Man høster, hvad man sår

Man høster hvad man sår

Melanie Philips

Man var nødt til at læse det to gange. Karen Matthews, mor til den skolepige som var savnet,
blev fundet og i god behold for et par dage siden, omtalte sin datter og et andet af hendes seks
børn som "tvillinger." Børnene er faktisk ni og ti år gamle. Men fru Matthews siger,at de er tvillinger, fordi det er det hun kalder børn som har samme far. Med syv børn med 5 forskellige mænd, ser det ud til, at hun ikke har nogen som helst ide om, hvad det egentlig vil sige at have samme far.

Dette lidt fortonede billede er lige så skræmmende som det er illustrativt. Det afslører ikke blot, at nogle grundkendsgerninger om forplantningen ignoreres. Langt værre er det, at et at de mest grundlæggende og universelle karaktertræk ved samfundet - forbindelsen mellem børn og deres fædre -også ignoreres, og det gør tilsyneladende ikke indtryk på fru Matthews.

Tilfælde som dette udstiller den dødbringende virus som har ramt vort samfund inderst inde. Der har været en del kritik af fru Matthew's 'ægteskabelige forhold' ligesom den "utraditionelle" levevis hos Fiona MacKeown, mor til en 15 årig pige som blev myrdet i Goa, og som har ni børn med 5 forskellige fædre.

Begge kvinder er blevet beskrevet som uansvarlige og uduelige mødre. Nu er der imidlertid nogle der siger, at man ikke skal skyde skylden på dem. Men hvorfor dog ikke? Her er der tale om ikke mindre end 16 børn (af hvilke den ene døde på tragisk vis) som er blevet udsat for ondt, for fare, følelsesmæssigt negligeret og det der er værre, som resultatet af grov uansvarlighed hos deres mødre og fædre.

Fru Matthews er blevet kaldt, af sin egen mor, for uegnet som forælder, moderen hævder at Shannon og hendes søskende har lidt rædselsfuldt under fru Matthews nuværende kærestes, Craig Meehans, voldelige tendenser - en anklage han på det kraftigste har benægtet.

Fru MacKeown har imidlertid ladet sine børn underlægge sig hendes anarkistiske hippielivsstil.
Hun er selv cannabisryger, hendes ældste søn har et seriøst stofmisbrug og lider at psykiske problemer; hendes myrdede datter Scarlett's dagbog afslører et forvirret og plaget barn som regelmæssigt var på stoffer og blev 'stresset', hvis der gik to dage uden sex.

Dog fortjener fru MacKeown medfølelse da hun er den sørgende mor til en myrdet datter. Hvem ville heller ikke glæde sig over lettelsen og fryden hos Karen Matthews ved at hendes barn blev fundet i live og i god behold?

Disse kvinder har følelser som alle andre. Problemet er, at disse følelser har ført til de mest forkvaklede forestillinger, således at, selve kærlighedens væsen - at sætte næstens interesser før sin egen - og at opfylde dagligdagens gerninger, som skal udføres for at vogte over disse, for dem er det en lukket bog.

Årsagerne til at dette er sket er langt mere dybereliggende, end blot det, at kritisere enkeltpersoner.

Disse hændelser afslører, at der virkelig er en underklasse, som ligger milevidt fra det liv de fleste af os fører og i indstillingen til de sociale opfattelser de fleste af os tager for givet.

Men det er en underklasse som et materialistisk, selvtilfredst og rigt England har skabt.

En underklasse som består af hele samfundsgrupper hvor hengivne fædre er så sjældne at det barn, som faktisk har en, er i fare for at blive hånet. Hvor sex er reduceret til en dyrisk aktivitet blottet for kærlighed og menneskelig værdighed, og hvor drenge uden at tænke nærmere over det gør to, tre, fire piger gravide.

Hvor generation på generation af kvinder aldrig har kendt til det at være elsket og værnet om af begge deres forældre gennem deres barndom. Hvordan kan sådanne kvinder vide, hvordan de kan være forælder for deres egne børn?

Disse børn bliver ganske enkelt efterladt i en skyggeverden, hvor ordene 'familie' eller slægtninge' mister betydning ligesom de skiftende mænd som passerer forbi i mødrenes liv, efterlader dem med en stadig længere liste af 'stedfædre' eller 'onkler' som ikke har nogen biologisk forbindelse med dem overhovedet.

Shannon blev fundet; men på en så følelsesmæssig tragisk kaotisk baggrund, at hun stadig er et fortabt barn. Scarlett's mor, kan stadig ikke se noget galt i at have efterladt hendes cannabis-rygende teenager i Goa under fremmedes opsyn i et område som er berygtet for sine stofmiljøjer.

For mange af os er det ubegribeligt. Men hele fru MacKeowns livsforløb har været et, hvor ordene ansvarlighed eller dømmekraft er uforståelige.

Vores samfund har opmuntret mennesker til at tænke at de har lov til at leve nøjagtigt som de vil, og det uden at nogen skal dømme dem. Er det det rigtige syn på livet? Dette kan forekomme at være et ekstremt tilfælde, men det som skete med 15 årige Scarlett er resultatet.

Alarmklokkerne ringede for sytten år siden, hvor disse problemer blev taget op af to sociologer, Norman Dennis og A.H. Halsey, som advarede om, at det civiliserede samfunds bånd ville bryde sammen som følge af den traditionelle families sammenbrud.

Fra det øjeblik lagde bedrevidende venstreorienterede afstand til og nedgjorde ikke alene disse sociologer, men enhver som pegede på, at som hovedregel, da lider børn fra opløste familier skade på næsten ethvert område af deres liv.

De som gik så langt, for at undertrykke sandheden, er de samme personer som i dag klager over, at kritikken af fru Matthews og fru MacKeown er uretfærdig.

Det er mennesker for, hvem opfyldelsen af de voksnes behov er så altfortærende, at de simpelhen ikke kan se børnenes lidelser eller lidelserne hos de forladte ægtefæller eller kærester, som er ofrene for denne 'alt er frit' filosofi.

Det er mennesker, som mener det er fuldstændig uhæderligt at kritisere forældrene for uansvarlighed - men at det ikke er uhæderligt, at overlade børn til kaos, lidelse og bogstaveligt talt livstruende omgivelser ved mangelen på fædre.

Oven i, selvom der i opløste familier, i væsentlig grad, er større risiko for misbrug, vold og mord, så har vores 'åh så ansvarlige' overklasse hældt benzin på bålet med sine øgede ansporende velfærdsstøtteordninger. For det viser sig, at fru MacKeown var i stand til at rejse med sine børn til Goa, fordi hun havde kunnet spare 7000 pund sammen gennem sine bistandsindtægter.

På den baggrund er det forkert blot at lægge al skylden på kvinder som hende eller, for den sags skyld, fædrene til disse stakkels børn. De personer som er mest dadelværdige er de som har betonet mantraet om 'det alternative frie livsvalg' og som har bekæmpet ethvert forsøg på at støtte ægteskabet og det traditionelle familiemønster.

I dets sted har de med vilje, og med ond vilje, i årenes løb skabt, en rettigheds og velfærdsmaskine bestående af massevis af fædreløse og forladte børn, resulterende i en nedværdiget og afhængig underklasse, og en høst af menneskelig forlis som vil vare ved i meget lang tid.

Til sin ros ser det ud til at David Cameron har begrebet meget af dette. Han har vedholdende sagt han vil støtte og tilskynde til ægteskab og har åbent talt om nødvendigheden af stabile og sikre familer, som han gjorde ved Tori'ernes forårskonference i weekenden.

Hvor er det derfor ærgerligt, at han måtte erkende det ikke kan lade sig gøre. Hans forslag om udvidet børneforsorg vil ikke være til at betale for mange samtidig med at det sætter forretningslivet under et endnu større pres - og således øges risikoen for at flere forældre mister deres arbejde - da kølige økonomiske vinde allerede er begyndt at vise sig.

Såvel dette, som hans morgenmadsfoto fra hjemmet med sine børn, ser ud til at være eksempler på opportunistiske politiske forslag. Men behovet for en reform af familieindstillingen er alt for vigtig til at blive nedgjort af stunts som dette.

Foretagsomheden på det sociale område gennem årene har bragt de Britiske familier på knæ. I dag betaler titusinder af børn, som den myrdede Scarlett Keeling og den reddede Shannon Matthews, prisen.

http://www.melaniephillips.com/articles-new/?p=573