Michael Leeden

Ayaan, Salman, Magdi og alle os andre

Min ven Magdi Allam, redaktør på den italienske avis Corriere della Sera, er konverteret fra Islam til Katolicismen, og blev døbt i påsken ved en højtidelighed under ledelse af Paven i Peterskirken i Rom. Det er en modig handling, men Magdi Allam er også en tapper mand. Hans udtalte kritik af de radikale islamister i Italien, særligt deres støtte til Det Muslimske Broderskab og til Hamas, har allerede for adskillige år siden afstedkommet trusler mod hans liv, og lige siden har den italienske regering beskyttet ham, hans hjem og hans italienske hustu Valentina. Den overfladiske Andrew Sullivan har bedt sine læsere om at bede for Magdi, som Sullivan siger, NU er i fare, når han i virkeligheden har været under følgeskab af carabinieri når og hvor som helst han færdes i Rom, og hans hus konstant er under opsyn.

Så vidt jeg har kendskab er der ikke foretaget noget forsøg på at tage hans liv. Men ligesom Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali, er han lige præcis den sofistikerede og eftertænksomme person som får de Islamiske fundamentalister til at skære tænder af raseri.

Han har gjort sig til talsmand for moderate muslimer, og udtrykt beundring for Pave Benedikt XVI for dennes stadige kritik af manglen på tolerance i Islam og om at være åben for menneskelig fornuft. Og han fremkaldte vrede fra, såvel venstreorienterede som Muslimer, da han skrev en bestseller med titlen "Viva Israele", hvis indhold man let kan fortolke ("Leve Israel"). Han har været en ikke-praktiserende Sunni Muslim, men enhver, som er bekendt med hans skriverier ved han har en religiøs kaldelse, så det er ikke nogen overraskelse at han har fundet ro i Kirken.

Magdi Allam, 'Den umulige fred!

Jeg har formodning om, at Magdi, har haft denne handling under overvejelse i gennem længere tid, men det forekommer ligeledes sandsynligt, at han har valgt dette tidspunkt for at ramme al-Queda på et ømt punkt. For blot et par dage siden blev en al-Queda video, med en stemme som hævdes at tilhøre Osama bin Laden, og hvor 'han' fordømmer Paven for dennes 'støtte' til et nyt 'Korstog' mod Islam, og hvor han advarede europæerne om, at der ville komme gengældelse ( jeg tror det er en and, fordi, jeg mener bin Laden er død og begravet).

Enhver frafalden, som Magdi, har i det mindste i teorien en dødsstraf hængende over hovedet, og der er ingen tvivl om, at der vil være imamer og ayatollaher som vil udstede fatwas for dens gennemførelse, selvom nogle lærde Muslimske ledere siger, at straffen for sådanne 'synder' ligger i den Almægtiges hånd og ikke hos mennesker. Således er Magdi's omvendelse og hans dåb ved Benedikt, en udfordring for de, som allerede har tvunget ham til at at leve tilbagetrukket.

Såvel Rushdie som Hirsi Ali, kommer regelmæssigt til Amerika og det selvom regeringen i USA ikke yder dem sikkerhed. Ayaan har måtte fremskaffe private midler til sin beskyttelse; jeg har ikke kendskab til Rushdie's foranstaltninger. Ayaan må når hun er i Washington ikke bære våben, på grund af byens totalforbud mod privat bevæbning (lad os håbe, at Højesteretten vil omstøde dette forbud i dette tilfælde). Men er det ikke utåleligt at adskillige af Vesten's mest kendte intellektuelle er tvunget til at begrænse deres levemuligheder på grund af trusler fra fanatikere som prøver at gøre dem tavse med alle midler og metoder?

For at skære det ud lidt anderledes: Forfatningen garanterer os ytringsfrihed. Men der er ingen ytringsfrihed hvis du udsættes for dødstrusler for at sige din mening. Nogle vil have modet til at stå op imod truslerne og fortsætter med deres kritik af fanatikerne. Men man kan også være sikker på, at mange vil tie.

Hvis vi mener det alvorligt med opfattelsen af frihedsrettighederne i Forfatningen, så må vi finde en løsning til at bekæmpe dem som nu udfordrer disse rettigheder på den mest hensynsløse måde.

http://www.pajamasmedia.com/xpress/michaelledeen/2008/03/23/magdi_ayaan_salman_and_us.php