mandag den 11. august 2008

Olie og mirakelmedicin

Olie og mirakelmedicin

Burt Prelutsky

Nogle gange bander jeg højlydt når jeg betragter, hvad vore skattepenge har givet os i Kongressen, ja, jeg får lyst til at kræve pengene tilbage. Men andre gange strejfer den tanke mig, at den underholdning de klovne giver os næsten, også kun næsten, kan kompensere for deres inkompetence, hykleri og løgnagtighed. Marx Brødrene, når de var mest fjollede, kunne ikke måle sig med disse selvovervurderende kludremikeler selvom jeg er sikker på, at Groucho ville være alvorligt fristet til at forsøge sig.

Du kan se tåber som Nancy Pelosi, Harry Reid og John Murtha holde svulstige taler på TV og kan samtidig se, at disse politiske krikker valg efter valg, ifølge menngsmålingerne, har en godkendelsesprocent der kun er halvt så høj som George Bush's og kun et procentpoint eller to højere end mæslingers.

Netop på grund af deres arrogance og opblæsthed så kan de ikke undgå at være underholdende og de er på toppen af det hysterisk latterlige når de holder høringer og sidder som moralens vogtere overfor de de betragter som ringere levende væsener. Hvilket, når du går i dybden, indbefatter praktisk talt enhver der betaler deres lønninger.

For et par år siden så vi dem tugte og revse baseball spillere der var blevet anklaget for at bruge steroider og væksthormoner. Som en livslang baseballfan ærgrede det mig at se disse fyre, forsøge at bryde en eller anden gammel rekord, som de aldrig ville kunne slå, uden at snyde. Men det er ingen fornøjelse at betragte en bunke overvurderede middelmådigheder som prostituerer sig som lobbyister på daglig basis, sidde og spille herrer over en flok atleter, som, steroider elller ej, har brugt 15-20 år på at stå i 'batters box' blot 15 meter fra en galning klædt i jernplader og som slynger baseballs mod dig med 140 km i timen. Ydermere så ved jeg med al tydelighed, at efter at have optrådt foran TV kameraerne, stiller de selvsamme politikere sig op for at få autografer til deres børnebørn.

Her fornylig, blev min årskvota af latter indløst da Kongressen besluttede at grille olieselskabernes bestyrelser fordi, tror jeg nok, prisen på benzin var højere end den var i 1958.

Der er intet en rig forkælet politiker bedre kan lide end placere rige, forkælede forretningsbestyrelser i det varme sæde ...i hvert fald så længe indtil de selv er tvunget til, med hatten i hånden, at sleske for dem for at bede om kampagnemidler.

Jeg havde faktisk stor sympati for disse bestyrelser fordi de var tvunget til at sidde og høre på anklagen. Gud forbyde det, så åbnede de alligevel kæften og påpegede at vi ikke alene ville have billigere benzin, men heller ikke behøvede at spytslikke araberne, russerne og Hugo Chavez, hvis de selvsamme politikere ville holde op med at lade sig vildlede af miljøfascisterne og tillod, at amerikanske olieselskaber kunne bore i Anwar, i Dakota staterne og i havet. Det ville så sandelig også være en god ide hvis vi endelig begyndte at benytte kernekraft i stor stil. Hallo! Når Frankrig kan, uden at Paris bliver til Tjernobyl, så kan det ikke være så svært.

I mellemtiden, takket være disse politiske slyngler er jeg tvunget til at betale $4.15 for en gallon almindelig benzin. Det er slemt nok. Men at betragte disse vindbøjtler plapre løs er endnu mere provokerende, fordi Washington med lethed kunne forsyne os med energi i den nærmeste fremtid, hvis blot nogen kunne regne ud, hvorledes man erstatter fossile brændstoffer med varm luft og mirakelmedicin.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080707PrelutskyOil.html

1 kommentar:

  1. I disse OL-tider er hans betragtninger over politikere der gerne soler sig i sportsstjerners succes, men selvfølgelig ikke går ind for doping rigtig sjov og skarp, deres forargelse og fordømmelse er patetisk når man ved det er en fast bestanddel af de ekstreme udholdenhedssportsgrene.
    Han er sgu sjov ham Prelutsky!

    SvarSlet