fredag den 16. maj 2008

60-70% i franske fængsler er muslimer

I Frankrig er fængsler fyldt med muslimer

Samia El Alaoui Talibi, who with her husband ministers to Muslims at a prison in northern France, talks to an inmate. Activists blame France's social policies for the disproportionate number of Muslims in its prison system.
Samia El Alaoui Talibi, der sammen med sin mand er sjælesørger for muslimer i et fængsel i det nordlige Frankrig. Her taler hun med en indsat. Aktivister anklager Frankrigs socialpolitik for at være årsagen til det uforholdsmæssig høje antal muslimer i fængselssystemet.



SEQUEDIN, Frankrig --Samia El Alaoui Talibi foretager sin runde iført flødefarvet tørklæde og en blæksort kjole med orangefarvede kanter, et udstyr hun har erhvervet sig på et marked.

Efter at have gået forbi et skudsikkert vindue, trasker El Alaoui Talibi gennem et halvt dusin tunge låste døre for at komme hen til de muslimske rettroende som hun er sjælesørger for i kvindernes fængselsafsnit ved Lille-Sequedin Fængsel Center i det nordlige Frankrig.

Det har taget hende år at få lov at virke i til dette erhverv, sagde Talabi en af kun fire muslimske hellige kvinder, der har adgang til at arbejde i franske fængsler. "Alle har de samme fordomme og negative forestillinger om muslimer og Islam" sagde den marokkansk fødte Talibi, 47, mor til syv børn. "Når vagterne ser dig, ser de en araber; de betragter dig på samme måde som de betragter de indsatte."

Fængslet er hovedsageligt muslimsk -- ligesom næsten ethvert fængsel i Frankrig. Omkring 60 - 70 procent af de indsatte i landets fængsler er muslimer ifølge de muslimske ledere, sociologer og analytikere, skønt muslimer blot udgør omkring 12 procent af landets befolkning.

På et kontinent, hvor immigranter og børn af immigranter er uforholdsmæssigt højt repræsenteret i næsten ethvert fængselssystem er de franske tal dog de mest markante, ifølge undersøgere, kriminologer og muslimske ledere.

"Denne høje procentdel af muslimske fængslede er en direkte konsekvens af fiaskoen i integrationen af mindretal i Frankrig", sagde Moussa Khedimallah, en sociolog der har brugt adskillige år på at forske i muslimerne og det franske straffesystem.

I Storbritannien er 11 procent af de fængslede muslimer ud af et befolkningstal der udgør 3 procent, i følge Justitsministeriet. En undersøgelse af Open Society Institute, en rådgivende organisation, afslører at i Nederlandene er 20 procent af de voksne indsatte og 26 procent af de unge lovbrydere muslimer; ud af en befolkning hvor muslimer udgør 5,5 procent. I Belgien udgør muslimer fra Marokko og Tyrkiet op til 16 provent af de indsatte sammenlignet med de 2 procent de udgør af befolkningstallet fastslår instituttet.

Sociologer og muslimske ledere siger at det franske fængselssystem afspejler de dybe sociale og etniske forskelle der hersker i Frankrig og dets europæiske nabolande, idet immigranter og den nye generation af deres børn forandrer den demografiske og kulturelle sammensætning på kontinentet.

Franske fængselsmyndigheder angiver årsagen til at være den udprægede fattigdom hos de mennesker der flytter dertil fra Nordafrika og andre islamiske lande i løbet af de seneste årtier. "Mange immigranter ankommer til Frankrig i vanskelige økonomiske forhold, hvilket gør kriminalitet langt mere almindeligt," sagde Jeanne Sautiere chefen for integration og for de religiøse grupper i det franske fængselssystem. "Det vigtigste der kan siger, er at der ikke er nogen sammenhæng mellem Islam og kriminalitet."


Fra optøjerne i Paris

Men de muslimske ledere, sociologer og menneskerettighedsaktivister hævder, at i langt højere grad end i andre europæiske lande, har den franske regerings socialpolitik tjent til at isolere muslimerne i fattige forstæder med høj arbejdsløshed, ringe skoler og dårlige boligforhold. Det har været med til at skabe en generation af franskfødte børn med kun lidt håb om at kunne frem på den sociale rangstige, og med deraf følgende ringe respekt for franske myndigheder.

"Spørgsmålet om diskrimination og retfærdighed er et af de vigtigste politiske problemer i vort samfund, og alligevel bliver der ikke ofret meget opmærksomhed på det," sagde Sebastian Roche, der har studeret rets diskrimination som førende undersøger fra det Franske Nationale Center for Videnskabelige Studier. "Vi kan ikke give staten skylden hvis erhvervsvirksomhederne begår kriminalitet; derimod kan vi give staten skylden dersom det juridiske system og dens politik er diskriminerende."

Som en del af politikken indsamler den franske regering ikke data om race, religion eller etnisk oprindelse om borgerne og således er det vanskeligt at komme frem til nøjagtige tal om sammensætningen af de fængsledes oprindelse. Men demografer, sociologer og muslimske ledere har dog som et hele accepteret de anslåede tal der viser, at muslimske indsatte udgør mellem 60-70 procent.

I fængslerne kæmper Talibi og hendes mand Hassan - et sjældent mand-hustru gejstligt par - for at muslimske indsatte skal opnå samme rettigheder som deres kristne mindretals modparter. Hassan er imam. Samia har modtaget religiøs træning og kan give råd til de troende, men efter islamisk praksis kan hun ikke være imam. Fængselssystemet har kun 100 gejstlige muslimer til landets 200 fængsler sammenlignet med omkring 480 katolikker 250 protestanter og 50 jødiske præster, det selvom antallet af muslimske indsatte til overmål overgår indsatte fra alle andre religoner. "Det er sandt, at vi ikke har opnået fuldt ligestilling blandt religionerne i fængslerne," sagde Sautiere, den nationale fængsels embedsmand. "Det er kun et sprøgsmål om tid."

I de senere år har den franske regerings hovedbekymring angående landets muslimske indsatte været politiske. Den franske nationale sikkerhedstjenste advarede fængelsmyndighederne i 2005 om, at de skulle arbejde på at forhindre radikale muslimer i at hverve proselytter i fængslerne. Et år senere godkendte det franske Senat en lov der gav landets efterretningstjenste udbredt autoritet til at overvåge muslimske indsatte som en del af antiterror bestræbelserne. Fængselsmyndighederne gav tilladelse til at forhåndsgodkendte moderate imamer kunne arbejde i fængslerne i håbet om, at opnå "en afbalancering af de radikale elementer," sagde Aurelie Leclercq, 33, chef for Lille-Sequedin Fængsels Center.

Hassan El Alaoui Talibi, 52 der flyttede til Frankrig fra Marokko som student, er den nationale leder for fængselsimamerne og typisk for den type moderate muslimer den franske regering gerne vil benytte i fængselssystemet.

El Alaoui Talibi holder sine fredagsbønnemøder med ord der er valgt med omhu, siger han. Han undgår politiske emner og andre emner der kan virke det mindste ophidsende. Han holder sig til at rådgive narkohandlere, mordere og illegale immigranter i sprøgsmål om tro og respekt.

Men ikke alle muslimer ved Lille-Sequedin deler disse moderate synspunkter. Sidste år holdt en misfornøjet indsat en skinger båndet religiøs prædiken i fængslets gård. Fængselsmyndighederne fordømte budskabet som ophidsende og dømte den indsatte til isolation.

El Alaoui Talibi beskriver års kamp for at opnå selv de mest beskedne indrømmelser fra fængselslederne. Han erinder det første fængsel han besøgte for ti år siden: Han skulle vente halvanden time på at mødes med de indsatte. "Dersom jeg ikke havde haft tålmodighed, ville jeg være gået", sagde han med sørgmodig stemme. Han er tidligere skolerektor, der blev fængselsimam efter at have betragtet så mange af hans elever få problemer med loven for småforseelser og derpå slutte som hårdkogte kriminelle efter deres fængselsophold.

I dag arbejder de i Frankrig nyeste fængsel - det tre år gamle Lille-Sequedin Center - og Talibis siger de nu er mere accepterede end andre muslimske kolleger ved andre fængsler. Fængselsmyndighederne afviste at lade Washington Post besøge noge af de gamle fængsler i systemet, der har langt alvorligere problemer.

Lille-Sequedin Center (fængsel)

På en fredag gik Talibi, med en journalist, gennem mændenes fløj og indsamlede breve fra de indsattes brevkasser sammen med de katolske og protestantiske præster. Her bad adskillige nye indsatte, der netop var vendt tilbage fra sportstræning og som omringede ham om at få et personligt besøg. Han skrev deres navne og cellenumre ned på et stykke papir.

Mange af muslimerne i dette fængsel udenfor Lille er børn eller børnebørn af immigranter der kom til denne nordlige del af Frankrig for årtier siden for at arbejde i kulminerne.

En af Talibis vigtigste emner i prædikener er spørgsmålet om mad. "Han siger til os, at vi ikke skal smide maden ud blot fordi den ikke er halal" eller i overensstemmelse med de islamiske madforskrifter sagde en 33 årig tidligere embedsmand af algerisk oprindelse, der overværer bønnemøderne to gange om måneden. De franske fængselsregler forbyder journalister at identificere de indsatte med navn eller oplyse om deres kriminelle fortid.

Myndighedernes afvisning af, at servere halal mad, i særlig grad kødprodukter, er en af de største klagepunkter fra de muslimske indsatte over hele Frankrig og har i visse tilfælde ført til samlede protester fra fængselsafsnit.

I mange år har fængslerne tilladt muslimer at undgå svinekødsprodukter - og statistikken for de der afviser svinekød er et meget sikker barometer for den muslimske andel i et fængsel, i følge undersøgerne. Men blot at undgå svinekød er langt fra at følge hele halal reglementet. Først fornylig holdt man op med at benytte svinefedt til at stege grønsager og til andre retter.

"Dersom du ønsker at følge din religion, da har du ikke et valg - du må blive vegetar," sagde den dømte tidligere embedsmand, en kraftig mand der arbejder i fængselsbiblioteket. "Vi har adgang til en fængselsbutik med to halal produkter: halal pølse og en dåse ravioli."

Fængselsmyndighederne siger det er for dyrt med halal måltider. "Vi ville gerne købe friskt kød, men det kan vi ikke," sagde Leclerq, hvis kontor er prydet med teddybjørne.

De muslimske indsatte siger de oplever andre religiøse begrænsninger. Kristne er tilladt at modtage pakker der indeholder gaver fra deres familier til Jul, men muslimerne har ikke de samme rettigheder under Ramadan. "Vi er forsigtige med at kalde dem julepakker fordi muslimerne da ville bede om Ramadanpakker," sagde Leclerq. "Vi kalder den afslutning på året pakker. Vi kan ikke benytte religiøst sprogbrug ellers vil nogle mennesker blive stødt."

Talibi sagde det franske fængsdelssystem har gjort fremskridt siden han påbegyndte sin præstegerning for et årti siden. Sidste år udstak regeringen retningslinjer til alle fængsler om at følge de religiøse praksiser snarere end at opretholde reger der er i modsætning til deres egne regler.

Fængselsimamerne mødtes med justistsminister Rachida Dati i sidste måned med en liste af fortsatte krav, herunder flere imamer og træning af fængselsbetjente for at de bedre kan forstå de religiøse forskelle.

En 31 årig kvinde af algerisk oprindelse med et ungdommeligt ansigt og kulsort bølgende hår bundet omhyggeligt i en hestehale hilste Samia Talibi velkommen med kindkys.

"At komme hertil var et mareridt," sagde kvinden en ud af 150 kvindelige indsatte. "Jeg græd, jeg kunne simpelthen ikke tro jeg var her. Da så jeg denne kvinde med tørklæde" sagde hun og smilede til Samia, " kunne jeg straks se, at hun var der for at hjælpe mig. Jeg kalder hende min engel. "

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/04/28/AR2008042802560.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar