| Intellektuelle lyver, de magtesløse dør |
Den største løgn intellektuelle prøver at fortælle os er, "at pennen er skarpere end sværdet." Det er det kujoner påstår når de ønsker at fremstå som helte. Milliarder af ord er blevet smidt i hovedet på Sudan's regering. Ondskaben i Sudan ikke alene fortsætter, men bliver værre. Mens intellektuelle kæmper med sammensatte sætninger er Darfur gået fra at være delvist undertrykt til blodig vildt anarki.
Legioner af skribenter og kommentatorer har afsløret Robert Mugabe's skrækindjagende styre i Zimbabwe. Men ingen af de hændervridende amerikanske, europæiske eller selv afrikanske intellektuelle har knyttet næven eller forsøgt at standse en eneste kølle mens den blev svunget. Hvem var det nu der "vandt" valget?
Horder af professorer og 'bedrevidende' har beklaget Kina's undertrykkelse i Tibet i mere end et halvt århundrede. Resultatet? Peking slog endnu hårdere ned her fornylig. "Tapre" klummeskrivere skrev talløse klummer, hvor de gav udtryk for beklagelse over Kurdernes og Shia'ernes lidelser under Saddam Hussein. Alle deres alvorligt mente skriverier reddede ikke et eneste liv.
Kun da modige mænd handlede kunne de overlevende, fra et af verdens værste diktaturer, se et glimt af friheden - en ufuldkommen frihed, men bedre end en massegrav.
Der vil intet positivt ske i Sudan og Zimbabwe (eller Tibet) indtil nationer der har respekt for loven går i aktion. Mens de vrede aktivister skriver videre fortsætter Peking uden tøven med at støtte disse og andre barske regimer (og vor præsident tager afsted til De Olympiske Lege - det er som, hvis Franklin D. Roosevelt var kommet til Legene i Berlin).
Der var en god grund til at selvmorderne i 11.09. angrebene vendte sig mod de mål de gjorde, fremfor at styre flyene imod Columbia University eller Harvard Yard: De vidste nemlig, at de intellektuelles magt er en illusion, der forsvinder ved det første skud.
Som jeg påpegede den 4. juli, ville selv vor ærefulde Uafhængighedserklæring og vor Forfatning kun være en mærkværdig ordsamling, dersom den ikke var blevet forsvaret af patrioter, der var villige til at kæmpe.
Er der nogen der virkelig tror på at man kan overtale al Queda til at ændre handlemåde ved talte ord eller ved det skrevne? Al Queda er i modgang og i defensiven lige nu, men det er kun fordi vore soldater og marinere banker livet ud af dem og deres celler i Irak og Afghanistan.
Nu er det ikke sådan, at militære løsninger altid er de bedste - ethvert problem der kan løses uden blodsudgydelse skal behandles fredeligt. Men vi må holde op med at forstille os: I denne hadplagede, ofte nådesløse verden, kræves der en gang imellem handling, og ikke kun smukke ord. Vore diplomater og "ærværdige kommentatorer" betragter verden fra 17. etage på et luksushotel eller på kontoret hos et engelsktalende medlem af et Parlament. Deres isolerede sikre tilværelse har overbevist dem om, at ethvert problem har en fredelig løsning, hvis vi blot kunne sætte os sammen og få en 'god snak.' Men de som hersker med sværdet (eller næven, eller ved selvskabt hungernød eller direkte folkedrab) ønsker ikke at haste sagerne mod en løsning. De ønsker at vinde. Der er endnu ingen elegant udformet sætning der har standset en kugle i luften.
Venligst, oplys mig: I over 5000 år med med eller mindre udførligt beskrevet historie, hvor mange tyrannier er så blevet smidt på porten af ædle følelser? Hvor mange folkemord er blevet undgået med fornufts diskussioner? Hvor mange krige er blevet forhindret af Kvækere?
Som William James - der ikke var ærkekonservativ - udtrykte det for 100 år siden, "Historien er et blodbad." Det er nu langt tid siden vi fik et alvorligt sår, (11.09.2001. Ofrenes antal, var det samme som tabstallene om dagen i Normandiet). Vi er så forkælede, at vi har glemt, hvor brutal mennesket kan være. Men vore fjender er besluttede på at minde os om det. Og de øver sig på de uskyldige i deres nærområder.
Hvis pennen virkelig er skarpere end sværdet, da burde forsvarsindustrien fremstille blæk, papir og keyboards fremfor smarte bomber og beskyttelsesveste. En pen ført at en talentfuld skribent kan såre og fornærme egoet hos den den rettes imod, men et sværd vil kunne skære skribentens hånd af.
Pasifister vil kun det gode. Men de er samtidig diktatorerne bedste venner. Den mand der ikke vil kæmpe for retfærdighed tilpasser sig terroristerne, tyrannerne og koncentrationslejrvagten.
Alle anstændige mennesker ønsker freden. Men de kloge mænd ved, at ikke alle mænd er anstændige.
Pennens brug er en mulighed vi kun har råd til fordi modige og resolutte mænd griber til sværdet på vore vegne.
Læs evt også denne artikel her på bloggen Civilisation og våben
http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=DBAA9F31-85EB-4288-8F6A-09A29E3C8
Mange kristne har misfortolket Jesu ord om at vende den anden kind til og tilgive, var det syv gange syv gange? Husk på hvad han kaldte de hykleriske religøse ledere på sin tid. 'kalkede grave, fulde af ben.' Han jog kræmmerne ud af templet med en tamp. Så selv kristne skal sige fra overfor de som mod bedre vidende forsøger at knægte deres frihed. Handling giver forvandling. Passivitet giver sløvhed og tidlig død. Meget fine fremhævelser i artiklen.
SvarSlet