres hjemland (Ezekiel 36:24, Esajas 66:8) være opfattet som symbolsk eller bestemt til at skulle ske i en fjern fremtid. Da Israel, overraskende, blev en nation i 1948 var der stor forventning blandt jøder og kristne om sandsynligheden for at disse Gammel Testamentelige skrifter virkelig blev opfyldt.

Islams forventning kan fortolkes i forbindelse med konteksten ære og stolthed.

Som en fodbold analogi. Hvis et hold bliver vanæret gennem mange sæsoners elendige resultater, føler fansene sig ydmyget, flove og bliver passive. Hvis holdet pludselig begynder at vinde og nærmer sig mesterskabsopgøret bliver samme fans optændt af stolthed. Så kommer de frem fra skjulestederne, tager holdets trøjer på, fylder stadion, maler deres ansigter, løfter maskotten, og når modstanderholdet fejler, brøler de jublende masser i begejstring. De bliver radikaliseret.

I naturen, når en flygtende antilope bliver udmattet, da angriber den forfølgende løve mere ihærdigt.

Dette kan sammenlignes med en præsidentkandidat, som ingen tager alvorligt, men som pludseligt vinder primærvalg på stribe. Mediernes forøgede dækning og interesse giver tilhængerne energi til at arbejde hårdere, og således give kandidaten et spark fremad og blive den førende.

Islams hastige vækst giver opstemthed hos de fundamentalistiske muslimer. The Pew Forum on Religon & Public Life (oktober 2005) rapporterer:

Islam er allerede den hurtigst voksende religion I Europa. Gennem indvandring og høje fødselstal er antallet af muslimer på kontinentet blevet tredoblet de sidste 30 år. De fleste demografer forudser en lignende eller endog højere vækstrate i de kommende årtier.

Kan det vise sig at jo mere Vesten udstiller sin overdrevne hyper-tolerance, des mere vil den få moderate muslimer, som tror, at verden vil underlægge sig Allah i en fjern fremtid, til at tilslutte sig de fundamentalistiske voldelige muslimer, som opfatter denne tolerance som vidnesbyrd om, at verden er ved at underlægge sig Allah nu?


“Personlig” tolerance I Vesten har sin rod i jødisk-kristne opfattelser som “elsk dine fjender” og “vend den anden kind til”men Franklin D. Roosevelt advarede netop mod ”national” tolerance i en fireside samtale 29. december 1940:


"INGEN KAN GØRE EN TIGER TAM VED AT KÆLE MED DEN”


http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=56286


onsdag den 20. februar 2008

Isforøgelse som følge af ekstrem kulde i Arktisk


En bemærkelsesværdig forøgelse af isen I Det Arktiske Hav som resultatet af ’Ekstrem kulde.’

Thomas Lifson

En sandhed som er meget ubekvem for Al Gore.

Der er en sideeffekt af de ekstreme kuldegrader som det nordlige Canada har erfaret I de seneste uger: videnskabsmændene siger det har forårsaget, at vinterisen har spredt sig over Arktis, hvor isen forsvandt til rekord-lav fylde sidste år. Temperaturerne har været et godt stykke under –30 - -40 grader celsius siden ultimo januar over hele området, kviksølvet kom under –50 grader celsius i visse områder. Satellitbilleder viser, at kuldeperioden bevirker, at havisen udvider sig med omkring 2 millioner kvadratkilometer sammenlignet med hvad var tilfældet i de 3 foregående vintre. ”Det er virkelig godt at se, at isen vender tilbage” udtaler Josefino Comiso, en senior videnskabsmand hos Cryospheric Sciences Branch of NASA’s Goddard Space Flight Center i Maryland, til CBS News torsdag…

Vinterisen ser ud til at fortsætte med at udvide sig. ”Kulden gør isen tykkere i visse områder når der sammenlignes med data om istykkelser fra sidste år”, tilføjer en Lagnis. ”Isen er ca. 10-20 centimeter tykkere end sidste år, så det må siges at være en bemærkelsesværdig forøgelse,” udtaler han. ”Hvis temperaturen bliver på samme niveau denne vinter vil vinterhavisens udbredelse fortsætte” fortsætter Lagnis.

Er der nogen der vil være så venlig at fortælle alle de skrækslagne skoleelever, plaget af mareridt om druknende isbjørne, at Al Gore helt unødvendigt skræmmer dem.

http://www.americanthinker.com/blog/2008/02/so_polars_bears_arent_drowning.htmlse

tirsdag den 19. februar 2008

Hamas udfordres af gammel islamistisk gruppe


HAMAS UDFORDRES AF GAMMEL ISLAMISTISK GRUPPE

Dr. Laina Farhat-Holzman.

Der er et par talemåder der rinder mig i hu mens jeg læser om en utopisk gruppe som er tilstede i palæstinensisk politik. ”Det sker når der er to torsdage i ugen…”, og ”Guld og grønne skove i Himlen – inden længe.”

Hamas klarer sig ikke godt i Gaza, dagligt bliver de ved med at sende raketter ind i Israel – uanset omkostningerne for den uheldige palæstinensiske befolkning. Med hensigten om, at sætte kraftigt gang i Gaza’s økonomi efter Israel havde trukket sig ud, blev væksthuserhvervet overladt til dem (finansieriet blandt andet af idealistiske amerikanske jøder). Selvfølgelig blev denne industri sat i flammer og de tidligere arbejdere blev arbejdsløse. Ingen god gerning skal forblive ustraffet, ser det ud til.

Vestbredden i de palæstinensiske områder har på passende vis erfaret Hamas’s tåbelighed, selvom befolkningen heller ikke er tilfredse med Fatah. Alene det at forhandle med Israel synes at være en fornærmelse. Det er bedre at sulte end samarbejde, siger de. Og så længe de kan fastholde europæernes og FN’s sympati vil de heller ikke behøve at sulte.

Midt i dette politiske vacuum optræder nu en gruppering som blev grundlagt for 50 år siden og som ikke har tiltrukket sig for megen opmærksomhed indtil nu: Hizb ut-Tahrir (Frihedspartiet), som tiltrækker mængder af mennesker. Denne gruppering er ligeså fundamentalistisk som Hamas og al Queda, men hævder de går ind for ikke-vold. Imidlertid kan den formå at samle tusinder af mennesker i gaderne – indtil nu uden voldsepisoder. De hævder at have medlemmer i 45 lande, hvor mange regeringer betragter dem som en organisation som er med til at fremme tilgangen til voldelige og ekstremistiske grupper.

Hvad er deres målsætning? Denne gruppe ser frem til et mirakel, hvor hele verdens Muslimer vil forene sig og genskabe Kalifatet, som derpå skal beherske og styre verden i evigvarende fred. Al Queda tror også på dette Kalifat – men vil fremtvinge det ved hjælp af verdensomspændende Jihad. Indtil videre prædiker Hizb ut-Tahrir ikke-vold og får tilhængere gennem håb.

Hvor mange gange I historien har kristne ikke forventet ‘Dommedag’, hvor Jesus kommer igen for at gøre op med verdens ondskab? Hvor mange gange har forkyndere ikke vandret omkring med sandwichplakater proklamerende: “Omvend Jer! Verdens Ende er Nær!” Hvor mange mennesker og grupper har ikke solgt alt hvad de ejede fordi de forventede, at Verden ville gå under på onsdag kl. 15.00, kun for at blive ydmyget når det viste sig deres forudsigelse ikke holdt stik? Alligevel ser vi det ske igen og igen, uden man tilsyneladende har lært af det.

Hizb ut-Tahrir forudsiger Kaliffens genkomst, den universelle enehersker over alle Muslimer, og selvfølgelig erobreren af hele menneskeheden. Denne forestilling er baseret på en fantasi om, at der var en universel enehersker over alle Muslimer engang tilbage i historien. De nærmeste efterfølgere som overhoveder for religion og stat efter profeten Mohammeds død, var kalifferne. Kalifatet, som varede fra 632 til 1256 evt., var en morderisk institution, hvor snigmord var fremherskende og det at dø en naturlig død undtagelsen. Denne institution herskede dog kun over Araberne og det erobrede Persien, aldrig over det senere konverterede Moghul Indien, Central Asien, Malaysia og Indonesien (som tilsammen har en meget større befolkning end Arabisk islam) De osmanniske tyrkere (1299-1922) stablede et kalifat på banen, som lignede det oprindelige, men som blev opløst af Kamal Atatürk i 1924, da det moderne Tyrkiet blev født. Således var Kalifatets gyldne tid kun en illusion.

Selvom det måske ikke var en gylden illusion så overvej dette; hvorfra skal Kaliffen komme: Araber, Iraner, Indoneser, Afghaner, fra England, Frankrig eller Tyskland? Prøv at forestille dig den samlede muslimske verden blive enige om dette dilemma! Ville de kunne holde samme og enes?

Hvis det nu skulle være muligt at holde sammen og enes, kan du så forestille dig de vil have den militære slagkraft til at beherske den udviklede del af Vesten – eller Kina? Hvordan kan en kultur hvor moderne uddannelse er foragtet, i hvilken kvinder betragtes som mænds ejendom og derfor skal holdes i uvidenhed, og i hvilken moderne demokratisk styreform og moderne lovgivning ikke levnes en chance, hvordan forventes denne kultur at kunne erobre verden?

De lover guld og grønne skove og det er tilsyneladende nok til at tiltrække en meget naiv tilhængerskare.

http://www.familysecuritymatters.org/terrorism.php?id=1386642


søndag den 17. februar 2008

YDERLIGTGÅENDE ISLAMISK JØDEHAD I EUROPA

Yderligtgående islamisk jøde-had I Europa

Af Andrew G. Bostom.

.

Franco Frattini, kommisær I EU, officielt ansvarlig for ‘bekæmpelsen af racisme og anti-semitisme I Europa’, har som beskrevet i The Jerusalem Post 02.02.08 klargjort, at ’muslimer er ansvarlige for næsten halvdelen (50%) af de dokumenterede anti-semitiske hændelser på det europæiske kontinent.’

Demografiske data fra 2007 viser, at det totale antal af europæere er 494,8 millioner, heraf anslået er antallet af muslimer i Europa mellem 15-20 millioner eller svarende til 3.0 – 4.0% af det samlede antal af indbyggere. Procentuelt er muslimer ansvarlige for rundt regnet 24.0 til 32.3. gange antallet af anti-semitiske hændelser i sammenligning med ikke muslimske europæere.

Disse data fra 2007/2008 er i overensstemmelse med tidligere resultater fra 2006 som angiver en markant forekomst af klar anti-semitisme rapporteret blandt europæiske muslimog publiceret i The Journal of Conflict Resolution af statistiker ved Yale University doktor Edward H. Kaplam og doktor Charles A. Small fra Yale Institute for the Study of Global Antisemitism. (”Anti-Israel Sentiment Predicts Antisemitism in Europe” Journal of Conflict Resolution 2006, Vol. 50, pp. 548-561.)

De to doktorer undersøgte holdningerne hos 5004 europæere, omkring 500 individer, indsamlet fra 9 lande I EU, Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, England og uden for EU Schweiz. Forskernes offentliggjorte resultater bekræftede deres a priori formodning: antisemitiske følelser ses helt klart og tydeligt ved, at jo mere en person er mod nationen Israel (på en skala fra 0-4)jo større er sandsynligheden for, at personen også nærer anti-semitiske følelser .

Et endnu mere slående og relevant resultat af undersøgelsen i lyset af det spirende jødehad, som er tydelig hos Europas muslimske samfund, fik langt mindre opmærksomhed: i en kontrolleret sammenligning blandt europas kristne (sammenligningsgruppen) og europæiske muslimer vises, at sandsynligheden for at være åbenlyst anti-semitisk rundt regnet er 800% større blandt disse. (”Anti-Israel Sentiment Predicts Antisemitism in Europe,” p. 557 and Table 3, p. 558.)

Yderligere, I lyset af, Pew Global Attitudes Project’s data om muslimers holdning mod jøder i islamiske lande, vises at undersøgelsen fra Yale universitetet tilsyneladende undervurderede udbredelsen af antisemitisme blandt europas muslimer, dersom dårligere uddannede og dårligere integrerede europæiske muslimer var blevet undersøgt, som også Pew’s tidligere internationale undersøgelse indikerer. (”The Great Divide: How Westerners and Muslims View Each Other”, Pew Global Attitudes Project, 22. juni, 2006.)

“I den muslimske verden, er holdningerne mod jøder svært negative, med en 98% klar, åbenlys, ugunstig fjendtligt holdning i Jordan og 97% i Ægypten. Muslimer i vestlige lande har et lidt mere modereret syn på jøder – dog stadig mere negativt end positivt, men ikke nær så ubalanceret som den herskende holdning som dominerer i muslimske lande.”

EU kommisær Frattini nævnte disse alarmerende nye EU data om den tydelige forekomst af uforholdsmæssig

åbenlys antisemitisme blandt europas muslimer i en samtale med Israels minister for Diaspora Affairs Isaac Herzog i sidste uge. De to herrer overværede det ’Andet Seminar om Den Europæiske Union og Israel Anliggender i Kampen mod Racisme og Anti-semitisme’ i Jerusalem. Herzog som koordinerer den israelske regerings tiltag i kampen mod anti-semitisme mente, at ”det ikke var nyt at Frattini tilskriver en stor procentdel af anti-semitiske handlinger til radikale islamistiske elementer, og at det er vigtigt at sige, ikke Islam som et hele.”

Imidlertid er Herzog’s formodning, hvor han adskiller de radikale islamistiske elementers anti-semitisme fra ”Islam”, ønsketænkning idet der ikke tages hensyn til de mængder af udtalelser fra Islam’s grundtekster og retslære gennem mere et årtusind samt vidnesbyrdene om de endeløse hverdagshændelser og iagttagelser såvel i fortid som nutid.

For eksempel skrev Muhammed Sayyid Tantawi disse ord i sin 700 siders afhandling, som dokumenterer og forklarer muslimers jødehad, Banu Isra’el fi al-Qur’an wa al-Sunna (Jøder i Koranen og i traditionen)udgivet i 1970’erne og genudgivet i 1986/87.

”Koranen beskriver Jøden som værende i besiddelse af en særlig degeneret karakter, som kommer til udtryk i f.eks. drabet på Allahs profeter. Han besudler Allahs ord ved at benytte det forkert. Opsluger folkenes velstand uden skam. Undlader at tage afstand fra det onde han udøver, og er i besiddelse af andre frastødende karaktertræk forårsaget af hans dybt forankrede liderlighed … blot et mindretal af jøder er ordholdende… Ikke alle jøder er ens. De gode blandt dem bliver muslimer, de onde ikke (Koran 3:113.)”

Tantawi er tilsyneladende blevet belønnet for sin afhandling ved at blive udnævnt som Grand Imam ved Al-Azhar University i 1996 en titel han stadig opretholder. Dette er altså de offentliggjorte, ’omhyggeligt undersøgte’ synspunkter om jøder fremholdt af den muslim man kan sammenligne med Paven – altså overhovedet for det ansete center for læren om Islam blandt Sunnier. Sunni’er repræsenter ca. 85% af verdens muslimer. Sheik Tantawi har ikke mildnet sådanne hadefyldte påstande siden han blev Grand Imam af Al-Azhar, hvilket hans udtalelser om jøder ”som fjender af Allah, stammende fra aber og svin”, og ”legitimering af selvmordbomber mod jøder” eller om ’meningsudveksling’ tydeliggør:

”….enhver som undgår at mødes med fjenderne for at imødegå deres tvivlsomme påstande og stikke fingrene i deres øjne er en kujon. Min holdning er fra Allah’s bog (Koranen), af hvilken mere end en tredjedel beskæftiger sig med jøder… jeg skrev en afhandling omhandlende dem (jøder), om alle deres falske påstande og om deres straf ved Allah. Jeg fastholder stadig alt jeg skrev i denne afhandling.”

Tantawi’s sag illustrerer tilstedeværelsen og alvoren af hellig ’normsættende’ jøde had i den muslimske verden i dag. Som Islams førende lærde symboliserer Tantawi således den virkelige arv af muslimsk jødehad og at vold stadig er fast forankret i den ortodokse mainstream Islams troslære, og altså ikke nogen atypisk afart af ”radikal islamisme.”

Således står de nutidige udtalelser og læren i den Romersk Katolske Kirke i tydelig modsætning. Professor Philipp Cunningham (i, “Education for Shalom: Religion Textbooks and the Enhancement of the Catholic-Jewish Relationship,” 1995, p. 39) opsummerer de vigtigste slutninger af Second Vatican Council’s “Declaration of the Relationship of the Church to Non-Christian Religions” (Nostre Aetate), udgivet i 1965 med for eksempel, dette:

“Nostre Aetate forkastede elementer i den gamle anti-jødiske tradition. ”Jøderne var ikke skyldige i korsfæstelsen, er ikke blevet forkastet af Gud er ikke under en forbandelse og deres pagtsforhold med Gud består.”

Således er det ubegribeligt (og selvfølgeligt skete det ikke) at kardinal Ratzinger, tyve år før han blev valgt som Pave Benedict, kunne have skrevet en 700 sider lang afhandling og i detaljer forsvare de mest giftige anti-jødiske motiver bevaret i kristen teologi, og skamløst skulle have fortsat med at forherlige disse(og i al evighed) som Pave. Trist, at det som er utænkeligt i Kristendommen ikke blot har fundet sted , men foregår bogstaveligt uden erkendelse i den muslimske verden af i dag. Sheik Tantawi som vidne.

En ærlig intellektuel vurdering og forståelse af Islams anti-semitisme og volden mod jøder den medfører må begynde med en ikke undskyldende analyse af motiverne for hadet mod Jøden som det findes i de grundlæggende tekster i Islam (Koranen, hadith, sura) samtidig med at identificeringen af de, uanset deres ’stilling’, som Sheik Tantawi, der stadigvæk prædiker og sanktionerer dette religiøse hykleri, fortsætter.



http://www.americanthinker.com/2008/02/rampant_islamic_jewhatred_in_e.html